Hør den oprindelige version af Åbenbaringen på engelsk:
Download (højre-klik for at downloade)
Som åbenbaret for Guds Budbringer,
Marshall Vian Summers,
den 4. april, 2011
i Boulder, CO
Om denne optagelse
NOTE TIL LÆSERNE:
Denne oversættelse blev givet til Samfundet af en studerende af Det Nye Budskab, der meldte sig frivilligt til at oversætte den originale engelske tekst. Vi stiller denne oversættelse til rådighed for verden i denne tidlige form, for at give mennesker en mulighed for at engagere sig med en del af Det Nye Budskab på deres eget sprog.
I forbereder jer på en ny verden, en verden der allerede har ændret sig, en verden der er ændret på grund af menneskelig ignorance, menneskeligt misbrug og forsømmelse. I passerede linjen for nogen tid siden, hvor verden umærkeligt ændrede sig, en ukendt markør i menneskenes udvikling.
Nu befinder I jer i en ny verden – en verden, der ikke ligner den verden, I er vant til, en verden med et foranderligt og anderledes klima, en verden med svindende ressourcer, en verden af urene og forurenede floder og jorde, en verden, hvor et stadigt stigende antal mennesker vil drikke af en langsomt svindende brønd.
Dette er den nye verden. Den har allerede ændret sig. Men folk har ikke ændret sig. Måske har du ikke rigtig ændret dig, undtagen på overfladiske måder. Folk ved ikke, at de lever i en anden verden – en ny verden, en verden der vil være langt mere uordnet, en verden hvor naturen vil ændre vilkårene for engagement på subtile og dramatiske måder, en verden der kunne have været forudset og er blevet forudset af visse fremsynede individer, en verden, som menneskeheden er sørgeligt uforberedt på og stadigt ikke anerkender.
Bortset fra i tider med store naturkatastrofer og ulykke, anerkender folk sjældent, hvor meget det er naturen, der tillader dem at leve, hvordan verdens stabilitet og dens klima og fysiske levevilkår grundlæggende har gjort den menneskelige civilisation i stand til at vokse og ekspandere. Folk har mistet forbindelsen med den naturlige verden, og kender derfor ikke til dens større farer, og har mistet evnen til at påskønne de store fordele, den har givet den menneskelige familie, gennem dens lange periode med stor stabilitet.
I den ny verden vil I ikke have denne stabilitet. Den har ændret sig. Og demonstrationen på, at den har ændret sig, viser sig nu hist og her, i det land og i dette land og så i et andet land – som tog alting fart, som forekom meget sjældne begivenheder nu at være hyppige mange steder. Det er del af den nye verden.
Gud er her for at forberede jer på den nye verden. Vi er her for at forberede jer på den nye verden. Forberedelsen er meget vigtig, men den kræver en vældig genovervejelse af så mange ting, som I måske individuelt aldrig før har tænkt på eller nogensinde har bekymret jer om – såsom, hvor jeres mad og vand kommer fra, i hvilken grad de kan være forurenede og i hvilken grad levering af dem til jer kan blive forstyrret og sandsynligvis vil blive forstyrret i den kommende tid.
Hvis du kan reagere tydeligt på dette, vil du se, at det er livets grundlæggende elementer, der er af størst betydning. Politikens og kulturens rænkespil, samfundets tendenser, bliver langt mindre betydningsfulde i disse tings lys.
I den nye verden vil mad, vand og energi blive stadig mere fremherskende, af stadig større prioritet, for nationers og fællesskabers stabilitet.
Overgangen er vanskelig, fordi folk stadig lever i fortiden og lever på en række antagelser, som de ikke i nogen særlig grad har stillet spørgsmålstegn ved, medmindre de blev konfronteret med naturkatastrofer i stor skala.
I tider med katastrofe vågner folk kortvarigt op og falder derefter igen langsomt i søvn. “Det var frygteligt, det, der skete dér for år tilbage. Vi husker det. Men nu kan vi sove igen. Det vil ikke ske igen i hundreder af år, så vi vil sove igen” – lulles i søvn af menneskelig selvtilfredshed, menneskelig fornægtelse, menneskelig optagethed, menneskelige distraktioner, af alle samfundets kræfter, der ønsker at lulle dig hen til at være en håndtérbar forbruger, religionens regler, der specificerer, hvordan livet og Gud skal betragtes, en nations bekymringer over sit forhold til andre nationer – at gå tilbage til gamle rutiner, glemme fortiden, [og tænker] at den er ovre.
