Åbenbaringens Stemme

Hør den oprindelige version af Åbenbaringen på engelsk:

Download (højre-klik for at downloade)

Som åbenbaret for
Marshall Vian Summers
den 14. april, 2011
i Boulder, Colorado

Om denne optagelse


Dét, du hører i denne lydoptagelse er Den Englelige Forsamlings stemme, der taler gennem Budbringeren, Marshall Vian Summers
 
Her er den oprindelige kommunikation fra Gud, der eksisterer hinsides ord, oversat til menneskeligt sprog og forståelse af Den Englelige Forsamling, der fører tilsyn med verden. Forsamlingen leverer derefter Guds Budskab gennem Budbringeren.
 
I dette bemærkelsesværdige forløb, taler Åbenbaringens Stemme på ny. Ordet og Lyden er i verden. For første gang i historien, er den oprindelige talte åbenbaring tilgængelig for dig og for verden at opleve.
 
Må du være modtageren af denne Åbenbaringens gave og må du være åben for at tage imod dens unikke Budskab for dig og for dit liv.


NOTE TIL LÆSERNE:
Denne oversættelse blev givet til The Society af en studerende af Det Nye Budskab, der meldte sig frivilligt til at oversætte den originale engelske tekst. Vi stiller denne oversættelse til rådighed for verden i denne tidlige form, for at give mennesker en mulighed for at engagere sig med en del af Det Nye Budskab på deres eget sprog.

Den Stemme, du hører, er ikke et individs stemme, men Stemmen af Den Englelige Vært sammen, der taler sammen, med en Stemme.

Den går igennem ét individ, ja, men på et højere niveau er indvidualitet fuldstændigt anderledes. Så vældigt anderledes dette er, end i jeres verden.

Det er grunden til, at Vores Stemme er så enestående, fordi den er De manges Stemme.

Det er grunden til, at Vi taler på denne måde, fordi den er De manges Stemme.

Folk i verden kan kun tænke på enkeltpersoner. De spørger, “Jamen, hvad er navnet på denne Engel, eller på dette Væsen?”

Men navne er ikke vigtige i sager som denne, undtagen for dem, der ikke kan tænke udover deres egen separations grænser.

For jeres bevidsthed er Vores Stemme på en måde del af Det Nye Budskab, så I måske kan forstå Åbenbaringsprocessen og bevidne den.

Aldrig før er denne proces virkeligt blevet afsløret, ikke for det almindelige menneske, ikke for den almindelige offentlighed, ikke en gang for lærde eller for eksperter, teologer eller filosoffer.

Nu er det tid for menneskeheden at lære om disse ting, fordi den lever i en Åbenbaringens tid.

Vi er Åbenbaringen.

Gud taler ikke, fordi Gud er for mægtig.

Derfor er Guds Vilje udtrykt og meddelt gennem Det Englelige Nærvær, der overvåger alle verdener, hvor intelligent liv har udviklet sig.

Skaberens Vilje bliver derefter udtrykt i denne verdens ord og sprog, for dette folk.

Det er en ting, Gud ikke kan være, og det er ikke at være Gud, hvilket er en meget besynderlig ting med hensyn til jeres eksistens, for Skabelse kan ikke virkeligt ikke være Skabelse, og I er del af Skabelse.

Og det er din eksistens’ gåde og dens selvmodsigelse.

Du foregiver at være, hvad du ikke er. Men det foregivende er, hvad det betyder at være i verden.

Mange af Os har været i verdener som denne. Vi forstår disse ting.

Derfor er Vi de perfekte formidlere af Skaberens Viljes og hensigters udtryk, og til at bringe denne Vilje og hensigt til dig, ikke kun udtrykt i ultimative lærer, men udtrykt i ledsagetekster og anvendelse – der forklarer, hvad disse ting betyder, hvordan de kan opleves og anvendes i dit liv og især under verdens foranderlige omstændigheder.

For verden står overfor de Store Bølger af forandring, og verden oplever intervention fra racer hinsidesfra.

Det er et stort vendepunkt for den menneskelige familie. Men menneskeheden er uvidende og uforberedt og er meget sårbar overfor bedrag og misforståelse.

For Budbringeren at komme ind i verden på denne tid, må selve Åbenbaringsforløbet afsløres, ellers vil hans tilstedeværelse og hans formål her ikke blive forstået, og han vil blive forvekslet med andre, der gør høje fordringer, men som ikke selv har det store Budskab at levere.

Folk vil blive forvirrede med hensyn til, hvem de skal lytte til.

De vil blive forvirrede af Åbenbaringens Stemme. For der er mange stemmer, der taler til menneskeheden på denne tid – stemmer fra Det Større Fællesskab, stemmer fra Interventionen, stemmer i jeres egne sind, stemmer, der hjemsøger jer, stemmer, der gør jer glade.

