At Bygge Broen til et Nyt Liv

På et vist tidspunkt vil du indse, at denne Nye Åbenbaring er her for at give dig et nyt liv. Ikke blot for at forbedre eller forsøde det, med en følelse af åndelig mening, eller for at forsone dig med dine tanker og overbevisninger og tidligere handlinger, gennem en form for velsignelse fra oven.

På et tidspunkt vil du indse, at det liv, du lever, virkeligt ikke er passende for dig. Det er et kompromis. Og kompromiset er blevet for stort. Det er blevet for omfattende. Det er et kompromis, med hensyn til, hvordan du betragter dig selv, hvordan du betragter andre, og hvordan du betragter verden. Og skønt du kan stritte imod denne erkendelse, måske fornægte den og søge yderligere kompromiser, repræsenterer det i virkeligheden begyndelsen på et stort håb for dig.

Gud ved, at uden Kundskab, den dybere Intelligens lagt i dig, ville du leve et liv i kompromis. Du ville søge kompromis for sikkerhed, for godkendelse, for rigdom og fordel. Du ville søge kompromis, for at undgå latterliggørelse eller kritik eller fordømmelse eller endda social afvisning. Kompromiser ville gennemsyre alt – dine overbevisninger, dine holdninger, dine forhåbninger, dine aktiviteter, dine planer, dine mål. Dette ville tiltage til et punkt, hvor du reelt har mistet kontakten med hvem og hvad du er.

Nu er du blevet et produkt af dit samfund, et produkt af samfundets forventninger og et produkt af din egen personlige tænkning. Men du har mistet kontakten med den dybere tråd og mening med dit liv. Og selvom du har succes og når dine mål, vil det være tomt og glæden kort, og de vil koste dyrt i tid, energi og kræfter. Og belønningerne vil være øjeblikkelige og flygtige.

Denne erkendelse, som i den grad fornægtes og undgås, er begyndelsen på et større løfte for dig. Modsæt dig den ikke. Argumentér ikke imod den. Klag ikke over, at du muligvis må lave store forandringer i dit liv. Selvfølgelig må du det, for du bliver givet et nyt liv – ikke en lidt bedre version af dit gamle liv, ikke blot nye kulisser eller nye ansigter eller nye former for stimulering. Det er ikke en kosmetisk ændring. Det er en forandring af langt større betydning og dybde og mening for dig.

Det er den slags forandring, dit hjerte har længtes efter i så lang tid, i så lang tid har du arbejdet. Og nu ser det ud til, at det ikke bliver til noget. Det ser ud til, at du har svigtet din kulturs forventninger. Du føler måske endda, at du er en fiasko, at du ikke har opfyldt din families, din kulturs eller endda din religions mål og forventninger. Men i denne tilsyneladende fiasko er der et løfte om en større succes. Det gamle liv må svigte dig, eller også må du svigte det, for at få denne nye mulighed, denne åbning i dit liv, denne nye begyndelse.

Mange mennesker ønsker simpelthen at få åbenbaring, som var den et slags vedhæng til deres gamle liv, [som var] spiritualitet et krydderi til smagløsheden i deres liv. Den er noget, de vil lægge oveni. Nu vil de være åndelige og gøre åndelige ting og tænke åndelige tanker og lave aktiviteter, der ser opbyggende og opløftende ud.

Men igen, det hele er for godkendelsens skyld. Det er alt sammen et forsøg på at søge mere nydelse, mere komfort og mere sikkerhed. Motivationen for den er ikke anderledes end den, der fører én til at søge rigdom og fornøjelse og flygte fra livet. Den er ikke autentisk. Som følge heraf giver den ikke et autentisk resultat. Her taler Vi om noget helt andet.

Du ved endnu ikke, hvad dette nye liv vil sige. Du ved endnu ikke, hvordan det vil se ud, for det er nyt. Det er ikke din opfindelse. Det er ikke det, du er vant til. Så du begynder at runde dette hjørne meget langsomt.