I den nye verden bliver menneskeheden nødt til at være stadigt mere årvågen, stadigt mere forsigtig, i stadig højere grad tage konsekvenserne af aktuelle handlinger i betragtning, mere tilbageholdende i sit brug af ressourcer, mere tilbageholdende med hensyn til, hvordan nationer griber ind i hinanden, mere velovervejede, mere ansvarlige, mere bekymrede om fremtidsudfaldet.
Allerede nu er en stor del af menneskeheden sulten, har ikke rent vand, har ikke stabilitet og sikkerhed i deres egne landsbyer, byer og fællesskaber. Dette vil tiltage og føre nationer til revolution, bringe flere endnu farlige individer og grupper til magten og skabe yderligere ustabilitet. Nu må selv gennemsnitsborgeren begynde at vågne op fra sine besættelser, sine afhængigheder og sine optagetheder, for at være opmærksom på de skiftende omstændigheder i livet omkring sig.
Det er denne tid, der kan være så forløsende, så afklarende, der kan gøre én så nøgtern, der kan bringe folk ind i nuet, hvor de kan søge mere simple fornøjelser, mere naturlige aktiviteter og blive mere nærværende for hinanden, mere tilgængelige for hinanden, mere forstående overfor det, de ser omkring sig.
Det er i denne [tid], at visse individer vil begynde at genvinde en større intelligens, der lever i hver enkelt person – en intelligens, som Vi kalder Kundskab – et større Sind, som er uspoleret af verden, som ikke er bange for verden, som er her på en større mission, der er din mission, kun ansvarlig overfor Gud og det mægtige Englelige Nærvær, der tjener Skaberen i denne verden og i hele universet.
Dette er en tid med stort chok og forfærdelse, men det er også en tid med stor afklaring, en tid hvor dit sande kald vil komme fra verden, for du kan ikke påkalde dig selv. Dine gaver er beregnet til på bestemte steder at blive givet til bestemte mennesker, hvilket sjældent afspejles i folks mål og forhåbninger. Efterhånden som verden bliver mere mørk, mere problematisk, mere ustabil, mere foruroligende, vil kaldet blive stærkere, mere kraftfuldt, mere engagerende for dem, der kan reagere.
I velstand tiltager menneskelig selvtilfredshed. Menneskelig eftergivenhed tiltager. Menneskelig afhængighed tiltager. Menneskelig patologi tiltager. Psykisk sygdom tiltager – mærkeligt nok. I dette kan de rige være mere ynkelige end de fattige. I dette kan de rige nationer øde deres frihed, deres naturlige arv, deres miljø, deres ressourcer, deres tid, deres energi og deres kreativitet – mistet, borte, væk for altid, brugt uklogt.
Det er tragedien ved at leve i verden uden Kundskab. Det er tragedien i ethvert menneskes liv, for alle blev sendt hertil med et højere formål, og alle fik Kundskab, for at lede dem til dette formål og forberede dem på dette formål.
Men flertallet af mennesker i verden er undertrykte – af politisk undertrykkelse; af fattigdom; af sociale og religiøse diktater; undertrykte, fordi de ingen social magt og ingen bevægelighed har; de kan ikke ændre deres omstændigheder – et stort tab for den menneskelige familie som helhed, idet et flertal af de fremragende videnskabsfolk, fremragende læger, fremragende sociale frigører, fremragende kunstnere, fremragende musikere spildes, undertrykkes, så deres gaver aldrig bliver set, spildte liv.
I den nye verden vil almindelige menneskes tragedie være så akut og så krævende, at mange mennesker, som ikke reagerer i dag, vil være nødt til at reagere. Hele nationer af mennesker vil ikke være i stand til at opretholde sig selv. End ikke de rige nationer vil have ressourcerne til at give uendelig velfærd til nationer, der er ustabile eller fattige. Dette vil være en opfordring til enkeltpersoner og nationer om at reagere og om at forberede sig.
Menneskeheden lever for øjeblikket. Den er skødesløs med hensyn til sin fremtid. Den er uklog i sine aktiviteter og sin opførsel.
Krig er ikke længere en mulighed, ser du, for den ødelægger mennesker og den infrastruktur og de ressourcer, der vil være påkrævede i fremtiden. I den nye verden vil disse ting betyde stadigt mere.
