Muhammed og det Nye Budskab fra Gud

Det er vigtigt for dig at forstå, at alle de store Budbringere er kommet fra den Englelige Forsamling. De er kommet fra denne ene store Forsamling, der har til opgave at føre tilsyn med menneskers velbefindende og fremgang.

Hvis dette kunne forstås, kunne krig og konflikter mellem religionerne måske blive afsluttet, for nu må dette ske, i en verden, der står overfor Store Bølger af forandring.

Muhammed var en af de store Budbringere, der blev sendt fra den Englelige Forsamling, for at tale til en del af verden, der var bestemt til at komme frem og få global indflydelse. Det blev givet på et bestemt tidspunkt i historien, hvor en sådan mulighed kunne opfyldes. Tiden og stedet var afgørende.

Han blev givet en meget vanskelig mission, at tale til folkestammer, som ingen forestilling havde om reel frihed og social udvikling, udover det, de havde vænnet sig til i deres tid, hvor de levede med enorme trængsler og konstante konflikter. Lidt anede de, at et stort Budskab til verden ville komme til dem i deres tid, på Budbringerens tid.

Hans Åbenbaring til dem ville være meget enkel og meget kraftfuld, for de forstod kun magt i disse termer, endnu ubevidste om deres livs større dimensioner.

Muhammeds Budskab ville være at opbygge et samfund baseret på tro og en større sammenslutning omkring selve Åbenbaringen, et socialt etablissement, der aldrig før var set i den del af verden. Det var revolutionerende på så mange måder, en stort skridt fremad. Alligevel faldt den under politiske lederes regi, ligesom alle de store traditioner fra fortiden gjorde. Den blev til etablissementet. Og som resultat blev dens mysterie og kraft fjernet.

Muhammed modtog Guds Ord for disse mennesker på det tidspunkt, et tidspunkt, der var meget anderledes end den tid, I lever i i dag. Det var et Budskab for den tid, men det indeholdt også kimen til større visdom og medfølelse, hvoraf meget heldigvis er bevaret.

Men Muhammed kompilerede ikke Koranen, som han havde til opgave at gøre, for han omkom og døde, før kompilationen blev færdiggjort. Den blev derfor kompileret af forskellige individer, som havde forskellige intentioner, og de fremragende suraer med personlig åbenbaring blev udeladt. Islam blev en lydigheds og underkastelsesreligion, som var nødvendigt, især på det tidspunkt. Men åbenbaringerne om personlig erkendelse og om Guds Kærlighed blev ikke inkluderet.

Det er et problem, ser du, en tragedie i sig selv, at de store religioner blev etableret efter de store Budbringeres levetid, et problem der er gentaget mange gange, med mange uheldige konsekvenser til følge.

Muhammed havde den meget vanskelige opgave at grundlægge, opbygge og beskytte en ny social orden: et fællesskab af overbeviste, et fællesskab af tilhængere, et fællesskab, der ikke lignede noget, der før var set i den del af verden. Hans prøvelser var at grundlægge dette, så hans Budskab kunne spredes hinsides hans område, som det har gjort.

Det er en af de store Åbenbaringer for menneskeheden, men den er ufuldstændig. Og der blev begået mange fejl med den. For at beskytte den insisterede dens tilhængere på, at han var den sidste profet, og at der ikke ville komme yderligere ord fra Gud.

I en vis forstand var det sandt for en tid, men kunne ikke være sandt for alle tider. For Gud har mere at sige til verden. Og i disse tider med store forandringer og omvæltninger i verden som helhed, har Gud givet en Ny Åbenbaring og har brudt Profeternes Segl, som det blev forudset og ville være nødvendigt, når den tid kom.

Himlen forstår naturligvis dette perfekt, for det er en del af en Større Plan, hinsides menneskelig begrebsevne – en Plan ikke kun for denne ene verden, men for selve universet, en Plan for en milliard, milliard, milliard racer og flere, så anderledes end jer, der lever i forskellige miljøer, på alle stadier af social og åndelig udvikling, i et univers så komplekst, at ingen race fuldtud kan begribe det.

Det vigtige for dig at vide er, at Gud giver en række progressive Åbenbaringer, der hver føjer noget væsentligt til opbygningen og beskyttelsen af den menneskelige civilisation – ikke alene til én nation, ikke alene til én kultur eller stamme, men til hele verden, ser du.

