Hør den oprindelige version af Åbenbaringen på engelsk:
Download (højre-klik for at downloade)
Som åbenbaret for Guds Budbringer
Marshall Vian Summers
den 1. august 2012
i Boulder, Colorado
Om denne optagelse
Folk har ingen idé om, hvad det vil sige at være Budbringer, eller hvordan Budbringere udvælges eller forberedes. De vil gerne tilbede helte eller fornægte dem fuldstændigt.
De vil gerne tro, at Budbringeren er Budskabet, men Budskabet er altid større end Budbringeren. Folk vil basere alt det, de ser, og deres tilnærmelse til det på deres holdning til Budbringeren, men Budskabet er altid vigtigere.
Folk kan ikke leve med Budskabet, så de bliver besatte af Budbringeren. Men de forstår ikke Budbringeren. De har ingen idé om, hvor Budbringeren kommer fra, og hvordan Budbringeren bliver valgt over og hinsides alle andre. Mange folk tror, at der ikke kan være én Budbringer. Der må være mange Budbringere, eller at de selv burde være en Budbringer.
Til en verden af Adskillelse, vil en, der repræsenterer en højere forening, blive misforstået og fejlagtigt opfattet. Det kan ikke undgås.
Den Englelige Vært, Den Englelige Forsamling, udvælger Budbringeren for hver enkel verden, hvor en Budbringer er påkrævet. Og en Budbringer udvælges kun, hvor tiden byder på store forandringer, vanskeligheder og muligheder for en race, for en given verden. Store vendepunkter som disse forekommer kun meget sjældent og uregelmæssigt.
Til trods for de store begivenheder, der foregår i jeres verden på ethvert givet tidspunkt, vil Budbringere kun komme meget sjældent og uregelmæssigt. I mellemtiden vil der være profeter – der advarer eller opstiller adfærdsnormer. Der vil være visionære mennesker. Der vil være reformatorer. Der vil være fortalere.
Men Budbringeren bringer en helt ny virkelighed. Denne person er ikke blot en, der advarer om fremtidens eller dagens store farer, eller opstiller højere normer eller en større vision om fred, samarbejde og sindsligevægt i den menneskelige familie, for det er der mange, der kan gøre. Men kun en Budbringer fra Gud kan bringe en helt ny virkelighed og med tiden ændre et stort antal menneskers opmærksomhed og bevidsthed og endda påvirke hele den menneskelige races holdninger.
Det kan en profet ikke gøre, for profeter taler om ting, der foregår nu eller i den nærmeste fremtid. Deres profetier er ikke for alle tider og for alle folkeslag. De er særegne for bestemte folkeslag og steder og begivenheder.
De folk, der underviser i en højere norm, må konsolidere en norm, der allerede mange gange er givet af andre, der blev kaldt til en så værdifuld tjeneste.
Men Budbringeren bringer en helt ny virkelighed. De er ikke pålagt at imødekomme dagens behov eller løse timens problemer eller kriser. De bringer noget for at ændre menneskehedens hele tilgang og fremtid.
Budbringere bliver fordømte og korsfæstede og ødelagte, fordi folk ikke får det, de gerne vil have af Budbringeren. De får ikke rigdom eller større sikkerhed eller fordele eller særlige begunstigelser – begavelser fra Gud.
Budbringeren peger på nutiden og på fremtiden og bringer en ny virkelighed ind i verden. Folk, der er trængende eller ambitiøse, får ikke det, de gerne vil have øjeblikkeligt derefter, og således vender de sig bort fra Budbringeren. De fornægter Budbringeren. De fordømmer Budbringeren. De ser efter en, der vil gavne dem øjeblikkeligt, på de måder, de vil have det og som de foreskriver. De har ingen idé om, hvad de ser på. De har ingen idé om, hvad de dømmer. De har ingen idé om, hvad deres større behov virkeligt består i – deres sjæls behov.
