Det Nye Budskab Fra Gud

Menneskeheden bevæger sig nu i en farlig retning, uden at tage hensyn til advarselstegnene om, at I overskrider det, verden kan yde, lever i nuet og kun tænker på den nærmeste fremtid.

Menneskeheden er på vej ud i farligt farvand, et ukendt territorium, hvor I bliver nødt til at se en verden i tilbagegang i øjnene – en verden med svindende ressourcer, en verden med miljøforstyrrelser, en verden med voldsomt vejr, en verden med svindende fødevareproduktion, en verden med større økonomiske trængsler og ustabilitet, en verden, hvor civilisationens tynde finér skrabes af og sætter folk i indbyrdes konkurrence.

Denne tærskel, som er så stor, har været længe undervejs. Folk, der har øjnene til at se, kan forudse den. Den repræsenterer en grundlæggende ubalance mellem mennesket og naturen, en grundlæggende ubalance i mennesket og menneskets egen natur, såvel som menneskets relation til selve verden.

Folk er optagede af deres egne behov og af det, de begærer. Derfor vil mange mennesker have, at Gud i universet skal sørge for mere, mere end de har brug for, sørge for rigdommens byrde og stort ejerskab af ting, mens så mange andre har brug for livets helt basale fornødenheder.

Menneskeheden synes ude af stand til at korrigere sig selv. Mens der er meget bevidste individer, der arbejder på forskellige aspekter af menneskenes problemer og behov, forekommer nationer og ledere af nationer og religioner ude af stand til at forstå situationen, som den virkeligt foreligger, og som den vil være, hvis menneskene ikke ændrer kurs.

Svarene virker så undvigende, og omkostningerne ved korrektion så store, men selve de principper, som mennesker fungerer efter, selve grundlaget for folks tanker og forventninger, vil over tid måtte ændres og tilpasses en verden i tilbagegang. Hvor stor denne forandring vil være.

Mennesket er ved at fuldende sin stammeeksistens i verden. Denne proces har varet meget længe. Nu er de nødt til at se virkeligheden i øjnene og leve som et verdensfællesskab.

Nationer vil stadig være nationer. Der vil stadig være konkurrence mellem dem. Der vil stadig være gnidninger og konflikter, interessekonflikter og så videre. Men i stigende grad bliver mennesker nødt til at se en global virkelighed i øjnene og ikke kun en lokal eller regional virkelighed.

Hvis der er tørke i én region af verden, stiger prisen på mad halvvejs rundt om verden. Hvis der er finansiel korruption ét sted, kan det ændre den finansielle virkelighed for millioner og atter millioner af mennesker over lange afstande.

Det er ikke nok kun at bekymre sig om national sikkerhed. Nu bliver I nødt til at bekymre jer om global sikkerhed.

I ser konkurrence fra universet omkring jer i øjnene. Ressourcesøgere, økonomiske kollektiver infiltrerer verden i små grupper – søger at vende tidevandet for menneskenes handlinger til deres egen fordel, gennem overtalelse og bedrag, søger at vinde styrke, søger at vende individer i deres retning og bort fra menneskelig ledelse.

Men hvem kan se dette blandt de optagede? De ved ikke engang, hvad der foregår i deres egne hjem. De ved ikke, hvad der sker i deres egen krop vedrørende deres helbred. De er i vid udstrækning uvidende om de problemer, der tiltager og strækker sig ud i deres egne lokalsamfund.

Måske har de en bevidsthed om ét område, der har vanskeligheder, men folk mister deres evne til at se det større billede, så involverede de er i alene specifikke områder. Så folk, der er koncentrerede om den finansielle verden, aner ikke, hvad der foregår i den naturlige verden, og omvendt. Folk har derfor ikke noget overblik. Og som resultat kan de ikke se, hvad der kommer over horisonten, så fokuserede de er på deres ene særlige interesseområde eller erhverv.

Således går menneskeheden ind i denne alvorlige og svære tid – uforberedt, tænker kun på den nærmeste fremtid, tænker, at alt er korrekt og vil blive som fortiden, altså den helt nære fortid, selvfølgelig. De kan ikke se det større billede. De kan ikke se, at civilisationen er truet. De bekæmper ildebrande i dag, men de kan ikke se, hvad der skaber morgendagens og de kommende dages brande.

Meget valne løsninger foreslås derfor, og selv de kan modstås. Ingen ønsker at give afkald på noget, medmindre alle ofrer sig. Og således peges der fingre på hinanden, men ingen siger: “Virkelig, det er dette, vi må gøre.” Og de, der siger sådan noget, bliver ignoreret eller udskældt eller afvist. Så, visionærer fornægtes.