Islam var ultimativt for hele verden, ser du, selvom ikke alle ville blive dens tilhængere. Men Himlen ved, at sådan ville det være. Det var aldrig meningen, at den skulle være denne verdens ene religion, for Himlen ved, at det aldrig ville blive tilfældet.

For Gud har givet forskellige Åbenbaringer ved menneskenes vendepunkter, ikke kun for at imødekomme den pågældende tids behov, men for at imødekomme behovene for alle tider. For menneskene har en større skæbne i universet, som de er uforberedte på.
Alle de store religioner har givet menneskene mulighed for at opbygge et højere moralsk og etisk grundlag, at lære tilbageholdenhed, lære ærbødighed, lære at se hinsides sin egen race og stamme og nation. For I er bestemt til at blive én menneskehed: ét fællesskab, én menneskehed med alle forskellene i kultur, race, skikke og så videre.

Den Store Plan er for dette, en Plan, som menneskeheden i dette øjeblik er uforberedt på og uvidende om.

Muhammeds tilhængere begik den fejl at hævde, at han var den sidste og endelige Profet for fremtiden, for intet menneske kan sige dette. End ikke Profeten, Budbringeren, kan sige dette. End ikke den Englelige Forsamling, hvorfra alle Budbringerne er kommet, kan sige dette.

For Gud taler, når Gud vil. Og ingen andre end Gud kan sige noget andet, ej heller forstå øjeblikket og tidspunktet, hvor en stor Åbenbaring vil blive givet.

Muhammeds tilhængere tvang i mange tilfælde religion ned over de folk, der underkastedes den, imod Budbringerens vilje. Overførslen af lederskabet i fællesskabet blev overgivet til kræfter hinsides Budbringerens vilje og bestemmelse.

I dag lider og endda falder Islam på grund af de konflikter, der er opstået gennem tiden – den store uenighed indenfor religionen og dens tilhængere, den store sociale splid, de store krige, den store nedbrydning, den stor lidelse.

Når religion falder under statens regering, begynder dens sande virkning at aftage, og den ophører med at have den styrke, som den oprindeligt blev givet med.

Islam blev mange gange statens religion, hvilket aldrig var Skaberens hensigt. Selvom det var nødvendigt på Muhammeds tid at etablere traditionen og læren, var det aldrig meningen, at den skulle være statens regering.

For religion burde aldrig styre. Den bør kun opmuntre, inspirere og rådgive, ellers vil den blive korrumperet, af alle de kræfter, der korrumperer regeringer, alle de kræfter, der korrumperer menneskene, der søger efter magt og dominans, søger at beskytte rigdom og privilegier.

Islams sande essens er holdt i live af de mennesker, der ikke er styret af sådanne ting. Den sande essens af alle de store traditioner holdes i live af de mennesker, der ikke er styret af sådanne ting.

Islam drejer sig om at vende tilbage til mysteriet i sit forhold til det Guddommelige. Den er ikke blot etiske regler og adfærdskodeks for social opførsel eller for at etablere et mønster for religiøs tjeneste. Herudover er det meningen, at den skal generere en tilbagevenden til Gud, gennem stor tjeneste i verden, gennem medfølelse, gennem tilgivelse, gennem ydmyghed, gennem mod.

Den kan ikke være krigens banner, for der er ingen hellige krigere. Der er ingen hellige krige. Al krig repræsenterer en fiasko i menneskelige nationer, stammer og grupper, med hensyn til at samarbejde for indbyrdes fordele og velvære.

Ingen krig er “jihad,” for “jihad” drejer sig om selvrenselse, ikke om at føre krig imod sine naboer eller imod fremmede styrker. Det er en fejl, som kristendommen og islam begge har næret, til stor ødelæggelse, en stor fejl i forståelse, resultatet af, at religion er blevet en institution, en politisk institution med magt og dominans.

Islam og kristendom er holdt i live af dem, der ikke er styret af disse kræfter.

Muhammed blev en model for ledelse, men ikke for politisk ledelse. Han blev en model for tjeneste, men han begik fejl, for alle Budbringerne har begået fejl.

Formålet med islam er formålet med alle de store religioner – at bringe dig nær det Gud har lagt i dig at følge, det Vi kalder Kundskab, din Guddommelige forbindelse til Gud. Det er den, der vil gøre dig i stand til at reagere og at være tro. Uden denne Kundskab vil trofasthed blive påtvunget, gennem truslen om Helvede og forbandelse, gennem straf fra menneskelige autoriteter og endda straf fra Gud.

