At Forebygge Sammenbrud og Desperationskrige

Med verdens svindende ressourcer og stadigt flere mennesker, der drikker af en langsomt svindende brønd, stiger risikoen for konkurrence, konflikter og krig. Grupper og nationer, der allerede er i strid med hinanden, vil finde det vanskeligt at modstå fristelsen til at gøre krav på de ressourcer, de har brug for til deres egne befolkninger.

Idet ressourcer svinder, vil nationer beskytte det, de har, mere. Og sådan vil disse ressourcer være mindre tilgængelige for nationer rundt om i verden – ressourcer, ikke blot industrielle materialer, men fødevarer, tilgængeligheden til vand, medicin, ting, der overalt er grundlæggende for menneskers velbefindende.

Men, selvom risikoen for krig vokser, og betingelserne for krig tiltager, betyder det ikke, at krig er uundgåelig. Det betyder ikke, at den ikke kan stoppes eller afbødes.

Verdens omskiftelige tilstande yder menneskeheden et grundlæggende krav. At bevare sine ressourcer, at beskytte sine ressourcer og ikke at overforbruge sine ressourcer. Dog vil det kræve en stor ændring, med hensyn til, hvordan folk ser på disse ting i dag.

I dag er mennesket som græshoppen på marken, der fortærer alt i sigte, idet den antager, at der altid vil være nye marker. Nogle mennesker antager endda, at der vil være nye verdener at udforske, når Jorden er opbrugt, men denne tilgang er selvdestruktiv og har ingen fremtid.

I kan ikke tage ud i universet og gøre krav på det, I har ødelagt her på Jorden, for disse ressourcer ejes af andre. Og de er i de fleste tilfælde langt mere magtfulde end I er. Desuden bliver I nødt til at etablere en større rigdom og stabilitet, for nogensinde at kunne forlade denne planet og udforske jeres omgivende miljøer.

Vægten lægges stadig på vækst i verden, på ekspansion. Hele økonomiske systemer er baserede på vækst og adgang til stadigt større mængder af ressourcer. Det kan ikke fortsætte. Derfor er den forhåndenværende ændring så monumental, så grundlæggende og så vidtrækkende.

Menneskene bliver nødt til at følge et andet paradigme, hvor der overordnet lægges vægt på stabilitet og sikkerhed, for I har nået grænserne for, hvad vækst kan producere.

Mens der kan være visse nye industrier, der vokser og ekspanderer, kan menneskenes samlede brug af verden ikke vokse. I bliver selvfølgeligt nødt til at finde nye ressourcer. Men hele fokusset må ændres.

I bliver nødt til at tilpasse jer en omskiftelig verden og de Store Bølger af forandring, der kommer til verden – store ændringer i jeres miljøer og jeres klimaer, voldsomt vejr, den faldende produktion af mad, økonomisk og politisk ustabilitet og kriser.

Det vil kræve enormt mod og enorm forandring. Men denne forandring kan ikke opnås med krig, for krig ødelægger ressourcer for alle. Og i den forstand er krig ultimativt selvdestruktiv.

Skønt denne pris tidligere kunne udskydes eller udlignes, fordi I altid havde en verden, der krævede større udforskning og nye ressourcer, er I nu kommet til den tærskel, hvor verden ikke kan yde meget mere til sin voksende menneskelige befolkning. Og derfor må det overordnede fokus ændres.

Hvis menneskeheden fortsætter sin nuværende kurs, vil den om fyrre år have opbrugt verden hinsides genoprettelse. Og i mellemtiden vil I stå overfor sådan katastrofal ustabilitet og endog sammenbrydende nationer.

Tro ikke, at teknologi alene vil løse disse problemer. Der må ske et omslag i hjertet, en ændring i den måde mennesker lever på, især i de velhavende nationer – en vægt lagt på enkelhed, en vægt lagt på selvforsyning.

Efterhånden som energiressourcerne svinder eller bliver mindre tilgængelige, bliver folk nødt til at blive mere regionale og lokale i deres betoning, hvilket betyder, at deres ressourcer må komme fra kilder, der er nærmere ved hånden. Dette er for mange nationer i verden i dag en fuldstændig ændring i, hvor vægten lægges. Ændringen vil ikke være drevet af etik eller moral, så meget som af absolut nødvendighed.

Her bliver krig utænkelig, fordi den ingen virkelig fordel giver. Krig har altid været tåbens forfølgelse, undtagen i sjældne tilfælde, hvor man måtte forsvare sin nation mod invaderende hære.