I den nye verden bliver I nødt til at kæmpe med uberegnelige naturkræfter, med et ustabilt klima og med dettes indvirkning på fødevareproduktionen, med svindende men afgørende ressourcer, og med den måde dette vil påvirke transport og dyrkning af fødevarer og rensning af vand. Jeres problemer vil være mere elementære, mere grundlæggende og mere dybtgående.
Den nye verden kan vække jer op, men den kan også ødelægge jer. Derfor må du få adgang til den dybere Intelligens i dig, Kundskabens kraft og nærvær, som Gud har givet dig, til at navigere i denne nye verden og bringe dine sande gaver frem, som endnu er skjulte i dig og i andre.
I den nye verden vil samarbejde blive stadigt vigtigere – for at redde menneskers liv, for at imødekomme stadigt hyppigere nødsituationer, for at reagere på det omskiftelige miljø og de ændrede livsbetingelser. Her må de rige give, ellers risikerer de at miste alt. Her må de fattige tjenes og må forene sig, for at skabe større stabilitet, udenfor kulturens og religionens rammer. For i krig og konflikt – den slags krig, den nye verden kunne skabe – vil alle lide, alle vil tabe.
Der vil blive ubeboelige regioner i verden. Problemer, der vil opstå, vil virke så store, at de vil se uoverstigelige ud, og derfor må menneskelig opfindsomhed nu være nødt til at blive udøvet på de mest konstruktive måder.
Det er meningsløst, at nationer bevæbner sig til det yderste, for krig er ingen mulighed, ellers vil verden forfalde, og menneskehedens fremtid vil blive ofret.
Enhver nation vil være afhængig af stabiliteten i dens omgivende nationer. Det vil være i deres interesse at støtte denne stabilitet i deres verdensregion. Ingen nation kan ofres, ellers vil titusinder af mennesker strømme ind over jeres grænser, hvilket vil skabe yderligere ustabilitet og langt større vanskeligheder for alle involverede.
Kun Gud ved, hvad der kommer over horisonten. Gud har sendt forberedelsen, advarslen, velsignelsen, kraften, oplysningen og afklaringen. Men Gud besvarer ikke ethvert spørgsmål, ethvert dilemma og ethvert problem. Det må verdens befolkning finde ud af.
Du kan ikke være passiv i disse sager. Du kan ikke fjolle rundt i lyset de Store Bølger af forandring. Du kan ikke være doven og sløv i den nye verden. Du må være stærk. Du må være beslutsom. Og du må være medfølende. Det er ikke et miljø for de svage og eftergivende. Og dog er svaghed og eftergivenhed udbredt, især i de rige nationer.
De unge aner ikke, hvad de vil være nødt til at tage sig af i fremtiden. Deres fremtid er brugt og ødslet bort. De bliver nødt til at imødese og tilpasse sig en ny verden. Man kan ikke være doven og kværulerende og gøre dette. Det er ikke nok blot at beklage sig eller revolutionere. Du må tænke over, hvordan tingene kommer til at fungere – praktisk, essentielt, grundlæggende.
Dette er en tid, hvor menneskene bliver nødt til at blive voksne, standse jeres endeløse konflikter og lægge jeres tåbelige eftergivenhed til side, for at tage jer af en foranderlig verden, for at tage jer af en ny verden, for at tage jer af en verden, som jeres forfædre sjældent overhovedet har måttet kæmpe med, for at se en ny og opadgående række af omstændigheder i øjnene, der vil udfordre intentionen, integriteten og viljen til at leve.
Det vil være et chok for så mange mennesker. Mange mennesker vil ikke være i stand til at reagere. De har ikke opbygget styrken i deres liv til at imødese en ny verden. De vil være sårbare. De vil være truede.
Hvis du skal tjene de svage, må du have stærke allierede. Du må have Åbenbaringen, ellers vil du også endnu være fordybet i din sløve forståelse af fortiden, endnu være optaget af dine klager, endnu tænke udfra den gamle verden, som ikke længere eksisterer.
Kun Gud ved, hvad der kommer over horisonten. Menneskelig spekulation forklarer sjældent virkeligheden. Det er kun de sind, der er klare og nøgterne og objektive, der reelt kan se noget af noget som helst. Selv her kan disses skøn være langt fra den virkelighed, der er på vej frem, og hvad der må gøres for at forberede sig på eventualiteter.