Selvom der er store begivenheder i dit liv, der har bragt denne bevidsthed til dig, har rejsen mange trin, for at give dig tid til at lære og til at tilpasse dig og få et dybere grundlag af tiltro i dig selv, så dit liv kan blive indadrettet i modsætning til at være udadrettet, så du kan være én person med magt, styrke og integritet, i stedet for én, der efterligner sin kulturs værdier.

Her er der mange ting, der må læres på ny. De må revurderes. Mange af dine tanker må genovervejes. Der må stilles spørgsmålstegn ved mange af dine faste overbevisninger og i nogle tilfælde må de tilsidesættes. Dette er frihedens pris. Det er den pris, man betaler, for at have muligheden for at leve et større liv, et autentisk liv, et liv, der er i overensstemmelse med Kundskab i [én selv], et liv, der opfylder den skæbne, som [man blev] sendt til verden for at opfylde.

Indtil dette vendepunkt, er du kun halvt i live. Ja, dit hjerte banker og blodet strømmer gennem dine årer og dine sanser rapporterer om verden omkring dig og du går gennem dit livs bevægelser, opfylder ansvar og forpligtelser og prøver at søge en form for nydelse eller lindring. Men det er en tom tilværelse. Dit livs virkelige mening og værdi er endnu ikke opdaget.

Før dette sker, vil Kundskab, den dybere Intelligens, som Gud har lagt i dig, til at vejlede og beskytte dig, forsøge at holde dig fra skade, forsøge at bevare dig og holde dig tilbage fra at begå alvorlige fejltagelser og fejltagelser med langvarige konsekvenser, og forpligtelser, som vil gå imod din evne til at opdage og leve et større liv i fremtiden.

Her på dette tidligere stadium, vil Kundskab forekomme at være latent i dig, men faktisk forsøger den at holde dig ude af problemer og forhindre dig i at give dit liv væk til en anden, eller til situationer, eller steder, til mennesker – at holde dit liv åbent.

Naturligvis befinder mange mennesker sig i denne tidligere fase. Fremkomsten har endnu ikke fundet sted for dem. Hvornår den vil finde sted, og hvordan den vil finde sted, og endda om den vil finde sted, er noget, man ikke kan sige. Det er et mysterium.

Ser du, før denne fremkomst, bygger du reelt bare et fundament, med henblik på at blive en funktionsdygtig person i verden. Du opbygger livsfærdigheder. Du oplever denne verdens fornøjelser og smerte. Du søger glæde og undgår smerte og finder skuffelse undervejs.

Denne tidlige forberedelse kan være yderst vigtig, med hensyn til, hvad du i fremtiden vil kunne erkende, opnå og kommunikere til andre. Selv de mest tåbelige fejl, du vil begå i denne tidlige fase, kan være meget vigtige, med hensyn til at give dig visdom – lære dig, hvad der er virkeligt, at værdsætte det, der er virkeligt, hjælpe dig med at skelne det, der er godt, fra det, der kun ser godt ud, hjælpe dig med at skelne det, du virkeligt har lyst til, fra de impulser, der repræsenterer din svaghed og din usikkerhed.

Måske vil du på disse tidligere stadier mærke et Nærvær, der sommetider våger over dig. Du vil fornemme, at der er et Nærvær med dig. Og du vil fra tid til anden tænke, at der sandsynligvis er noget større for dig at gøre i dit liv. Men erkendelsen er ikke rigtig gået op for dig endnu. Den har ikke virkeligt rystet dit fundament. Den er kun noget, du tænker på på intellektets niveau. Den er ikke rigtigt trængt ind i dit hjerte.

Her holder dine fiaskoer og din desillusion et stort løfte for dig. Din skuffelse over dig selv og andre og over de store fornøjelser, som du har betalt så dyrt for – baner vejen for denne erkendelse.

Og denne erkendelse vil ikke blot vare et flygtigt øjeblik. Den vil være noget, der ændrer kursen på dit liv. Og du vil ikke forstå, hvad der er sket med dig eller forandringens art og formål, før du har rejst langt ind i din rejses anden fase.