Det er et dilemma for alle folkeslag i verden – rige som fattige, fra ethvert land og enhver kultur og religiøs tilknytning. De er endnu ikke bevidste om sjælens store behov. De få, der er, rækker ud i deres traditioner eller udover deres traditioner. De rækker indad efter denne forbindelse, denne forbindelse til Gud og forbindelsen til deres fremtid og deres skæbne og deres formål med at være i verden. Alle andre er som kvæg, der græsser på marken, kun beskæftiget med at få dagens føde og flere fornøjelser i morgen, og være beskyttede, enten berettiget eller uberettiget, fra verdens farer.
Gud taler til dem, der har, og til dem, der ikke har. Gud taler til dem, der styrer og til dem, der bliver styret. Gud taler til dem, der er ærlige og til dem, der er uærlige. Gud taler til dem, der er rige og til dem, der er meget fattige.
Budbringeren bringer et Budskab til dem alle. Han er ingen reformator. Han er ikke blot fortaler. Han er ikke blot visionær. Han er ikke bare en profet, der advarer om konsekvenserne af farer i verden i dag. Han bringer en virkelighed til alle, der kan tage imod ham i ydmyghed og ærlighed. Og hans tilstedeværelse i verden vil sætte alt andet i kontrast, det, der er bedragerisk og manipulerende og selv-tjenende og fuld af beklagelser og uforsonligt og vredt.
Men Budbringeren er ikke perfekt, for ingen af de store Budbringere har været perfekte. Og Budbringeren er ingen gud, for ingen af de store Budbringere har været guder.
Hans oprindelse er fra hinsides verden. Han blev udvalgt og forberedt af Det Englelige Nærvær til at komme ind i verden på et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt.
Det var hans skæbne at blive grundlæggende uddannet om menneskeheden og om den menneskelige forfatning, og være tilstrækkeligt beskyttet fra verden, så hans større løfte og kald kunne komme senere i hans liv, når han nåede en vis modenhed.
Hans liv blev planlagt, ser du, i modsætning til alle omkring ham. Hans liv blev virkeligt planlagt og overvåget. Det gælder alle Budbringeres virkelighed. Og det gælder den Budbringers virkelighed, der er i verden i dag, som bringer en Ny Åbenbaring fra Gud.
For Gud har talt igen, for at forberede menneskeheden på farerne ved at leve i en svækket verden med aftagende ressourcer, samt de store og usete farer ved kontakt med invasive kræfter fra universet, der er her for at drage fordel af menneskelig svaghed, ambition og splid.
Budbringeren fik Budskabet fra hinsides verden, ikke intellektuelt, men blev besjælet på sindets dybere plan, hinsides intellektets domæne og rækkevidde. – Hvem kan forstå dette? Hvem i verden i dag kan forstå dette, undtagen meget få?
Han ville være en ydmyg mand. Han ville blive uddannet, men ikke højt uddannet. Han ville blive påvirket af verden, men ikke stærkt påvirket af verden. Han ville være opmærksom på andre, men ikke betaget af andre. Han ville være nødt til at forblive tilgængelig, åben og modtagelig gennem alle sit livs udviklingsår.
Meget vanskeligt at opnå, er dette, uden Guddommeligt opsyn. Holdt tilbage fra store karrierer. Holdt tilbage fra at forpligte sig i forhold, før han mødte sin ægte partner. Holdt tilbage fra interesser og hobbyer. Holdt tilbage fra at blive fortaler eller reformator. Holdt tilbage år efter år, idet han svigtede samfundets normer, svigtede samfundets forventninger, svigtede familiens forventninger – afventende, idet han forberedte sig på Indvielsens øjeblik.
Det skete for Guds Budbringer denne gang i en alder af 33. Han blev nødt til at vente længe. Budskabet var inde i ham, men udenfor hans bevidsthed. Han bar det ligesom en hemmelig cargo. For cargoen må være hemmelig, så den ikke kan pilles ved. Den må ikke afsløres for tidligt. Den må ikke misbruges, fejlplaceres eller misforstås. Den må vente på Indvielsen, Indvielsens Mægtige Stråler, der ville ramme ham så stærkt, at de ville knuse hans liv og sende ham i en fuldkommen anden retning.
