Download (højre-klik for at downloade)
Som åbenbaret for Guds Budbringer
Marshall Vian Summers
den 21. oktober 2012
i Kuala Lumpur, Malaysia
Read Patricia Summers’ Afterglow account of Receiving “The Journey of the Messenger”
Alle, der kan tage imod Åbenbaringen i ydmyghed og ærlighed, vil vandre med Budbringeren. I en eller anden grad, stor eller lille, vil de gøre det, han gør. De vil følge den vej, som han baner for alle.
Enhver sand elev vil naturligt gøre dette, fordi de følger Kundskab og tager trinnene til Kundskab og bygger et stærkt grundlag for deres større og fremtidige liv, med de Fire Udviklingssøjler – Relationernes Søjle, Arbejdets og Forsørgerskabets Søjle, Helbredets Søjle og den Åndelige Udviklings Søjle.
At vandre med Budbringeren er at forstå Åbenbaringen, som den vedrører dit eget liv og de menneskers liv, som du vil påvirke.
Det er et stort kald, forstår du, men før du kan give, må du tage imod, og du må forberede dig, for du er ikke klar til dit større liv. Du er ikke klar til dit større formål, som har ventet så længe på, at du skulle begynde.
Først må du give Kundskab lov til at omorganisere dit liv, så der kommer harmoni og balance, integritet, formål og mening. Og det vil tage tid, for der er visse ting, der må u-gøres, og visse ting, der må indledes og opretholdes.
De fleste mennesker er endnu ikke i stand til at gennemføre en så stor forberedelse på egne vegne og på vegne af andre, både synlige og usynlige, som er afhængige af deres udvikling.
I begyndelsen tror folk, at rejsen kun handler om dem og deres lykke og tilfredshed, men den handler i virkeligheden om noget, der er større end disse ting. Og efterhånden som de kommer videre, vil de opdage, at de ikke kun lærer for deres egen skyld, men også for andres og, på deres egen lille måde, for hele verdens skyld.
For Gud ønsker, at menneskeheden nu skal lære en Kundskabens Større Fællesskabs Vej.
Gud ønsker, at menneskeheden, af stor nødvendighed og for at bevare den menneskelige civilisation, slutter sig sammen, i lyset af de store forandringer, der er på vej til verden.
Gud ønsker, at menneskeheden forbereder sig på sin fremtid og sin skæbne i et Større Fællesskab af intelligent liv i universet.
Gud ønsker, at religionerne skal samarbejde indbyrdes, for de kommer alle fra samme Kilde. Og, hvis de forstås korrekt, i lyset af den Nye Åbenbaring, tjener de alle ultimativt det samme formål og resultat, hvilket er at holde Kundskab i live i verden, at give folk mulighed for at opdage deres større liv og formål, indenfor verdens omstændigheder.
Her må du se, at din skæbne er forbundet med Budbringeren selv, for han bringer den Åbenbaring, der vil afsløre din større skæbne og dens muligheder for fremtiden.
Ser du, skæbne er alt, for alle blev sendt til verden med et højere formål. Hvis deres formål kan opdages og opfyldes tilstrækkeligt, er der nogen, der opfylder deres større skæbne.
Men desværre har de fleste mennesker ikke fundet denne, og de har opbygget et liv, der ikke er orienteret i denne retning. De er fortabte i verden – fortabte og forladte. Selv hvis de er rige, selv hvis de har alle de privilegier, som alle søger, er de fortabte og forladte. Deres liv er tomme. De kan ikke opfyldes.
Kun Kundskab kan opfylde dit liv, og Kundskab kommer fra Gud. Og Kundskab er forbundet med dit formål og din skæbne. Og din skæbne er forbundet med de mennesker, der vil få del i din skæbnes særlige udtryk.
Ser du, når en Budbringer kommer til verden sætter det retningen for mange, mange menneskers skæbne, enten direkte eller indirekte. At tænke anderledes, er at gå glip af en af de afgørende ingredienser til sin selvåbenbaring. Det er dette, der vil trække dig ud af Adskillelsen, forstår du: at erkende, at de hellige relationer i dit liv skaber konteksten og meningen med dit liv, og at disse relationer var bestemt, før du kom. Hvordan du vil finde dem, og om du vil finde dem, afhænger af mange forhold her på Jorden.
Men du kan ikke ændre din skæbnes virkelighed. Du kan ikke ændre meningen med din skæbne. Du kan ikke ændre den for at imødekomme dine hensigter, dine mål, dine præferencer.
At vandre bevidst med Budbringeren begynder derfor at give dig mulighed for at genlyde med dette større formål, hvilket vil give dig en opmuntringsfølelse, en følelse af mod og styrke, som intet andet kan give.