Retningslinjerne for, hvordan man lever, som vil blive givet her, vedrører denne anden fase af dit livs rejse. De vedrører ikke rigtig mennesker, der ikke har passeret denne store tærskel, der ikke har oplevet dette vendepunkt. For dem vil de forekomme at være gavnlige men forvirrende. De vil forekomme at være begrænsende. De vil udfordre deres idé om frihed. De vil tilsyneladende kræve for stor en indsats og for stort et ansvar, for de er endnu ikke klar til at gøre denne indsats eller påtage sig dette ansvar.

De forsøger stadig at få det ud af livet, som de ønsker. Udover deres basale behov, forsøger de at få det ud af livet, de ønsker. De har endnu ikke indset, at der er et formål med, at de blev sendt til verden. De har ingen erindring om deres Ældgamle Hjem, og derfor tror de, at dette liv er endegyldigt vigtigt, at det er alt. De ønsker at leve for øjeblikket, for dem selv. Så det er en helt anden bevidsthed, man begynder at få, efter denne store tærskel. Retningslinjerne for at leve her bliver ikke kun nyttige, men afgørende for succes.

Det første krav er at acceptere den store forandring, der finder sted, og at lade forklaringen stå åben. Du vil ikke kunne forstå den. Dit intellekt refererer til din fortid og tidligere liv. Det kan ikke redegøre for, hvad der sker med dig nu og for de tilskyndelser, du nu mærker, og for den orientering, du langsomt får. Dit intellekt vil prøve, men det vil ikke lykkes det at forstå meningen med dette.

Her prøver nogle mennesker at gå baglæns. De vil gerne tilbage til det, de mente gav dem en følelse af sikkerhed og stabilitet og selvsikkerhed. Men desværre er de nu gået for langt, for disse forsøg vil blive set som tomme og vil kun trække dem tilbage til et tidligere liv, som de fandt uopfyldende – uden mening, formål og værdi. Nu begiver de sig ud på en ny slags rejse, og den kan de ikke definere.

Tillad derfor denne ændring at finde sted. Forsøg ikke på at definere den. Brug ikke engang idéer fra andre åndelige traditioner i forsøget på at definere den. Tillad den at være et mysterium, for, for dig vil den være et mysterium.

Mysteriet findes udenfor intellektets rige. Ær dette. Acceptér dette. Mysteriet begynder nu at dukke op i dit liv, hvor det før blev holdt tilbage. Før var der ingen steder, det kunne komme frem i dit liv – til at vejlede dig, velsigne dig og forberede dig. Nu begynder Mysteriet at dukke op. Lad dette ske.

Du vil være forvirret over, hvad du skal gøre, primært med hensyn til dit forhold til mennesker, og sekundært med hensyn til dit forhold til, hvor du bor, det arbejde, du udfører, dine aktiviteter, dine hobbyer, dine interesser og så videre. Lad denne forvirring eksistere. Den er sund. Den er naturlig. Den er del af overgangen.

Du bygger en bro til et nyt liv. Endnu lever du ikke fuldtud det nye liv. Du bygger en bro. Du befinder dig i overgangen. Overgange er forvirrende, fordi du bevæger dig fra én forståelse til en anden forståelse, fra én oplevelse af livet til en anden oplevelse af livet. Overgangene betyder, at du ikke kan gå tilbage, og at du ikke er gået langt nok til at nå helt frem, så du må være på denne bro og gå gennem denne overgang.

Lad din fremtid stå åben. Læg planer til side, udover de planer, du må lægge for at opretholde dig selv i verden. Her må du have tillid til, at klarhed vil komme, og klarhed vil komme, når du føler, at du er parat til at bevæge dig fremad og er villig til at bevæge dig fremad på nyt territorium.

Så længe du tøver, vil klarheden ikke komme. Så længe du forhandler og forsøger at lave en slags aftale, for at beholde noget af dit gamle liv, kommer visheden ikke. Klarheden kommer ikke, fordi du endnu ikke har rundet dette hjørne. Det er som om, at svaret er rundt om bjergsiden, og du må rundt om bjergets side for at finde det.