Men nu vil krig for at erobre ressourcer skabe konsekvenser, der er langt dyrere end nogen fordele, der kan opnås for nogen gruppe eller nation. Nu er dette et praktisk spørgsmål, såvel som en moralsk og etisk sag.

Folk vil være nødt til at bruge mindre og være mere selvhjulpne. Her bliver overforbrug krigens motor, der nu forlanger, at jeres nation søger ressourcer hinsides sine egne jorde, ressourcer, som den må erhverve sig for enhver pris – det vil sige, generere intervention og bedrage og manipulere andre folk og nationer.

Men, der, hvor vægten lægges nu, vil ikke uden videre blive opgivet. Måske bliver menneskene nødt til at stå overfor en række tragiske katastrofer, som vil overbevise jer om, at I må ændre jeres tilgang og etablere et andet system og et andet fokus. Intelligente racer ændrer sig baseret på erkendelse, og racer, der udøver mindre intelligens, lærer baseret på tragiske konsekvenser.

Derfor må folk her have større vision. De må se længere end til morgendagen. De må se ud i fremtiden, over livets horisont, for at se, hvad der virkeligt kommer. De må have modet og viljen til at møde tider med forandring og stor uvished. At fortsætte med at lægge vægten på vækst og teknologiens vidundere vil være selvødelæggende, som det er selv i dag.

Jorder rundt om i verden vil være nødt til at forynges, ikke med teknologi, men med biologisk foryngelse, ellers vil de i fremtiden svigte menneskenes behov.

Floder bliver nødt til at blive renset. Søer må renses. Vand er dyrebart. Det er dyrebar mange steder i verden og vil i stigende grad være det over hele verden, idet vandressourcer bliver knappe i tætbefolkede områder.

Fødevareproduktionen vil blive afbrudt og endda tilintetgjort i store regioner, på grund af voldsomt og uforudsigeligt vejr. Dette finder allerede sted mange steder og påvirker folks liv over hele verden.

Den store udfordring for menneskene her på Jorden er, hvordan I vil brødføde og sørge for jeres folk. Det vil ikke dreje sig om, hvem der kan blive rig og tjene penge ved ingenting at gøre. Det er et tåbens paradis. Og at I er ved at nå slutningen af denne store og tåbelige forfølgelse er faktisk til jeres fordel.

Essensen er nu, at udover de moralske og etiske problemer i forbindelse med menneskelige konflikter, som er reelle og væsentlige, har I simpelthen ikke råd til krig. Den vil koste jer for meget. Den vil koste alle for meget. Den har altid kostet alle for meget. Nu har I ikke råd til den.

Men det betyder ikke, at den ikke kan finde sted og ikke vil finde sted, hvis ikke der gøres en stor indsats for at forhindre de tilstande, der vil gøre krig uundgåelig. Hvis folk er sultne, vil de ikke være rimelige eller rationelle eller imødekommende. Hvis folk mister deres måder at forsyne sig selv på, kan man ikke forvente, at de opfører sig på en ordentlig, fornuftig eller produktiv måde.

Det er den store risiko. Det er den risiko for krig, der går hinsides én nations magtudøvelse over en anden, eller krig på grund af historiske eller religiøse forskelle eller på grund af langvarige ærgrelser mellem nationer og grupper. Det vil være en fuldkommen desperat krig, en krig med forfærdelige konsekvenser, en krig, der ville være meget svær at slukke.

Det er denne nye verden, du træder ind i, en verden i tilbagegang, hvor desperationskrige bliver mere og mere mulige og kun kan modvirkes og forhindres via klog og etisk vedligeholdelse af ressourcer og ressourcefordeling.

Med tiden vil menneskeheden være nødt til at finde humane og etiske måder at begrænse sin befolkning på. Men der er I ikke endnu. Med tiden bliver menneskeheden nødt til at ændre hele sit forhold til verden. Men der er I heller ikke endnu. Her lægges vægten på det praktiske, såvel som på det moralske og etiske.

De rige nationer bliver nødt til at tilskynde til enkelhed og selvforsyning på stadigt flere måder. De rige bliver nødt til at bruge deres rigdom på at hjælpe andre mennesker på meget direkte og betydningsfulde måder. Mange luksusgoder må lægges til side, fordi det bliver meget vigtigere at bruge ressourcerne på andre måder.

