Som åbenbaret for Guds Budbringer
Marshall Vian Summers
den 13. oktober, 1994
i Boulder, CO
Om denne optagelse
NOTE TIL LÆSERNE:
Denne oversættelse blev givet til The Society af en studerende af Det Nye Budskab, der meldte sig frivilligt til at oversætte den originale engelske tekst. Vi stiller denne oversættelse til rådighed for verden i denne tidlige form, for at give mennesker en mulighed for at engagere sig med en del af Det Nye Budskab på deres eget sprog.
Ligesom du har relationer i verden, har du relationer hinsides verden. I verden har du din verdslige familie, som har opdraget dig fra tidlig barndom, så du kunne få en mulighed for at blive voksen og finde den større tærskel, hvor livets anden fase kan indledes og begynde.
Hinsides verden har du en Åndelig Familie, der opdrager dig. Deres arbejde med dig bliver aktivt, når du begynder på det andet store udviklingstrin. Her må du begynde som et spædbarn, helt ligesom du begyndte som et spædbarn, da du kom til denne verden. Her lærer du at stole på, at de opdrager dig, giver dig det, du har brug for, orienterer dig i retning af dit nye liv og giver dig de ressourcer, du har brug for.
De Usete overvåger denne udvikling og fungerer som mellemled mellem din Åndelige Familie og dig, mens du er i verden. Her begynder du bogstavelig talt et nyt liv, og du må begynde som nybegynder, som et spædbarn, som et lille barn. Hvis du tror du er moden, tror at du allerede har lært nok til at gå i gang med denne anden store fase i livet, vil du tage meget fejl og blive meget skuffet, og de fejl, du begår, vil få alvorlige konsekvenser for dig.
Det er meget farligt, når folk tror, at de ved, med ikke ved. Det fører til mange fejltagelser og også til mange tragedier. Tro ikke, at du ved. Enten ved du, eller også ved du ikke. Og hvis du ved, er din Kundskab gennemtrængende. Hvis det du ved er virkeligt, vil andre genlyde med Kundskab i dig, og du vil ikke behøve at overbevise dem.
For at begynde livets anden fase som et spædbarn, som nybegynder, som nybegynder i udøvelsen af Kundskab, har du behov for en ny slags relation – en relation med et fokus, der er i overensstemmelse med det store stadie, du påbegynder. Her bliver din Åndelige Familie mere aktiv, og de, der søger at finde dig, som blev sendt af din Åndelige Familie, vil blive kaldt til dig, for nu har du brug for dem, og du vil i fremtiden sætte din lid til dem. Og nu har de brug for dig og de vil i fremtiden sætte deres lid til dig. Hverken den ene eller den anden kan få succes særskilt. I har brug for hinanden. Det er denne stærke relation du længes efter, men før du begynder på denne anden store fase i livet, er du ikke klar til dem. For det er ikke romantik. Det er ikke et parringsspil. Det er noget meget større og meget mere fuldkomment.
Du kommer til denne anden store fase, fordi verden har skuffet dig, og fordi du kommer til at indse, at du har brug for et større kald og en større virkelighed for at finde dit sted og dit arbejde i verden. Du kommer også til at indse, at du har brug for stærkere relationer. Du har brug for dedikation. Du har brug for at hellige dig selv. Og du har brug for at være omkring mennesker, der er i stand til at hellige sig dig. Du har brug for en ny uddannelse, og du har brug for en ny begyndelse.
Denne erkendelse kommer ikke på én gang. Den kommer i stadier, og du vil sandsynligvis ikke erkende det øjeblik, hvor du krydser den usynlige linje. Men efter et stykke tid begynder du at føle dig anderledes. Dine værdier ændrer sig. Din orientering ændrer sig. Det du søger i livet er noget andet end det du søgte før.
I begyndelsen af denne tærskel indser din Åndelige Familie, at du er klar til at begynde. De ved, at du ikke er fuldkommen. De ved, at du ikke er fremskreden. De ved, at du er svag og sårbar og tilbøjelig til at fejle. Men de fejrer, at du har formået at nå frem til denne tærskel, en bedrift, som ikke mange mennesker ser. I dette øjeblik virker alt forvirrende på dig. Du er som trapezkunstneren, der befinder sig mellem to stænger. Du kan ikke tage tilbage til, hvor du var før, men du er endnu ikke landet, hvor du skal være. Du befinder dig midt imellem, og tingene kan virke meget forvirrende.