Dette er forvirrende for intellektet. Men nu må intellektet overgive sig til en større kraft i dig, den kraft, som Gud har lagt i dig, til at vejlede dig og velsigne dig og forberede dig på dette større liv. Du må være meget ansvarlig, med hensyn til det, du foretager dig og det, du forpligter dig til, med hensyn til det, du tillægger dig selv i livet, med hensyn til hvordan du bruger din tid og energi og så videre, men nu er der noget større, der bevæger sig i dig.

Dernæst, gå ikke og fortæl om det til alle dine venner og familie, for de vil ikke forstå dig. Medmindre én af dem har rundet dette hjørne, vil de mene, at du er tåbelig, eller mene, at der er sket noget dårligt med dig, eller at du er blevet påvirket af noget, som de finder mistænksomt. De tror måske endda, at du er blevet vanvittig.

Derfor må du holde denne nye oplevelse for dig selv så meget som muligt. Hvis du er heldig, vil der være én person, enten i din familie i øjeblikket eller én, du vil møde, som vil give dig et tegn til at komme videre.

Du vil gerne dele dine nye oplevelser og det mærkelige og din undren over de tanker og idéer, der kommer til dig, og den forandring, du føler, som befrier dig fra fortiden. Men du må være meget forsigtig med, hvem du deler dette med, for andre vil ikke forstå det. Og deres manglende forståelse og deres kritik og fordømmelse vil virkelig såre dig og berøve dig selvtillid.

At gå fra at være en udadrettet person til at være en indadrettet person er en enorm forandring, og i begyndelsen vil du føle dig meget skrøbelig. Du vil ikke føle dig særlig stærk. Du vil være meget usikker på, hvad du foretager dig. Du vil være som det lille spæde skud i den store skov, der må beskyttes, indtil det får nok styrke til selv at stå.

Så der er farer ved denne begyndelse, på denne tidlige del af din rejse. For tidlige konklusioner, indiskretion overfor andre, tvivlen på dig selv, forsøget på at definere dit liv – alle disse ting er farer, fordi de kan forhindre dig i at fortsætte. Og når først denne rejse begynder, må du fortsætte. Det er så vigtigt. Forestil dig, at du bestiger et stort bjerg, jamen, når du først begynder at vinde lidt højde, har du ikke lyst til at måtte tilbage. Du må fremad.

Den Kundskab, som Gud har lagt i dig, vil opfordre dig til at gå videre, til at holde dine øjne åbne, dine ører åbne, at være meget opmærksom, at være meget forsigtig. Tro ikke, at Gud nu vil beskytte dig mod enhver form for fortræd og forhindre skade og skuffelse og tragedie for dig. Du må være meget forsigtig. Dette er del af at få en større bevidsthed.

Tidligere var du ikke forsigtig. Du var hæmningsløs. Du var tåbelig, impulsiv. Nu må du blive opmærksom, skelne, være tålmodig, forsigtig. Idet du er dette, vil du se, hvordan du har spildt dit liv, din tid, din energi, på meningsløs stræben og på at tænke, at det aldrig ville føre til en løsning; og selvtvivl, selvbebrejdelse, domfældelse af andre og den uhyre overfladiske samtale, som de fleste mennesker fortsætter med at føre omkring dig.

Dernæst må du samle dine ressourcer og spare på din energi, så du har tid til at være alene, lære at være stille og lytte. Nu vil du søge ro mere end stimulation. Du vil opleve, at de sociale aktiviteter omkring dig vil virke forværrende og irriterende for dig, for nu har du brug for noget andet. Du har brug for at lytte. Du har brug for at være stille. Du har brug for at få en større forbindelse til denne fremkommende kraft i dig selv.

