De Store Bølger og Dit Liv

Featured Image for The Great Waves and Your LifeSom åbenbaret for Guds Budbringer
Marshall Vian Summers
den 2. juni, 2008
i Boulder, Colorado

Om denne optagelse


Dét, du hører i denne lydoptagelse er Den Englelige Forsamlings stemme, der taler gennem Budbringeren, Marshall Vian Summers
 
Her er den oprindelige kommunikation fra Gud, der eksisterer hinsides ord, oversat til menneskeligt sprog og forståelse af Den Englelige Forsamling, der fører tilsyn med verden. Forsamlingen leverer derefter Guds Budskab gennem Budbringeren.
 
I dette bemærkelsesværdige forløb, taler Åbenbaringens Stemme på ny. Ordet og Lyden er i verden. For første gang i historien, er den oprindelige talte åbenbaring tilgængelig for dig og for verden at opleve.
 
Må du være modtageren af denne Åbenbaringens gave og må du være åben for at tage imod dens unikke Budskab for dig og for dit liv.


Folk vil spørge: “Hvordan vil disse Store Bølger se ud? Hvad kan vi forvente? Hvad forbereder vi os egentlig på? Er det en svær situation, eller er det en frygtelig situation?” Svaret afhænger af mange ting – af menneskelig reaktion og af menneskeligt ansvar.

Verdens ressourcer vil afgjort svinde, og der vil være store vanskeligheder med at sikre dem, især i fattige lande og for fattige mennesker. Og risikoen for konflikt og krig om disse aftagende ressourcer vil være meget stor. Risikoen vil være meget stor.

Hvordan vil folk reagere? Vil menneskeheden ødelægge sig selv, mens den slås og kæmper om, hvem der skal have de resterende ressourcer, eller vil der være en større samhørighed og et større samarbejde? Svaret er usikkert, men i begge tilfælde bevæger I jer ind i en tid med store vanskeligheder.

Verdens klima vil ændre sig og blive varmere de fleste steder – og mindske fødevareproduktionen, mindske vandforsyningen, skabe store vanskeligheder i visse regioner af verden. Risikoen for at samfundet bryder sammen er ekstrem stor under disse omstændigheder, og det giver stor bekymring, at de fleste mennesker enten er uvidende om det eller tager dette alt for let.

Menneskeheden har overbrugt sin naturlige arv. Den har overbrugt verden, dette storslåede og overdådige sted. Menneskeheden har ikke lagt planer for fremtiden. Den har ikke holdt sin adfærd tilbage. Den har spildt sin store naturlige arv på grådighed og på konflikter, på misbrug og korruption, og nu må den se konsekvenserne i øjnene. I bliver nødt til at betale for fortidens synder, ligesom jeres børn må betale for nutidens synder. Disse synder er fejl, fundamentale fejl, og i nogle tilfælde kæmpe fejl.

Så dette kan du ikke undslippe. Du kan ikke flytte et andet sted hen og være immun overfor de Store Bølger af forandring. Du bliver nødt til at leve meget anderledes, og kun Kundskab i dig kan vejlede dig specifikt i denne sag. Udover at følge “Anbefalinger med Henblik på at Leve i en Stor Bølge-Verden”, der er inkluderet i denne bog, vil det være op til Kundskab i dig, styrken af dine relationer til andre, og det mod og den objektivitet, du kan bringe for dagen, der vil afgøre den vej, du må følge. For alt vil ændre sig, og der vil være stor uvished.

Hvor du bor, hvordan du bor, og hvem du er sammen med, vil alt sammen have enorm betydning for, hvilke slags omstændigheder du bliver nødt til at imødese. Og du bliver nødt til at få adgang til Kundskab – det dybere sind i dig, det sind som Gud har skabt i dig – for at besvare disse spørgsmål. Svaret vil ikke nødvendigvis være en forklaring, men en række trin – ting du skal gøre, trin for trin. Store forandringer kræver, at du bevæger dig gradvist, trin for trin. Den eneste undtagelse herfra er at befinde sig i en ekstrem nødsituation, såsom at befinde sig i et hus, der brænder eller på et synkende skib. Men herudover må du følge en række handlinger, som måske slet ikke giver nogen mening for dig i øjeblikket, en række handlinger, som andre muligvis anser for at være tåbelige eller irrationelle. Du bliver nødt til at følge disse.