Du må se på dit liv og på dine omstændigheder. – Vil din beskæftigelse kunne overleve i en verden, hvor mange mennesker ikke vil have råd til luksus og vilkårligt forbrug? Er du omgivet af mennesker, der er svage eller stærke, mennesker, der kan reagere eller mennesker, der er fortabte – fortabte i deres ønsker, deres frygt, deres problemer, deres anliggender, deres klager, deres besættelser og så videre?
Du må flytte til højere terræn, mentalt og fysisk. Bo ikke i nærheden af verdens strømmende vande. Tænk på dit fællesskabs sikkerhed og stabilitet. Bo i nærheden af, hvor der produceres fødevarer, og lær, hvordan du selv kan producere dem, hvis du kan. Vær meget forsigtig med dit helbred, for du vil være nødt til at være meget stærk og kompetent i fremtiden. Tålmodigt uddan andre. Søg mennesker, der er i stand til at reagere, og spild ikke dig selv på dem, der ikke kan høre og ikke kan se.
Begynd at opbygge et stærkere liv, et mere stabilt liv. Den Nye Åbenbaring vil lære dig, hvordan du gør dette med dit livs Fire Søjler – Relationernes Søjle, Arbejdets og Forsørgerskabets Søjle, Helbredets Søjle og den Åndelige Udviklings Søjle.
Alt, hvad vi fortæller dig, underbygges af Åbenbaringen. Men du kan ikke være passiv og tro, at hver eneste lille ting vil blive givet og vist dig. Du bliver nødt til at være intelligent og bruge Kundskabens kraft og udvikle dine færdigheder, din skelneevne og din diskretion. Du kan ikke være sjusket og tåbelig nu, for alt hvad du siger og gør er vigtigt.
Da du blev sendt til verden med et større formål, har du en større række ansvar at udvikle. Du bliver nødt til at modarbejde din egen dovenskab, din svaghed, din tilbøjelighed til at stoppe og give efter, mængden af den frygt, du bærer på og dens indflydelse på dig. Det er en stor og krævende situation – perfekt for din forløsning.
Hvis menneskeheden ikke kan forene sig i tider med velstand og stabilitet, må den forene sig i tider med større prøvelser og trængsler.
Bekymr dig ikke om, hvad andre mennesker gør. Du må beskæftige dig med dine egne anliggender og relationer. Men hold øje med dine omgivelser og lær dig at lytte efter tegn på forandring. Til dette har du brug for et stille og fokuseret sind, et sind der ikke er optaget af beklagelser, frygt eller ambitioner. Åbenbaringen vil lære dig, hvordan du dyrker denne større og mere gennemtrængende bevidsthed.
Det meste af forberedelsen vil være intern. For det er det, der styrer dine beslutninger, det, der styrer dine handlinger, det, der informerer dig, det, der motiverer dig og det, der tager modet fra dig, der vil gøre den større forskel, med hensyn til, hvad du vil kunne se, vide og gøre.
Løb ikke væk i forsøget på at gemme dig et sted, for det vil ikke lykkes dig i den nye verden. Tænk ikke kun på at forsvare dig selv, for det er ikke det, du er her i verden for at gøre, og i sidste ende vil det kun gøre dig mere sårbar.
Du må afstive dit fundament, men derudover er du her for at være til større tjeneste. Kundskab vil lede dig i denne retning. Frygt vil føre dig et andet sted hen. Og frygt vil kun bringe dig i større fare i fremtiden, hvis du alene fortsætter med at reagere på den.
Budbringeren er i verden. Åbenbaringen er her. Den medbringer sine egne råd og ledsagetekster. Den er her ikke for at give dig store befalinger, men for at fortælle dig, hvordan du skal reagere, for at kunne tage fat på de problemer og spørgsmål, der helt sikkert vil opstå, og for at give dig Trin til Kundskab, der vil give dig den vigtige forankring og forbindelse til din styrkes, din visdoms og din krafts kilde og center.
Den nye verden vil være så krævende og så foruroligende. Den vil virke overvældende på de svage, og de vil føle sig hjælpeløse og håbløse i lyset af den.
Men sådan kan du ikke reagere, for de skiftende omstændigheder og det stigende tidevand og de Store Bølger af forandring er her for at fortælle dig, at du må blive stærkere, klogere og være mere lydhør overfor dine omgivelser og for Kundskabens kraft og nærvær i dig. Dette vil gøre mere for at give dig stabilitet og sikkerhed end noget, du forsøger at bygge i det ydre. Du kan ikke lagre mad resten af dit liv. Hvis du hamstrer ting, kan folk komme og stjæle det fra dig, endda med magtens brug.