Men Gud vil ikke straffe dig, for Gud ved, at uden Kundskab til at vejlede dig, vil du begå fejl. Du vil begå den ene fejl efter den anden. Du vil leve i forvirring og antage, at dine overbevisninger og formaninger er selve sandheden, mens du faktisk ikke engang er engageret med sandheden, den større sandhed, der vil forløse dig og, med dig, hele verden.

De gamle traditioners vægt lagt på Helvede og forbandelse var den tro og antagelse, der gennemsyrede hele den antikke verden. For folk kendte ikke til Kundskab, bortset fra nogle ganske få forudvidende individer. Alle konverterede under truslen om straf. Alle troede og tænkte, at det ville betyde forfærdelige konsekvenser, hvis de ikke gjorde. Alle styrede sig og troede ikke kun, at regeringen ville straffe dem, men at Gud ville straffe dem – guden eller guderne.

Derfor blev Gud i begyndelsen præsenteret som amoralsk, en gud mere som én selv – venlig mod dem, der var enige med sig, og hård mod dem, der ikke var, en projektion af menneskelig psykologi, menneskeligt temperament, menneskelig klage og menneskelig natur.

Men idet menneskeheden gjorde fremskridt i sin udvikling, gjorde forståelsen af Gud det også. Hvis Gud skal være barmhjertig, kan der ikke være Helvede og forbandelse. Men hvordan kan Gud være barmhjertig, når menneskene lever så forkert og i sådant forfald?

Svaret er, at Gud har lagt Kundskab i hvert enkelt menneske, som venter på at blive opdaget. Og før den opdages og tilskyndes, vil folk leve forkert, og deres forståelse af Gud vil være baseret på overbevisninger og traditioner og koder og love. De har endnu ikke fundet det sande engagement, en bedre vej end blot at følge forskrifterne om at være tro mod Ordet, hvilket i sig selv er en tilstrækkelig stor udfordring.

Men Gud kalder dig til at vende tilbage, ikke for at forlade verden, men for at være agent for det gode i verden. Af denne grund er du kommet. Af denne grund er du her. Udover dit behov for overlevelse, tryghed og sikkerhed, er dette sjælens større behov – at erkende det og opfylde det i livet.

Islam begik den fejl at fordømme dem, der ville forlade troen for andre religioner, endda strafbart med døden i visse dele af verden, endnu i dag.

Det er en menneskelig opfindelse. Gud er ligeglad med, hvad din trostradition er, så længe du kan bruge den til at få adgang til denne Kundskab, som Gud har lagt i dig, og til primært og grundlæggende at være tro mod den – ved at lære at skelne den fra alle dit eget sinds impulser; lære at skelne den fra frygt og grådighed, aggression og fjendtlighed, lidenskab og bedrag.

Når denne [Kundskab] går tabt i religion, bliver religionen staten, som er ligeglad med, hvad åndelig virkelighed betyder på det individuelle plan. Staten bekymrer sig kun om regering og orden. Den ønsker at slippe af med kontroverser. Den ønsker at slippe af med modsigelser. Den ønsker at undertrykke uenighed, endda den naturlige udforskning, som ethvert åndeligt inspireret menneske vil foretage – selv dette vil den modvirke og fornægte.

Du kan ikke elske en Gud, der vil straffe dig for dine naturlige og uundgåelige fejl. Du kan ikke elske en Gud, som du ikke kan være tæt på på en eller anden måde. Selvom Gud er stor, større end du overhovedet kan forestille dig, bringer Kundskab i dig dig tættere på Gud og Guds vilje og afbøder alle fejl og farlige tendenser i dit sind og dine omstændigheder.

Den vil ultimativt afslutte al krig og konflikt, hvis tilstrækkeligt mange mennesker kan følge den.

Muhammed spillede sin essentielle rolle med hensyn til at bevæge menneskeheden i retning denne større dimension, denne større skæbne, denne større fremtid.

Hvis du forstår Vore ord, vil du se, at der ikke burde være nogen konflikt mellem verdens religioner. Der bør ikke være nogen konflikt, end ikke indenfor verdens religioner, med hensyn til fortolkning, for der vil altid være en række forskellige fortolkninger.

Det, der bringer virkelig forening til mennesker, er Kundskabens kraft, for den er den sande moral. For på Kundskabsniveau kan du ikke være i konflikt med andre. Selv hvis de har en anden fortolkning eller andre idéer, kan du ikke rigtig være i konflikt med dem.

Hvis du ikke bruger religion til at få magt eller til blot at undslippe din egen usikkerhed, kan du påtage dig dens større ansvar og dens større velsignelser.