Spørg dig selv: “Hvor skal jeg bo?” Hvis du bliver ved med at spørge, vil trinnene begynde at dukke op, hvis nogen ændring skal foretages i denne henseende. Du kan ikke kun spørge én gang. Du må spørge gentagne gange. Du må være med spørgsmålet. Du må leve med spørgsmålet og være åben, virkelig åben, overfor det, der kan blive præsenteret for dig, ikke mindst hvis du allerede fornemmer, at det sted, du bor, ikke er et permanent sted, eller hvis du er bekymret over dets levedygtighed, som et sted at bo i fremtiden.

Du må være meget åben, forstår du, for Kundskab vil ikke bare tage dig til det sikreste eller nemmeste sted. Den vil guide dig til det sted, hvor dine større styrker kan komme frem, hvor din skæbne kan opfyldes, og hvor du vil kunne møde dit livs virkeligt vigtige mennesker, og engagere dig i dit livs virkeligt vigtige aktiviteter.

Dette er helt udenfor rammerne af blot at være tryg og sikker. Og det er en af grundene til, at folk ikke forstår svaret, når svaret gives. De forstår eller stoler ikke på deres dybere tilbøjeligheder, fordi de stiller spørgsmålet med et skjult motiv, for at få det, de ønsker – blive beriget, blive beskyttet, beholde det, de har, eller få mere. Men det er ikke her, Kundskab lægger vægten. Her vil Kundskab beskytte dig, men den vil beskytte dig og redde dig for et større formål.

På en måde byder de Store Bølger af forandring på et optimalt miljø for Kundskab at fremkomme, fordi der reelt ikke vil være noget sikkert sted. Der vil ikke være noget sted, der virkeligt vil være sikkert, hvor du kan nyde den slags fordele, du muligvis havde før, hvor du kan føle dig tryg og immun overfor de vanskeligheder, der vil dukke op overalt omkring dig.

Her er det ikke overlevelsen af din personlighed, der er problemet. Det er opfyldelsen af din mission. For du har valgt at komme til verden på et tidspunkt, hvor de Store Bølger ville ramme verden. Du er kommet på et tidspunkt, hvor menneskeheden ville være nødt til at tage sig af konkurrence fra det Større Fællesskab, fra invasive kræfter fra universet omkring jer. Du er kommet i en tid med store vanskeligheder og uvished, en tid med stor splid og risiko for krig. Beklag dig derfor ikke. Fornægt eller fordøm ikke verdens omstændigheder, når faktum er, at de rummer den største mulighed for din forløsning og for din opfyldelse her.

Dine stærke relationer vil ikke komme til dig, idet du gemmer dig et sted og foregiver at være glad, tryg og sikker, omgivet af alle dine unødvendige ejendele, involveret i enkle og uskadelige og tåbelige aktiviteter. De stærke relationer vil ikke komme til dig under disse omstændigheder, kun tilfældige venskaber, kun mennesker, der deler dine hobbyer eller andre, der ønsker at udnytte dig eller få del i den rigdom, du måtte have.

De stærke relationer vil komme i mødet med store forandringer og vanskeligheder, for det er i dette miljø, at menneskers dybere og mere ægte natur bliver tydelig. Og folk bliver nødt til at vælge en større troskab i sig selv og en større troskab til andre. Det er her stærke relationer erkendes, kultiveres og udtrykkes. Ikke flere tåbelige og forkælede romancer her. Ikke mere spilden sin tid på at prøve at have endeløs fornøjelse med nogen, når I faktisk ikke har nogen steder at tage sammen og intet rigtigt betydningsfuldt at gøre sammen. Ikke mere spilden dit liv på at jagte skønhed, charme og rigdom; have fantasier om dig selv og andre mennesker; prøve på at se godt ud, blive accepteret, og på enhver mulig måde nedværdige dig selv, for at få en eller andens opmærksomhed eller beundring. Der vil nu kun være ringe tid til den slags.