Det vil ændre dine prioriteter. Det vil ændre dine ønsker. Det vil påvirke dine beslutninger. Og du vil opdage, at du ikke længere vil være interesseret i at gøre ting sammen med andre mennesker, som du før gjorde. Ting, som aldrig rigtig var særligt tilfredsstillende, vil du bare gerne undgå. Du vil se deres tomhed, og du vil dem ikke, og de vil virke forværrende på dig. Og småligheden og overfladiskheden i folks samtaler og deres vanemæssige fordømmelse af andre, vil du opleve som skærpende.

Dette er naturligt. Det er, hvad det vil sige at komme hjem til sig selv, at finde sine ægte værdier, sine virkelige prioriteter, sine naturlige tilbøjeligheder, i modsætning til alt det, der er blevet konditioneret i dig. Du vil søge tid væk fra andre mennesker. Du vil søge tid alene. Du vil ikke have konstant stimulation. Du har brug for selvtilliden til at gøre dette. De fleste mennesker kan ikke sidde stille i mere end fem sekunder, før de igen bliver drevet ud af sig selv. Her må du sidde og lytte. Se på naturen. Lytte til lyden af verden, den naturlige verden.

Her vil du se, hvordan din energi tidligere er blevet misbrugt – din mentale energi og din fysiske energi, og du vil ønske at bevare dem, for nu har du brug for dem. Du samler dine kræfter. Du samler dine ressourcer. Du smider ikke dit liv væk. Du vil lukke alle de huller, hvor dit skib lækker, hvor du taber terræn til andre eller til situationer – gennem vane eller gennem andres design.

Det Nye Budskab vil tale til dig her, for det er besjælet med Guds Kraft og Mysterium. Og nu er det denne magt og mystik, der trækker i dig. For det, der virkeligt sker i dit liv, er, at Gud bevæger sig i dig. Gud bevæger dig.

Men i udgangspunktet er denne bevægelse en frihed fra noget. Du er nødt til at frigøre dig. Du kan ikke tage et gammelt liv med dig ind i et nyt liv, og derfor gennemgår du en gradvis løsrivelse. En del af denne løsrivelse er fysisk. Den har at gøre med dine aktiviteter og engagement med andre. Men meget af den er intern. Det drejer sig om dine idéer. Det drejer sig om dine tvangshandlinger. Det drejer sig om, hvad du mener, du skal gøre, hvem du mener, du skal være, hvad du skal have, eller hvordan du skal være sammen med andre. For det er her, den sociale konditionering virkeligt finder sted.

Og hver dag, du bevæger dig fremad, bryder du disse lænker. De får mindre og mindre magt over dig. Når du bevæger dig opad bjerget, efterlades lavlandets dragning og tiltrækning, og du bliver friere og lettere og mindre belastet af andres forventninger og af dine egne behov, som aldrig var ægte til at begynde med.

Begræns din udsættelse for medierne i denne tid. Læs ikke mange bøger. Lad være med at se film, medmindre de virkeligt er inspirerende, for du samler dine kræfter. Du kalder din styrke frem i dig. Du sparer på din energi. Nu er du mere opmærksom på det indre end på det ydre. Du bevæger dig væk fra verdens larm. Tillad dette. Følg dette. Styrk dette. For det er en naturlig tilbøjelighed.

Hvis langvarige venskaber ikke kan følge dig nu, bliver du nødt til kærligt at give slip på dem. De vil falde fra, for de kan endnu ikke gå så langt opad bjerget. Du går længere end det, de endnu kan gå. Du har rundet et hjørne, som de ikke har rundet.

Det vanskeligste i disse tidlige stadier er folks forpligtelse overfor andre – overfor deres venner, deres familie. Den eneste undtagelse med hensyn til disse forpligtelser er opdragelsen af dine børn, som du må gøre, indtil de når voksenalderen. Hvad alle andre angår, er jeres forhold nu sat i tvivl. Der er omstændigheder, hvor du bliver nødt til at passe en ældre eller svagelig forælder, og det er passende. Men herudover bygger du din troskab til Gud, og det vil udfordre din troskab til andre og deres greb om dig. Dette er for mange mennesker den sværeste udfordring, den første store tærskel i deres forberedelse.