Ændringen, med hensyn til hvordan de rige nationer bliver nødt til at leve, vil være så betydelig, nu drevet af nødvendighed. Men folk tror stadig, at deres livsstil ikke er til forhandling, at disse ændringer ikke kan finde sted, og de vil bekæmpe dem.

Derfor er verden nu ved at miste sin sikkerhed. Selv, når menneskene kommer dertil, hvor de tager sig af klimaforandringerne, vil det være for sent, givet deres nuværende handlemåde.

Økonomiske vanskeligheder har nu greb om verden, fordi menneskene har overforbrugt selv deres egen selvskabte rigdom, såvel som deres naturlige arv. De har ikke sparet noget til fremtiden. De har ikke lagt planer for fremtiden. De har ikke sørget for fremtiden. Og fremtiden kommer ubønhørligt.

Fristen til at opgive eller blive rasende eller angribe sine naboer eller andre nationer eller ledere, er der for den enkelte. Men alle har været en del af dette problem. Folk har haft store fordele af overforbruget af verden, og nu vil de være imod at skulle ændre kurs, i nogen meningsfuld grad.

Løsningerne vil være nødt til at blive udarbejdet af enkeltpersoner og små grupper. Innovation må finde sted på helt grundlæggende niveauer i samfundet, og der vil være nødt til at være mange af dem.

Men nu arbejder I imod tiden. Tid er essentiel. Et spildt årti vil have stor betydning for tilgængelige fremtidsudsigter og muligheder for verden.

Så, for den enkelte er vejen at følge Kundskab, den dybere Intelligens, som Gud har lagt i dig – at følge denne og lære at skelne den fra andre kræfter og overbevisninger i dit sind. – Og hvordan kan det lade sig gøre, vil man spørge? Det virker så umuligt, så vanskeligt.

En forberedelse er sendt til verden fra Skaberen af alt liv, til at forberede den enkelte, samt retningslinjer til at forberede nationerne. En advarsel lyder om de Store Bølger af forandring, der kommer til verden, og menneskehedens skæbnebestemte møde med et Større Fællesskab af intelligent liv i universet.

Problemet er afklaret. Virkeligheden er klarlagt. Faren er bragt frem. Og menneskehedens evne til at reagere og til at skabe og ændre kurs er forstærket og opmuntret.

Hvordan man opnår disse store forandringer vil være nødt til at involvere mange menneskers talenter, og kan være vanskeligt at gennemskue og regne ud, men retningen må være tydelig. Det er ikke nok bare at være kynisk og tænke, “Nå, det vil aldrig ske,” eller tro, at I vil være nødt til at gå tilbage til en tidligere æra, der forekom at være uberørt af disse ting.

Det virker bemærkelsesværdigt svært for folk med kapitalinteresser at se situationen klart og erkende dybden og alvoren af den store forandring, der nu kommer. Så tåbelighed fortsætter. Folk diskuterer detaljer i det uendelige. De undervurderer den store forandring, der kommer. De anerkender ikke, hvordan de må ændre deres liv og deres forventninger. De kan ikke se, at hele civilisationen er så stærkt truet – truet af risiko for sammenbrud indefra og Intervention udefra.

Så hensynsløsheden fortsætter. De velhavende fortaber sig i deres selvforkælelser. De fattige bliver mere desperate, og deres antal vokser. Der lægges ikke planer for verdens ressourcer og de bliver ikke opretholdt og brugt og dyrket viseligt.

På trods af folks optimisme og undskyldninger, selvfornægtelse og undgåelse og alle de andre tendenser, folk kan have i lyset af store forandringer, løber der overalt en dyb ængstelse gennem folks sind og hjerter. De fornemmer at store vanskeligheder er på vej, men alligevel skændes og mundhugges de over deres sager: Mellemøsten, deres økonomiske situation, forbitrelse over andre nationer, fornægtelse af andre nationer. De fortsætter den samme opførsel, underholder de samme tendenser, men under alt dette er der en stor ængstelse. Denne ængstelse fortæller dig noget. Den er ikke blot manglen på optimisme. Den er en reaktion udenfor intellektets rækkevidde og alle dets rænkespil og selvbedrag.

Så, ultimativt, kommer du, som individ, til et sted, hvor du spørger: “Hvad er sandheden, og hvad må jeg gøre?” Dette er begyndelsen på et dybere svar og et større ansvar, hvis svaret kan æres og følges.

Den Nye Åbenbaring fra Gud opfordrer individer til at stille disse spørgsmål gentagne gange – ikke for at få enkle, øjeblikkelige svar, men for at leve med spørgsmålene, så svarene langsomt og gradvist, trin for trin, over tid kan afsløre sig selv.