Nu har Gud talt igen. Profeternes Segl er atter brudt, fordi en Ny Åbenbaring må gives til verden. Den må gives til en verden, der står overfor de Store Bølger af miljømæssige, sociale og økonomiske forandringer, som hele verden nu på én gang står overfor, og den må gives nu, idet menneskeheden møder et univers fuld af intelligent liv – to store tærskler, for hvilke de gamle traditioner ikke var designet til at forberede jer. Selvom deres visdom til alle tider er virkelig stor og gennemtrængende, kan de ikke forberede jer på den store tærskel, som menneskene nu er på vej ind over.

Religionerne er splittede og endda kivagtige indenfor dem selv. Mange mennesker i verden i dag vender sig bort fra religion, og mener, at teknologi er deres nye religion. Religion genererer i stigende grad krig og konflikter, idet de Store Bølger af forandring kommer – mindsker verdens ressourcer, ændrer verdens klima, skaber stadigt større pres, vanskeligheder og uvished.

Alt dette har bragt en Ny Åbenbaring fra Gud, en Åbenbaring ikke givet til en antik verden af analfabeter, der lever i undertvingelse, men givet til en moderne verden med global kommunikation, global kommers og, for mange, en voksende global bevidsthed. Gud giver en Åbenbaring, der er mere fuldstændig og mere detaljeret end noget, der nogensinde før er givet til den menneskelige familie – ikke for at erstatte verdens religioner, men for at strække dem og forene dem, for de er alle en del af Guds Plan, ser du.

Alle de tragedier og fejl, der er skabt i religionens navn, er en menneskelig opfindelse, født af menneskelige fejl og menneskelig misforståelse.

Nu har menneskene nået et socialt udviklingsniveau og en kollektiv bevidsthed, så I kan forstå hele universets Gud og begynde at reagere på det, som Gud har lagt i jer, som er Guds største gave til jer: Kundskabens kraft og nærvær, som er ren og evig og ikke kan ødelægges af verden eller af nogen kraft i universet.

Her bliver islam en islam af universet. Her bliver kristendom og islam forskellige udtryk for den samme Magt, den samme Kraft og den samme Plan. Her kommer alle verdens religioner, på trods af deres forskelle i praksis og teologisk forståelse, nu alle fra den samme Kilde, for at tjene udviklingen og beskyttelsen af den menneskelige civilisation, især nu hvor den står overfor miljømæssig tilbagegang, og idet den står overfor intervention fra universet omkring jer, hvilket menneskeheden er fuldstændigt uforberedt på.

Hvis du kunne forstå religion på dette plan, tættere på Himlens forståelse, kunne du se alle disse ting, Vi taler om, og de ville være klare som dagen.

Du behøver ikke forsvare din tro, for din tro må være hinsides idéer, overbevisninger og traditioner. Det er dit kerneengagement med den Kundskab, som Gud har lagt i dig til at vejlede dig, beskytte dig og føre dig til et højere niveau af tjeneste og opfyldelse i verden – i denne verden, i verden, under netop disse omstændigheder, for hvilke du er kommet.

Så vil du ære alle religionerne og erkende de fejl, der er blevet begået af de mennesker, der fulgte dem, og af de mennesker, der har holdt fast i dem over tid. Du ville kunne se essensen hinsides formen. Du ville kunne skelne formålet hinsides manifestationen.

Nu giver Gud dig forståelsen af religion på Kundskabsniveau, ikke kun givet til dygtige individer, men gjort tilgængelig for hele verden. For nu har mange mennesker brug for den.

Nu har mange mennesker brug for den, hvis menneskeheden skal overleve de Store Bølger af forandring, og hvis den skal forberede sig på sit engagement med livet i universet, den største tærskel menneskeheden nogensinde har stået overfor.

Religion er at bringe dig tættere på Gud og tættere på det, Gud har lagt i dig at følge – al religion, der er sand og effektiv, al den religion, der er født af de Store Åbenbaringer, givet af Skaberen af alt liv, gennem det Englelige Nærvær, givet ved store vendepunkter for menneskeheden.

Forstå, at der er århundreder og årtusinder mellem de store Åbenbaringer. For Gud taler kun til menneskeheden som helhed ved disse store vendepunkter og giver nu den store Åbenbaring, som vil forberede jer på at genoprette jeres verden og give jer styrke, mod og samhørighed, for at møde en fremtid, der ikke vil ligne fortiden.