Idet du står ved en ny begyndelse, og idet du påkalder din Åndelige Familie, vil dit forhold til din menneskelige familie på dette stadie ændre sig, for du ændrer dig nu, og de kan ikke give dig det, du nu har behov for. I en vis forstand er du ikke længere deres barn eller deres bror eller deres søster. Selvom du til et vist punkt kan acceptere denne rolle, er du nu barn af din Åndelige Familie.
Nu står du ved en ny begyndelse. Livet vil give dig en vis afstand til din biologiske familie, for at give dig denne frihed til at begynde på ny. Du må forlade dem nogen tid for at få denne frihed og for at kunne tænke klart for dig selv, uden deres indflydelse. Men fornægt eller afvis dem ikke. De er som det første trin i raketten. De har fået dig hertil. Vær taknemmelig for al kærligheden og al smerten, for alle fejlene og for alle problemerne. De har givet dig muligheden for at udvikle karakter og kapacitet, og de har søsat dig i verden. Dine forældre, dine søskende – hvis du har søskende – dine andre slægtninge – har udgjort reden. Og nu må du forlade reden. Nu må du finde et nyt fundament og et nyt netværk af relationer, der repræsenterer din fremtid og din skæbne.
I denne overgangsperiode vil du have relationer, der repræsenterer denne overgang – meget tætte forbindelser med mennesker, som kun midlertidigt vil være i dit liv, men som vil være katalysatorer til at hjælpe dig med at bygge bro mellem dit gamle liv og dit nye liv. Nogle vil hjælpe dig, og nogle vil forsøge at drage fordel af dig. Men hvis det ses klart, kan du bruge din oplevelse af dem til at kunne træde ind på en ny arena. Du vil møde nogle, der befinder sig på et meget lignende stadie som du selv, og du vil også møde mennesker, der tror, at de befinder sig på det stadie, du befinder dig på, mens de i virkeligheden ikke er dér. Her finder du henholdsvis hjælp og forhindring. Men det er tydeligt, at du bevæger dig ind på en ny arena.
Du er blevet et menneske i verden. Tillykke! Nu er du klar til at påbegynde det næste store stadie, hvilket er at blive en Kundskabens mand eller kvinde. Du kan ikke tage din tidligere læring med dig. Du må begynde som nybegynder. Derfor begynder du som nybegynder, når du begynder at studere Trin til Kundskab og når du begynder at bygge grundlaget for at lære og leve Kundskabens Vej – én, der begynder på ny, én, der træder ind på nyt, ukendt territorium. Ja, geografien kan se ud som før, og selv folk kan se ud som før, men oplevelsen og hvor du nu lægger vægten er anderledes.
Din Åndelige Familie vil opdrage dig, hvoraf nogle af dem befinder sig hinsides verden og nogle af dem befinder sig i verden. Nu er de dine forældre, dine brødre og dine søstre, og De Usete er jeres ældste, der vejleder og overvåger jeres udvikling. Da I ikke lever sammen i en Kundskabstilstand, må De Usete hjælpe jer. Skønt I sjældent vil opleve dem direkte, vil de arbejde bag kulisserne på jeres vegne. Det betyder ikke, at de vil fjerne enhver hindring eller risiko fra jeres liv. Selvfølgeligt ikke. Men de vil søge at give jer den største mulighed for at imødegå problemer, forhindringer og risici effektivt og med succes. De vil hjælpe jer med at forhandle verden. De vil stå bag jeres ægte beslutninger, og de vil sende advarsler og beskeder, når I træffer ukorrekte beslutninger. Jeres Åndelige Familie vil få jer til jeres større formål, for det er deres mission.
Hvad er en Åndelig Familie? Vores redegørelse kan ikke være fuldstændig, fordi Åndelig Familie er en oplevelse og ikke en definition. Lad os for at præcisere sige, at din Åndelige Familie repræsenterer en lille læringsgruppe, som har udviklet sig over lang tid. På jeres udviklingstrin arbejder I bedst i små grupper. Derfor repræsenterer din Åndelige Familie en lille gruppe. Ikke hele din Åndelige Familie lever i denne verden. Nogle af dem eksisterer i det Større Fællesskab. Ikke hele din udvikling har fundet sted i denne verden, for du har selv haft oplevelser i det Større Fællesskab.
Din Åndelige Familie lever hinsides det fysiske, i en åndelig virkelighed. De er aktive i verden, selvom de ikke kan gribe direkte ind. Kun hvis de kommer til verden og viser sig her og lever i den fysiske virkelighed, kan de spille en direkte rolle. Dette taler om din fremkomst i verden og det større formål, som du har bragt med dig, som endnu er ukendt for dig.