Gud har givet en stor advarsel om det, menneskeheden reelt ser i øjnene – en advarsel, der langt overgår det, de allerfleste mennesker er bevidste om, eller endda er villige til at se og at vide.

En klar Åbenbaring er ikke et spørgsmål om perspektiv. Den er ikke et spørgsmål om filosofi. Den er ikke et spørgsmål om tankegang eller social konditionering eller uddannelsesretning eller religiøs overbevisning. Den er en Åbenbaring.

For nu er verden truet. Grundlaget for den menneskelige civilisation begynder hurtigt at erodere. Nu står I overfor problemer af så enorm størrelse, at det vil kræve globalt samarbejde og tilpasning at tage sig af dem. Det vil ikke blot være et spørgsmål om ny teknologi eller politiske beslutninger.

Det er som en nødsituation i verden. I står overfor miljømæssig tilbagegang. I ser Intervention fra universet omkring jer i øjnene. Alle burde kende til dette. Alle burde se på dette. Nationer må forberede deres befolkninger. Der må finde en større redegørelse sted, ellers bliver reaktionen for svag og for latent og for ineffektiv.

Hvis du ikke forstår udfordringen, vil du ikke se behovet. Hvis du ikke ser behovet, skaber du ikke reaktionen. Du vil tro, at behovet bare er et økonomisk problem, eller et politisk problem, eller bare et problem i menneskelig opfattelse, et filosofisk problem, et ideologisk problem, et følelsesmæssigt problem. Og hvis nogen præciserer virkeligheden, ja, så virker den så radikal, så ekstrem, så negativ, så frygtindgydende.

Folk vælger derfor ikke at se efter. Men dyrene ser efter. Fuglene er iagttagende. – Hvordan kan det være, at den intelligente race ikke vil se, ikke vil iagttage, ikke vil reagere, mens de simple skabninger hele tiden er iagttagende, hele tiden forsøger at skelne forandringer i deres omgivelser, forsøger at tilpasse sig skiftende omstændigheder?

Nu er problemet global sikkerhed, så du må tænke som verdensmenneske i et Større Fællesskab af intelligent liv. Mennesker er ikke højt værdsatte i dette Større Fællesskab – en stridende række stammer, der ødelægger en storslået verden, som andre sætter pris på. Hvem ville ikke intervenere for deres egen interesses skyld i denne henseende, for at bevare disse ressourcer og bruge mennesker som arbejdsstyrke?

I tror, at I er alene i universet. I tror, at andre ikke kan nå jeres kyster. I tror, at intelligent liv er sjældent i dette enorme rum. Hvilken tåbelig projektion er det?

I bliver nødt til at forsvare planeten. I bliver nødt til at etablere jeres egne regler for engagement overfor racer, der besøger verden. I bliver nødt til at begrænse det menneskelige forbrug i verden. I bliver nødt til at begrænse menneskelig reproduktion i verden. I bliver nødt til at stabilisere jeres befolkninger og gøre dette på en sådan måde, at menneskelig frihed og jeres medfødte åndeligheds moral ikke krænkes. Nu er det et spørgsmål om overlevelse.

I kan ikke erobre verdenerne omkring jer udenfor dette solsystem. Disse verdener ejes af andre, der er langt mere magtfulde end I er. I bliver nødt til at leve med det, verden kan give. Hvis I mister jeres evne til at forsyne jer selv, vil I være tilbøjelige til at blive forførte af andre og I vil blive afhængige af dem. Og når det sker, vil menneskelig frihed og suverænitet gå tabt i denne verden. I vil have mistet det mest dyrebare, I har – givet blindt, tankeløst, tåbeligt væk, af grådighed og af nødvendighed.

Hvis I opbruger denne verden, vil I acceptere det, en hvilken som helst anden race vil tilbyde jer, for I vil ikke have styrken til at afslå. I kan ikke være som teenagere: vilde, samvittighedsløse, uansvarlige, umodne.

Nu bliver menneskeheden nødt til at forvalte sine ressourcer. Så dyrebare de er: vand, mad og energi. Ultimativt bliver menneskeheden nødt til at se det i øjnene, som en hvilken som helst evolverende nation i universet må se i øjnene – at erkende, at der er grænser for dens ressourcer.

Hvis I vil være en fri race i universet, må I være selvforsynede, I må være forenede, og I må være meget diskrete. Ikke mere noget med at sende al jeres tåbelighed, jeres svaghed, alt, ud i rummet. I forekommer at være som vilde børn – fandenivoldske og destruktive, grådige og ambitiøse, næppe troværdige, nu sårbare overfor intervention og overtalelse, for de mere modne nationer i denne del af rummet.

