Forløsningen

Kun Gud kender vejen til Gud. Kun Gud ved, hvad forløsning betyder, hvad den vil kræve og hvordan den skal opnås. Folk har naturligvis meget fastlåste idéer om den, baseret på de tidligere Åbenbaringer, der er ændret så meget af mennesket over tid. Men forløsningen kan ikke helt forstås af nogen på Jorden, for den er alt for kompleks. Den beskæftiger sig med realiteter, du er uvidende om. Den beskæftiger sig med Skabelsens realitet, du er uvidende om. Den beskæftiger sig med din oprindelse og din bestemmelse, som du er uvidende om. Den beskæftiger sig med dem, der sendte dig til verden, der vil tage imod dig, når du tager herfra, hvilket du er uvidende om.

Det er ikke muligt for menneskene, eller, for den sags skyld, nogen race i universet, helt at forstå dette, for de lever alle i Adskillelse. Men visse ting kan tydeliggøres og vejen åbenbares, hvor man før skøjtede hen over det eller forvekslede det med andre ting.

Det er det, Vi skal give i dag. Det er ikke en fuldstændig forståelse, for det kan du ikke få. Din forstand er ikke stor nok, altså din verdslige forstand. Men den dybere Kundskab, som Gud har anbragt i dig, kan uden anstrengelse genlyde naturligt med det, for den er stadigt del af Skabelsen, selv om du vandrer i det fysiske univers.

Hvad betyder forløsning? I dit livs kontekst betyder forløsning at vende tilbage til dit naturlige Selv, at vende tilbage til din dybere bevidsthed, at vende tilbage til din forbindelse med Gud og med det, Gud har sendt dig til verden for at gøre. På et grundlæggende plan, er det at genetablere din forbindelse med den dybere Kundskab, som Gud har lagt i dig – for at lede dig og beskytte dig og føre dig til et større liv, som du endnu ikke har fundet.

Når du tænker over det, vil du indse, hvor absolut essentielt det er for din lykke, din opfyldelse og meningen med dit liv og din livskvalitet, og alt, hvad du foretager dig her. For, uden en højere bestemmelse og et formål i verden, driver du rundt. Som en plet på havet driver du rundt. Selv, hvis du har rigdomme og pragt og ser ud til at have en smule kontrol over dit liv, driver du stadigt rundt i dit indre. Du er fremmed for dig selv. Du ved ikke, hvorfra du er kommet eller hvorhen du skal. Du ved ikke, hvad du egentligt foretager dig her, til trods for alle dine mål og planer.

I virkeligheden er det en forfærdelig situation, hvis du ser ærligt og objektivt på den. Da folk ikke ser ærligt og objektivt på den, løber de konstant væk fra sig selv – fortravlede, optagede, distraherede, jagter drømme, jagter romance, jagter rigdom, og hvis de har nogen rigdom overhovedet, et endeløst indkøbsorgie i livet, der fylder deres liv med endnu flere ting til at besvære dem og tynge dem ned.

Vi taler om noget, der er essentielt for enhver, uanset hvilken religion man har, hvilken social status man har, hvilken nation eller kultur, uanset ens historie, selv uanset hvordan man ser på sig selv. Den elementære sandhed om ens eksistens er den samme.

Da I lever i Adskillelse, tror I, at alle har en unik vej. Alle er unikke. Endda deres forhold til Gud er unikt. Men selvfølgelig ved ingen, hvad dette betyder. Skønt det kan være beroligende i øjeblikket, skønt det kan fordrive usikkerhed og give en fornemmelse af kontrol, er dette iboende falskt og illusorisk.

Vi taler om det, der er centralt for dit liv og for alt det, du foretager dig – centralt for meningen med dine relationer, og om de er autentiske og formålsbestemte eller ej, centralt for meningen med din forstand, som et kommunikationsmiddel i verden, og centralt for meningen med din krop, som et kommunikationsmiddel i verden.

Faktum er, at når du nærmer dig Kundskab og forløsningsmagten, der lever i dig, får alting en ny betydning. Alting begynder at give mening. Den forvirring, du har levet med, den forvirring du endda forsvarer med dine idéer og overbevisninger, begynder langsomt at fordrives, som en tåge, der fordamper i landskabet og afslører alt det, der før var tilsløret.

Kun Gud kender vejen, og Gud har lagt Kundskabens magt i dig. Denne magt har i virkeligheden været med dig fra begyndelsen, for den repræsenterer den del af dig, der aldrig forlod Gud, der stadigt er forbundet med Skabelsen. Den er den eneste del af dig, der er frygtløs. Den er den eneste del af dig, der ikke kan korrumperes eller forføres. I denne henseende, er den den eneste del af dig, der virkeligt er til at stole på.

