Chokket over Fremtiden

Gud søger at forberede menneskene på en ny verden, en ny virkelighed og på dens møde med livet i universet, et møde som vil ændre og afgøre menneskenes fremtid og skæbne.

I træder ind i en ny verden – en verden med miljøændringer, en verden med voldsomt vejr, en uforudsigelig verden, en uafbalanceret verden med store politiske og økonomiske vanskeligheder. Nationer vil være rystede af revolutioner, og nationale økonomier vil svigte.

Det er resultatet af mange kræfter på arbejde, kræfter, der har været på arbejde i nogen tid. De kloge kan forudse dette. Mens det for alle andre vil være et stort chok – chokket over fremtiden.

Betragt ikke dette som en stor tragedie eller noget at undgå, at overse eller fornægte, for dette har dit navn på sig. Du blev sendt hertil for at tjene verden under disse forhold.

Selvom du måske ikke har været opmærksom på de Store Bølger af forandring, der er begyndt at feje hen over verden, bevæger de sig ikke desto mindre. Det er ikke tiden til selvtilfredshed. Det er ikke tiden til at projicere sine idéer eller overbevisninger. Det er ikke tiden til at skændes og debattere i det uendelige.

Det er en tid til at se efter og se og blive ved med at se og iagttage, skelne horisonten, skelne livets skiftende omstændigheder omkring sig, skelne den forandring, der sker i menneskers liv – uventede forandringer, overvældende forandringer, forandringer, der overgår livets normale parametre.

Måske har dit liv ændret sig internt og eksternt, som var det ved at forberede sig på noget stort, som du skulle tjene og være en del af. Hvis dette er din oplevelse, kan du være sikker på, at du, hvor end ubevidst, er ved at forberede dig på den nye verden.

Gud har givet dig Kundskab til at vejlede dig og forberede dig. Men fungerer Kundskab under det sinds overflade, hvor mennesker lever. Den er en større Intelligens. Den skelner verdens bevægelse og reagerer på Skaberen.

Guds Nye Åbenbaring vil tale til denne del af dig mere end til dit intellekt, for den er den del af dig, der aldrig har forladt Gud. Sådan er det den del af dig, der virkeligt kan reagere. Det er den del af dig, der er viis og uden konflikter. Den er ikke bange for verden, for den kan ikke tilintetgøres.

På dit sinds overflade lider du over enhver lille ting, og du har store bekymringer for din fremtid og for dit velbefindende – altid frygten for fremtidigt tab, altid frygten for utallige ting, der kan ske, for dig og for dem, du holder af.

Hvordan kan du nogensinde vide noget på dette niveau, så fyldt med frygt og ambition, så let distraheret, så let manipuleret, så let kontrolleret, så let domineret af andres meninger og beslutninger?

Chokket over fremtiden vil være et chok, fordi man er uforberedt. Man har ikke været opmærksom. Man har været besat af andre ting af ringe eller ingen betydning. Man har været optaget af dagens anliggender og af sine egne følelser og minder og ærgrelser, uopmærksom på verden omkring sig.

Med forberedelse er der intet chok. Der er kun bekræftelse. Selv det, der er chokerende, vil ikke overvælde én. Det vil måske overraske og forfærde én i øjeblikket, men man vil ikke blive overmandet af det. Man vil ikke være lammet af det, paralyseret af frygt, uden nogen idé om, hvad man skal gøre.

Når skibet begynder at krænge og tage vand ind, vil du være klar. Du vil ikke være paralyseret. Du vil ikke gå ned med skibet.

Gud har givet dig styrken til at redde dig selv, ikke kun fra katastrofer i verden, men fra enhver katastrofe og enhver fejlvurdering, du kan gøre og opleve undervejs. Du kan bede til Gud om mange ting – om beskyttelse, om fordele, om et lykkeligt udfald – men Gud har givet dig den størst mulige gave. Hvis den er ukendt eller modstås eller overses, hvad kan Gud så gøre for dig?

Gud styrer ikke dagens anliggender. Gud bevæger ikke blodet i dine årer. Gud pisker ikke vindene op eller indstiller temperaturen. Dette er en verden af overlappende hændelser, tilsyneladende uden orden.

Verdens kræfter – de geologiske og biologiske kræfter – blev sat i bevægelse i tidernes morgen. De bevæger sig på egen hånd. Den grad, hvormed menneskeheden har forstyrret jordens skrøbelige balance, vil skabe store hændelser og skaber store hændelser selv i dette øjeblik.