Den korruption, I ser i verden i dag, forstyrrelsen af jeres økonomiske systemer, er betegnende for menneskets problem med uansvarlighed og umodenhed. Det er ikke kun et anliggende for nationernes ledere; det er en bevidsthed for verdens borgere. De er meget friere til at se sandheden. De er meget mindre begrænsede af alle de begrænsninger, der er i magtens korridorer.

Man ændrer verden ved at ændre sit liv. Man begynder med sit eget liv. Man demonstrerer det ikke bare for andre. Man ændrer sit liv. Man lærer at leve anderledes. Og er du klog, ledes du af Kundskab, for Gud har allerede besvaret dine spørgsmål og dine behov. Det hele er indeholdt i Kundskab. Kun Kundskab vil vide, hvordan du navigerer i de vanskelige og usikre farvande forude.

Hvis du følger dit intellekt, vil du blot være bundet til fortiden – til tidligere forventninger og til tidligere fortolkninger. Du vil fare vild i en verden af konkurrerende idéer og forskellige teorier.

I mellemtiden eroderes civilisationens fundament væk. Hvis menneskene ikke kan brødføde deres folk, vil der blive kaos. Hvis menneskene ikke kan sikre deres fremtidige energibehov, selv på grundlæggende niveau, vil tingene ende i kaos. Hvis de rige og de grådige sløser deres rigdom væk, hvis ressourcer overforbruges, hvis verden forringes, står I overfor en langt mere alvorlig situation, end nogen verdenskrig, end nogen menneskelig konflikt nogensinde. Og hvad vil der ske med menneskelig frihed og kreativitet under så alvorlig en uundgåelighed?

Hvis du forbereder dig på fremtiden, vil du kunne ride forandringens bølger og også drage fordel af dem. Hvis du ikke forbereder dig på det, der kommer, vil det overmande dig og stille dig ugunstigt, for du så det ikke komme.

Dette er i dag allerede så mange menneskers klagesang: De så det ikke komme. – Hvorfor ikke? Fordi de ikke så efter; de lyttede ikke; de var ikke opmærksomme. Besat af små problemer, gik de glip af de store. Kun bekymret over detaljerne, mistede de overblikket over tingenes større retning.

Her må der ske et omslag i hjertet, ellers vil ingen reel forandring finde sted. Der vil være erklæringer om forandring, der vil være løfter om forandring, der vil være udtalelser om forandring, der vil være fejring af forandring, men reelle forandringer vil ikke finde sted.

Folk i rige nationer, der vælger at leve anderledes, fremmer reel forandring ved at demonstrere den. Folk, der tager sig af verdens fattige og deprimerede og nødlidende mennesker, fremmer reel forandring. Folk, der ud fra moralske og etiske principper forbruger mindre af verden, fremmer reel forandring. Folk, der forpligter sig til det, som menneskene i fremtiden vil få brug for, og ikke blot til menneskelig mode og fantasi, er del af en reel forandring.

Uden denne forandring vil de radikale politiske elementer styre dagen og afgøre alles skæbne. Minoritetens ekstreme synspunkter vil dominere samtalen, og alle vil være ofre for dem.

Forståelsen her er meget enkel. Hvis I forener jer, kan det lykkes jer. Hvis I er opdelte, vil I ende i fiasko. Hvis I ikke kan sameksistere, vil der ingen eksistens være.

Verdens religioner blev initieret af den Ene Gud. Der bør ingen konkurrence være mellem dem; der bør ingen konflikt være mellem dem. De er forskellige veje til det Guddommelige. De er ikke én organisations eller én række institutioners eksklusive sandhed.

Nu er dette et spørgsmål om nødvendighed, ikke blot præference. Det kan ikke være elitens idealer. Det må være grundlæggende. Det må være en del af alles uddannelse, hvis I skal have global sikkerhed.

Interventionen, der finder sted i dag, må offentliggøres, så folk kan forberede sig, så alle øjne kan iagttage himlen, for at beskytte menneskeheden.

Uden dette omslag i hjertet og denne tilgang, vil menneskene drive sig selv ud i kaos – ud i kollapsende økonomier, kollapsende nationer, kollapsende handel, kollapsende relationer mellem folk, kollapsende udsigter, kollapsende liv.

