Det Nye Budskab Fra Gud

Enhver overvejelse om sjælen kan kun være relativ i forhold til de omstændigheder, man aktuelt befinder sig i, det udviklingsstadie, man befinder sig på, og det realitets-spektrum, man er i stand til at opleve. Det er naturligvis den udfordring enhver idé om åndelig sandhed i verden må konfrontere – at alt er relativt i forhold til, hvorfra man ser og i forhold til ens position i universet og i Skabelsen.

Så det, der kan være sandt i denne virkelighed, vil muligvis ikke holde stik i den næste realitetsdimension, som du afgjort vil opleve, når du forlader denne verden. At slås og skændes og gå i krig over religiøse idéer er, som det aller-mindste, at gå tåbens ærinde, og er i virkeligheden en fuldkommen tragedie.

At tænke, at skrifterne alene kan informere en om Guds Sind og Vilje er en stor undervurdering. For disse ting må opleves på Kundskabens niveau i ens indre.

Enten er religion en vej til en intellektuel blindgyde, eller en vej til at opdage sjælen og sjælens store behov for at opfylde sin mission og sin skæbne i verden, i menneskehedens og i verdens tjeneste. Alle blev sendt til verden for at være i verdens tjeneste. Men denne indledningsvise og grundlæggende hensigt er gået tabt og blevet forvekslet, fordrejet og korrumperet, hvilket har ført til den verden, man oplever i dag.

Så spørgsmålet opstår: Hvad er sjælen? Vi skal give dig en forståelse her, der vil være meget behjælpelig, så længe du husker, at denne forståelse, og hver eneste forståelse, Vi giver dig om ting, der har med det evige at gøre, vil vokse og forandre sig, idet du gør fremskridt. Det, du fortæller et barn om verden, er ikke det samme som det, du fortæller en voksen. Det, du fortæller et barn om Gud, er ikke det, du fortæller en voksen. Så din grad af modenhed vil afgøre din bevidsthed og din forståelse, især med hensyn til realiteter, der strækker sig udover denne verden og udover denne korte livsperiode, som I i verden kalder liv.

Sjælens realitet passer afgjort ind i denne kategori. Den blev skabt inden du kom til verden, og den vil eksistere efter du forlader verden. Så din verdslige forståelse, der er yderst midlertidig givet din tids og dine aktiviteters begrænsninger i verden, vil kun give dig et glimt af den fra et bestemt perspektiv.

Men her er klarhed altid vigtig, for at lade dit sind ekspandere og for at minde dig om, at den, du er, ikke er dit intellekt eller dine idéers rækkevidde eller dine erindringer eller dine beklagelser, og så videre. Det, der er skabt i verden, vil, i din oplevelse, i meget stor udstrækning passere med verden.

Hvad er sjælen? Sjælen er den del af dig, Gud skabte, som er permanent og som eksisterede før dette liv og vil fortsætte med at eksistere udover dette liv.

Så spørgsmålet opstår: Hvad er den Kundskab, I taler om? Kundskab er den del af din sjæl, der ikke har skilt sig fra Gud og således er i stand til at reagere på Guds Vilje, på beskyttelsen af Gud og på Guds Visdom, som den særligt vedrører dit liv og dine omstændigheder, i denne situation, hvor du lever i verden.

Så, i det væsentlige er din sjæl og Kundskab i din oplevelse endnu ikke det samme. Din sjæl er, i din oplevelse af at leve i en Adskilt tilstand, den del af din permanente identitet, der skilte sig fra Gud. Men da du ikke fuldstændigt kunne skille dig fra Gud, repræsenterer den del af dig, der ikke skilte sig fra Gud, din rednings nåde.

Genforen sjælen med Kundskab, og sjælen vil være fuldkommen, og Adskillelsen i sjælen vil være afsluttet. Med andre ord, en del af sjælen rejser gennem livet som en særskilt enhed, uvidende og bange for at konfrontere sin sande virkelighed. Den del af sjælen, der aldrig forlod Gud, følger med men reagerer på noget helt andet og har en meget anden form for intelligens.

Adskillelsen blev aldrig gennemført, for du kan ikke adskille dig fra din Kilde. Skønt du kan forsøge at gøre det og investere dig selv stort i denne bestræbelse, vil det i sidste ende ikke lykkes dig. Derfor vil alle sjæle, til sidst i tid, måske i en meget fjern fremtid, genforene sig med Gud.