De Usete kan fungere i en overgangszone mellem åndelig virkelighed og fysisk virkelighed. De kan påvirke det mentale miljø, og de vil have indflydelse på din tankegang – en meget vigtig indflydelse, for at hjælpe dig med at styrke din beslutning og for at rådgive og korrigere dig, når du tager fejl. Dette gør de uden at være genstand for din opmærksomhed, for de forstår, at de må forblive skjulte, hvis du skal finde din egen vej. Skulle du genkende dem direkte, ville du simpelthen søge at være sammen med dem hele tiden, ligesom et barn, der søger at være sammen med sin værge hele tiden. Men de forbereder dig på verden, og de må forberede dig på at begive dig til verden. Veludrustet og velforberedt begiver du dig til verden, for nu er Kundskab med dig, og din Åndelige Familie er med dig.
En af de vigtigste udviklinger du vil have i dine relationer, er udviklingen af skelneevne og diskretion. Skelneevne er at vide, hvad du ser. Diskretion er at vide, hvad du siger og hvad du gør. I udgangspunktet tror folk, at enhver som de føler sig tæt på, og enhver som de kan lide, automatisk er medlem af deres Åndelige Familie og på den ene eller den anden måde repræsenterer en af nøglepersonerne i deres liv. Men disse skøn er ofte forkerte. Kun kontrasten vil vise dig forskellen mellem en person, som du føler personlig affinitet med, og en person, der repræsenterer et medlem af din Åndelige Familie.
Du leder efter din Familie. Nu har du brug for dem. De leder efter dig. Nu har de brug for dig. For hvis I har udviklet jer tilstrækkeligt, vil I komme til jeres store tærskler i livet omkring samme tidspunkt. I vil almindeligvis komme til store konklusioner omkring samme tidspunkt. Hvis én af jer vakler eller fejler, holdes de andre tilbage. Så vigtige er disse relationer, og så vigtigt er dit ansvar som elev af Kundskab, for du arbejder på egne vegne og du arbejder for din Åndelige Familie. Din succes er for dem, og således også din fiasko.
Se ikke dette som en stor byrde, for det vil i det væsentlige give dig styrken til at fortsætte, for var din udvikling i livets anden store fase for dig alene, ville du ikke have styrken eller incitamentet til at gøre det. Det er først, når du er ansvarlig overfor noget større og for noget større, at du finder de indre ressourcer og den stærke opmuntring du har brug for til at fortsætte. Husk, at dette er en fase, hvor du kommer fra at være et individ til at erkende, at du er en del af en større livsorden. Kundskabens Vej er orienteret mod at forberede dig på denne iboende relation.
Du søger affinitet med andre i verden, fordi det er din naturlige tilstand, men du vil kun opleve denne fuldstændigt med dem, der repræsenterer din Åndelige Familie. Det er fordi deres formål og deres budskab i verden stemmer overens med dit.
Hvis du lever på livets overflade, hvis du er domineret af dine tanker og overbevisninger, vil du ikke kunne begribe denne fremragende forståelse, og du vil tildele idéen eller rollen som Åndelig Familie til enhver, som du føler stor tiltrækning til eller resonans med. Men elever af Kundskab kan se hinsides disse indledende fejltagelser og kan se mere omhyggeligt og mere fuldstændigt. De vil være mere forsigtige og mindre hæmningsløse i deres iagttagelse af andre. Og deres succes med hensyn til at udøve deres skelneevne vil med tiden blive større og stærkere.
Diskretion betyder, at du ved, hvad du skal sige og hvornår du skal sige det. Resten af tiden forbliver du tavs. Nu er du ikke styret af et behov for at udtrykke dig, for at afbøde din følelse af utilstrækkelighed eller usikkerhed. Du indser, at dine ord har magt, og at de forpligter dig, og derfor vil du bruge dem omhyggeligt. Du vil ikke bruge bedrag, men dine ord vil være velplaceret. Ord er kræfter i sig selv, og når de én gang forlader dine læber, rejser de hinsides dig. Og du vil blive holdt ansvarlig for dem, især når du vinder styrke.