Selvom disse tider er ekstremt farlige og risikofyldte, sørger de for det optimale miljø for dig, til at opdage dine større styrker, og med dem, en række stærkere relationer. Det er her det større formål og den højere mening med dit liv kan komme frem, hvis du kan forstå din situation korrekt, og hvis du lærer at engagere dig med din dybere natur og i stigende grad fæste din lid til den.

Her må du reagere, selvom andre ikke reagerer. Du må tage dine forholdsregler, selvom andre ikke tager deres forholdsregler. Du må ændre dine omstændigheder, selvom der umiddelbart ikke synes at være nogen grund til at gøre det. Du må følge en indre trang og en indre retning, uden rigtigt at forstå, hvad der sker, og hvordan din fremtid eller udfaldet vil se ud. Hvis du ikke har styrken eller modet til at gøre dette, vil du blot blive stående, hvor du er, ængstes og forvirres stadigt mere, være stadigt mere bekymret, stadigt mere frustreret og tvangspræget, indtil dine omstændigheder falder fra hinanden og eroderer dit liv, ligesom en person, der står på en ø, der langsomt skrumper ind, eller i en båd, der tager mere og mere vand ind.

Du bliver nødt til at være parat til at kunne tage til drastiske handlinger, og du må muligvis gøre det alene. Ikke alle du er sammen med nu – dine venner eller endda din familie – vil nødvendigvis reagere på de Store Bølger af forandring eller på Kundskabens kraft og indflydelse i sig.

Bare at være urolig og bekymret er ikke nok. Bare at være opmærksom på problemet er ikke nok. Du må være parat til at handle – ikke i hast, ikke tvangsmæssigt, ikke i panik, men at foretage dig trin i din forberedelse.

Det Nye Budskab har sørget for Trin til Kundskab, så du kan begynde at opbygge denne dybere forbindelse til Kundskab, en forbindelse, som du i stigende grad bliver nødt til at fæste din lid til i fremtiden, efterhånden som alle andre kilder til sikkerhed udfordres, rystes og bliver konfliktfyldte.

For, hvor vil du henvende dig, hvem vil du henvende dig til i tider med store forandringer og uvished? Din regering? Dine venner? Din familie? Din religion? Og hvis ikke du kan finde nogen vished eller klarhed dér, vil du så løbe væk ind i dine hobbyer eller i dine fantasier eller i dine lidenskaber? Det er et kritisk spørgsmål, ser du.

Gud har givet dig Kundskab, til at vejlede dig, beskytte dig og føre dig til en større opfyldelse i verden, som verden er. Bed derfor ikke Gud om mere. Hvis ikke du kan tage imod denne store begavelse – en gave, der overgår dit skøn, en gave, der vil tjene dig hver eneste dag og under alle omstændigheder – hvis ikke du kan tage imod den, hvis ikke du vil stole på den, hvis ikke du vil følge den, så bed ikke om et mirakel. Du kan bede, men du bliver nødt til at fæste din lid til det, Gud har givet dig. I har skabt en verden, hvor dette i stigende grad vil være nødvendigt, en verden, hvor fantasi, spekulation og formodning bliver stadigt sværere at skabe og at fastholde.

Tiderne bliver vanskeligere. Folk bliver fattigere. Alt vil blive dyrere og i nogle tilfælde utilgængelige. Hvordan vil du fungere i dette miljø? Du bliver nødt til at vende dig i retning af simple fornøjelser – øjeblikkets fornøjelse, naturens skønhed, forbinde dig med andre mennesker på en betydningsfuld måde, nyde meget enkle ting. Nu må relationer være enkle og ærlige. Skønt mange vil bruge bedrag til at få fordele over andre, må relationer være meget enkle, direkte og ærlige.

På en måde må dit liv blive mere autentisk, mere sundt og mere i balance, i stedet for denne hektiske stræben efter at opfylde sine fantasier og sine behov, sine forventninger og andres forventninger – dette hektiske, desperate og ulykkelige liv, hvor man ingen fornemmelse af sig selv har eller om hvor man er på vej hen, eller hvad man egentlig handler om.

Så, selv i lyset af de Store Bølger af forandring, selv i lyset af farerne ved intervention og konkurrence fra hinsides verden, har du mulighed for at bringe dit liv i orden, at etablere en ægte række af prioriteter og holde op med at spilde din tid, din energi og din livskraft på ting, der ingen mening, værdi og intet formål har. Du har mulighed for at blive stærk, integreret, afbalanceret, modig, objektiv og medfølende, hvorimod du før blot var én, der var afhængig af sin kultur og prøvede på at have, være og gøre ting, der ikke var væsentlige for din natur eller for dit større formål med være her.

