Budbringerens Påkaldelse


Hør den oprindelige version af Åbenbaringen på engelsk:

Download (højre-klik for at downloade)

Som åbenbaret for Guds Budbringer
Marshall Vian Summers
den 3. september, 2014
i Boulder, CO

Om denne optagelse


Dét, du hører i denne lydoptagelse er Den Englelige Forsamlings stemme, der taler gennem Budbringeren, Marshall Vian Summers
 
Her er den oprindelige kommunikation fra Gud, der eksisterer hinsides ord, oversat til menneskeligt sprog og forståelse af Den Englelige Forsamling, der fører tilsyn med verden. Forsamlingen leverer derefter Guds Budskab gennem Budbringeren.
 
I dette bemærkelsesværdige forløb, taler Åbenbaringens Stemme på ny. Ordet og Lyden er i verden. For første gang i historien, er den oprindelige talte åbenbaring tilgængelig for dig og for verden at opleve.
 
Må du være modtageren af denne Åbenbaringens gave og må du være åben for at tage imod dens unikke Budskab for dig og for dit liv.

Read Patricia Summers’ Afterglow account of Receiving “The Messenger’s Calling”

The Journey of the Messenger from the New Messenger book
Bind 1 > Den Nye Budbringer > Kapitel 12

Gud har sendt en Budbringer til verden, sendt fra den Englelige Forsamling er han. Han er den første Budbringer til at komme, siden Muhammeds dage. Og der vil ingen anden blive sendt meget længe.

Hans rolle er så vigtig. Han bringer noget til verden, som aldrig er blevet bragt her før, og fortsætter hermed den fremragende række af Åbenbaringer, der er bragt til menneskeheden, på kritiske vendepunkter i dens historie og evolution.

Han kommer på et tidspunkt med et stort og voksende behov, da menneskeheden står overfor en verden med enorme miljømæssige forandringer og alle de politiske og økonomiske omvæltninger, der vil følge. Han kommer på et tidspunkt, hvor menneskeheden står på tærsklen til et univers fuld af intelligent liv. Han kommer på et tidspunkt, hvor menneskeheden må forberede sig.

Det han opfordrer til i verden er, at verden tager imod dette. Folk fra alle nationer, kulturer og religiøse tilhørsforhold, han påkalder jer – jer, der kan høre, jer, der kan tage imod, jer, der indser, at en Ny Åbenbaring må komme.

For religion er sunket ned i rod og er i konflikt med sig selv og mellem dens primære udtryk. Den er blevet et redskab for staten og et redskab for dem, der søger magt og dominans over andre.

Og dog er det ikke alene dette, der har bragt den Nye Åbenbaring til verden. Det er i virkeligt den store tærskel, som menneskeheden står overfor, og som kun det Nye Budskab fra Gud fuldt ud kan afdække for jer. Det er en tærskel til enorme forandringer i verden, som vil kræve, at I forbereder jer og tilpasser jer, i et omfang, der aldrig før er set. Det vil kræve, at menneskeheden gør sig klar til at engagere sig med livet i universet, et engagement, der allerede er begyndt, men på en måde, der er yderst farlig for den menneskelige familie.

Folk fra alle nationer, kulturer og religiøse traditioner, Budbringeren opfordrer jer til at have modet og ærligheden til at mærke det store behov for, at Gud taler til jer igen. For Gud taler kun til menneskeheden på store vendepunkter, på tidspunkter med store behov og store muligheder.

Nu bliver de oprigtige bønner, anmodninger og ægte behov hos mennesker over hele verden opfyldt gennem Åbenbaringen. Men Gud giver ikke folk det, de forventer. Gud giver folk det, de har brug for, i denne tid og i de kommende tider. Og Åbenbaringerne er så omfattende og dybe, at de taler til behov hos mennesker, der endnu ikke er født, mennesker, der vil blive født om 50 år eller 200 år – så fremragende er Åbenbaringen. Af denne grund er Guds tidligere Åbenbaringer med tiden vokset og har løbende kunnet sørge for folk i forskellige tidsaldre og forskellige nationer og under alle mulige omstændigheder.

Hvis den kan modtages og accepteres, studeres og anvendes, vil det være tilfældet med Guds Nye Åbenbaring. Den er her ikke for at erstatte verdens religioner, men for at give dem en større spændvidde og en større dimension, og for at forene dem. For de blev alle initieret af Gud, og de er alle ændret af mennesket, gennem indførelse, gennem forvirring og gennem korruption.

Folk fra alle nationer, kulturer og religiøse traditioner, Budbringeren opfordrer jer til, at I erkender jeres dybere behov, jeres sjæls behov. Dette er ikke blot dagens behov, blot verdens begivenheder eller blot dette øjebliks krise. Det er et behov, der er mere gennemtrængende og dybt – behovet for at genforenes med sin Kilde, behovet for at få den styrke, som kun Himlen kan give, behovet for at kende sit sande formål og sin sande retning, udover den, som éns kultur og selv éns religion har foreskrevet. Kun Gud kan give dette.