Her lærer du så meget som muligt at vente for at have vished, før du træffer en vigtig beslutning. Her søger du bekræftelse fra dem, der kan være dine sande allierede på Kundskabens Vej. Her bliver din beslutningstagning mere sund, mere komplet og mere omhyggeligt udøvet. Her vælger du mennesker udfra deres evne til at deltage sammen med dig i de vigtigste dele af dit liv. Du bruger disse kriterier i stedet for personlig tiltrækning. For du indser, at intet forhold kan lykkes, hvis I ikke kan deltage sammen, uanset den indledende oplevelse, I måtte have sammen. Her har du mulighed for at udvikle ægte ærlighed i dig selv. For du har mulighed for at opleve, mærke og repræsentere det du ved og lade de dele af dit liv, der er uklare, ligge, uden foregivelse, som var dit liv et puslespil, der kun delvist var samlet. Du er forsigtig med ikke at udfylde hullerne med dine håb og idéer. Her styres du ikke af behovet for at gøre indtryk på andre eller søge deres godkendelse. Du er villig til at lade dit liv være ufuldstændigt, for det er ufuldstændigt. Og sandheden er en større følgesvend end noget andet.
Med indledelsen af livets anden store fase, begynder du at træde ind i Mysteriet. Her går du udenfor de slidte stier, hvor folk færdes, og du går ind i en slags vildmarksoplevelse – en vildmark, hvor der er stier, men du er ikke sikker på vejen, en vildmark, hvor dine forældre og dine søskende og dine venner ikke kan gå med dig, en vildmark du må ind i. Her kan dit ydre liv se ud som det plejede, men du oplever nye dimensioner af livet, og det føles mærkeligt og vidunderligt og måske endda skræmmende på dig. Du kommer her, fordi dit sind udvider sig, og fordi referencepunktet i dig ændrer sig. Du kan ikke længere fæste din lid til dine overbevisninger og antagelser. Og som resultat indser du, hvor lidt du egentlig ved. Du kan ikke længere fæste din lid til andres overbevisninger og antagelser, for du erkender, at de måske ved mindre end du selv gør.
Her ved du nok til at begynde, men du antager ikke at vide mere. Her ved du nok til at fortsætte fremad, uden at gå ud fra at kende resultatet af din indsats eller rejse. Her forekommer du at rejse alene, fordi så mange af dem, du kendte før, ikke kunne tage med dig.
Og dog mærker du et Åndeligt Nærvær i dit liv. Her går du, hvor livet virker åbent og ubeskyttet, hvor smerte og lykke er skarpere og meget tydeligere oplevet. Og dog, inden længe finder du andre, der også har begivet sig ind i denne vildmark, og de er lige så usikre som du er, selvom de måske ikke indrømmer det. Her vil du opdage, at de ting, der før interesserede dig, nu ikke længere appellerer til dig eller tiltrækker dig. Du søger ro i stedet for stimulering. Du søger ærlighed i stedet for charme. Du søger affinitet i stedet for tiltrækning. Du søger inspiration i stedet for underholdning. Du søger mening i stedet for flugt. Noget har ændret sig inden i dig. Ét eller andet sted på mystisk vis krydsede du en grænse, og alt begyndte at ændre sig – ændre sig lige nok til, at du føler, at du har en anden orientering i dit liv. Du begynder at erkende, at livet er et mysterium, og at alle de antagelser og alle de overbevisninger som du havde, der forekom at forklare og organisere din oplevelse så bekvemt, ikke længere holder stik. Her er der undren. Her er der stor forventning. Her er hver dag noget nyt, snarere end en rædselsfuld gentagelse af fortiden.
Du går ikke alene i denne vildmark, men mange af dine ledsagere er endnu usete. Måske mærker du dem. I de tavseste øjeblikke mærker du måske, at der er nogen omkring dig. Måske i et øjebliks angst eller fortvivlelse mærker du De Usetes nådige hånd på din skulder.
Når først du træder ind i vildmarken må du fortsætte, og hvis du fortsætter, vil du finde fremragende ledsagere. Du vil også finde farer der, fordi folk ikke er vant til at leve uden definitioner, og du vil således i dig selv og i andre se tilbøjeligheden til at definere eller projicere dine idéer over på din nye oplevelse. Som resultat begås der mange alvorlige fejl her. Her forsøger folk at strække deres tidligere liv videre til deres nuværende liv. De forsøger at udøve den samme fortrolighed som de gjorde med deres gamle idéer, med udfordringen ved at møde nye oplevelser. Her ser du folk gøre grandiose antagelser om det Guddommelige og den Guddommelige tilstedeværelse og virkelighed i deres liv. Her ser du folk komme med grandiose proklamationer om deres evner – kalder sig for healere, kalder sig for fremskredne udøvere, og mener, at de er ved de sidste læringstærskler, selvom de i virkeligheden er nybegyndere ligesom dig.