Men hvem er opmærksom? Hvem erkender årsag og virkning? Hvem lytter til den kraft og det nærvær, der lever i deres indre?

Folk svinger mellem spænding og frygt. De søger kærlighed som en slags flugt og beruselse, for at befri sig fra frygtens og ærgrelsens konstante byrde og overskygning, hvorimod ægte kærlighed forbliver et mysterium for dem, ægte kærlighed, der udgår fra Kundskab.

Verden kan i sin store forandring tjene dig, hvis du kan gribe den rigtigt an. Chokket over verden kan forberede dig. Det kan ryste dig ud af dine drømme om lykke og katastrofe. Det kan bringe dig til fornuft. Det kan kalde på dine styrker og din beslutsomhed og afgjort på din medfølelse overfor andre.

I træder ind i tidsalderen for det menneskelige ansvar og samarbejde. Du må være en del af dette, ellers vil dit liv være spildt. Dit liv vil altid være truet.

Folk ønsker at trække sig tilbage til en slags doven glæde, uden bekymringer, men at se på det er ynkeligt. Det er sørgeligt. Der er ingen intelligens. Der er ingen inspiration. Der er ingen ærlighed. Der er ingen sand forbindelse med andre. Der er ingen tjeneste og intet bidrag. De har kastet sig selv ud af meningen med livet, med deres konstante afslappethed.

Det er ikke for dig. Du foretog ikke den lange rejse til denne verden og gik gennem vækst- og udviklingsstadierne, som menneske, med alle dets vanskeligheder, blot for at blive sat ud at græsse et eller andet sted.

De, der sendte dig til verden, regner med din udvikling og med din forberedelse. De ved, at det vil være kilden til mening, glæde og tilfredshed i dit liv.

Velstand vil falme i verden. Mange mennesker vil miste den. Den menneskelige nød vil være så stor, at det vil kalde på mennesker overalt, til at tjene og deltage.

Skibet tager allerede vand ind, ser du. Det begynder allerede at krænge. Folk, der ved dette, bliver kaldt til at reagere, til at forberede sig og se, hvor deres bidrag kan være til størst gavn.

Chokket over fremtiden er lige nu for disse mennesker – erkendelseschokket, chokket over at måtte vende sit liv i en anden retning, chokket over at indse, hvor lidt mening og formål der tidligere har været i éns liv, og hvordan man har spildt sig selv, sin tid og sin værdifulde energi, på ting, der kun havde lille eller intet løfte.

Dette er chokket over fremtiden, fremtidschokket, der sker i dette øjeblik, idet du begynder at blive opmærksom og reagere på verdens tegn.

Gud kalder på dig gennem disse tegn. Gud kalder på dig, ikke for at du skal vende tilbage til din himmelske tilstand, men for at komme ind til verden for det formål, du er kommet.

Det vil ændre dine værdier og dine prioriteter. Det vil ændre, hvad du ser efter i andre. Det vil ændre, hvad du værdsætter i dig selv. Det vil med tiden ændre din relation. Det vil ændre din oplevelse af relationer. Det vil ændre din relation til dit sind og din krop. Det vil ændre din relation til alt. Det er chokket.

Når én gang du har rundet dette hjørne, hvis du kan runde dette hjørne, vil du kunne møde næsten hvad som helst. Skønt du kan opleve chok og forfærdelse i øjeblikket, vil det ikke overvælde dig. Kundskab bliver dit fundament, og den er ikke chokeret over verden. Den er ikke engang af verden. Den er her for at tjene verden.

På dit sinds overflade vil du fortsætte med at lide over ting, men det vil være ting af større vigtighed og betydning, større mening og konsekvens, i modsætning til små ting, der ingen fremtid og skæbne har.

Din kærlighed vil blive autentisk snarere end at være en vrangforestilling. Den vil være rettet mod mennesker, der virkeligt kan deltage sammen med dig, fremfor nogen, du ikke har nogen fremtid og skæbne med.

Gud kalder på dig til at reagere, både i dig selv og på verdens tegn. For at se tegnene må du se efter og være opmærksom, ikke bare nu og da, men hele tiden. Ligesom fuglene i luften og dyrene på marken, holder du øje med dit miljø. Ligesom de, har du et stort behov for at gøre dette.