Det, der er svagt i dig, hvilket er din personlige forstand, og alle de kompromisser, du har indgået – din frygt, din fordømmelse af andre, din vrede, din bitterhed, din manglende tilgivelse – alt dette repræsenterer ikke andet, end dit sinds overflade, der er forurenet af at være i verden og af dine egne vildfarne beslutninger og andres overtalelser.

Gud har lagt en magt i dig, der er hinsides alt dette, hvis hensigt er at lede dig i alt, lede dig fremad, når det er nødvendigt, og holde dig tilbage, når det er nødvendigt. Hvor klart er dette ikke, hvor enkelt er dette ikke, og dog er det forvirrende for dit intellekt, fordi dit intellekt kun forstår virkeligheden på Adskillelsens vilkår. Det kan ikke forestille sig dit Himmelske Hjem. Det kan ikke forestille sig Skabelsen, hvor den ene er mange og de mange er én. Det kan ikke forestille sig noget der går udover det, sanserne rapporterer til det i denne verden. Så det er ude af stand til at forstå Kundskab.

Men det er heller ikke nødvendigt. Faktum er, at det er umuligt. Gud vil forløse dig, idet du lærer at finde den magt og tilstedeværelse, der lever i dig, og begynder at følge den og lade den genforme dit liv, i overensstemmelse med dit sande formål og din dybere natur. Med opdagelsen af disse ting, begynder du rigtigt at mærke, at du er designet til at være i verden. Og med opdagelsen af dit design, begynder du at genkalde dig din Designers virkelighed.

Hvis du kan acceptere, at dit liv eksisterer hinsides dit intellekts domæne – hinsides dine idéer, dine overbevisninger, dine planer, dine mål og alle de overfladiske aspekter af din personlighed – så begynder du at finde en større styrke, en større permanens, og med dette, en voksende frihed fra frygt og ængstelse. For du bliver forankret i en dybere del af dig selv, der ikke er bange og ved, hvad der må gøres.

Det sker ikke på én gang. Du tager Trin til Kundskab. Du lærer at genjustere dine idéer. Du lærer at styre dine lidenskaber. Du lærer at se ting med klare øjne, åbne dine ører, så du kan lytte indad, gøre dit syn klarere, så du kan se andre, uden at dømme, fordømme og sammenligne. Dit sind friskes op. Dit sind fornys. Og din fortids mørke og alle skyggerne, der følger dig og har fulgt dig, begynder at opløse sig og forsvinde, idet du tager disse Trin til Kundskab.

Gud er meget intelligent. Gud har ikke brug for at finde ud af dit dilemma. Gud kalder blot på dig, og dit dilemma falder fra hinanden. Gud har ikke brug for at regne alle dine indviklede problemer ud og dine idéers kompleksitet, for Gud kalder på dig, og noget større i dig reagerer.

Men for at følge denne reaktion, må du have tilstrækkelig med selvtillid og selvpåskønnelse, egenskaber, som mange mennesker desværre synes at mangle. Så nedbrudte, de er, af at leve i Adskillelse. Nedbrudte af de kompromisser, de indgår, nedbrudte af deres selv-forkælelse og af andres overtalelser, har de ingen virkelig agtelse for sig selv, hvilket endda går så vidt, at de afskyr sig selv.

Så her er det vanskeligere, for du må give dig selv den anerkendelse, du har brug for, for bare at begynde. For du må nu stole på noget indeni, der ikke er baseret på dine idéer eller på dine tidligere oplevelser, noget iboende, noget Gud har lagt dér, som et signallys – der kalder på dig, kalder dig, holder dig tilbage, holder dig fra at ødelægge dit liv eller komme så langt ud af kurs, at intet i dette liv kan bringe dig tilbage.

Du kan være en plet på havet, men Gud kender dit hjerte og dit sind og taler til dig indefra på et niveau, du sjældent har oplevet. Det er forløsning på arbejde, trin for trin, stykke for stykke, dag for dag. Emotionelt går du op og ned, fra glæde til frygt til ængstelse til tvivlen på dig selv til udmattelse. Men ligesom skyerne, der tager udsigten til himlen ovenover, er der en større Tilstedeværelse dér, der altid er med dig. Den er din forbindelse til Gud. Selvfølgelig er Gud meget større end dette. Du kan aldrig kalde dig selv Gud, men det er kun på dette niveau, du er forbundet med Gud. Her kan intellektet kun følge og tjene, for at være en større mesters tjener, for Kundskab er mesteren. I denne henseende er der ingen mestre, der lever i verden. Befri dig selv fra sådanne tanker. Du kan ikke opnå mesterskab. Du kan blive dygtig, men mesteren er større end din forstand, altid. Mesteren er den del af dig, der er forbundet med Gud.

