Det Nye Budskab Fra Gud

Mens alt i disse dage forekommer at være normalt, kommer Store Bølger af forandring til verden, forandring på en skala aldrig før set, forandring, der vil påvirke hvert eneste menneske i verden. Større end verdenskrigene, vil den være. Større end fortidens store pandemier, vil den være. Store Bølger af forandring. Menneskene har plyndret verden og har ødelagt deres naturlige arv i så høj grad, at verden nu vil forandre sig og blive et vanskeligere sted at være for den menneskelige familie.

Det har taget meget lang tid at skabe de tilstande, der fremkalder de Store Bølger af forandring. Og alle har deltaget i nogen grad, så der vil intet enkeltmenneske eller organisation eller nation være, der alene kan gives skylden. De rige nationer har taget mere, men alle har taget fra verden – selv de fattigste mennesker, der har taget så lidt og som har så lidt. Alle er ansvarlige.

Nu er det en situation, I må overveje med henblik på fremtiden, og forberede jer på på dette tidspunkt. For der vil være stor menneskelig migration, idet verdens ufrugtbare regioner mister deres evne til at producere afgrøder, idet vandressourcer bliver knappe, og idet konflikter mellem nationer og grupper indenfor nationer opstår over, hvem der vil have adgang til de resterende ressourcer. Hvor maskerede disse konflikter end kan være under dække af religion og politik, vil de primært være en kamp om ressourcer.

Verden lyder som den plejer – en storbys vibrationer og støj. Det er kun tegn på, at en stor forandring vil komme, som folk ikke ser, fordi de ikke reagerer på Kundskab, den dybere intelligens, som Skaberen af alt liv har lagt i hvert enkelt menneske, til at lede vedkommende, beskytte vedkommende og føre vedkommende til sine større præstationer i livet.

Millioner af mennesker vil være nødt til at flygte fra verdens ufrugtbare regioner. Kystnære regioner vil blive oversvømmede og påvirkede af umådeligt stærke storme og voldsomt vejr. Folk vil være nødt til at flytte af økonomiske grunde, idet lokale økonomier svigter, og i nogle tilfælde, idet nationale økonomier svigter.

Hvor vil de alle tage hen, disse mennesker, som ikke så og ikke erkendte? Hvem vil acceptere dem i deres nationer? Hvem vil acceptere at blive oversvømmet af tusinde og millioner af mennesker, der nu må forlade deres hjemlande eller genplaceres i deres egen nation?

Den sociale forstyrrelse vil være enorm. Den politiske spænding vil være enorm. Kaldet på medfølelse og ophøret af klagen vil være enorm. Dette vil være en humanitær tragedie og en humanitær nød på en skala, der aldrig før er set.

Verden har ikke råd til at gå ned i kaos, for så vil menneskene ikke have nogen fremtid. Det, det virkeligt drejer sig om her er, at redde den menneskelige civilisation. Menneskelig civilisation, der forekommer at være så dominerende, så magtfuld og veletableret i dag, vil i morgen og i de kommende dage forekomme stadigt mere skrøbelig og sårbar.

Nu er det virkeligt et kapløb om at redde den menneskelige civilisation fra sammenbrud og ruin. Det er noget enhver kan se, når én gang man er blevet advaret om de Store Bølger af forandring, når én gang man er begyndt at lytte efter verdens lyde og se de tegn, verden producerer. Folk føler allerede i dag, at noget ikke er normalt, at der er noget, der ikke er rigtigt. Folks syn på fremtiden er forbundet med stor ængstelse.

De Store Bølger begynder allerede at påvirke verdens befolkninger, mindsker nationers økonomier og tvinger folk ud i stadig mere belastende og konkurrenceprægede situationer. Selv i dag er der stor kamp om, hvem der vil få adgang til fødevarer, vand og energiressourcer i mange, mange dele af verden.

Men, hvem iagttager tegnene, tegnene på at Store Bølger af forandring nu er på vej? Hvem er opmærksom? Til de meget få mennesker, der er, der har modet og styrken til at erkende, at dette er et kald – et kald på tjeneste og bidrag; et kald på, at de genovervejer deres liv, deres situation, deres aktiviteter og deres forpligtelser?

Menneskelig migration vil være et af de store problemer, som de Store Bølger af forandring vil skabe. – Hvor vil disse mennesker tage hen, og hvordan vil de blive opretholdt i mylderet i de fattige nationers storbyer? Vil de overlades til døden, for at dukke op i krig og hungersnød? Dette er noget nogle mennesker i verden i dag er begyndt at overveje, for tegnene er så åbenlyse.