Folk tror, at de store Budbringerne alle er meget helgenagtige, meget rene og aldrig har gjort en fejl i livet. Det er tåbelighed. Selvfølgelig har de alle gjort fejl i livet. Af denne grund har nogle af dem lidt meget.
Det, der gjorde dem Budbringere, var magten af det Budskab, de var besjælede med, og deres evne til at modstå forførelser, modstå verdens tragedier og verdens tryk, til det tidspunkt, hvor deres Indvielse kunne begynde. Og dette kunne ikke være modstået, uden Guddommeligt opsyn og omhyggelig varetagelse af deres liv. Folk tror, at dette opsyn er disponibelt for alle, men det er ikke tilfældet.
I alle tilfælde vidste Budbringerne ikke, hvem de var, eller hvad de bar, eller hvad det ville betyde for fremtiden, før Indvielsestidspunktet og den Indvielsesproces, der fulgte, som ville bære dem fremad over mange kommende tærskler. Både tidspunkt og sted var meget vigtige her, og den grad af støtte, de modtog fra bestemte enkeltpersoner, var meget vigtig her.
Denne person er i sandhed enestående i verden, og har altid været det. Skønt deres [verdslige] oprindelse i de fleste tilfælde er almindelig og ydmyg, ender de med at blive de vigtigste mennesker i verden.
De er sendt af Det Englelige Nærvær. De er besjælede med Budskabet, der er større end dem, der er større end deres forståelse, der er større end noget, de selv kunne udtænke. Det har Guds Magt i sig. Det har Indvielsesmagten.
Ingen Budbringer kunne opfinde dette. Ingen Budbringer kunne udtænke dette og konstruere dette. Det er ikke en lære, der er baseret på en eklektisk tilgang eller en revideret udgave af eksisterende traditioner. Spirituelle lærere rundt omkring i verden gør dette, men Budbringeren bringer noget større.
Budbringeren er ikke strålende. Budbringeren er ikke så ærværdigt inspirerende, at alle omkring ham med det samme erkender denne persons vigtighed og eneståendehed.
Det har aldrig været tilfældet for Guds Budbringere. De blev behandlet meget dårligt. De blev ignorerede, eller fornægtede, eller brutalt behandlede – dårligt nok anerkendt af dem omkring sig. Kun meget få havde denne anerkendelse, og disse ville spille en vigtig rolle i Budbringerens udvikling og tidlige gerning og senere succes.
For første gang gives Åbenbaringens magt verden rundt på en gang – ikke i en stamme, ikke i en specifik region, ikke på ét vigtigt sted i verden. For nu er verden forbundet, og Budbringeren vil tale til hele verden, og hele verden kan også vende sig imod ham. Lejligheden er overvældende, men således er også de implicerede farer.
Som altid vil religiøse skikkelser blive truede, når en gang stemmen bliver hørt, når en gang indvirkningen på folk stiger, når en gang Budskabet begynder at få fat. Og skønt han ikke er her for at angribe regeringer eller vælte brutale diktatorer eller være revolutionær på denne måde overhovedet, skønt han bringer fred, samarbejde og sindsligevægt, vil han blive behandlet som en fjende af de folk, der påstår at være religiøse, de folk, der hævder at repræsentere Gud og Guds Vilje, af tilhængerne af alle de forrige Budbringere.
Mange vil betragte ham som en fjende og som en trussel. Dette viser dig, hvor langt de virkeligt er fra deres egne traditioners Kilde, og hvor svag Kundskaben er i dem, den større forstand, som Gud har givet alle mennesker.
Det vil være lettere for det almindelige menneske at genkende Budbringeren. Det vil være lettere for den, der ikke har mange forudfattede idéer og ingen investeringer har i deres stilling i samfundet at genkende Budbringeren.