Her ophører I med at lægge vægt på krig og vold. Her indtager tilgivelse og forsoning hadets og hævnens plads. For Kundskab i dig er i harmoni med Kundskab i andre, selv i dine fjender, selv i de mennesker, der har såret dig eller har forbrudt sig imod jeres folk og nationer.

Der er ingen fjendskab i Kundskab. Det, der er smerteligt i dig og overalt omkring dig, er produktet af at leve i Adskillelse. Gud vidste, at disse ting ville ske. Gud vidste, at det, at leve i Adskillelse, ville betyde, at ondskab ville have en kraft og en magt i jeres liv og ville eksistere i verden, for den er resultatet af at leve i Adskillelse – en Adskillelse du og utallige andre valgte, længe før dette liv og denne eksistens.

Gud vil ikke straffe dig for dette, for du fik friheden til at leve i Adskillelse, og denne frihed tog du. Med denne frihed må du nu finde vejen tilbage. For, uden Kundskab, formål, mening og ægte relationer, er livet her elendigt, forvirrende og håbløst. Hvis du er ærlig nok overfor dig selv til at erkende dette, vil du begynde at se og erkende den store gave, som Herren af universet, gennem en Ny Åbenbaring for menneskeheden, nu giver dig. Kundskabens gave var en del af alle de tidligere Åbenbaringer, men den blev tabt og sløret, gennem menneskelig optagelse og gennem menneskeligt misbrug.

Du kan bede til Gud. Du kan tro på Gud. Du kan bukke dig for Gud. Du kan mene, at Gud leder dig i hver eneste lille ting i dit liv. Men ved tidens begyndelse har Gud sat verdens kræfter i bevægelse. Nu har Gud anbragt Kundskab i dig til at lede dig. Hvis du ikke ærer den, vil dine bønner og din bukken-dig-for-Gud ingen mening give, for du vil ikke følge det, Gud har givet dig at følge, som er mystisk og må opdages, gennem selv-ærlighed og ved at tage et dybere bestik af sig selv.

Selvfølgelig vil alt dette tage tid, men for Gud er tid ingenting. Men for dig er tid alt – din tid, denne tid, den tid du har tilbage på Jorden, den tid du har spildt og tabt, den tid du har i dette øjeblik, den tid, der ligger foran dig nu. Hvad vil du gøre med den? Leve i fortidens minder? Fortsætte med at jage illusioner? Forsøge at gøre noget ud af dit liv for at få andres anerkendelse eller for at tilfredsstille og prøve at lette dig selv for den lidelse, Adskillelsens lidelse, der er i dig?

Gud ved, at dit eneste grundlag i denne verden, i dette liv, i dette fysiske univers, er Kundskabens grundlag. Alt andet er svagt og udsat for forandring og nedbrydning, og det er grunden til, at du konstant lever i frygt og ængstelse. Hvis du ikke vildleder dig selv, vil du se, at dette er tilfældet og vil søge at lette dig selv for det.

Gud ved, at ikke alle kan følge den samme religion. Gud ved, at ikke alle kan følge den samme store Lærer eller Budbringer. Gud ved, at ikke alle vil være enige om religionens principper og endda ikke om deres idéer og overbevisninger om Gud. Så det er håbløst. På dette niveau kan verden aldrig blive forenet, hel og fuldkommen. Det må ske i et dybere, mere dybtgående aspekt i jer selv.

Folk beder til Gud om mange ting. De vil gerne lettes for deres vanskeligheder. De vil gerne selv have succes, eller have, at de mennesker, de bekymrer sig om, har succes. De kan endda bede for velbefindendet af en, de ikke kender, eller for fred på Jorden. Dette kan være meget autentisk og kan repræsentere en ægte respons. Dog må du stadigt finde det i dig, der for dig rummer forløsning.

Du kan ikke finde det i skrifterne. Du kan ikke finde det i de fremragende tekster eller på hellige steder. For alt, hvad de kan gøre, er at bringe dig tilbage til det essentielle aspekt, der lever i dig, der stadigt er forbundet med Gud, som holder forløsningsmagten i sig, samt den rejse, du må tage i retning af forløsning i dit liv, hvor du end befinder dig i livet. Om du er ved livets begyndelse eller ved midten eller hen imod slutningen, er det det samme.