Her bliver dit forhold til dig selv afgørende, fundamentalt, praktisk og mystisk. Uanset hvilke vanskeligheder du har haft tidligere, og hvilke defekter eller mangler du nu har, vil det blive overskygget af øjeblikkets behov og behovet for at forberede dig på fremtiden. Dette er den perfekte modgift mod selvbesættelse og mental sygdom, mod dårligt mentalt helbred og dårligt følelsesmæssigt helbred. Nu bliver du nødt til at gøre ting, du aldrig har haft brug for at gøre, lære ting, du aldrig har skullet lære, blive ressourcestærk og observerende.

Se ikke på fremtiden med tanker og bekymringer om, hvad du kan miste. Erkend, at fremtiden har magten til at opløfte dig, give dig tilbage til dig selv, genskabe for dig dit sande formål med at komme her og dine sande evner. Men du må få adgang til Kundskab, for kun Kundskab ved, hvem du er, hvorfor du er her, og hvordan du vil kunne navigere i de vanskelige tider forude.

Hvis du kan forberede dig på forhånd, vil du kunne hjælpe andre. Hvis du venter, vil den ændring, du bliver nødt til at foretage, være fortvivlet, dyr og risikofyldt. Hvis du udsætter det eller sætter spørgsmålstegn ved det eller tvivler på det eller tror, at det ikke er vigtigt, vil du sætte dig selv i stadig større fare, og som følge heraf vil dine chancer for succes være mindre.

Dette er ikke en ørkesløs sag. Dette er ikke blot spekulation. Det Nye Budskab fortæller dig, hvad der kommer. Det advarer dig. Det forbereder dig. Men det er dog op til dig at reagere, at være ansvarlig – at kunne reagere og at lære, trin for trin, at følge de ting, du skal gøre, med mod og beslutsomhed.

Nu er tiden vigtig. Du har ikke tid til at vansmægte. Du har ikke tid til at blive distraheret, revet med af andre ting eller fanget i dit livs omstændigheder. Nu er der ikke tid til det. Du må tage dit liv alvorligt. Du må være opmærksom på verdens tegn, der fortæller dig, at store forandringer er på vej. Du må lære at lytte til Kundskabens bevægelse og tilskyndelse i dig selv.

I dit studie af Trin til Kundskab vil du lære, hvordan du læser verdens tegn og Kundskabens tegn, for dette er en meget anderledes form for uddannelse, der ikke ligner noget, verden selv kan give. Denne uddannelse er uden fantasi. Den er uden fordomme. Den er uden et idealistisk syn på fremtiden. Den er uden menneskelig kompromis og menneskelig korruption. Den er ren og kraftfuld, og du må være kraftfuldt for at engagere dig med den, og den vil i sandhed give dig denne kraft.

Der vil være stor menneskelig nød i fremtiden. Mange mennesker vil ikke have nok mad og husly. Der vil være stor borgerlig uro i de store byer og også i mindre fællesskaber. Du må være stærk nok til, ikke blot selv at få en sikker stilling, men også til at hjælpe andre, især ældre og unge. Liv vil gå tabt gennem konflikter og tab. Dette vil afhænge af, om nationer og kulturer vælger at dele verdens ressourcer eller forsøger at få dem for sig selv.

Så der er et udvalg af resultater her, der strækker sig fra vanskelige til forfærdelige. Det er ikke op til dig at afgøre udfaldet. Det er op til dig at forberede dig på fremtiden og leve fuldtud i nuet – med vidt åbne øjne, opmærksom, ansvarlig og bruge dig selv hensigtsmæssigt.

Nu behøver du ikke læse mange bøger. Du behøver ikke at tage ud og se film. Du behøver ikke at engagere dig i endeløse og meningsløse samtaler med andre. Du behøver ikke at fordybe dig i dine hobbyer og dine interesser. Kun det, der er væsentligt og dybt meningsfuldt for dig, bør du fokusere på.