Men der er kun én Åbenbaringens Stemme, og Vi er denne Stemme.

At du accepterer dette, vil sige, at du må acceptere, at du tager imod Åbenbaringen og begynde at overveje de ansvar, som dette kunne give dig.

Du bliver vist, hvordan Gud taler til verden, og at Gud har talt igen, for at forberede menneskeheden på en fremtid, der ikke ligner fortiden, forberede den på en ny række af realiteter, på en ny eksistens og en større udfordring og større vanskelighed.

Menneskehedens evolution følger evolutionens mønster for de fleste racer i universet. Når disse racer begynder at udtømme deres egne planeter og må se virkeligheden af Det Større Fælesskab af liv i universet i øjnene, er de nået en mægtig og vanskelig og stejl tærskel.

De er nået til et virkeligt vendepunkt, hvor deres tidligere forståelse og formodninger ikke tjener dem og endda kunne forråde dem.

Menneskeheden er nået denne tærskel.

For dig at blive voksen spirituelt såvel som fysisk i denne verden og forberede dig på et Større Fællesskab, vil du have brug for en Ny Åbenbaring fra Gud, for du kan ikke forberede dig selv på noget, du intet ved om.

Folk er stadigt for grundfæstede i fortiden, identificeret med fortiden, deres antagelser, der er baseret på fortiden, at de ikke virkeligt kan se, hvad der kommer over horisonten.

Så er der naturligvis problemet med menneskelig fornægtelse, sindets svaghed ved at se virkeligheden i øjnene og svaghed i forberedelsen på eventualiteter.

Det er altsammen problemer, der naturligt er iboende den menneskelige familie, og i virkeligheden er alle andre racer i universet ligeledes nødt til at tage sig af den slags problemer.

Så du er ikke alene, og du følger evolutionens vej, og forbereder dig på at komme ud af isolation i universet.

Den slags tærskel kræver en større åndelig forståelse, en større genkendelse af Det Guddommelige Nærvær i universet.

I har ikke længere at gøre med en lokal gud, en lokal guddom, bjergets og træets gud, havets og flodens gud.

I har ikke en gang at gøre med én verdens og ét folks gud, som I har for skik at tænke.

Nu har I at gøre med en Gud af alle universerne og Skabelse hinsides universerne, en Gud så mægtig, at dit sind kun kan falde ned i lovprisning.

Ikke en menneskelig Gud. Ikke en Gud, som I skaber i jeres egen forestilling, men en Gud, I må opleve på et dybere niveau, under og hinsides jeres overfladesinds grænser.

Så for dig at fatte Gud af Det Større Fællesskab, må du fatte Åbenbaringens Stemme.

Her kan en misforståelse være meget skadelig og farlig.

For du vil høre forskellige stemmer, men ikke vide, hvilken du skulle lytte til.

Uden den dybere Kundskab i dig, som Gud har lagt der til at lede dig, hvordan kan du skelne forskellen?

Og hvis du ikke kan reagere på Åbenbaringen fra Gud, hvordan kan du reagere på sandheden i noget som helst?

Så bundet af tro og formodninger, hvordan kan I høre sandheden i noget som helst?

Det er en stor prøve og et stort vidnesbyrd, en stor udfordring for lytteren.

Men det er ikke bare en udfordring. Det er et kald om at vågne og at forberede sig.

For I står overfor en risikabel fremtid, en farlig fremtid – en farlig og vanskelig passage ind i Det Større Fællesskab, en farlig og vanskelig passage ind i en ny verden, en verden med svindende ressourcer og voksende politisk og økonomisk uro.

Det er ikke en tid for ældgamle teorier. Det er ikke en gang tid for ældgamle religioner at tale om disse ting, uden Skaberens velsignelse og vejledning.

Gud har talt igen, og ingen i verden kan hævde, at Gud ikke kan tale igen, og hvis de gør, er det deres ignorance og deres arrogance, der får dem til at udtale sig om disse ting.

Ikke en gang Guds Budbringere kan afgøre, hvad det næste er, Gud vil gøre.

Ikke en gang Den Englelige Vært kan afgøre, hvad det næste er, Gud vil gøre.

I tid er dette tilfældet. Hinsides tid er det altsammen en hel anden sag, og disse problemer er ikke relevante.

Vi er broen mellem tidens virkelighed og virkeligheden hinsides tid og rum – to virkeligheder, der er så vidt forskellige.

Du kan ikke forestille dig denne Større Virkelighed, for din forestillingsevne kan kun beskæftige sig med denne verdens billeder og tanker.