Der er ingen mestre i verden. Verden er ikke miljøet for mesterskab. Måske kommer denne idé som et chok, men hvis du overvejer den ærligt, vil du opfatte dette som en stor lettelse. Verden er kun en begrænset arena at opleve livet på. Der er større arenaer udenfor verden, i det Større Fællesskab. Du kan blive en dygtig elev her, og du kan blive en fremskreden elev af Kundskab, og dette repræsenterer en meget stor bedrift, kan Vi forsikre dig om. Men kald ikke dig selv for en mester, for livet er mesteren. Kundskab er mesteren. Og Kundskabens evne og Kundskabens dybde vil altid overgå din forståelse.
Vær på vagt for de fejl i skelneevne og diskretion, som folk begår, når de træder ind i vildmarken. Og vær på vagt for dem, der tror at de er i vildmarken, mens de i virkeligheden blot er forvirrede i deres egne sind. Og vær på vagt for dem, der hævder at være mestre, og for dem, der hævder at være fremskredne. Med Kundskab vil du se, at de kun er bedragede og bedragende. For det, de fortæller sig selv, er ukorrekt, og som følge heraf er det, de afslører for andre, også ukorrekt.
Vær sårbar i vildmarken. Vær som planterne og dyrene i den fysiske vildmark. De er sårbare i livet. De er åbne for livet. Vær sårbar. Vær opmærksom. Vær forsigtig, men ikke bange. Vær forsigtig og bevæg dig langsomt. Observér andre. Fordøm ikke nogen. Tag dig tid til at træffe dine beslutninger, hvis du har tid. Hav ikke travlt. Hvis du lærer tålmodigt, vil din læring være fast og pålidelig.
At gå ind i vildmarken betyder, at du står overfor livet uden antagelser eller med færre antagelser. Livets mysterium har altid været dér. Det har blot aldrig været oplevet i mere end et øjeblik hist og pist. Nu lever du i det. Nu mærker du det. Nu reagerer du på det. Det er opløftende og skræmmende på én gang. Det er en dyrebar tid, men det er også en risikabel tid. Dit hjerte må være meget oprigtigt for at forhandle de indledende rejser ind i vildmarken succesfuldt. Mange mennesker stopper henad vejen og giver op eller hævder, at de er nået til det endelige øjeblik eller har store antagelser om deres evner, fordi de tror, de er nået så langt. Men der er meget længere at gå, og der er meget mere at gøre.
Når andre stopper, så fortsæt. Du kan invitere dem til at slutte sig til dig, men hvis de ikke kan, må du fortsætte. Hvis du opgiver din rejse i forsøget på at indlede deres, gør du dem og dig selv en bjørnetjeneste. Du vil gøre mere for dem ved at fortsætte. Dette tiltrækker dem, og de vil huske det, du demonstrerede.
Vildmarken er stedet mellem tænkning og Kundskab. Det er området mellem et liv med antagelser og et liv med oplevelser. Her sættes der spørgsmålstegn ved alt det, du troede, du vidste. Her anerkendes dine antagelser som antagelser, snarere end som fakta eller realiteter. Her begynder du at opleve nye dimensioner af livet, og din følsomhed udvikler sig. Her kan du høre tanker og blive udsat for det mentale miljø. Her smager du på livets realiteter meget tydeligere og meget skarpere. Her er dine ambitioner dæmpet. Her bliver din tilgang ydmyg.
Hvis du fortsætter, vil din tilgang blive ydmyg, fordi virkeligheden altid vil overgå dine vurderinger. Her indser du, at intet er absolut, fordi du er midt mellem to realiteter. Her vil du mærke din dødelighed og din sårbarhed for livet, men det er her i vildmarken, at du så tydeligt vil finde Kundskab, for du vil være åben for den. Du får brug for den, og du vil påkalde den, for du bliver nødt til at fæste din lid til den. Det er ikke længere en fjern mulighed. Det bliver nu en umiddelbar nødvendighed.
I vildmarken kan alle dissonansstemmerne hviske til dig og føre dig på afveje, men her vil De Usete glide hen over dig, og du vil mærke deres blide opfordring til at fortsætte. Her vil du møde mange attraktive mennesker, og du vil undre dig: “Skal jeg tage med dem?” Men du må fortsætte. Hvis de stadigt er med dig efter en lang rejse, ja, først da vil du vide, at det er meningen, at I skal være sammen. Men vær forsigtig. Dette skøn kan være forkert.