For disse ting er nu forbundet med din skæbne og ikke med andre ambitioner eller aktiviteter.
At tage imod Åbenbaringen er at vandre med Budbringeren. At vandre med Budbringeren er at tage imod Åbenbaringen.
Da han ikke vil være i verden for evigt, er det, at lære om ham og hans liv, nu en essentiel relation for dig. For han er bringeren af Guds Nye Ord og Lære til verden. Han er kimen til Større Fællesskabs Kundskab og Visdom i verden. Der er ingen andre, der kan gøre dette for verden.
At vandre med Budbringeren er at leve som Budbringeren lever, at tage imod og anvende Åbenbaringen og alt, hvad den giver, i alle aspekter af sit liv. Det er at erkende, at man er en del af noget meget stort. Selv i dette øjeblik, på tidspunktet for en meget ydmyg begyndelse, selv uden anerkendelse fra verden, selv uden prestige – uden store monumenter, uden store ceremonier, uden ærbødighed fra mennesker overalt – er du en del af noget, der er i sin begyndelse, i sit udgangspunkt.
Og, hvem vil være Budbringerens ledsagere i disse hellige år af hans liv? Hvem vil være hans assistenter? Hvem vil tage imod hans gave og dele den med andre?
Dette er en Åbenbaringens tid, ser du. Den kommer kun én gang på et årtusinde, og du lever i sådan en tid. Kaster det ikke lys over dit større formål i verden? Har det ikke relevans for, hvorfor du blev sendt, og hvad du i sidste ende er her for at udrette? Forbinder dette dig ikke med Kundskab i dig, som er forbundet med Kundskab i universet og med Skaberen, som er dens kilde?
Selv hvis du er alene om at tage imod Åbenbaringen, er du en del af dens virkelighed, idet du går fremad. Og denne virkelighed vil naturligt vokse i dig, for den stråler indefra dig og ud – og justerer dit ydre liv, påvirker dine værdier og prioriteter, giver dig en dybere selvtillid og en større styrke.
Selv hvis du lige er begyndt, er det sandelig en stor anledning for dig. Det er en velsignelse. Endnu i udgangspunktet, kan du ikke se, hvor fuldstændig denne velsignelse egentlig er, og måske vil du ikke kunne se det i lang tid, idet du går fremad, idet du kæmper med dig selv – den indre modsætning, der har skabt Adskillelsen for dig, og den modsætning i verden, der holder folk tilbage fra at tage imod Skaberens Nåde og Kraft, som den nu udtrykker sig i en radikalt foranderlig verden.
Du må tage Trin til Kundskab, for ellers vil disse ting kun være en overbevisning og en idé, som du enten vil være enig i eller argumentere imod. Men du har endnu ikke forbundet dig med Åbenbaringens virkelighed, så du ved det ikke. Og din afvisning er født af uvidenhed og frygt, og din accept er endnu ikke autentisk, for virkeligheden er endnu ikke stærk nok i dig til at vise dig dens mening, dens formål og dens enorme værdi for dit liv.
Ikke alle behøver at tage imod Guds Nye Åbenbaring, men et stort antal mennesker rundt om i verden vil, så den kan få fat her i menneskers sind og hjerter og derefter begynde at udstråle sin visdom, sin kraft og sin effektivitet selv til folk, der ikke kan tage imod den, selv til folk, der ikke har hørt om den, til folk, der er i stor nød, til folk, der er ramt af fattigdom og undertrykkelse, til folk, der leder verdens regeringer og store virksomheder og til alle derimellem.
Åbenbaringens visdom og kraft vil strække sig udad og bevæge sig gennem menneskers sind og hjerter, nu båret [af] folk, der deler skæbnen givet af Budbringeren i sin tid på Jorden, givet af Åbenbaringen for alle tider, givet for menneskers værdi og opdagelse overalt, både nu og i fremtiden.
De, der går med Budbringeren i hans tid på Jorden, vil blive anset for at være så heldige at have denne mulighed, af alle dem i fremtiden, som ikke er til stede på dette tidspunkt, eller som ikke kan reagere på dette tidspunkt.
Du kan endnu ikke se dette, for du er fortabt i verden og kan ikke se den større betydning, som verden nu gives. Så du bliver nødt til at lytte og overveje og åbne dig selv for Åbenbaringen, så den kan åbenbare sig for dig i din egen oplevelse. Så vil dens virkelighed opstå naturligt, for den kommer fra det mest naturlige sted i dig.