Det er ikke menneskehedens ende, men det er et skift til en anden slags verden – en ny verden, en verden af svindende ressourcer, en verden af færre aktiver, en verden, der vil kræve enormt samarbejde mellem nationer, hvis menneskelig civilisation skal overleve.

De befolkninger, der vil være nødt til at flygte fra de ramte områder, vil være nødt til at blive absorberede af nationer rundt omkring i verden. De kan ikke bare flytte ind hos naboen, for nabo-nationen står sandsynligvis overfor den samme krise. Det vil være en stor diaspora, en spredning af folkeslag fra deres hjemlande, fjernt fra deres traditionelle levevis, til en helt anden række omstændigheder. Dette vil skabe større belastning og større vanskeligheder.

Det primære spørgsmål her, ser du, er bogstaveligt talt, hvordan I vil brødføde verdens befolkning, når verden mister 30 procent af sit landbrug, hvilket er det, I reelt står overfor? Voldsomt vejr, klimaforandringer og påvirkningen af verdens geologiske og biologiske systemer, vil skabe så megen ubalance, at selv hvis man kunne finde et hjem til alle disse fordrevne mennesker, er spørgsmålet stadigt, hvordan ville man brødføde dem? Og hvordan vil indbyggerne i de nationer, der tager imod disse folk, reagere?

Dette er spørgsmål, der endnu står tilbage at besvare, spørgsmål, som du nu burde overveje – du, der står på tærskelen til store forandringer, du, der måske har den luksus at kunne overveje disse ting og planlægge din fremtid og omarrangere dine prioriteter.

Storbyerne vil blive så fyldt med mennesker, at det vil være meget vanskeligt at sørge for mad og vand til dem, selv i veletablerede lande, selv i lande, der har større velstand. Hvordan vil I brødføde en million mennesker, der lægges til en storby med en million allerede? Den myldrende storby, du kan høre lydene. Hvor meget kan en storby tage? Hvor ligger dens grænser for, hvad den kan yde? Hvad kan dens folk tolerere?

Situationen vil være så alvorlig, at selv familier i velstående nationer, vil være nødt til at overveje at tage en familie fra en fattig nation ind i deres hjem. Hvor mange mennesker vil være villige til at gøre dette? Hvor galt skal det gå før det, folk foretrækker, og deres forudindtagede holdninger og personlige behov, fortrænges af alvorlig nød?

Der vil ikke være tilstrækkeligt overskud af mad til blot at sende det til ramte nationer. Der vil ikke være nok. Hvis menneskene mister en procentdel af deres fødevareproduktion, er det ligegyldigt, hvor mange penge der bruges.

Verden udpines. Vil I udpine den mere og mere og mere? Den store uvished i situationen er – hvordan vil menneskene reagere? Hvad er menneskelig reaktionsevne? Selv nationers ledere er blinde. Selv lederne af religiøse institutioner er blinde. De ser kun verden, som de er vant til at se den. De ser den kun ifølge det, de kan forvente og tror er sandt fra fortiden. Men disse ting vil ikke længere være gældende.

Over hele verden vil der være stor menneskelig migration. Noget af den vil være normal, men meget af den vil være nødt til at blive organiseret og aftalt mellem nationer. Hvis nationer lukker deres dør for det fordrevne folk, vil det være en tragedie aldrig før set. Denne tragedie vil så, gennem krig og konflikter, plyndre verden.

Ser du, alt dette er uundgåeligt givet menneskenes holdninger, deres brug af verden og menneskenes relationer nationer imellem. Naturligvis ville I nå et mætningspunkt. Naturligvis ville I påvirke verden i sådan grad, at verden ville reagere på en måde, der ikke er til jeres fordel. Naturligvis ville I nå et krisepunkt.

Der er visionære enkeltmennesker, der har set dette komme. Men menneskene er døve, blinde og dumme og fortsætter bevidst deres forfølgelser af rigdom og magt – nemt korrumperede, nemt misledte, desperate blandt deres fattigere befolkninger, ude af stand til at styre deres befolkningstal, ude af stand til at styre deres ressourceforbrug, ude af stand til at holde deres konflikter tilbage og deres historiske forudindtagethed. Som egenrådige børn, går de hovedkulds ind i fremtiden – hensynsløse, uden at tænke fremad, uden at se fremad, og tager sig kun af dagens behov.

I dette øjeblik, kan man stå midt i en storby med to millioner mennesker, og om 20 år, vil den være mennesketom. Hvad vil finde sted? Hvordan vil verden reagere?