Du har Fire Søjler i dit liv. Ligesom de fire ben på et bord, holder de dit liv oppe. Så tænk på dit liv med den præmis, at du har Fire Søjler – Relationernes Søjle, Helbredets Søjle, Arbejdets og Forsørgerskabets Søjle og den Åndelige Udviklings Søjle. Dit liv er kun så stærkt som den svageste Søjle, bordets svageste ben. Hvor meget du kan se, hvor meget du kan vide og hvor meget du kan gøre, vil afhænge af styrken af disse Søjler.

De fleste menneskers Søjler er knapt byggede. Måske har de lagt al vægten på ét område. Fokuseret hele deres liv på relationer, eller fokuseret hele deres liv på arbejde og deres karriere, eller er blevet besatte af deres helbred, og det dominerer alt, hvad de foretager sig. Eller også er de løbet væk og har forsøgt at fordybe sig i deres åndelige praksis og religiøse overbevisninger, mens resten af deres liv er ladt uudviklet og ude af balance.

Få mennesker har bygget to Søjler. Men meget få har i tilstrækkelig grad bygget alle deres livs Fire Søjler. At gøre det er en perfekt modgift mod excentricitet og ekstremisme. Hvis du virkeligt bygger og vedligeholder dit livs Fire Søjler, kan du ikke være ekstrem eller excentrisk på noget område. Du kan ikke være kompulsiv. Du kan ikke være afhængig, fordi du vil have så travlt med at tage dig af dit livs grundlæggende Søjler, at du ikke vil have tid til tåbeligheder eller selvdestruktiv adfærd. Hvilken velsignelse dette ville være, og resultaterne er omfattende, hvilket giver dig et stærkt liv, en bred vifte af evner og kompetencer i alle dit livs aspekter.

Din Relationers Søjle må inkludere mennesker, der kan reagere på de Store Bølger af forandring – mennesker, der ikke reagerer udfra frygt og angst, men udfra vished og overbevisning og trangen til at støtte og assistere verden.

Din Arbejds-Søjle må repræsentere arbejde, der er levedygtigt i fremtiden – arbejde, der leverer ægte goder eller tjenester til mennesker, arbejde, der engagerer dig meningsfuldt med andre, og som i det mindste kan give det grundlæggende af det, du har brug for for at leve i verden.

I din Helbreds-Søjle må din krop og dit sind fungere som redskaber for Kundskab. I dit Væsens sande hierarki, tjener kroppen sindet, og sindet tjener Ånden. Du behøver ikke at være smuk eller atletisk eller fantastisk på nogen måde, bare funktionel. Godt helbred, god mental sundhed, god følelsesmæssig sundhed, selværlighed, ærlighed overfor andre, evnen til at værdsætte og nyde øjeblikket, evnen til at erkende og forberede sig på fremtiden, evnen til at forbinde sig med Kundskab og have et reelt fundament i sit liv og evnen til at have enkle og givende fornøjelser og kunstneriske udtryk – disse ting repræsenterer Helbredets Søjle.

Din Åndelige Udviklings Søjle handler grundlæggende om din forbindelse til Kundskab – at opbygge denne forbindelse, fæste din lid til denne forbindelse, få visdommen til at bære den ud i verden, lære at anvende den og erkende den og skelne Kundskabens kraft fra alle andre tvangstanker eller påvirkninger i dit sind. Uanset hvad din åndelige praksis måtte være, hvilken religiøs tro du måtte have, eller selv hvis du ingen religiøs tro har som du kan definere, er det din forbindelse til Kundskab, der forbinder dig med det, Gud har givet dig, for at beskytte dig, for at vejlede dig og lede dig til en større opfyldelse og tjeneste til verden. Dette er din Åndelige Udviklings Søjle.

Du bliver nødt til at bygge disse Fire Søjler. Det er afgørende for fremtiden, for der vil være svære og ustabile tider. Des stærkere dit fundament er, desto bedre rustet vil du være til at klare verdens storme og håndtere det stigende kaos, idet folks forvirring, angst og raseri tiltager overalt omkring dig. Du bliver nødt til at vide, hvor du skal gå hen, hvad du skal gøre, hvad du skal sige, hvad du ikke skal sige, hvor du skal give dig selv, hvor du ikke skal give dig selv, hvad du skal involvere dig i, hvad du ikke skal involvere dig i, hvor du skal udtale dig, hvor du ikke skal udtale dig, hvor du skal tage hen og hvor du ikke skal tage hen.