Behovet for at tilgive, behovet for integritet, behovet for sandt formål og retning, hinsides det, din kultur og andre har foreskrevet – dette må komme fra Gud, hvis det skal være sandt og effektivt, hvis det skal tjene dig til alle tider, i alle mulige situationer – hinsides alle menneskehedens opdelinger, alle menneskehedens konflikter, alle menneskehedens fejl.

Gud ved, hvad der kommer over horisonten og søger at advare dig, velsigne dig og forberede dig.

Budbringeren opfordrer jer nu til at høre, til at reagere, til at finde dette, til at tage imod dette, til at tilsidesætte jeres domme og jeres præferencer og jeres formaninger, så I kan tage imod Skaberens velsignelser, som nu gives på ny, under meget anderledes omstændigheder, nu, hvor menneskeheden står overfor sine største prøvelser.

I begyndelsen vil ikke alle kunne reagere, men der er mange i verden i dag, der er rede til at høre dette. Der er mange i alle nationer, i alle kulturer og i alle trostraditioner, der er rede til at høre dette kald.

Nu er Budbringeren en ældre mand. Så tid er afgørende for at du kan høre ham, tage imod ham og anerkende ham, indenfor hans resterende år på Jorden.

Han opfordrer dig til at tage imod, til at lære og til at tage Trin til Kundskab, den dybere Kundskab, som Gud har lagt i dig, og som blev lagt i dig, inden du overhovedet kom til verden – til at vejlede dig, beskytte dig og føre dig til et større liv af formål og opfyldelse i verden. Disse ting kan du ikke give dig selv.

Uden denne Kundskab vil folk følge stammen. De vil følge kulturen. De vil følge andres formaninger. De vil fortabe sig i en verden af begær, fantasi og klager. De vil leve et liv i fortvivlelse og ofte i vold. De vil være uforberedte på de større kræfter, der forandrer verden, selv i dette øjeblik.

Uden Kundskab vil mennesker blive sat op imod hinanden, som de altid er blevet – de vil kæmpe, konkurrere, slås og ødelægge hinanden, som de altid har gjort.

Det er kun på grund af de store Budbringere og Budskaber, at menneskeheden er nået så vidt, med så megen succes, på trods af sine mange nederlag og fejl.

Men nu må en Ny Åbenbaring gives. Budbringeren har i isolation brugt 40 år på at tage imod den. Nu må han i sine resterende leveår forkynde den for verden. Så hans opfordring er ikke kun rettet mod én gruppe, én nation eller én region. Den er til hele verden, og derfor udsender han til hele verden og giver hele verden Åbenbaringen, samt Åbenbaringens Stemme, som gives for første gang i hele menneskehedens historie.

En Stemme, som den, der talte til Jesus, til Buddha og til Muhammed, kan I nu høre for første gang – Vores Stemme, denne Stemme, den Englelige Forsamlings Stemme, der taler samlet som én, en virkelighed og et fænomen, som jeres intellekt ikke kan begribe, men som jeres hjerte kraftfuldt kan tage imod.

For Herren er Herren over hele universet, med utallige racer af væsener, der er så forskellige fra jer, og andre dimensioner i det fysiske univers og i Skabelsen, fuldstændigt udenfor det fysiske rige.

Gud har lagt Kundskab i dig. Skulle du vågne op til den og blive lydhør for den, kan Guds vilje bevæge dig og beskytte dig og vejlede dig, for nu har du mere end nogensinde brug for det.

Folk fra alle nationer, kulturer og religiøse traditioner, hør Budbringerens kald [på] dig. Bestrid det ikke. Fornægt det ikke, ellers vil du fornægte Guds Nåde og Magt. Og du fornægter Guds gave til dig, som du nu, mere end noget andet, har brug for.

De tidligere store traditioner kan ikke forberede menneskeheden på den store forandring, der er på vej til verden, eller på menneskehedens møde med intelligent liv i universet – de to største begivenheder i hele menneskets historie, de to begivenheder, der mere end noget andet kan påvirke fremtiden for alle mennesker på jorden og fremtiden for dem, der endnu ikke er kommet. Behovet er så stort, at man knapt kan se det. Det overgår de behov, du tænker på.

Men verden er begyndt at blive nedbrudt. Den menneskelige civilisation er begyndt at blive nedbrudt. Det vil påvirke dig og alle mennesker, rig som fattig, i alle lande, i alle verdenshjørner.

Du må høre Budbringerens opfordring til dig. Gud har sendt ham hertil for at være modtageren og den primære repræsentant for Guds Nye Åbenbaring til verden.

Bestrid ikke dette på et religiøst grundlag. For du kan ikke afgøre, hvad Gud vil gøre, eller hvornår Gud vil tale. Du kan ikke afgøre, om der kan sendes endnu en Budbringer til verden. Det er kun arrogance og tåbelighed, der vil komme med sådanne erklæringer.