At vandre med Budbringeren er at møde den modgang, som han bliver nødt til at møde for at bringe en Ny Åbenbaring til verden – til en verden af stridigheder og konflikter, frygt, tvivl og ærgrelse; til en verden, hvor selv religionerne nu er polariserede og går imod hinanden og bruges med politiske formål for øje, hvilket skaber konflikter, stridigheder og vold.
Efterhånden som verdens ressourcer i fremtiden svinder, vil disse konflikter blive mere alvorlige, og folk vil blive mere polariserede indenfor og mellem nationer. Hvad vil så kunne overvinde disse stadigt voksende vanskeligheder og den store fare for krig, som dette vil forårsage, andet end selve Åbenbaringens Lys, som vil tilbageholde disse aktiviteter og intentioner og aktivere en anerkendelse, som alle mennesker i verden nu må arbejde for, for civilisationens bevarelse og for verdens velfærd, så den kan træde ind i dette Større Fællesskab af liv som et frit og selvbestemmende folk?
Hvis du kunne se de store udfordringer forude og den modgang, I bliver nødt til at møde, ville du se vigtigheden af dit liv og vigtigheden af Åbenbaringen og meningen med Budbringeren, der vandrer i verden, og din mulighed for at vandre med ham.
Men du må have Kundskabens styrke og Åbenbaringens virkelighed til at give dig modet til at stå overfor så store og monumentale opgaver, vel vidende at du vil spille din lille, men væsentlige rolle, og, hvis nok mennesker kan reagere, vil menneskehedens fremtid blive stadigt mere lovende, stadigt mere gavnlig. Chancen for, at I kan undslippe krigens og konflikternes store tiltrækning vil vokse og overvinde disse tendenser nok til, at menneskeheden kan træde over denne store tærskel til en ny verden, et nyt liv og en bedre fremtid.
Det er Skaberens store kærlighed på tidspunktet for stor fare, der gør alt dette muligt. Selvom det virker umuligt, selvom du ikke kan se en vej, selvom alt synes at modarbejde dette, vil Kundskab føre dig videre, for at følge din rejse, for at vandre i Åbenbaringens Lys.
Den [Kundskab] er kraften bag al kraft. Den er styrken bag alle styrker. Den er modet bag alt mod. Den er den magt, styrke og det mod, der ikke vækker konflikt og krig. Den er ikke hadefuld. Den indeholder ikke hævn. Den er ikke arrogant og ignorant. Den sætter ikke folk i positioner med højere autoritet over alle andre. Den giver hver enkelt menneske autoritet, i henhold til deres natur og formål og design i verden på dette tidspunkt.
Det vil kræve mange mennesker, der er stærke med Kundskab, at vende tidevandet for menneskeheden. Og de bliver nødt til at være indbyrdes forenede, tilstrækkeligt til, at deres indsats kan finde styrke og samarbejde.
Dette her er for dig, ser du. Det hele handler om dig og hvorfor du er kommet. Det er ingen filosofi. Det er ikke blot en anden tilgang. Det er ikke en lære blandt mange lærer. Det er Læren for denne æra og dette tidspunkt. En så stor påstand kan kun underbygges af så stor en Lære, og vil kun blive kendt for dig, når du tager imod Åbenbaringens gave – dens øvelser, dens vision og dens virkelighed.
Budbringerens opgave er meget vanskelig. Det har taget ham år at forberede sig på den, da det har taget ham 40 år at tage imod Åbenbaringen. Fyrre år, så du kunne få en chance, så din store mulighed kunne dukke op, så der ville være et større håb for menneskeheden, så menneskeheden kunne være forberedt på den store forandring, der kommer til verden, og på dens vanskelige møde med intelligent liv i universet.
Det har været Budbringerens liv og andres liv, der sluttede sig tidligt til ham for at hjælpe ham med at tage imod dette store løfte for menneskeheden. Budbringeren kan ikke gøre dette alene. Andre må vandre med ham og tale for ham og dele Åbenbaringen med ham.
Nu kaldes alle til større tjeneste, ser du, for de store tider er over jer. Og herfra og fremefter vil intet virke normalt eller stabilt i verden omkring jer, idet I står ved foden til de Store Bølger af forandring.
Du får brug for denne indre styrke til at bevare din balance, idet vandet bliver mere turbulent, idet dit skib svajer frem og tilbage, idet uvished og fjendtlighed og vrede opstår blandt mange mennesker omkring dig. Du får brug for et større kompas, et større barometer, en større ballast, for at bevare et stabilt liv i de turbulente tider, der kommer.
At dele dette er at gå med Budbringeren og holde ham i dit sind. For han er her for at tjene dig, og du er her for at tjene ham, ikke personligt, men gennem en stor indsats for at redde menneskeheden fra de ukendte ulykker, som den nu står overfor og i stigende grad vil stå overfor, som tiden går.