Forklar ikke dig selv overfor andre. Bare sig, at der er dybere strømninger i dit liv, og du prøver at følge dem. Der er en dybere bevægelse i dit hjerte, og du prøver at følge den. Fortæl dem, at du har brug for tid alene, tid til ro, tid til at trække dig tilbage, tid til re-evaluering. Og lad være med at føle, at du skal svare på deres vedvarende spørgsmål. Du behøver ikke give dem svar. Spar dig selv for pinen ved at prøve på at gøre det.

På et tidspunkt vil det være nødvendigt for dig at begynde at studere den vej, som det Nye Budskab har givet: at tage Trin til Kundskab, at læse Visdom fra det Større Fællesskab og at lære om Større Fællesskabs Spiritualitet. Det vil være som næring for dig, næring for dit hjerte, næring for din sjæl.

Du får brug for denne nu, for den vil give dig styrke og bekræfte dit livs større bevægelse. Den vil give den større klarhed, større definition og vil vise dig, at dette hjørne, du har rundet, repræsenterer din skæbne og ikke er nogen ulykke i livet. Nu er det selve livet, der bevæger sig i dig. Og det Nye Budskab vil genlyde med din dybere natur, en natur som nu langsomt dukker op i dig. Og dette vil bringe nye mennesker ind i dit liv, mennesker som også er ved at runde et hjørne og påbegynder en større rejse.

Her er det vigtigt, at du ikke har faste overbevisninger. Du behøver ikke acceptere faste overbevisninger. Nu leder du efter en dybere oplevelse. Oplevelsen vil være dit fundament, ikke faste overbevisninger. Du undgår faste overbevisninger. Du begiver dig ind på et større område af åbenbaring og naturlig oplevelse. Alle ved bjergets fod har faste overbevisninger, men faste overbevisninger gør dig ikke i stand til at komme opad dette bjerg og gør dig ikke i stand til at komme højere op, hvor du kan se sandheden om livet omkring dig, som vil være tydelig.

Indtag ikke faste overbevisninger. Hvis du føler dig usikker, hvis du er usikker på dig selv, er det fint; det er naturligt. Lad forklaringen stå åben. Bind dig ikke til en hel ny række af overbevisninger. Det vil være som at gå fra én fængselscelle til en anden. Åh, det er et nyt sted, men det er i den samme tilstand. Åh, det er nyt og spændende og betryggende, men det er i den samme gamle tilstand.

Tillad trinnene at afsløre, hvad rejsen egentlig går ud på. Det er ikke en rejse, som teoretikere eller eksperter eller filosoffer, idealister, akademikere eller den brede offentlighed forstår. Det er mere en mystisk vej, en dybere rejse.

Dens åbenbaringer vil ske hinsides intellektet, for den er ingen intellektuel rejse. Dit intellekt vil vokse for at rumme den. Og med tiden vil du lære at få et større perspektiv og en større visdom om mange ting. Men en intellektuel rejse er den ikke.

Intellektet er en menneskelig opfindelse. Det, der skabte dig og sendte dig til verden, er ikke en menneskelig opfindelse. Det, der vil afsløre det større liv, som du er bestemt til at leve og opfylde, er ikke en menneskelig opfindelse. Men det forlanger menneskelig deltagelse, menneskelig visdom, menneskelig evne, menneskelig tiltro og menneskelig dømmekraft for at manifestere sig.

Her giver du ikke al din magt til Gud, idet du tænker, at Gud vil vejlede dig i alt. Det er latterligt. Her giver du dig selv større autoritet i dig selv, som ikke er din egen skabelse. Men denne autoritet forlanger, at du bliver ansvarlig, at du bliver ærlig, at du bliver selvbestemmende. Den vil forlange, at du følger ting, der er mystiske, men det meste af tiden må du gøre meget praktiske ting.

Foretag ingen pludselige bevægelser i dit liv, hvis du er i et forhold og har børn. Opbyg først styrken. Opbyg forbindelsen til Kundskab i dig selv. Lær at lytte. Træk dig tilbage. Følg dine naturlige tilbøjeligheder. Del kun en del af mysteriet med din mand eller kone, for de kan måske ikke forstå dig. Bed dem om, at de giver dig denne tid og denne tillid, for der dukker ting op i dit hjerte.