I stedet for at købe den nye bil eller disse smukke smykker, støtter du en landsby halvvejs rundt om Jorden. I stedet for de endeløse anskaffelser af ting, man egentlig ikke har brug for, sørger man for, at mad når ud til de mennesker, der har størst behov for den. I stedet for denne endeløse kælen for sin personlige skønhed og sundhed, lægges vægten på at hjælpe mennesker, give folk mad, tjene mennesker, der har de største behov.

I fremtiden vil der være nødt til at blive lagt stor vægt på omsorgen for de ældre, som vil være meget mere udsatte, end de er i dag. Kravene til uselvisk handling, tjeneste til menneskeheden, vil være så overvældende, at dette burde optage især de riges tanker og mål, men også overalt [være] hvor vægten lægges.

Nu bliver du nødt til at tjene penge nok til at tage dig af andre mennesker, måske folk du ikke engang kender – folk, der er sårbare i dit fællesskab, forældreløse børn, ældre mennesker, mennesker med handicap. Regeringen vil ikke kunne tage sig af alle disse mennesker.

Led din vitale energi herhen. Lær at dyrke mad i din baghave, på tomme jordstykker, overalt hvor du kan, for mad vil være meget kostbar i fremtiden, mere kostbar end den er i dag, vanskeligere at skaffe.

Dette har mange positive fordele, der bringer mennesker sammen for at støtte folks konstruktive opførsel som modgift til personlig besættelse og afhængigheder. Dette kan skabe meget større menneskelighed og anerkendelse mellem folk. Her er alle folks behov de samme. Og behovene er autentiske, ikke de riges eller de tvangsmæssiges selvforkælelser. Det er afgørende behov. Dette bringer folk sammen.

Regeringer må se i øjnene, at de bliver nødt til at lægge vægten på at tage sig af deres eget folk, i stedet for at forsøge at øve indflydelse på eller dominere andre folk og nationer. Hvis befolkningens behov er enkle, kan regeringer gøre dette. Men hvis befolkningens behov er altomfattende og komplekse, vil regeringerne med alle midler være nødt til at forsøge at skaffe sig ressourcerne.

Her må du erkende, at der er en reel forskel på ophøret af krig og etablering af fred. Et fredeligt samfund kræver fredelige sind. Hvis sindene ikke er i fred, hvis de er i krig – fulde af konflikter og fjendskab og fordømmelse – er alt, hvad man kan håbe på ophøret af krig, tilbageholdelse af krig.

Ikke alle vil være fredelige. Og i tider med store forandringer og uvished vil folk være mindre fredelige, mindre imødekommende og i mange tilfælde mindre vise og medfølende. Man kan ikke bede folk om at ændre sig og også bede dem om at være med fred. For forandring er svær og rystende. Den indebærer risiko. Den afslører ens svaghed og fordømmelse af andre, ens fordomme og ens begrænsninger.

Derfor må stabilitet og sikkerhed være fokusset. Folk kan kun være så usikre eller så ustabile, før samfund begynder at bryde sammen og social uorden bryder ud og grupper vender sig imod hinanden og nationer trækkes ind i større og større konflikter – desperationskrige.

I træder nu ind i farlige tider – uvisse tider, en vanskelig tid, hvor folk overalt må tilpasse sig, en tid der vil kræve større menneskelig forening og samarbejde. Her må du selv være mere til at regne med og ansvarlig med hensyn til, hvordan du lever og hvad du forbruger og hvad du foretager dig, hvad du giver og hvad du tager. Du kan ikke blot underkaste dig myndighedsledere eller offentlige instanser. Alt, hvad du gør, må følge det, du ved er rigtigt. Dette inkluderer din rolle som forbruger.

Mange mennesker har høje idealer og værdier, men de vil altid kun købe de billigste ting. De vil altid have tilbudsvaren, uden at erkende, eller ønske at erkende, at disse ting kommer fra de værste arbejdsforhold i verden. Så, mens de går ind for fred og harmoni og velvære for andre, støtter de de mest fornedrende industrier, de værste menneskelige arbejdsforhold, den største udnyttelse af folk.

Alt, hvad du foretager dig nu, må være en del af et etisk grundlag. Alt hvad du køber, alt hvad du forbruger, alt hvad du bruger, må gøres med større samvittighed og større bevidsthed.

Det er sandt, at der i dag er mange nationer, der ikke er selvforsynede med hensyn til fødevareproduktion, med hensyn til adgang til vand og med hensyn til fremstilling af essentielle varer. Så handel mellem nationer og gensidig afhængighed mellem nationer er en realitet og kan ikke u-gøres.