Det Nye Budskab kalder dig til at reagere og gøre dig klar. Det er ikke nok kun at leve i nuet. Det er fint for fugle og bæster og livets simple skabninger, men de har ikke byrden af at kende deres fremtidige afgåen eller at bekymre sig om deres fremtid specielt.
For mennesker er det at leve i øjeblikket alene en demonstration på dyb ignorance og tilsidesættelse af ens større intelligens og ansvar. I øjeblikket kan du se, høre og vide – men du forbereder dig altid på fremtiden. Du har altid et vågent øje med hensyn til verdens vinde.
Hvis du opgiver alle ejendele og bliver asket, har du færre bekymringer, men din rolle er stadig at tjene den omskiftelige verden her. At være asket er ikke det, der bedes om eller er nødvendigt for de fleste mennesker.
Beslutningerne ligger foran dig i dag. Den dybe evaluering ligger foran dig i dag – om hvem du er sammen med, og hvad du foretager dig, hvad der må vedligeholdes og hvad der må lægges til side, hvad der må ændres og hvad der må bevares, hvem du skal være sammen med, hvem du ikke skal være sammen med, hvad du skal sige, hvad du ikke skal sige, hvad du skal gøre, hvad du ikke skal gøre. Dette er dit udviklingstrin.
Du kan ikke bevæge dig ind i fremtiden og forsøge at beslutte dig. Du er ikke klar til fremtiden. Derfor er det afgørende at blive klar. Det vil gøre hele forskellen i udfaldet for dig og for andre, for de mennesker, du elsker, og for de mennesker, du ultimativt må tjene.
Du kan ikke ændre den nye verden. Du kan ikke forhindre den i at være det, den er. Du kan afbøde de fejl, som menneskeheden bliver ved med at begå, med hensyn til sin forurening af verden, og dette må naturligvis gøres. Men du kan ikke ønske den nye verden væk, og at benægte dette, er blot en tåbeligheds- og selvfornægtelseshandling.
Derfor må du reagere. Se og lyt. Kom ikke til forhastede konklusioner. Se din egen frygt i øjnene, men buk ikke under for den. Se din egen følelse af usikkerhed i øjnene, men buk ikke under for den. Se det faktum i øjnene, at du har meget få svar på noget som helst, men buk heller ikke under for det.
Nu er du elev af Kundskab. Du er her for at gøre dig klar. Du reagerer på den Nye Åbenbaring, som vil forberede dig og lære dig, hvordan du følger det, der er klogt i dig selv og i andre mennesker.
Du er velsignet ved at tage imod dette, men velsignelsen forlanger en masse arbejde, tålmodighed og beslutsomhed – egenskaber, som du kun kan udvikle, ved at opbygge dem og anvende dem i dit livs reelle situationer. Kraften og nærværet vil være med dig, mens du gør dette.
Det handler om at være ærlig overfor dig selv, at være tro mod dine dybere tilbøjeligheder – ikke bare tro mod dine tanker eller følelser i øjeblikket, men tro mod en større følelse og bevidsthed i dig selv, som venter på at blive opdaget og komme til udtryk i dit liv.
Hør Vores ord. Med sig bærer de den store Visdom. Lyt. Fornægt dem ikke. Vær opmærksom. Tænk på dem i forbindelse med situationer i dit eget liv. Overvej dem. Lev med dem. Det er bedre at leve med store spørgsmål, end at bygge sit liv på tåbelige svar.
Gud har talt igen – for at vække verden op, for at forberede verden, for at styrke den menneskelige familie, for at bringe dens største aktiver frem, så den kan bruge sin religioners visdom, sin kulturers visdom og de mange succeser, som menneskeheden har haft under opbygningen af en verdenscivilisation.
Alt vil blive udfordret nu. Tro ikke, at det gode vil sejre. Brug ikke dette som en undskyldning for at vige fra dit ansvar. Bed ikke Gud om at redde verden, for Gud har sendt dig og andre til verden for at redde verden. Hvis du er ærlig og ydmyg i dig selv ved du ikke, hvordan du gør dette. Det er et spørgsmål for Kundskab at guide dig, trin for trin.
For at kunne dette, vil du være nødt til at leve uden svar. Du vil være nødt til at opgive dine svage antagelser og komme tæt på livet, tæt på øjeblikket, hvor du kan skelne, hvad der kommer over horisonten.