Hvis du kan se uden forudindtagethed og frygt, vil det være åbenlyst for dig. Man behøver ikke at være et geni for at se det. Man skal blot være klog og objektiv. Men, hvordan folk vil reagere, er et spørgsmål, der ikke kan forudsiges. For, man kan vælge, hvordan man vil reagere. Der er valg på dette plan.

I kan ikke standse de Store Bølger af forandring. I kan mildne dem og deres påvirkninger, og I kan forberede jer på dem, men I kan ikke længere standse dem.

Hvis ikke folk kan forandre sig baseret på deres samvittighed og deres vision om verden, vil de være nødt til at forandre sig i de krævende situationers og krisers lys. Selvfølgelig er det en dårlig måde at lære på. Selvfølgelig er det tåbens uddannelse. Men uddannelsen må finde sted, fordi menneskeheden må tilpasse sig en verden i forandring, en verden i tilbagegang.

Hvad kan verdens fattigere folkeslag gøre for at forberede sig? De har ingen social magt, ingen social bevægelighed. De kan ikke blot pakke sammen og flytte til en velstående nation. De sidder fast. De holdes på plads. Så ansvaret ligger hos de velstående folkeslag og de rige nationer at lede vejen. Men selv i de rige nationer, er der kun få, der kan se. Overalt er folk, rige som fattige, uvillige til at genoverveje deres liv og ændre deres holdninger og tilgange. Det er et problem i menneskelig udvikling.

Verden vil blive varmere. Landområder vil åbne sig, men I vil ikke kunne dyrke mange afgrøder på dem. Og voldsomt vejr vil være et problem overalt – hvilket vil opbruge nationers ressourcer og skabe katastrofer, den ene efter den anden.

Mennesker vil i fremtiden være nødt til at bevæge sig til en anden form for ligevægt med livet, en anden form for stabilitet i verden. Det store spørgsmål foran jer er, hvad vil der ske mellem nu og denne fremtid? Hvis folk er blinde og ikke ser de Store Bølger af forandring komme over horisonten; hvis folk er uvillige til at genoverveje deres liv, deres forpligtelser og deres omstændigheder; hvis folk er uvillige til at se gennem fingre med deres kulturelle og nationale forudindtagethed og klager, styrer menneskene imod en stor kalamitet, eller række af kalamiteter, for at være mere præcis.

Dette ser Kundskabens mand og kvinde selvfølgeligt. De fornægter det ikke. De projicerer ikke blot et foretrukkent udfald. De ser, hvad der finder sted, og de modificerer jævnligt deres konklusioner, som situationen ændrer sig, idet de Store Bølger nærmer sig. Du kan være sikker på, at de Store Bølger kommer, men du ved ikke, hvordan de vil påvirke verden, eller hvornår de angriber. Og den store uvished er, hvordan menneskene vil reagere.

Så, Kundskabens mand og kvinder iagttager – iagttager, uden at komme til faste konklusioner, iagttager, uden at fordømme verden, iagttager, uden at miste håb, iagttager, uden at blive udkørte eller kyniske, iagttager, uden at give ledere eller enkeltmennesker eller nationer skylden, iagttager verdens skiftende landskaber, ser efter tegn, som verden giver, for at indikere, hvordan og hvornår de Store Bølger vil angribe.

Kundskabens mand og kvinde er flyttet til højere terræn, både med hensyn til deres ydre livs forhold og i deres indre, og baserer deres liv på Kundskab, den dybere intelligens – en intelligens, der ikke er bange for verden, der ikke er bange for forandring, og som kan se alt i øjnene, fordi den er en intelligens givet af Gud. Den er vis. Den er medfølende. Den er objektiv.

Her insisterer Kundskabens mand og kvinde ikke på løsninger, men iagttager i stedet for, og tilskynder til konstruktiv opførsel, konstruktiv bevidsthed og konstruktive handlinger. Men de sætter ikke alene deres lid til håb, for håb er for svagt, knuses for nemt, svinder og brister for nemt.

Deres styrke er Kundskabens styrke – en styrke, der ikke svinder i lyset af vanskeligheder eller uvished, en styrke, der ikke undermineres af tragedier eller kriser. De vil se klart og reagere passende på de skiftende situationer, som de øjeblikkeligt ser rundt omkring sig og i verden som helhed. For de er ikke bange for at se ordentligt efter og se, for Kundskab er deres styrke.