Men det, regeringerne lægger vægt på, må ændres fra at forsøge at være dominerende, forsøge at true deres naboer, til at tage sig af deres befolknings essentielle behov. Selvom dette virker indlysende, er det ikke tilfældet i dag.

Regeringer vil gerne beskytte sig selv mere end deres befolkning. De vil gerne hævde magt og indflydelse. De vil gerne støtte militære aktioner i andre nationer. De vil gerne støtte revolutioner eller terrororganisationer eller opstande og så videre. Nogle nationer ønsker at ødelægge andre nationers økonomiske struktur, ved at importere billige varer og dermed ødelægge produktiviteten hos de mennesker, de sælger ting til. Her er eksemplerne mange. Og det fører til større ustabilitet, større uvished og større spændinger mellem folk og nationer. I stedet for at importere så mange ting, burde folk selv etablere disse industrier.

Problemet med at alle nationer bliver så indbyrdes afhængige er, at når én falder, falder de andre sammen med den. Den menneskelige civilisation bliver mere skrøbelig og mindre modstandsdygtig. Så her må balancepunktet etableres, ud fra verdens realitet og folks reelle forfatning rundt om i verden.

Det er ikke nok for rige nationer blot at være velgørende overfor nationer i krise, eller hvor der opstår sult. De rige nationer bliver nødt til at ændre deres adfærd, ændre deres værdier, blive mere ansvarlige og samvittighedsfulde med hensyn til, hvordan de lever og med hensyn til, hvordan de bruger verden.

Her må der ske en revolution i tænkning mere end en revolution i våben – en større følsomhed, en større bevidsthed, et større ansvar for mennesker. Dette er forløsende, og dette er nødvendigt.

Idet verden ændrer sig, må du ændre dig for at tilpasse dig den. Da ressourcerne er svinende, må du ændre dig for at tilpasse dig det. Her må alt bruges omhyggeligt. Der kan ikke være den affaldsmængde, der findes i dag, ødslet affald.

Dette er et tegn på menneskenes dekadence og ignorance. Det er et tegn på, at menneskene ikke er opmærksomme på verdens forfatning og i denne henseende ikke er bevidste om deres egen sårbarhed.

Folk tror, at verden bare vil fortsætte med i det uendelige at sørge for deres stadigt eskalerende række af behov og ønsker, som var den et overflødighedshorn af rigdom, der bare kræver investeringer og forbrug. Det er et gammelt paradigme, en gammel måde at se verden på.

Den var på sin vis passende, historisk set. Men nu er menneskene ved at være faretruende tæt på at overbruge verden i en sådan grad, at I ændrer selve verdens forfatning. Verden vil ikke huse menneskelig beboelse, hvis denne ændring fortsætter.

Krig er et nederlag. Krig er altid et nederlag i menneskelig kommunikation og menneskelig anerkendelse. Men desperationskrige er et nederlag på et meget større plan, et slags nederlag, som ikke rigtig kan u-gøres.

For, når først I er drevet til desperation, er jeres muligheder få. I har allerede passeret det punkt, hvor afbødning kan finde sted. I har allerede drevet jer selv til et punkt af desperation. Og det er i dette miljø, at menneskehedens største svagheder og største hæmsko spiller ind.

Det er vigtigt, at regeringer overalt i verden begynder at uddanne deres befolkninger om verdens skiftende forfatning og om de Store Bølger af forandring, der kommer til verden, og hvordan menneskene må tilpasse sig disse forandringer, før de virkelige begrænsninger er over dem. Folk kan tilpasse sig forandringer, hvis de er bevidste om dem og kan forberede sig på dem og har tid til at forberede sig på dem. Men de har brug for denne tid. De har brug for denne forberedelse. Ikke at informere folk om, hvad der kommer, er uansvarligt og samvittighedsløst.

Dette er et Budskab til hele menneskeheden. Det kommer fra Skaberen af alt liv. Det er en gave, der kommer af dyb kærlighed og respekt. Men den indeholder også en advarsel og en åbenbaring om, hvad der kommer over horisonten.

Menneskeheden låner nu af sin fremtid. Den bruger af sine fremtidige ressourcer. Den bruger det, den naturligt er udstyret med, med sådan hastighed, at den styrer direkte mod udtømning og sammenbrud.

Hvis du ikke kan se dette, ser du ikke efter. Hvis du tror, at teknologi alene vil løse alle disse problemer, ser du ikke grænserne for teknologi og farerne ved at lide afsavn. Hvis du ikke kan se, at verden er en svindende brønd, vil du ikke erkende konsekvenserne af dine handlinger eller den fremtid, du er på vej ind i – en fremtid, som du ikke vil kunne undgå, en fremtid, der vil påvirke alle.