Himlen kender kun det, Himlen har skabt i dig. Det, du har gjort dig selv til, er noget andet. Men det som Himlen har skabt i dig, er den essentielle del af dig. Det er den, du var før du kom til verden. Det vil være den, du er, når du forlader denne verden og vender tilbage til dem, der våger over dig. Her er dine overbevisninger ikke vigtige. De bliver kun værdsat for så vidt de bragte dig til Kundskab eller ej.

I et univers bestående af trillioner af trillioner af trillioner af racer og mere, har Gud fastlagt forløsningens magt. Den blev sat i værk ved tidens begyndelse, ved begyndelsen af Adskillelsen, for I kan aldrig helt forlade Skabelsen. I kan aldrig helt forlade Gud. I kan aldrig helt forlade jeres Kilde. Selv om du skulle have ført et nedværdigende og ynkeligt liv – selv et voldeligt liv – kan du stadigt ikke forlade det, der er dit center og din Kilde. Så, det hele er et spørgsmål om tid, hvornår du vil vende tilbage til det, der kalder på dig, det, der venter på dig, selv i dette øjeblik.

Men religion har gjort dette meget forvirrende – religiøse overbevisninger og religiøs forståelse; og menneskeligt gætværk, menneskelig optagelse og korruption. Derfor er vandløbet nu meget mudret og uklart, og vandene er ikke rene. Derfor har Gud igen bragt Åbenbaringens rene vande til verden, efter så lang tid, på et tidspunkt, hvor menneskeheden står ved randen til en verden, der forandrer sig radikalt og forringes, på et tidspunkt, hvor menneskene står på tærsklen til at engagere sig med livet i universet, i Det Større Fællesskab af liv, om hvilket I intet ved.

Det er i denne store tid for Åbenbaring, hvor forløsningens realitet må afklares og renses, hvor selve Forløsningen må gives i en ren form, i Budbringerens levetid, som af Den Englelige Forsamling har fået til opgave at bringe den her. Det er på dette tidspunkt, disse ting må gøres tydelige.

For nu er religion, internt og mellem sine store traditioner, brudt sammen i stridigheder og konflikter. Menneskene træder ind i en verden af svindende ressourcer og en befolkning, der vokser. Hvordan vil I finde forsoning og samarbejde i sådan en verden? Kun Gud kender det øjeblik, hvor Åbenbaring skal gives, og hvad den skal sige, og hvad den skal give, og hvad den skal korrigere.

Den ligger foran dig nu – den største Åbenbaring nogensinde givet til denne verden, nu givet til en verden med global kommers og kommunikation og voksende global bevidsthed. I er ikke længere isolerede, primitive folkestammer. Nu må I tage ansvar for verdens velfærd og for den menneskelige civilisations velfærd.

Hvad vil give jer styrken, klarheden og visdommen til at gøre dette? Hvad vil, på trods af alle de spørgsmål og stridigheder og uenigheder, der findes overalt, give jer magten til at gøre dette? Det ved kun Gud. Kun Gud kan give svaret. Og Gud har givet svaret. Du bærer det i dig, som en flamme, hinsides dit intellekts domæne, hinsides dine idéers og interessers domæne. Men du er som et dybt hav, der kun lever på overfladen, ubevidst om, hvad der findes derunder.

Kundskabens magt arbejder i hver enkelt person, indenfor vedkommendes omstændigheder, og giver de pågældende styrken til at træffe de beslutninger, der klart må træffes, for at bringe deres liv i orden, for at vende tilbage til den integritet og den styrke, de har i sig, til at trække sig tilbage fra usunde påvirkninger og relationer og genvinde deres styrke, uanset deres omstændigheder.

Kundskab arbejder i hver enkelt person på forskellige måder, men alt sammen med den samme hensigt og det samme mål, ser du. Derfor er der ingen konflikter mellem Kundskab i en person og Kundskab i en anden. Således er den den store fredsstifter. Den er den magt, der vil give menneskeheden styrken til at genoprette verden og etablere en fremtid, der ikke er ligesom fortiden. Den er den mest magtfulde kraft i universet – mere magtfuld end store teknologiske samfund, der så tragisk undertrykker deres folk og befolkninger.

Guds Nye Åbenbaring giver dig chancen til at se universet, se din verden og se dig selv, med så meget klarhed. Men det vil være en anden oplevelse. Den vil muligvis stå i stor kontrast til dine overbevisninger og dine idéer og din kulturs, dit samfunds, din families, og så videre, idéer. For Guds Forløsning er ikke det, folk tænker den er, fordi folk virkeligt ikke ved det.