I det øjeblik Adskillelsen blev skabt, før tidens og rummets skabelse, blev svaret givet. Svaret blev givet, fordi du ikke kunne skille dig fra Gud, og det er det, der i sidste ende vil redde dig. Uanset hvilken religiøs tilknytning eller trossystem du har, uanset den tid, du lever i, uanset din kultur – endda uanset hvilken verden du eksisterer i i Det Større Fællesskab af verdener i universet – er dette din frelse.

Du vender tilbage til Gud gennem Kundskab, Kundskab, der er den større del af dig, der aldrig skilte sig fra Gud. Vi bruger udtrykket Kundskab, fordi den er relateret til evnen til at have dybe oplevelser af at genkende og at vide. Her er Kundskab ikke en mængde informationer eller det, du lærer på universitetet. Her er Kundskab ikke et trossystem eller en filosofi eller en teologi. Den er Åndens bevægelse i dig.

Så det, Vi her siger, er, at din Ånd er splittet. Det var på det tidspunkt Adskillelsen fandt sted, ser du. Du blev ikke sparket ud af Himlen eller gik mopset og vred på Gud: “Jeg vil skabe min egen virkelighed!” Som en elskendes strid, “Jeg tager af sted på egen hånd! Jeg har ikke brug for dig! Jeg vil leve uden dig. Jeg vil være isoleret,” som en slags ondskabsfuld handling, ser du.

Naturligvis isolerer du dig, og du lider. Uforbundet med din Kilde, har du nu ingen sikkerhed. Du har ingen fornemmelse af varighed. Du har ingen fornemmelse af iboende relationer. Du søger tilflugt i verden, som et individ. Du anlægger form. Du udvikler et intellekt for at navigere i verden, fordi den er et så vanskeligt og uforudsigeligt sted. Og fra denne isolerede stilling, denne adskillelse og personificering, forsøger du at forstå, hvad Gud er.

Gud har, ved store vendepunkter for menneskeheden, periodisk sendt Budskaber til verden. Disse Åbenbaringer er blevet fanget af sind og af forestillinger, ændret og gjort gyldige, og forvrængede i så høj grad, at de er fulde af sandhed og af ignorance. For at finde sin vej i dem, hvilket man bestemt kan, må man adskille sandheden fra ignorancen.

Du kan ikke kende Gud med dit intellekt. Det blev ikke skabt til at favne noget så stort. For et intellekt kan kun tage andre intellekter i betragtning. Det kan kun overveje noget, der i nogen grad er ligesom det selv, og Gud er ikke noget intellekt. Folk tænker på Gud, som en person eller en personlighed, men Gud er hverken en person eller en personlighed.

Langt udover din fatteevne og dine begreber og forsøg på at formulere og begrænse Gud, eksisterer Gud. Det ville være som en myre, der forsøgte at forstå solen i jeres solsystem. Den kan opleve solens magt, og få gavn af den, for at kunne leve i den verden, som I kender, men forståelsen vil aldrig rigtig være fuldkommen.

Åbenbaringerne fra Gud har altid haft det formål at gen-engagere dig med din dybere natur, så Adskillelsen kan blive repareret og endeligt afsluttet i dig. For du kan ikke vende tilbage til dit Ældgamle Hjem, din himmelske tilstand, før denne reparation har fundet sted. Gud kan ikke u-skabe din Adskillelse, for Gud skabte ikke Adskillelsen.

Gud påvirker virkeligheden, ikke det, der ikke er virkeligt. Men Gud har sendt Kundskab med dig til verden. Den er med dig overalt. Af denne grund er det ikke nødvendigt for Gud at passe på dit liv og holde øje med dig personligt, for Herren af trillioner af universer kan ikke beskæftige sig med dine daglige anliggender eller med dine interesser eller indre konflikter. At tænke, at Gud taler til en hver dag, er at gøre Gud til sin personlige tjener, en stik-i-rend-dreng, ligesom en slags mindre guddom, der er optaget af, hvad man foretager sig.

Gud er Den Store Attraktion, der kalder dig tilbage, kalder på dig gennem Guds Udsendinge, kalder på dig gennem de sande åndelige lærere, der lever i verden i dag, kalder på dig gennem de store traditioner, til trods for deres akkumulerede fejl og misopfattelser.

Gud har givet dig Kundskab til at lede dig, beskytte dig og føre dig til dine større præstationer i verden. På denne måde behøver Gud ikke at være andet end Gud. Og du bliver nødt til at leve med den realitet, at der er en større sandhed i dig – en dybere samvittighed, et grundlæggende etisk fundament, der ikke kan bedrages, ikke kan korrumperes og ikke kan bruges til selviske formål.