Du må have dette fundament; ellers vil de Store Bølger skylle dig væk. Du vil føle dig overvældet. Dit liv vil blive overmandet, og du vil blive efterladt, nødlidende og underlagt meget mørke påvirkninger i verden og endda fra hinsides verden. Igen, tidens vanskeligheder giver den perfekte anledning til dig, til at gen-forbinde dig med dit liv, til at bygge dine Fire Søjler, til at genetablere din integritet, til at tage beslutsom handling og lære at være modig og objektiv.

Her handler det ikke om opfattelse, om du er kærlig eller frygtsom. Det handler virkeligt om, hvorvidt du er vis eller uvis, om du er ansvarlig eller uansvarlig. Skil dig ikke ud og tro, at det drejer sig om opfattelse. De Store Bølger er langt mere magtfulde, end du er. De vil ikke ændre sig på grund af dine bekræftelser eller erklæringer. Men du kan lære at afbøde dem, at tilpasse dig dem, bruge dem til din fordel og bruge dem til at hjælpe andre.

Den menneskelige nød omkring dig vil være enorm – større end under nogen verdenskrig, vil den være. Og du bliver nødt til at være parat til at tage dig af mennesker, mennesker du måske ikke engang kender, og til at assistere andre på måder, der vil være nye og uventede for dig. Der vil være stor mangel på fødevarer og nogle steder stor mangel på vand. Jeres energiressourcer bliver kostbare, svære og dyre at få adgang til. Der vil være politisk og økonomisk ustabilitet, og der vil være megen civil uro mange steder i verden.

Det er denne verden, du er kommet for at tjene, og des mere du er forbundet med Kundskab i dig, desto mere vil du få denne genkendelse, hvilket vil dæmpe din frygt og din angst og bekræfte din styrke og din store Kilde og alle de meningsfulde relationer, der er her for at tjene og assistere dig.

Du er kommet for at tjene en verden, der er under forandring, en verden, der på mange måder bliver nødt til at blive forenet, for at imødekomme den menneskelige families basale behov, en verden, der bliver nødt til at gøre sig klar til at håndtere vanskelige interventioner fra racer hinsides verden, som er her for at drage fordele af en svag og splittet menneskehed.

Dette er menneskehedens største time, største udfordring, største fare og største anledning til at forene sig og samarbejde, hvor menneskehedens ressourcer og menneskehedens store talenter samles, for at bevare civilisationen, for at genoprette verden og forberede jer på jeres fremtid og jeres skæbne i et Større Fællesskab af intelligent liv i universet.

Dog bliver I nødt til at bruge en helt anden fremgangsmåde i denne henseende, have en anden tilgang. Du bliver nødt til at lære at gøre det og at få styrke, og det hurtigt, for nu er tiden knap. Hver måned og hvert år er afgørende for, om du bliver stærkere eller svagere, mere forberedt eller mindre forberedt, har mere vished eller mindre vished, er mere forbundet med andre på en meningsfuld måde eller mindre forbundet.

Bevidstheden om de Store Bølger af forandring er Guds store kald og store gave, til dig, der er så heldig at læse disse ord. For det er en stor kærlighed, der bringer denne advarsel, denne velsignelse og denne forberedelse til verden – en kærlighed til menneskeheden, en kærlighed til menneskehedens muligheder og en bekymring for at sørge for det, som menneskeheden har brug for at se, vide og gøre, for at forberede sig på at leve i en radikalt foranderlig verden og forberede jer på jeres fremtid i det Større Fællesskab, som nu repræsenterer jeres større skæbne.

Tag imod denne bevidsthed som en stor kærlighedsgave, for stor kærlighed er den. Tag imod den som en bekræftelse på, hvad du dybest ved, for en bekræftelse er den. Tag imod den som en gave af kærlighed og respekt, for en sådan er den. Brug den og følg den efter bedste evne, for det er sådan, du ærer din relation til Gud. Og det er sådan, du vil opfylde det store formål, som har bragt dig hertil på dette tidspunkt.