Det er dette, Gud afslører. Det er ikke et individs perspektiv. Det er ikke en tankegang. Vær ikke tåbelig og tænk sådan. – Vil du gerne vide, hvad der kommer? Gud har afsløret det. – Vil du forhindre kaos? Gud har afsløret det. – Vil du gerne vide, hvad du skal gøre? Gud har givet dig klarheden og visionen til at begynde at reevaluere dit eget liv og dine omstændigheder. – Vil du gerne vide, hvordan glæde opnås? Gennem tjeneste og bidrag, gennem fællesskab og samarbejde.

Du kan begynde at lægge resten af puslespillet sammen for dig selv, når du ser, hvordan det virkeligt ser ud, når du har en vision om, hvad der kommer, og hvad menneskeheden må gøre, for at bevare menneskelig frihed og menneskelig suverænitet i denne verden. Så kan du udfylde alle de andre huller, når du ved, hvordan billedet ser ud. Men uden dette referencepunkt forekommer brikkerne ikke at have noget forhold til hinanden, og puslespillet synes at være for komplekst, for frustrerende at lægge.

Folk projicerer det, de gerne vil have, eller det, de er bange for, men de kan endnu ikke se klart, bortset fra nogle få. Det kræver stort mod at se efter, dog har du brug for dette mod, for dit liv afhænger af det. Dine børns liv afhænger af det. Du ser uden håb, uden frygt, for klart at se, hvad der kommer og forbereder dig på det.

Regeringer vil virke inkompetente, finansielle institutioner for korrupte, for selv-tjenende. Så visionen må finde sted på det individuelle plan, i alle samfundslag, i alle samfund. Samtalen må ændres.

Det er alle menneskelige sinds og hjerters gave at imødekomme dette store behov for den globale sikkerheds skyld og for bevarelsen af menneskelig frihed og suverænitet i denne verden, og for alle menneskers velbefindende i verden, og for de planer, der må lægges for at sikre verdens fremtid og sikkerhed.

Tid er afgørende. Det er ikke blot en akademisk øvelse. Det er ikke blot noget, du tænker på nu og da. Det er ikke noget, der er forbeholdt specialister eller eliten eller den akademiske verden. For [de er] lige så blinde som enhver anden gruppe.

Hvis du ikke kan se billedet klart, vil du ikke vide, hvad der kommer, og du vil ikke forberede dig, og dit liv i dag vil ikke være informeret af det, der kommer over horisonten, og dine beslutninger vil blive truffet ud fra personlig interesse, i pågældende øjeblik, og vil ikke være virke effektive i fremtiden.

Agt og tag imod Skaberens velsignelser, Åbenbaringens styrke, forberedelsens retningslinjer.

Universets Herre forsøger at redde menneskeheden fra sin egen blindhed og sine egne tendenser.

Det kan lykkes menneskeheden, hvis den kan forberede sig, og den vil forberede sig, hvis den erkender, hvad den ser i øjnene.

Du har styrken, du har kraften, du har inspirationen, hvis du klart kan se og reagere på den vejledende styrke, som Gud har lagt i dig.

Dette er ikke tiden til at søge personlig opfyldelse. Det er ikke tiden til at forkæle sig selv med romancer. Det er ikke tiden til at fortabe dig i sine hobbyer, sine fantasier, sine fornøjelser. For det er den store nødsituations-tid. Den vil fortælle dig, hvad du skal gøre, og hvor du må hen, og hvem du må møde, og hvor dine gaver kan komme frem, og hvor dit liv kan blive meningsfuldt, og hvor du kan få den store tilfredsstillelse at bidrage til en verden i nød. Det er her glæde og tilfredsstillelse vil blive fundet.

Du er født til disse tider. Du er her for at møde disse problemer. Det er derfor, du er kommet nu. Din ægte natur og dine ægte gaver handler om dette. Se ikke alene på den store forandring, der kommer, som en massiv ulejlighed eller en stor tragedie. Den er kaldet. Og dit hjerte vil reagere, selv hvis dit sind er forvirret.

Det er denne bevidsthed, der vil vende dit liv til en vej med sandt løfte og præstation. Den vil dæmpe din grådighed, din selvfornægtelse, din fordømmelse af andre. Den vil være modgiften mod ignorance og selvbedrag. Og den vil beskytte dig mod bedrag af en hvilken som helst form, hvad enten den er menneskelig eller fra selve det Større Fællesskab.

Dette er dit kald og din tid. Du blev sendt hertil for dette. Hvis du ser det, vil din vej blive klarere, og en vej vil åbne sig for dig. Du vil stille en anden række spørgsmål og være optaget af en anden række af idéer. Og verden vil ikke være dette skræmmende sted, som du prøver at undgå, men faktisk være arenaen for din succes og præstation.