For Kundskab er ikke en ressource for dit intellekt. Ultimativt er dit intellekt en ressource for Kundskab. Men, for at se dette, vil du være nødt til at ændre din identitetsfornemmelse til en langt mere permanent og dybere del af din eksistens, for at se, at dit intellekt er et fremragende kommunikationsredskab. Det er der for at tjene Ånden, ikke for at indespærre Ånden.

Men denne revolution i dig selv, der får dig tilbage til din Kilde og til din ægte natur, er noget, de fleste mennesker ikke har gennemgået, end ikke blandt de mennesker, der hævder at være religiøse og at være religiøse ledere. De forlader sig alt for meget på deres overbevisninger og deres idéer, hvilket ikke er ensbetydende med, at de overhovedet har rejst vidt på den større åndelige rejse, som hver enkelt person må foretage.

Der er forskel på en skriftlærd og en, der er fyldt med Guds Ånd. Døm ikke andre i denne henseende. På forskellige niveauer i deres egen selvopdagelse kæmper alle i nogen grad med dette. Mange mennesker er end ikke begyndt. Nogle kæmper fra udgangspunktet. Andre kæmper og forsøger at finde vej, idet de fortsætter opad dette store bjerg.

Intellektuel genialitet er ikke Kundskabens magt. At fortrylle og fascinere sine lyttere med veltalenhed eller med et dybtgående studie i historien, repræsenterer ikke Kundskabens større magt i dig. Kundskab kan tale gennem et kultiveret sind. Den kan tale gennem et udvidet intellekt. Og den vil gøre disse ting i overensstemmelse med det, der er passende for dit liv. Men lad være med at forveksle disse to, som så mange mennesker gør.

Din sjæl er fortabt, men den kan ikke være helt fortabt, for den er tøjlet til Gud gennem Kundskab, gennem den del af dig, der aldrig forlod Gud. Kundskab, der rejser med dig hvert øjeblik, er med dig hver dag, i enhver situation, rådfører dig og vejleder dig.

Men du kan ikke mærke dens rådgivning eller følge dens vejledning, fordi du er fortabt og grebet af verden og af dine egne indre fantasier og din egen frygt, egne indre konflikter, din manglende vilje til at tilgive, dine ærgrelser, dine holdninger og dine fastlåste overbevisninger. Det er som var du anbragt i en stockade i byens centrum, med arme og hoved låst fast i stockaden, og du kan ikke være i byen, fordi du er låst fast dér. Det er din tornekrone. Det er dit fangenskab.

Verden hædrer geniale intellekter og kunstnerisk talent. Den hædrer individuelle præstationer. Men den kender ikke til Kundskabens magt og tilstedeværelse. Den vil ære sine helgener, men først når de er døde og borte og ikke længere er et socialt, politisk eller religiøst problem.

Men folk kan stadigt inspirere andre, fordi Kundskab i nogen grad bevæger sig gennem dem. Kundskab er overalt. Demonstrationerne gennem uselvisk given, gennem opmuntring og inspiration, gennem utallige former for bidrag til enkeltpersoners velbefindende og nationers og hele verdens velbefindende, er talløse og umiskendelige.

I lever i en verden, der demonstrerer Kundskab hele tiden, og I lever i en verden, der demonstrerer fornægtelsen af Kundskab hele tiden. Så, hvor vil du lægge vægten?

Det, der fornægter Kundskab, er i det væsentlige ondt, fordi det fornægter Guds Nåde og Magt. Gud vil ikke straffe dig for disse ting, men det vil nægte dig Guds Nåde og Magt og al den beslutsomhed, trøst og sikkerhed, som de med tiden vil genoprette for dig.

Din tilbagevenden til Gud er ikke blot en beslutning du træffer en dag. Det er en grundlæggende ændring i hjertet, der må udtrykkes og demonstreres i mange situationer, og som vil føre til mange beslutningstærskler. Og derfor vil fremgangen her være trin for trin. Den er gradvis.

Gud vil ikke lade dig være tæt på Gud, for Gud vil gerne have, at du er her. Englene vil ikke lade dig være tæt på dem, for kommer du tæt på dem, vil du ikke have lyst til at være i denne verden, med alle dens vanskeligheder, dens splittede relationer, dens problematiske menneskelige relationer. Gud vil gerne rette dine øjne mod verden, men med Kundskabens magt og tilstedeværelse til at vejlede dig.

Her reduceres Adskillelsen trin for trin, stykke for stykke. Dens magt begynder at aftage. Dens indflydelse begynder at dale og erstattes af en større magt, der er iboende i dig og i alle mennesker, der befinder sig her.