Du kan fornægte ham. Du kan frasige dig ham. Men han har Budskabet, og han fremlægger det i den renest mulige form.
Nu kan man endda høre Åbenbaringens Stemme, hvilket aldrig før har været muligt, og hvilket aldrig før er sket. Jo, Englelige Stemmer har man hørt tale til meget specifikke ting, og de er til tider blevet optagede, men et Nyt Budskab fra Gud er aldrig blevet optaget i dets rene form.
For at genkende Budbringeren, må du have øjnene at se med og ørerne at høre med. For at få en ren og ægte oplevelse, må du være villig til at tilsidesætte forudfattede idéer og dine klager rettet imod religion, samt dine faste overbevisninger om Gud, religion og spiritualitet.
Budbringeren vil ikke fordømme verdens religioner, men som kontrast, vil han give selve essensen i deres Lærer, den essens, der er gået tabt, er blevet glemt eller fornægtet.
Han vil bringe en ny virkelighed ind i verden, der vil kræve, at alle religioner genvurderer deres primære og grundlæggende forestillinger og overbevisninger. Skønt han ingen voldsomhed har i sig, vil han vende op og ned på rollerne med sin proklamation, med sin tilstedeværelse i verden og med selve Åbenbaringen.
Folk vil være besatte af, hvem han tror, han er, eller siger, at han er, eller hvem han kunne være, fordi de er bange for Åbenbaringen. De kan ikke håndtere Budskabet, så de vil være optagede af Budbringeren. De vil brokke sig. De vil beskylde ham for noget. De vil tænke, at for at Budskabet skal være sandt, må Budbringeren imødekomme deres kriterier. De vil brokke sig, som om de vidste, hvilke kriterier, der er for Budbringeren. Sådan en tåbelighed og arrogance, men mange mennesker har disse synspunkter og baserer deres forestillinger på dem.
Åh, han må give folk det, de gerne vil have, ellers vil de ikke have ham. Alle Budbringere har måttet stå overfor dette fundamentale og uundgåelige dilemma.
Han er her ikke for at give jer det, I ønsker. Han vil muligvis ikke en gang give jer det, I tror, I har brug for i øjeblikket. Men, han giver jer vejen til jeres egen personlige åbenbaring, til jeres restitution og jeres forløsning. Og han bringer det til jer i de klarest mulige vendinger.
Han taler nu til en kultiveret verden, så Læren ikke er klædt og skjult i pastorale vendinger eller anekdoter eller historier, der kræver menneskelige ledsagetekster, for at folk forstår, hvad de betyder.
Åbenbaringen er givet ren og enkel. Men den er så dyb, at folk bliver nødt til at være med den på en ny måde, for den er ikke et intellektuelt foretagende. Den er noget for hjertet og for sjælen.
Den Englelige Forsamling forstår kniben ved at bringe noget, der er så stærkt og rent ind i verden, og den krise, det vil skabe for mennesker, med hensyn til om de kan tage imod det og godkende det og de udfordringer, det vil betyde for dem, – at reformere deres egne liv og etablere deres forbindelse til Kundskaben, den større intelligens, som Gud har givet dem, der venter på at blive opdaget.
Af denne grund har Åbenbaringen i den helt tidlige begyndelse givet Trin til Kundskab, for at vejen ville være fastlagt og ikke senere kreeret af fantasifulde folk, og for at klarheden og formålet ville være tydeligt fastlagt, og ikke senere genetableret af dem, der ikke kendte Budbringeren.
Risikoen for ødelæggelse er så stor. Risikoen for misfortolkning er så stor. Det er grunden til at Åbenbaringen er repeterende – og igen og igen gentager sit formål, sin hensigt, sin vej og sine hindringer og problemer, som folk vil være nødt til at se i øjnene for at begynde at få et sandt forhold til deres dybere natur og for at få chancen til at opdage deres større formål i verden og al den tilgivelse og genovervejelse, som dette vil kræve, i betragtning af deres syn på sig selv og på verden i dag.