Gud har givet dig vejen, Trinnene til Kundskab. Gud har givet dig styrken, og vejen tilbage til din styrke. Gud har givet dig en verden at tjene, som vil få dig ud af din elendighed og din forvirring, og sætte dig på en genoprettelseskurs, en integritetskurs og kurs i tjeneste. For det er grunden til at du er kommet, ser du – ikke for at smægte i en verden i tilbagegang, men for at yde en unik tjeneste til denne verdens folk. Det er kun Kundskab, der virkeligt ved, hvad det er for en tjeneste. Den er ikke det, du tror.

Vi giver dig den største hemmelighed i universet – nøglen. Men du må øve dig for at forstå den. Du må tage rejsen for at forstå, hvad dette virkeligt betyder. Du kan ikke sidde på sidelinjen og forsøge at regne det ud. Det er håbløst og tåbeligt. Affærdiger du dette, demonstrerer du blot din uvidenhed og din tåbelighed.

Du må komme til Åbenbaringen for at se den. Du må følge den for at forstå den. Du må opleve Kundskab for at vide, at den er ægte i dig og ikke er et produkt af din forestilling, noget du har skabt for dig selv.

Velsignelsen er over verden, for Budbringeren er her. Åbenbaringen er kommet ind til verden. Med sig bringer den magt, integritet og tjenestens og bidragets ånd. Den ligner ikke noget, Gud har præsenteret før, for nu må Gud tale til hele verden, og tiden spiller en afgørende rolle, fordi menneskeheden nedbryder verden så alvorligt, at dette vil afgøre den menneskelige civilisations skæbne. Menneskeheden ser Intervention fra universet i øjnene og er uforberedt. Disse er de største begivenheder i menneskets historie, men folk er uvidende. De lever i en drøm.

Det er en tid af største vigtighed. Det er den tid du har valgt at være her. Det er ærligt talt tiden, hvor dit bidrag skal findes. Det er Åbenbaringens tid.

Din forløsning realiseres gennem dit bidrag til verden og gennem din tilpasning til Kundskab, for desto tættere du bliver på Kundskab og desto tættere du følger Kundskab, desto mere styrkes dit engagement med dit livs Kilde og med hele Skabelsen, i din oplevelse. Skønt du vil fortsætte med at have øjeblikke af stor tvivl og uvished, stor frygt og ængstelse, vil styrken af din forbindelse vokse, idet du tager hvert trin hen mod Kundskab.

Det er på denne måde, du forløses – ved at genindvinde og genvinde dit forhold til din Kilde, ikke gennem overbevisning eller ideologi, men ved at holde dig til den magt, Gud har lagt i dig at følge. Du genvinder din styrke og du overvinder din svaghed ved at følge denne magt, ved at holde dig tilbage, når det er nødvendigt og ved at sende dig fremad, når det er nødvendigt.

Det er en perfekt Plan, der går hinsides menneskelig forståelse. Det er en Plan, der er sat i værk for alle racerne i universet. Hvordan kan nogen forstå en Plan af denne størrelsesorden og af en sådan grad af inklusion? Hvad er det, der vil kunne tjene racer af væsner fra så forskellige verdener, forskellige kulturer, forskellige religioner, der forekommer at være så forskellige fra hinanden og dog indbefattes af én Plan, der er så perfekt, at den fungerer i alle situationer?

Det er som om din personlighed og din krop var som kostumer, du tager på, og du identificerer dig sådan med dem. Men, når du tager dem af, er du stadigt helt den samme, ser du. Dér, i omklædningsrummet, hinsides denne verden, ja, dér befinder du dig.

Men det, der sker efter livet, er ikke vigtigt nu. Gud vil ikke sende dig til Helvede. Det, der er vigtigt nu, er det, du tjener, det, du følger og det, der dirigerer dit liv, nu og i morgen og i de kommende dage. Det er det, der er vigtigt. Det er det, der vil opfylde dig, hvis du kan følge det, eller det, der vil lade dig tilbage, forvirret og i skyggen, hvis du ikke kan.

Gud vil ikke straffe dig, men du kan alligevel leve i elendighed, som du har gjort før. Gud giver dig en vej ud af elendighed – ikke en vej ud af verden, men en vej ud af elendighed – ved at give dig vejen til at gen-engagere dig med dit livs Kilde og bringe din sjæl tilbage i forening med den dybere del af dig selv, der aldrig forlod Gud. Det er dette, der er forløsningen.