Fasthold dine pligter og ansvar, men tag dig tid til at være med Kundskabens nærvær i dig selv. Tag dig tid til at tage Trin til Kundskab, til at studere Trin til Kundskab og sætte dig selv i en position, hvor de kan afsløre deres større sandhed for dig.

Fortæl dine børn, at der er en større kraft i dem, som vil vejlede og beskytte dem, hvis de lytter. Del din indsigt med dem. Men gå ikke for langt med hensyn til at forsøge at dele alt, for du forsøger at opbygge styrke, og hvis du forsøger at dele alt, giver du din styrke væk.

Forsøg på ikke at tage dig af andre mennesker end dine børn eller en ældre forælder her, for du vinder styrke i dig selv. Du lærer at spare på din energi. Nu faster du, holder dig tilbage fra at give dig selv væk overalt, holder dig selv i reserve.

Hvis du er gift med børn, så lad være med at træffe pludselige beslutninger om dine primære forhold, for det vil i de fleste tilfælde være for tidligt. Her vil et ægteskab blive meget udfordret. Om det kan fortsætte, vil afgøres af mange ting, som du måske ikke er i stand til at fastslå i dette øjeblik.

Din opgave er at følge Kundskabens fremkomst i dig selv, at være tro mod den, være modtageren, samle dig, tage den tid, det tager, for en stor fremkomst at finde sted i dit indre. Og vær ikke utålmodig, for den vil komme frem i sit eget tempo. Du er endnu ikke klar over størrelsesordenen af det, der sker, eller hvor store mulighederne for fremtiden vil være.

Begræns påvirkningerne omkring dig. Vær stille overfor de mennesker, der forkynder sig selv, som har store domme over verden. Gå ikke ind i nogen debat på dette tidspunkt. Lad være med at kæmpe med andre. Diskutér ikke problemerne. Lad være med at hævde dine idéer. Det er ikke vigtigt nu og vil være kontraproduktivt for dig.

Kundskabens kraft og tilstedeværelse kommer frem i dig. Det er det vigtigste. Du lærer at være stærk og indadrettet i dig selv. Det er det vigtigste. Vedligehold dine pligter. Sørg for dine børn. Men hold dette som det vigtigste. Ultimativt er dit stærkeste forhold dit forhold til Gud. Dit største ansvar er overfor denne Kundskab, som Gud har lagt i dig at reagere på, at følge og at udtrykke. Dette er en uovertruffen frihed, men den forlanger stor indre styrke og overbærenhed.

Dette er retningslinjer for de første trin. Derudover må du lære at bygge dit livs Fire Søjler – Relationernes Søjle, Arbejdets og Forsørgerskabets Søjle, Helbredets Søjle og den Åndelige Udviklings Søjle. Du må lære om det Større Fællesskab. Du må lære om det mentale miljø. Du må lære om relationer og højere formål. Alt dette afventer dig. Men først må du bygge fundamentet, for uden dette fundament, vil du ikke være i stand til at trænge ned til den større betydning, større vigtighed og anvendelse af disse åbenbaringer, indeholdt i det Nye Budskab fra Gud.

Fundamentet er så vigtigt og kræver stor tålmodighed og overbærenhed. Det er denne tålmodighed og overbærenhed, der vil flytte din troskab væk fra dit intellekt og andres formaninger, til en større kraft i dig selv – Kundskabens kraft, Guds kraft. Du vil aldrig helt forstå denne kraft. Du vil aldrig kunne hævde den for dig selv. Du vil aldrig blive en mester i den. Du vil aldrig kunne bruge den i forsøget på at være bedre end andre. Du kan ikke bruge den til at få det, du vil have. Du kan ikke bruge den til at opnå rigdom og magt og fornøjelse. Du kan kun lære at følge den, og lære om den store rejse opad det bjerg, der hele tiden har været forberedt på dig.