En ægte venlig gestus kan genkendes overalt, i enhver kultur. Man behøver ikke at oversætte sproget. Man behøver ikke at forstå kulturen i alle dens dimensioner. Man behøver ikke at være akademisk omkring dette. Det er simpelthen en handling, der genkendes universelt.

Verden styres af frygt – frygten for tab, frygten for at miste det man har, frygten for død, frygten for forstødelse, frygten for afvisning, frygten for fordrivelse og fornægtelse. Denne frygt er en magt, der eksisterer i en Adskillelsestilstand. Den er ukendt i dit Ældgamle Hjem.

Du kan ikke vende tilbage til Gud ved afslutningen af dette liv, for det er du ikke parat til. Du har ikke i tilstrækkelig grad opbygget din kapacitet for forhold. Du har ikke udvidet din oplevelse af din sjæl til at omfatte andre i tilstrækkelig høj grad endnu.

Så, selv hvis du bliver en meget vis og fremskreden person i verden, er du givet en større opgave. Måske vil du være blandt dem, der tjener de mennesker, der blev tilbage. Måske vil du blive sendt et andet sted hen i universet, for at tjene i overensstemmelse med din egen oprindelse og lange historie. Hvis du opnår nogen grad af succes med hensyn til genindvindingen af Kundskab i dit liv, vil Gud ikke spilde denne succes, for din gave vokser gennem bidrag. Kundskabens magt vokser gennem bidrag. Det er ikke et spørgsmål om at flygte fra fysisk liv. Det er et spørgsmål om tjeneste på mange, mange niveauer, der strækker sig langt ud over, hvad dit sind overhovedet kan forestille sig i dette øjeblik.

Hvad er Helvede, andet end at skulle komme tilbage hertil og gøre det hele om igen, eller skulle tage et andet sted hen, hvor det er endnu vanskeligere at være? At tænke, at man kommer i Himlen eller i Helvede på Dommedag, ved afslutningen af dette liv – det er religion for små børn, der intet ved om Skabelsen og om Guds Plan. Din succes vil ikke blive spildt men vil blive forstærket og udvidet i de adskiltes tjeneste, der udgør livets realitet i det fysiske univers.

Så, her ser du, at din sjæl, idet den vokser, ikke svækkes. Den ekspanderer. Nu ikke længere et enkelt lyspunkt, bliver den til en klynge af lys. Den bevarer noget af sin unikhed, men dens realitet og identitet er baseret på styrken af dens kerneforhold. Da Gud er dit ultimative forhold, forbereder du dig på Gud, ved at udvikle forhold, der er ægte og autentiske og som tjener et højere formål i dit midlertidige liv i verden.

I denne henseende er Helvede altid midlertidigt. Guds Vilje er at genindvinde hele denne lille del af Skabelsen, der har løsrevet og fortabt sig i andre realiteter.

Tragedien ligger i tid. Du lider i tid. I tid mister du muligheder. I tid svigter du din mission i at være i verden. I tid skaber du mere lidelse for andre og mere lidelse for dig selv som resultat – forværrer dit problem, gør dit dilemma dybere, formørker endnu mere din forstand.

Der er bestemt værre Helveder end dette. Menneskene er bemærkelsesværdige med hensyn til den lidelse de kan genere for sig selv, både individuelt og kollektivt. Gud vil genindvinde jer i sidste ende, men enden kan være langt ude i fremtiden, og I lider i tid. I vansmægter i tid.

Din sjæl kan ikke genforenes, uden genindvindingen af Kundskab. Den del af dig, der er vis, må lede den del af dig, der er tåbelig. Den del af dig, der ikke er blevet adskilt fra Gud, må lede den del af dig, der stadigt tænker, den er i Adskillelse fra Gud.

På denne måde behøver Gud ikke at gøre en speciel anstrengelse for din frelse, for processen er allerede sat i gang. Gud behøver ikke være din terapeut, din rådgiver eller din personlige ledsager, ej heller gør Det Englelige Nærvær. Igen tror folk, at Det Englelige Nærvær er som deres sengekammerat, deres personlige ledsager. Selvfølgeligt er dette latterligt.

De Usete, Det Englelige Nærvær, der lejlighedsvist kan rådføre dig, har tusinder af enkeltpersoner, de må se efter. De vil ikke hænge ud sammen med dig og din tåbelighed. Men de vil reagere på de øjeblikke, hvor dit sind bevæges og der dukker større muligheder op for dig.