Det er grunden til, at menneskehedens begreber om Paradis eller om Himlen er så fuldstændigt arrangerede i verdslige billeder og verdslige anliggender.

Men virkeligheden er helt anderledes og hinsides alt dette.

Men dette er ikke dit anliggende, for du blev ikke sendt ind i verden for at drømme om Himlen.

Du blev sendt ind i verden for at være i verdens tjeneste, nu for at være i en ny verdens tjeneste, en verden i forandring, en udfordrende verden, og alligevel en verden, der har magten til at foranledige større menneskeligt samarbejde og kalde en større Kundskab frem, som hver person bærer i sig.

Den Nye Åbenbaring må kalde denne Kundskab frem.

Det er ikke en tid til at tro på en stor leder, en frigører, en frelser.

Menneskeheden vil være nødt til at redde sig selv nu.

Et individ vil kun polarisere befolkningen og bringe større menneskelige konflikter, sætte scenen for krig mellem troende og ikke-troende.

Nej, kaldet må nu være for den enkelte, for verden vil have brug for mange frelsere, mange vejledte og inspirerede enkeltpersoner, ellers kan menneskelig civilisation svigte, og dette svigt kunne være den forfærdeligste ting, der kunne ske for den menneskelige familie.

I ville helt sikkert falde under fremmede magters dominans i universet.

Den slags magter iagttager jer, lytter til jer og planlægger at føre deres aktiviteter ud i livet på luskede og subtile måder.

Det er en farlig tid, men for dig er det den rette tid at være i verden, for det er derfor, at du er kommet – ikke for at gemme dig i fantasien, ikke for at berige dig selv, ikke for at lade som om du er noget, du ikke er, ikke for at leve i undgåelse og uansvarlighed, men for at være i verden, for at være i dens tjeneste på dette tidspunkt, ikke kun for at imødekomme livets nuværende behov, men for at forberede sig på selve fremtiden.

Kun Kundskab i dig, den større intelligens, kender til disse ting og den må lede dig i disse sager. Du må lære at overgive dig til den og skelne den fra alle andre stemmer i dit sind og alle påvirkninger, der trækker i dig fra verden omkring dig.

For at gøre dette vil det være meget vigtigt at lære om Åbenbaringens Stemme.

Og det er grunden til, at den deles med dig.

Det er grunden til, at der undervises i den for første gang i jeres opdukkende verden.

Til trods for menneskehedens langvarige eksistens i denne verden, er I en ung race – umoden, uopmærksom og intetanende.

I har mange fremragende egenskaber.

I har holdt spiritualitet og kreativitet i live i verden, hvor de er døde i så mange andre verdner – avancerede teknologiske verdner, der er sterile og sekulære, hvor individuel frihed er ukendt.

I er meget lovende. Men I har store problemer, og I har også nogle handicaps – tendensen til menneskelig fornægtelse. Og jeres stammeholdninger, der tjente jer tidligere, kan nu forblænde jer.

Den Nye Åbenbaring kalder på dig for at reagere på Kundskab i dig selv og lytte til Åbenbaringens Stemme.

I vil naturligvis have mange spørgsmål.

I vil muligvis have frygt og mistro.

I vil muligvis tvivle alvorligt.

Det er altsammen noget, der kan forventes.

Men udfordringen for dig er, kan du reagere på Åbenbaringen?

Kan du høre Åbenbaringens Stemme?

Kan du have ydmygheden og føle ansvaret til at se, at du lever i en Åbenbaringens Tid, og hvad det kunne betyde for dig?

Hvad er dit ansvar i denne sag?

Hvad betyder dette kald for dig?

Bekymr dig ikke om andre mennesker, hvis der kaldes på dig.

Dette er mellem dig og Gud, mellem dig og Os.

Vi er det eneste Englelige Nærvær, der tilser verden.

Vælg andre stemmer, og du vil vælge stemmer fra Det Større Fællesskab, der vil drage fordel af menneskehedens religiøse antagelser.

De kan også projicere stemmer ind i verden.

Hvordan vil du kende forskel?

Hvordan kan du skelne det, der er sandt, fra det, der er falsk, det, der er godt, fra det, der kun ser godt ud?

Det er lytterens udfordring.

Gud er reel overfor dig. Kan du være reel overfor Gud?

Gud er ærlig overfor dig. Kan du være ærlig overfor Gud?

Gud tjener og assisterer dig på måder, du ikke kan tjene dig selv.

Kan du acceptere dette og følge den forberedelse, som Gud giver for at redde menneskeheden?

Byrden er lytterens.

Beviset ligger i din reaktions natur.

Beviset ligger i det, den kalder på i dig, og din resonnans med Åbenbaringens sandhed.

Gud taler sandhed gennem Det Englelige Nærvær.