Det, der trækker dig ud af din Adskillelses fare og tragedie, er Åbenbaringen og dens virkelighed. Det, der genskaber dig din egen integritet, din styrke, dit mod og din beslutsomhed, er Kundskabens styrke i dig, som Gud har givet dig for denne tid og denne række af omstændigheder.
Det er dine stærke relationer, der er langt vigtigere end dine idéer, dine overbevisninger eller noget, dit intellekt kan skabe og samle. Tro ikke, at en stor ideologi kan stå imod den store forandring, der kommer til verden. Tro ikke, at en smuk teologi kan stå imod en foranderlig verdens barskhed og krav. Tro ikke, at gode intentioner alene har styrken til at overvinde den frygt og uvished, du vil se omkring dig, og endda i dig selv.
Dette er et kald om at blive stærk, at blive beslutsom, at vokse fra små ting, at tilsidesætte små lidenskaber, at opbygge en større styrke og et større fundament gennem dit livs Fire Søjler. Det er dette Budbringeren gør. Det er dette, han beder dig om at gøre – for dig selv og for andre og for verden som helhed. Det er denne styrke, som andre ikke vil have. Det er denne klarhed, som andre ikke vil have. Det er denne vished, som andre ikke vil have. Så hvem kan give dem den? Hvordan vil den blive delt i en verden med tiltagende angst, uvished og konflikter?
Dette er dit spørgsmål, og spørgsmål, du må overveje og stille dig selv. For det er ikke et uheld, at du har hørt om Åbenbaringen. Det var meningen, at det skulle være, ser du, for det er del af din skæbne. Selv hvis du er kritisk overfor den, selv hvis du er usikker, selv hvis du er mistænksom, og tænker, at den ligner noget, der i fortiden var vildledende, er det ikke et uheld, at du er stødt på den i Budbringerens tid.
En dag vil han forlade denne verden, og hans visdom vil være bevaret og nedskrevet for menneskeheden. Men endnu større end Budbringeren er selve Budskabet, som er givet med stor omhu, med megen gentagelse, med stor klarhed og gennem demonstration, så det ikke kan forveksles med andre ting. Og du må ikke knytte den Nye Åbenbaring til andre ting, for den repræsenterer en ny begyndelse i jeres forståelse og begyndelsen på et nyt liv for dig.
Sådan er dens kraft og betydning nu. Sådan vil behovet for den være i fremtiden. For dit gamle liv vil blive offer for verdens mislyde. Din gamle position vil være sårbar. Dine gamle holdninger og idéer kan, i den foranderlige verden omkring dig, arbejde imod dig.
Du har brug for et nyt liv til en ny verden. Intet mindre, ser du. Dette vil bringe nye relationer til dig og genoprette gamle, der kan gendannes.
Dette er en del af Budbringerens gave til dig. For han bringer ikke kun Budskabet, men han efterlever Budskabet og demonstrerer Budskabet og har gået gennem meget af den modgang og uvished, som du vil støde på undervejs, og muligvis selv i dette øjeblik støder på.
Lad Os give velsignelse til alle, der kan vandre med Budbringeren og få del i denne virkelighed og forstærke den, for deres egen genoprettelses skyld og for den gave, som det er meningen, de skal give andre i verden, som søger at genvinde deres værdighed, deres styrke, deres mod og deres sande retning i livet.
Dette er det større liv og det større løfte, som ikke vil opstå under normale omstændigheder, for intet stort opstår under normale omstændigheder. Hvis du søger det fredfyldte, det stille og behagelige liv, vil dit indre liv aldrig komme frem. Hvis du kun søger lykke, vil du blive bedraget. Og du vil gå glip af din store mulighed for at give dine gaver til en verden i nød.
Det er verdens modgang, der vil kalde dette ud af dig og vil overbevise dig om, at der ikke er noget alternativ. Der er ingen flugt. Der er ingen mulighed for at slippe væk i fantasien eller i stræben efter lykke eller leve en form for idealiseret liv i en verden, der nu begynder at underminere trygheden og sikkerheden i hele den menneskelige civilisation.
Når du endelig ser dette og har modet til at se dette i øjnene, vil du erkende, at du må rejse dig til denne store anledning. Og du vil genkende Åbenbaringen som Gud, der sørger for midlerne og visionen for dig til at gøre dette.
Må Himlens velsignelser være over dig og alle, der kan vandre med Budbringeren – i forståelse, i ånd, i følelse, for at give styrke til Åbenbaringen og løfte til dit liv, for de er én og samme.