Budbringeren bringer ikke fred. Han bringer udfordring. Han bringer muligheder. Han bringer restitution. Han bringer arbejde. Han bringer ægte forhold. Han bringer Den Guddommelige Vilje og Det Guddommelige Formål ind i verden.
Han bringer Åbenbaringen, der kan redde menneskeheden fra sammenbrud i verden og redde menneskeheden fra risikoen for undertvingelse fra hinsides verden. Han bringer ting, der er så imponerende, at folk ikke en gang har tænkt på dem før.
Han taler til fremtidens behov, såvel som til nutidens. Han taler til folks behov hundrede år fra nu, der står overfor en verden, der er ændret katastrofalt. Han taler til de mennesker, der i fremtiden vil være nødt til at stå overfor Det Større Fællesskab af liv og endda til de mennesker, der oplever kontakt i dette øjeblik.
Han bringer løsningen på tusinde spørgsmål og problemer, der går udover det, folk kender til i dag – det, der vil sikre og skabe menneskelig frihed og suverænitet i universet, hvor frihed er sjælden, hvor alt andet end invasion, vil ske for at drage fordel af en svag og intetanende menneskehed.
Folk ved intet om dette. Folk ved intet om de virkelige farer, verden står overfor i dag. De lever i deres egen lille drøm, optaget af deres behov og problemer. De har ingen idé om det, der vil true menneskelig civilisation både indefra og udefra. Men Åbenbaringen gør opmærksom på dette.
For kun Gud kan afsløre, hvordan livet er i universet, og denne afsløring er del af Åbenbaringen. Kun Gud kan afsløre, hvad der kommer til menneskeheden over horisonten, og dette afsløres i Åbenbaringen. Kun Gud kan tale til hjertets og sjælens dybere behov, og dette er Åbenbaringens kerne. Fra hele verdens behov, både nu og i fremtiden, til dine, – enkeltpersonens, grundlæggende og inderste behov på dette tidspunkt, taler Åbenbaringen om alle disse ting, for det er alt sammen forbundet, ser du.
Budbringeren taler om at leve et større liv i tjeneste for en verden i nød. Dette behov vokser afgjort for hver dag, der går, og vil eskalere hinsides det, folk skønner i dag.
Han kalder folk ud af deres miserable forsøg på selvopfyldelse, ud af deres tragedier, deres dilemmaer, deres tilfangetagelse, [kalder] folk ud af politisk og social og religiøs undertrykkelse til at finde stemmen, som Gud har lagt i dem til at finde og følge.
På grund af dette, vil han blive fornægtet og fordømt af de mennesker, der har investeret i andre ting, af de mennesker, hvis opfattelse er truede; hvis stilling i livet anfægtes; hvis værdier, etik og faste overbevisninger kastes i tvivl af hans proklamation og af selve Åbenbaringens natur.
Det Englelige Nærvær ved, at hvis han kan nå tilstrækkeligt mange mennesker i sin tid, vil Åbenbaringen få et tag i verden. Men mange ting har forsinket Budbringeren. Mennesker, der var bestemt til at reagere, reagerede ikke. Der har været finansielle forsinkelser, graverende alvorlig sygdom og den store udfordring, det er at trænge igennem menneskehedens uvidenhed og optagethed.
Det er grunden til, at alle, der kan reagere på Budbringeren, for alvor må reagere. Og tid er afgørende, for han er en ældre mand, og hans tilstedeværelse i verden er livsvigtig for menneskehedens fremtid.
Denne gang præsenterede Det Englelige Nærvær Budskabet først, før Budbringeren endda ville proklamere sig selv. På denne måde er Budskabet bevaret. Det er trykt. Det er grundlagt. Selv hvis Budbringeren møder katastrofe i morgen, er Budskabet her, og der er nu tilstrækkeligt mange mennesker til at tale for det og bære det fremad. Dette for at forebygge ulovlig tilegnelse og korruption, for Budskabet taler klart uden et stort behov for menneskelige ledsagetekster eller indblanding.