Generelt vil alle andre være i fornægtelse. Så, de få mennesker, der ser situationens alvor, vil basere alt deres håb på, at der bliver genereret og anvendt bestemte løsninger. At dette sker vil være kilden til deres håb, men det er et svagt grundlag. For hele deres visheds fundament er baseret på, at visse ting finder sted, og at visse ændringer foretages. Men disse ting vil måske ikke finde sted. Denne ændring vil måske ikke foretages. Hvor vil de så være, hvis ikke i en tilstand af fortvivlelse? For deres grundlag er baseret på forhold, ikke på Kundskabens styrke.

De vil tro på visse ledere, som de tror vil redde situationen. Men der er ingen ledere i verden, der kan standse de Store Bølger af forandring. De vil tro på menneskets godhed, men menneskene vil handle meget dårligt, specielt i begyndelsen af de Store Bølger. De vil tro på en ideologi eller på et økonomisk system eller på teknologi eller på fremgang i videnskaben, men når disse viser sig at være mangelfulde og utilstrækkelige, vil deres håb briste.

Ser du hvor svagt dette er, hvordan det enten er baseret på idéer eller abstraktioner eller på, at visse ting finder sted, som højst usandsynligt vil finde sted? Éns optimisme kan ikke være baseret på et foretrukkent udfald.

Verden forandrer sig. Du må forandre dig med den. Du må bevæge dig med den. Du må iagttage den. Ligesom skibskaptajnen på havet, må du iagttage vejret og bølgerne. Du må se på barometeret. Du må justere dine fejl i overensstemmelse hermed. Du kan ikke blot sidde tilbagelænet og tro, at alt vil fungere fint, for det er blot et håb, der maskerer frygt og uvished, og frygt og uvished vil sænke skibet.

Derfor må du have et grundlag i Kundskab. Gud har givet dig Kundskab for at være din pilot, for at være din vejleder og for at være dit kompas. Uden den har du kun drømme, håb, ønsker og fantasier at basere dit positive syn på, og ingen af dem vil overleve de Store Bølger af forandring. Du vil blive skuffet, ser du, idet du intet grundlag havde.

Teknologi vil være vigtig, men den vil ikke redde menneskeheden. Et politisk system kan foretrækkes fremfor et andet, men det vil ikke redde menneskeheden. Det vil heller ikke blive delt tilstrækkeligt over det hele, for at producere det samarbejde og den assistance, der vil være påkrævet.

Du må se fremad, med klare øjne og være villig til at se, hvad end der kommer over horisonten – uden at fordømme det, uden at fornægte det, uden at drage øjeblikkelige konklusioner. Ligesom skibskaptajnen på havet, iagttager du og reagerer på skiftende omstændigheder.

Du må have denne vished og Kundskabens styrke for at gøre dette, ellers vil du ikke kunne gøre det. Du vil gå i fornægtelse. Du vil prøve at gemme dig. Du vil prøve at leve under en klippe. Du vil sætte hele din lid til en tanke eller en ideologi. Du vil afvise de Store Bølger, for blot at være en negativ tilgang til livet. Du vil være blind og tåbelig, under dække af at være klog og intelligent.

Menneskets dumhed er mest tragisk, når den er skjult bag et skin af rationalitet og intelligens. Naturligvis vil du se dette overalt omkring dig. Du vil se fornægtelsen. Du vil se projektionen af skyld. Du vil se ønsketænkningen. Du vil se den blinde tro på videnskab og teknologi, på god regeringsførelse eller på en bestemt leder.

Folk tror på disse ting, fordi de intet grundlag har. De har reelt ingen indre styrke. De kan udholde modgang i verden, men de har ikke sindets klarhed til at se det, der er på vej, det, der kommer i deres retning og det, der vil forandre deres liv. Så de går glip af livets store muligheder. De går glip af livets tegn. De går glip af livets advarsler, fordi de ikke kan se efter og se med klarhed. Det er et grundlæggende problem for hvert enkelt menneske.

Folk kværulerer hver dag. Nogle kværulerer konstant. Men at kværulere er ikke at se. At kværulere er ikke at følge sit livs skiftende vilkår. At kværulere er ligesom at være et lille barn, der bare græder og græder, eller et lille barn, der hviner, fordi det ikke får det, det vil have.

Derfor må du indstille din kværuleren og begynde at se og udvikle styrken til at se og iagttage, rydde dit sind for domme og fordømmelser. Tag Trin til Kundskab, for at opbygge din forbindelse til den dybere intelligens, som Gud har lagt i dig, for kun denne intelligens vil redde dig, ser du.