Kan du høre det, føle det og reagere på det?

Eller er dit sind så fikseret, så bundet i tro, i frygt og mistro, at det ikke kan høre, ikke kan reagere?

Alle de store Budringere, der er sendt ind i verden ved store vendepunkter for menneskeheden, har måttet se andres manglende evne til at reagere i øjnene.

Af denne grund er de blevet forfulgte.

Er det sådan du er?

Vil du være Budbringerens forfølger, en Åbenbaringens fornægter?

Hvis du vil, vil du ikke være alene, men du vil have dumpet prøven, ser du.

Du vil have skuffet Skaberen.

Skaberen vil ikke straffe dig, men du vil ikke kunne tage imod Den Nye Åbenbarings velsignelser, vejledning og magt.

Den store bemyndigelse vil blive givet til andre, og du vil ikke kunne tage imod.

Det vil være en enorm tragedie for dit liv.

Og det ville også være en tragedie for verden, for der må være tilstrækkeligt mange mennesker til at reagere på Åbenbaringen, for at den kan få styrke og effektivitet i verden, for at give menneskeheden mere opmuntring, større styrke og ansvar, større ansvarlighed overfor hinanden, mere samarbejde mellem nationer, der nu må forene sig for at bevare verden og for at forberede sig på selve Det Større Fællesskab.

Det er altsammen baseret på den enkeltes reaktion.

Gud taler ikke til verdens regeringer.

Det taler ikke udelukkende til den rige eller til den priviligerede eller til hemmelige grupper.

Det taler til folket.

Det taler til dig.

Hvis folket ikke kan reagere, hvad kan en regering så gøre?

Og hvis folket reagerer, vil regeringen til sidst være nødt til at forandre sig og reagere på det.

Du hører Åbenbaringens Stemme.

Det er de manges Stemme.

Det er visdommens og Kundskabens Stemme på en skala, du ikke kan forestille dig.

Miraklet vil være i din reaktions natur.

Kan de adskilte nås af Skaberen af alt liv, eller vil de forblive i Adskillelsens mørke, kun med deres frygt og deres ønsker og deres antagelser til at lede dem?

Eller vil de reagere og blive tændte, og kunne genkalde deres større ansvar for at være i verden, og få modet og beslutsomheden til at følge en meget anderledes vej i livet?

Vil de blive i stand til at tage imod Kundskab og visdom fra universet, så de kan forberede menneskeheden på universet?

Vil de være i stand til at reagere på Guds Åbenbaring?

Dette er den!

Der vil ikke være en anden.

Der vil ingen anden være.

Dette er Åbenbaringen for denne tid og for kommende tider.

Gud sender kun en Åbenbaring til verden.

Enhver anden åbenbaring er enten en menneskelig opfindelse eller er en manipulation gjort af de racer, der intervenerer i verden i dag.

Du kan ikke komme til Gud på dine vilkår.

Du kan ikke afgøre engagementreglerne og deres natur.

Du kan kun komme til Gud på Guds vilkår, og Gud etablerer vilkårene på en sådan måde, at folk vil blive stærkere, mere medfølende, mere magtfulde, mere engagerede i verden og mere samarbejdsvillige overfor hinanden.

Du kan ikke få det på din måde.

Det må være på Guds måde, for Gud ved, og det gør du ikke.

Gud ser, hvad der kommer over horisonten, langt, langt ude på havet.

Du ser ikke disse ting.

Gud ved, hvad menneskelig skæbne er.

Du ved ikke, hvad menneskelig skæbne er.

Gud ved, hvorfor du er i verden og hvem du må møde og hvor du må tage hen.

Du kan ikke se dette, for du kan kun være hvor du er.

Du kan ikke forstå Åbenbaringens Stemme med intellektet.

Det ville ikke frembringe ægte erkendelse.

Erkendelsen sker på et dybere niveau, under sindets overflade, på dit hjertes og dybere samvittigheds niveau – ikke din sociale samvittighed, men den samvittighed, som Gud har skabt, der gør dig i stand til at reagere på sandheden og blive immun overfor det, der er falskt.

Du kan kun kende Os og høre Os med dit hjerte.

Du kan kun kende og værdsætte Budbringeren med dit hjerte.

Det kan være forbløffende for dit sind.

Det kan udfordre din tro og dine antagelser.

Det kan kræve, at du genovervejer dine religioner, din filosofi, i den udstrækning, du har disse ting. Men reaktionen foregår på et dybere niveau.

Gud genopretter og redder den adskilte gennem Kundskab.

Hvis du kunne forstå dette, ville det gøre hele forskellen for dig.

Hvis du kunne høre Vores Stemmer, der er én Stemme, ville det gøre hele forskellen for dig og for din verden.