Men Budbringeren indeholder mere end, hvad der er på tryk og hvad der er optaget. Derfor vil du, hvis du kan nå Budbringeren og høre Budbringeren, høre noget, der går udover det, der er trykt og optaget.
For han bærer Budskabet i sig som en ild. Den brænder. Den varmer sjælen og oplyser landskabet. Kundskabens Ild i Budbringeren er anderledes, end nogen anden ild i verden. Den er så kraftig, at selv han næppe kan tåle den i længere perioder ad gangen.
Dit forhold til ham er vigtigt. Du ved endnu ikke, hvor vigtigt det er. Men han må ses korrekt. Han må ses fra sjælen og fra hjertet. Han må høres, og naturen af Åbenbaring må forstås tilstrækkeligt, så du kan forstå den store mulighed, det, han siger, giver dig og giver verden.
For det vil vare hundredvis af år, før en anden Budbringer sendes. Dette er alt. Dette er det ene. Dette er det virkelige Budskab til verden for denne tid og for kommende tider.
Undlad at reagere herpå, og konsekvenserne vil være store for dit liv og for verden. Du vil ikke finde din skæbne. Du vil ikke finde dit kald. Du vil være tabt på havet sammen med alle andre – og famle rundt, lede, lide. Kundskaben i dig vil være levende, men du vil muligvis aldrig finde en måde at forbinde dig med den. Og din beklagelser over verden vil vokse, mens verden svinder. Og din sorg og din smerte vil tage til, mens menneskelig lidelse rundt omkring i verden tager til. Og I vil føle jer hjælpeløse og udsigtsløse med hensyn til jeres stilling i universet, for I har endnu ikke fundet Kundskabens magt til at forløse jer.
Det er konsekvensen af at leve i en Åbenbaringens tid. Det er ikke kun et spørgsmål om at vælge dette over hint. Det er ikke en lære versus en anden lære. Det er den afgørende faktor, der vil gøre hele forskellen. Her er succes og fiasko absolut afgørende for den enkelte, for dig.
Det er derfor, at folk tror, at Åbenbaring ikke kan ske igen, fordi de ikke virkeligt har lyst til at tage udfordringen og anledningen op og den genvurdering, den vil forlange og som den præsenterer. Hellere leve med gamle Åbenbaringer, der er veletablerede, hvor menneskets ledsagetekster så fuldstændigt har overbelagt dem, så det er svært at forstå, hvad Åbenbaringen i første omgang talte om.
De [de gamle Åbenbaringer] er blevet det etablerede system. De er blevet institutionen. De er blevet den accepterede norm. Der er enkelte mennesker, der anerkender deres ægte værd og forsøger at leve dette værd. Men for de fleste mennesker er dette simpelthen, hvad der forventes af dem i deres kultur og i deres land, i det mindste i nogen grad – at tro på og følge, men aldrig med stor alvor eller ægte hengivenhed.
Så, ind i dette kompromitterede miljø, har Gud talt igen og sendt en Budbringer ind i verden, sendt fra Det Englelige Nærvær og Den Englelige Tilstedeværelse for at levere en ny virkelighed, for at ryste folk ud af deres selvtilfredshed, for at kalde folk ud af deres fortids skygger, for at bringe klarhed og beslutsomhed, hvor der kun er meninger og spekulationer, for at tage folk hinsides overbevisning og deres intellektuelle forståelse til en større erkendelsens og forløsningens virkelighed.
Hvis du kan forstå Budbringerens oprindelse, vil du begynde at forstå din oprindelse, og hvad det er, der har kaldt dig ind i verden, som er en helt anden måde at se på dit liv – dit nuværende liv, din fortid og din fremtid – og, virkeligt, en bemærkelsesværdig måde at se på verden. For der vil ingen fordømmelse være her, kun anerkendelse og beslutsomhed og stor medfølelse for menneskeheden, mens den kæmper med at finde sin ægte styrke i en Åbenbaringens tid.