Alt, hvad du værdsætter – din fremtid, de mennesker du bekymrer dig om, selv dit eget liv – vil afhænge af dette. Det betyder ikke at se med frygt. Det betyder ikke at leve i en tilstand af ængstelse. Det betyder at se med klare øjne, med Kundskabens styrke og nærvær. Det vil gøre hele forskellen på, om du kan se eller ej, og om du vil se på verden med frygt og ængstelse, eller med vished, medfølelse og beslutsomhed.

Din første forpligtelse er overfor Kundskab og dit første engagement er med Kundskab, for det er din forpligtelse til Gud og dit engagement med Gud. Hvis dit engagement er autentisk og ikke fyldt med dine egne ambitioner og idéer, vil du have et fundament, der gør dig i stand til at være en kilde til styrke, formål og beroligelse for andre. Behovet for beroligelse i dette øjeblik er enormt og vokser hver dag.

Lad de tåbelige være tåbelige. Lad de ignorante være ignorante. Lad den selvbedragede være selvbedragede. Lad folk, der er fortabte i deres meninger, være fortabte i deres meninger. Led efter dem, der kan reagere. Led efter dem, der kan stå af det [synkende] skib. Led efter dine sande allierede. For nu vil du få brug for stærke ledsagere. Du kan ikke være indskrænket af folk med svage sind og dem, der er for bange til at fortsætte.

Dette vil ændre alt for dig, som det må ændres, som det bliver nødt til at ændres. Det er forandringens velsignelse. Det er forandringens vanskelighed. Det er den, der vil gøre dig stærk og kraftfuld.

Tro ikke, at det bliver nemt, for det vil ikke være nemt. Tro ikke, at det vil ske øjeblikkeligt, for det er et forløb i mange stadier og trin. Tro ikke, at du allerede er der, for du ved ikke, hvad du vil være nødt til at møde.

Nu er chokket over fremtiden med dig. De vise ser før begivenheder indtræffer og forbereder sig i overensstemmelse hermed. De venter ikke på, at de i sidste øjeblik bliver overmandet. De ser verdens tegn. De skelner ændringen i vejret, i atmosfæren, i tingenes bevægelse og i reaktionen, ikke kun i mennesker, men også i naturens skabninger. De har et vågent øje.

De er ikke fortabte i deres hobbyer eller i deres romancer eller i deres besættelser, kun for i sidste øjeblik at blive overmandede. De følger ikke konsensus-troen. De følger ikke det, de bliver fortalt af regerings- eller religionsledere. De følger ikke de generelle meninger, for folk er blinde og ikke opmærksomme. De er ikke bange for at se udfordringer og vanskeligheder i øjnene, og derfor pacificerer de ikke sig selv med falske antagelser. De tager ikke vink fra de svage eller de frygtsomme.

Guds gave er for alle. Kundskabens styrke er for alle. Men hvem kan reagere? Himlens gaver er for alle, selv om de lever i en vanskelig og katastrofal verden. Men hvem kan tage imod dem? Hvem kan ændre deres liv og perspektiv, så de kan opleve disse?

Selv her er chokket over fremtiden en gave – en forløsningens gave. At vågne fra sin egen frygtsomme Adskillelse er en enorm begivenhed. Den påkalder himlens kræfter, til dig, der begynder at vågne.

Lad Kundskab være din guide, og lad verden fortælle dig, hvor den går hen, og hvad der kommer over horisonten. Vær opmærksom. Gør dit sind stille. Tilsidesæt din higen og din konstante frygt, ved at tage Trin til Kundskab. Tag imod Åbenbaringen, det Nye Budskab for menneskeheden.

Du er velsignet bare ved at kende til dette. Du er velsignet ved at høre Vores Stemme. Du er velsignet ved at være chokeret. Du er velsignet, selv ved at være skuffet, for skuffelsen kan befri dig fra fortiden. Du er velsignet ved at blive befriet. Du er velsignet, når folk forlader dig. Du er velsignet, når noget falder fra. For det er indledningen på et nyt liv og et større engagement og en større relation til det Guddommelige og til dig selv og til andre.

Det er denne verden, du er kommet for at tjene, og intet andet end denne tjeneste vil give dig virkelig mening og ægte relationer. Hvis du forstår dette, vil du finde hemmeligheden og nøglen til større glæde, større mening og større formål, som venter på at blive opdaget.