Så din sjæl bliver større, mere favnende og mere rummelig overfor andre, idet du skrider fremad og gør fremskridt i din spirituelle udvikling. Du lever ikke længere bare for dig selv. Du lever også for andre og deres velbefindende. Måske inkluderer din fornemmelse af andre kun din familie, men den kan inkludere andre mennesker. Den kan inkludere større panoramaer af relationer, der har at gøre med nabolag og fællesskaber. Der er endda visse enkeltpersoner, der ser på menneskeheden, som deres grundlæggende relation. Men det er et meget fremskredent stadie og er kun ment for bestemte mennesker, hvis bidrag må fungere på en meget stor arena.

Dit højere formål i verden er ikke din opfindelse, og du kan ikke komme til det på egne vilkår. Det må åbenbares for dig, og du må være villig til denne åbenbaring at finde sted, og have tålmodigheden og ydmygheden til at kunne tage gradvist imod den, for du kan ikke se det hele i øjnene på én gang.

Her indser du, at din forstand ikke er din større realitet, skønt du har ladet den dominere og kontrollere dig, og du har identificeret dig upassende med den. Den er stadigt del af din eksistens i verden. Den kendetegner dig stadigt på mange måder. Den er stadigt instrumentet, hvormed dine medfødte talenter kan udtrykke sig i forholdet til andre. Men nu lytter du efter en større magt.

Denne magt kommer både indefra og udefra. Budskaber kan sendes ind i din forstand gennem Det Englelige Nærvær, men det vigtigste er, at Kundskab bekræfter disse ting i dig.

Kundskab er virkeligt fokuspunktet. Det er ikke en gang Gud. Du kan ikke fokusere på Gud. Du kan fokusere på dine idéer om Gud eller på dine overbevisninger om Gud, men hvad er det værd?

Du oplever Gud gennem en dybere forbindelse i dig selv, en dybere forbindelse til andre og en dybere forbindelse til Usete Kræfter i universet, der i realiteten leder dit livs strømninger.

Din forstand er ligesom havets overflade – oprørt og uforudsigeligt, uden mål, piskes op af verdens vinde, den ene dag rolig, den næste dag oprørt. Du ser på overfladen, og den kan ingen mening give dig. Den har ingen bestemt retning, medmindre du ser, at den er styret af tidevande, der er styret af celestiale kræfter udenfor din personlige oplevelses rækkevidde. Og derudover har havene selv dybere strømme, der bevæger verdens vande over hele planeten, der selv er styret af større kræfter, større end verdens vinde.

Ser du, din forstand piskes op af verdens vinde. Du er lykkelig. Du er ked af det. Du er oprørt. Du er inkonsekvent. Du lider over meningsløse ting. Du forfølger meningsløse ting. Du er i konflikt med dig selv og med andre mennesker. Du ved ikke, hvad du foretager dig, eller hvad du vil – dybt forvirret, dybt konfliktfyldt. Det er et rod. Tror du Gud vil løse dette og få det til at fungere?

Gud trækker dig bare væk fra det. Og du rydder op i rodet henad vejen. Du bygger bro over kløften skabt af din manglende tilgivelse af dig selv og andre. Du retter op på ting. Du ændrer retning. Du ændrer din opførsel. Du ændrer dine idéer. Du ændrer endda hele din idé om dig selv.

Hvis folk ikke er villige til at gøre disse ting, sker der ikke noget. De kan være præster. De kan være borgmestre. De kan være præsidenter. De kan være konger. De kan proklamere hvad det skal være, men i sig selv er de ikke andet end det, de har skabt i deres indre. Uden Kundskab er det ingenting – et svindelforetagende, en tom gestus, en, der tuder i vinden, glemt, ubetydelig.

Men dit liv er betydningsfuldt. Du er ikke glemt, og Gud har talt igen, for at afsløre sjælens sande væsen og dens forløsning. Dette ligger i alle verdens religioners hjerte, men det, der ligger i hjertet kan sløres af det, der er i tankerne.

Mange mennesker har brug for denne afklaring, dem, der er i deres trostraditioner og de mennesker, der ingen trostradition har. For menneskeheden står overfor den store forandring, der kommer til verden – store vanskeligheder og store udfordringer. Disse ting kan kalde de sande gaver og den dybere natur ud af en, hvis man ved, hvordan man reagerer på dem. Men for at reagere, må man anerkende dem og forberede sig på dem. Og til dette har I brug for Skaberens assistance, for menneskeheden er ubevidst og uforberedt.

Når du forlader denne verden, vil din sjæl være noget andet, end det, du tænker om den nu. Når du gør fremskridt og dit sind ekspanderer, og sjælen ekspanderer til at blive en klynge af lys, i stedet for blot at være et enkelt lys, vil definitionen på og oplevelsen af sjælen være meget anderledes.

Lad dette være din forståelse.