I træder ind i en ny verden, med svindende ressourcer, voldsomt vejr, svigtende afgrøder og enorme biologiske og fysiske forandringer, skabt af menneskehedens tåbelighed, grådighed og misbrug af verden. Det er en tid med behov, der vokser og tiltager med hver dag, der går. Kun få mennesker er klare over, hvad dette virkeligt vil betyde, og hvor meget det vil ændre deres situation. Men Gud ved, og Åbenbaringen afdækker det meget tydeligt.

Hvem i verden ved, hvordan livet i universet er, eller hvad mødet med dette liv vil forlange, eller hvad dette liv vil betyde for menneskeheden, eller hvordan man i dette møde skelner ven fra fjende? Kun Gud ved, og Gud har sendt Åbenbaringen, for at afdække det for jer og gøre jer parate til det, for der er intet i verden, der kan gøre jer parate til det.

Folk fra alle nationer, kulturer og religiøse traditioner, hør Budbringerens kald. Han er den eneste person, der kan gøre dette. For han er blevet sendt fra den Englelige Forsamling. Han er ikke en almindelig person. Han er ikke en Gud, for ingen person er nogen Gud. Men han er medlem af Forsamlingen, og han befinder sig i verden. Alle de store Budbringere er kommet fra Forsamlingen. Det er det, der har givet dem den kraft og den forening, der skal til, for at bringe de store Åbenbaringer til verden, som de er bragt.

Nu lever du i en Åbenbaringens tid. Det er en tid, der vil udfordre din tro, dit mod, din tillid og din tiltro til dig selv og til andre, på måder, som aldrig før er oplevet. Selv de store krige i det forrige århundrede vil betyde meget lidt, sammenlignet med det, I vil stå overfor nu – produktet af menneskehedens misbrug af verden.

Kun Gud kan vise dig vejen. For indtil nu har menneskeheden ikke på egen hånd været i stand til at korrigere sin opførsel. Kun Gud kan vise jer en vej til en bedre fremtid for den menneskelige familie, for den kan mennesker ikke selv opfinde.

Derfor må du se, at Gud er meget større, end I hidtil har tænkt – en Gud af utallige racer i universet, en Gud af et rige af liv så vidtstrakt, at dit intellekt næppe kan fatte det, eller [selv nogen] del af det.

Det er denne Gud, der har sendt dig til verden, gennem din Åndelige Familie. Det er denne Gud, der har lagt Kundskab i dig, til at vejlede dig og give dig Visdom fra hinsides verden. Det er denne Gud, der vil returnere til dig din sande integritet, din dybere natur og det virkelige formål, der har bragt dig til verden, under de omstændigheder, som du søger at fornægte eller undgå.

Folk fra alle nationer, kulturer og trostraditioner, hør Budbringerens kald, for det er Guds Kald. Han er Budbringeren. Men han er her ikke blot for at overbringe Budskabet, også for at repræsentere det og tale for det. Dette er muligt, på grund af den, han er, og hvor han kommer fra.

Der er ingen andre [i verden], der kan gribe Guds Åbenbaring og bruge den for sig selv, for det har de hverken magten eller forbindelsen til. Og Himlen vil ikke ære dem, uanset hvad de forkynder om sig selv.

Der er kun én, der er sendt. For sådan foregår det. Kun én er sendt, og han befinder sig i verden, og han påkalder dig. Han påkalder dig med sin stemme, og han påkalder dig gennem selve Åbenbaringen, som bliver gjort tilgængelig for verden så hurtigt, som det er muligt.

Budbringeren er en ydmyg mand. Han har ingen position i verden. Han har gennemgået en forberedelse, som ikke ligner noget du kan forestille dig, på et større kald og en større mission her på Jorden. Men han må tale til Jordens folk og nå så mange som muligt, i de resterende år af sin levetid.

Dette er hans opfordring til jer. Dette er din udfordring. Kan du stå ansigt til ansigt med Åbenbaringens Lys? Kan du være modtagelig for Guds Nye Åbenbaring til verden? Kan du tage den til dig og anvende den i dit liv? Den vil sørge for så meget for dig lige nu, i alt, hvad du foretager dig, og i alt, hvad du har brug for.

Gud har givet Åbenbaringen til verden, og alligevel sørger den for at genoprette hver enkelt person, der kan tage imod den og anvende den i sit liv. Kun Skaberens genialitet kan gøre dette. Kun Skaberens genialitet kan tale til mennesker fra alle nationer, alle kulturer og alle trostraditioner, gennem den Nye Åbenbaring.

Velsignelsen er over dig. Budbringeren opfordrer dig til at tage imod den. Budbringeren opfordrer dig til at være virkelig ærlig og modtagelig. Budbringeren opfordrer dig til at tilsidesætte din tro og dine formaninger, så du kan være modtagelig for Åbenbaringen. Hvis ikke du kan være det, kan Gud ikke hjælpe dig. Gud kan ikke assistere dig.

Gud er stadig nærværende i verden, og Guds Åbenbaring til menneskeheden er nu kommet igen.