Menneskelig fornuft uden Kundskab er blot konventionel tænkning, blind og tåbelig og ude af stand til at tilpasse sig omskiftelige forhold. Hvis verden ikke forandrede sig, kunne I leve på en række antagelser. Men I står overfor den største forandring, I som menneskehed nogensinde har set i øjnene, så, derfor vil disse antagelser nu være reelle risici for dig og for alle andre omkring dig.

Denne advarsel er en kærlighedsgave fra Skaberen af alt liv. Den er del af et Nyt Budskab for menneskeheden, til at forberede menneskeheden på de Store Bølger af forandring, til at forberede menneskeheden på sit møde med intelligent liv i universet, til at bringe Kundskab og Visdom, der er udviklet andet steds i universet, til verden, for at tydeliggøre menneskenes forhold til Det Guddommelige og det menneskelige ansvars sande natur.

Fremtiden og udfaldet ligger i alle menneskers hænder, for hvad der end sker, vil det være et resultat af enkeltmenneskers trufne beslutninger. Spørgsmålet er: Hvad vil informere disse beslutninger? Vil det være Kundskabens styrke, eller vil det være alt andet, der forklæder sig som styrke?

Tænk ikke, at du ingen magt har i dette, for din fremtid vil være baseret på de beslutninger, du træffer i dag og de handlinger, du foretager i dag. [Disse beslutninger] vil være afhængige af de mennesker, du associerer dig med og disses indflydelse på dig.

Derfor giver Guds Nye Budskab dig stort ansvar, og det fortæller dig, at du ikke kan flygte fra dette ansvar. Rig som fattig, uanset dine omstændigheder, lever Kundskabens magt og tilstedeværelse i dig og venter på at blive opdaget. Du har nu behov for denne mere end nogensinde – mere end rigdom, mere end sikkerhed, mere end komfort, mere end fornøjelser, mere end ægteskab, mere end familie, mere end noget andet.

Uden Kundskab vil du være blind. Du vil følge panikken og de besættelser, folk omkring dig har. Du vil træde ind i fremtiden, uden at vide, hvad du møder. De Store Bølger vil overmande dig. Du så dem ikke komme.

Nu lyder det store kald på menneskelig bevidsthed og menneskeligt ansvar. Du har tid, men ikke lang [tid]. Du har tid til at genoverveje dit liv, men ikke lang tid. Du har tid til at bygge et fundament i Kundskab, men ikke lang tid. Du har tid til at samle din styrke og dine ressourcer. Du har tid til fra vagttårnet at begynde at se på, hvad der kommer i din retning, hvad der kommer over horisonten – både i din lokale region og i verden som helhed.

Her må du, i stedet for at have intellektuelle diskussioner og teoretiske samtaler, forberede dit liv og forberede dine primære relationer. Din fantastiske ideologi vil intet betyde i lyset af de Store Bølger af forandring. En lærd kan drukne, såvel som en tåbe.

Dette er et stærkt budskab for at vække dig op, for at snappe dig ud af din foretrukne og konditionerede tankegang, dine holdninger og antagelser, dine overbevisninger og alt det, du undgår, som du nu må se.

Guds vilje er for menneskeheden at overleve og gøre fremskridt i lyset af de Store Bølger af forandring, men hvad Guds vilje er, og hvad mennesker vil gøre, er ikke det samme, ser du. Derfor må Gud nu sende et Nyt Budskab til verden, til at forberede menneskeheden på en fremtid, der ikke vil ligne fortiden, og forberede dig på ikke blot at overleve de Store Bølger af forandring, men at være en bidragyder under dem, for det er grunden til, at du er kommet til verden.

På et dybere plan ved du dette. Det er tydeligt. Det har altid været tydeligt. På et dybere plan vidste du, at du ville komme til verden på et tidspunkt, hvor der fandt store forandringer og omvæltninger sted. Der er ingen uvished her. Der er ingen kontrovers her.

Nu er det dit formål og din mission at blive bidragyder i lyset af de Store Bølger af forandring. Men denne bevidsthed og denne vished findes på et dybere plan i dit sind, under dit sinds overflade, den overlade du lever, tænker og udlever dine dage på.

Derfor kalder Vi på dit ansvar, din ansvarlighed og din ærlighed – at være virkelig sandfærdig overfor dig selv, at ære det, du dybest set ved, at opdage det, og hvad det betyder, og hvordan det vil lede dit liv fra denne dag og fremover. Til dette har du Vores velsignelser. Til dette har du hele Skabelsens Styrke.