Stabilitet og sikkerhed kan ikke bruges af tyranner til at undertrykke befolkninger. Der kan ingen undskyldning være for at tilintetgøre frihed og selvudfoldelse. Men dette er en grundlæggende

realitet, som du, som del af den naturlige verden og som borger af den menneskelige civilisation, må se i øjnene. Denne erkendelse er grundlæggende.

Mange mennesker kan ikke se dette, fordi de er så udkørte med hensyn til deres politiske synspunkter. De er så mistroiske overfor andre mennesker. De er så fordømmende overfor menneskelige ledere og institutioner, at de er blinde for de meget naturlige forhold, der giver dem liv, som lover dem liv i fremtiden. Her er menneskeheden afhængige af en række antagelser, der ikke længere er gyldige, og som ikke kan opretholdes.

Gud har givet hvert enkelt menneske en dybere intelligens, Kundskabens større styrke, en intelligens, der ikke er fyldt med fjendskab og domme eller falske antagelser; en intelligens, der er her for at beskytte dig, vejlede dig og føre dig til et større liv i verdens tjeneste.

Det er på dette dybere plan, at du vil finde din menneskelighed, din medfølelse og din styrke. Det er på dette dybere plan, at du vil komme til at erkende, at disse ord, som Vi taler, er sande og ikke kan fornægtes, uden at sætte dig selv og dit fællesskab og nation i alvorlig fare.

Dette er ikke et budskab af frygt. Det er et budskab af kærlighed og respekt og bekymring. Misfortolk det ikke, ellers vil du ikke erkende den visdomsgave det virkeligt er, og hvordan det vil styrke dig og forny dit liv.

Store forandringer i verden vil kræve stor forandring i menneskelig bevidsthed, i menneskelig tænkning, i menneskelige overbevisninger og antagelser. Bed ikke til Gud, og tro at Gud vil give dig stadig mere overflod, for Gud har givet jer denne verden og hinanden. Hvis ikke I kan finde herligheden der, hvis ikke I kan bruge disse ressourcer og denne rigdom ansvarligt, på en sådan måde, at jeres børn og deres børn får en fremtid, så bed ikke Gud om noget som helst. Hvis I opbruger jeres naturlige arv, så tro ikke, at Gud eller en race fra en anden verden vil komme og frelse jer.

I er på vej ind i en æra med menneskeligt ansvar og samarbejde. Du må kunne reagere. Det er evnen til at tage ansvar, menneskeligt ansvar og samarbejde, det drejer sig om, snarere end den individuelles søgen efter rigdom og dominans.

Verden ændrer sig, og du må ændre dig med den. Du må tilpasse dig den og håbe på, at den ikke tilpasser sig jer, ud over det, der kan opretholde menneskeheden i fremtiden. Det er denne erkendelse og denne Kundskabens styrke, der vil give dig den klarhed og en vished og den forståelse, som du vil få brug for, for at fortsætte og navigere i de vanskelige tider forude.

Her finder du styrken til at genoverveje dit liv under en dyb evaluering. Her vil du se, hvordan du kan være til tjeneste for andre, og hvordan du kan være en del af den store og nødvendige forandring, der må finde sted, især blandt de velhavende nationer, hvor mennesker har friheden til at omdirigere deres liv og ændre deres omstændigheder.

Du finder din styrke i Kundskab. Du vil finde din retning på Kundskabens plan. Du vil finde din menneskelighed og andres menneskelighed på Kundskabens plan. Du vil have, at andre får succes, så du kan få succes. Du vil have, at andre er stabile, så du kan være stabil. Du vil gerne have, at andre får deres behov opfyldte, så du ikke behøver at kæmpe med dem og slås med dem om, hvem der vil overleve, og hvem der ikke vil overleve. Her vil du se, at du og andre ikke må blive fortvivlede. Det er den store fare, og det er en stor risiko.

Nu er denne styrke med dig, til at se dette og vide dette og bringe denne bevidsthed ind i verden. Måske afspejles den ikke i dine tanker, dine overbevisninger og dine holdninger, men den er grundlæggende for den dybere Kundskab, som Gud har givet dig, som ikke er ændret og korrumperet af verden.

Det er denne kraft, som du nu må have, for at finde vej og finde det mod, den styrke og den beslutsomhed, som du får brug for som individ, til at træde ind i en ny verden og finde succes og tilfredsstillelse dér.