I vildmarken bliver du åben for Kundskab. Her bliver du afhængig af Kundskab. Fald ikke tilbage til sikre konklusioner og velkendte idéer. Søg ikke tilflugt fra livet. Luk ikke dig selv af. Antag ikke en ny kappe af idéer, som i fremtiden kun vil være en tornekrone for dig.
Fortsæt fremad. Fortsæt med at tage Trin til Kundskab. Vær uden konklusioner. Udvikl dine evner. Vær nybegynder. Fæst din lid til Kundskab. Vær respektfuld for livets farer og livets store muligheder. Vær ægte med det, du fortæller dig selv og det, du fortæller andre. Vær villig til at fremstå tåbelig og forvirret. Vær villig til at være sikker, når du er sikker.
Hvis du kan gøre disse ting, vil du komme gennem vildmarken. Du vil få stor styrke her. Du vil få stor selvtillid her. Og du vil få forsikringen om, at din Åndelige Familie er med dig, og at der er dem i livet, som virkelig er beregnet til at være sammen med dig, og som virkelig er i stand til at forstå dig og kende dig.
Rejsen er længere, end du tror. Og du vil rejse langsommere, end du tror du kan. Det vil kræve mere af dig, end du tror det vil kræve. Og det vil tilbyde dig mere, end du tror det kan tilbyde. Og det vil genoprette dig evner, som du ikke vidste du havde. Og det vil hæve og tydeliggøre de evner, som du altid har følt at du havde. Og det vil bringe ægte dedikation og hengivenhed ind i jeres relation, for dette vil være deres grundlag.
Din Åndelige Familie venter på dig, men du må selv tage rejsen. Beslutningsmagten er din. Og Kundskabens kraft er med dig, for at hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning. Men først må du selv træffe beslutningen, og den bliver du nødt til at træffe igen og igen.
Træd ind i Mysteriet. Træd ind i vildmarken. Forlad livets asfalterede veje, som repræsenterer de populære idéer og den konventionelle tænkning, som folk sætter deres lid til og kalder virkelighed. Hvis du ikke er hæmningsløs og ambitiøs, vil du finde vej, fordi du vil bevæge dig langsomt og forsigtigt. Hvis du ikke har store antagelser om dig selv og dit liv, vil du erkende dine muligheder og farerne undervejs. Hvis du fæster din lid til Kundskab i andre og Kundskab i dig selv, vil du have et solidt grundlag for reel beslutningstagning, og dine beslutninger vil være varige og effektive. Hvis du er villig til at være uden definition og uden filosofi, uden høje idealer og uden forfærdelig frygt, hvis du tillader dit sind at være suspenderet, kan dit sind finde vej tilbage til Kundskab.
Sindet vil så komme til at indse, at det må tjene, og at det kun kan tjene, og du vil have det til at tjene, fordi du selv ønsker at tjene. Du ønsker at tjene andre, og du vil gerne have andre til at tjene livet sammen med dig. Og du kan se at der intet virkeligt offer er her, for alt, hvad du har opgivet, er idéer og antagelser. Det eneste, du reelt ser i øjnene er uvished og mystik. Nu har du en større mulighed for ikke blot at overleve i verden, men for at blomstre her og bidrage med dine fremragende gaver, som du har bragt med dig gennem en lang rejse fra dit Ældgamle Hjem. Nu bliver dit sind skarpere. Din opfattelse bliver dybere. Nu har du en dyb og vedvarende tålmodighed i dig. Nu venter du på vished i stedet for at tilskrive vished. Nu venter du på sandhed i stedet for at erklære sandheden. Nu leder du efter realiteten i en anden i stedet for at lade dig narre af udseendet.
Kun vildmarken kan lære dig dette. Kun vildmarken kan indlede dit forhold til Kundskab i dette liv. Træd ind taknemmeligt og respektfuldt. Hold dine øjne åbne. Hold dit sind så klart som du kan. Hold dine øjne fokuseret på nutiden og på fremtiden, for du kan ikke gå tilbage, og der er intet at gå tilbage til. Hav tro på, at dine venner og familie en dag, måske i en fjern fremtid, vil forstå, hvad du gør. Og husk, at du ikke kan gøre noget alene. Derfor træder du ikke alene ind i vildmarken, men du må være i vildmarken for at finde ud af, hvem der egentlig er med dig.