Slagmarken

Hør den oprindelige version af Åbenbaringen på engelsk:

Download (højre-klik for at downloade)

Som åbenbaret for Guds Budbringer,
Marshall Vian Summers,
den 18. juni, 2013
i Boulder, Colorado

Om denne optagelse


Dét, du hører i denne lydoptagelse er Den Englelige Forsamlings stemme, der taler gennem Budbringeren, Marshall Vian Summers
 
Her er den oprindelige kommunikation fra Gud, der eksisterer hinsides ord, oversat til menneskeligt sprog og forståelse af Den Englelige Forsamling, der fører tilsyn med verden. Forsamlingen leverer derefter Guds Budskab gennem Budbringeren.
 
I dette bemærkelsesværdige forløb, taler Åbenbaringens Stemme på ny. Ordet og Lyden er i verden. For første gang i historien, er den oprindelige talte åbenbaring tilgængelig for dig og for verden at opleve.
 
Må du være modtageren af denne Åbenbaringens gave og må du være åben for at tage imod dens unikke Budskab for dig og for dit liv.



NOTE TIL LÆSERNE:
Denne oversættelse blev givet til Samfundet af en studerende af Det Nye Budskab, der meldte sig frivilligt til at oversætte den originale engelske tekst. Vi stiller denne oversættelse til rådighed for verden i denne tidlige form, for at give mennesker en mulighed for at engagere sig med en del af Det Nye Budskab på deres eget sprog.

Du må tale imod krig. Den er aldrig berettiget. Den er forværrede fejl. Den er forværret fiasko.

Incitamentet til at gå i krig om ressourcer, om territorial kontrol og for at overvinde en formodet fjende, vil være så stor i fremtiden, idet verdens ressourcer vil svinde og økonomiske vanskeligheder vil opstå her, der og alle vegne. Det vil være en stor prøvelse for menneskene.

Det er en udfordring, fordi menneskeheden må være forenet overfor universet, et Større Fællesskab af intelligent liv. Den må være forenet for at udnytte verdens ressourcer tilstrækkeligt og med succes, for at undgå vedvarende konkurrence, konflikter og krig. Det vil være en stor prøvelse for menneskene.

Folk vil føle sig truede. De vil tage parti. De vil tro på andre, der tager parti. Når folk er styret af frygt, tager de parti. Når folk er styret af vrede eller forbitrelse, tager de blindt og tåbeligt parti. De vil blive fortalt, hvem fjenden er, og de vil tro, hvad de bliver fortalt. Det vil være en stor prøvelse for menneskene. En prøvelse er en test, såvel som et bevisgrundlag for, hvad der er sandt, hvad der er retfærdigt og hvad der er ærligt.

Enten vil der være samarbejde, eller også vil der være konflikter og krig. Her bliver valgene meget mere enkle og direkte. I kan ikke have begge dele. I kan ikke overvinde en anden og etablere fred på samme tid. I kan ikke undertrykke et andet folk eller endda folk i jeres egen nation og tro, at I opretholder retfærdighed, orden og fred, for I fornægter og modsætter jer blot det, der må frem. Og det, der må frem, er ikke blot hævn eller fjendtlighed eller en opgørelse af scoringerne.

I må ledes af en større styrke i folk, den styrke, som Gud har lagt der, i alle verdens folk, i alle verdens religioner. Selv for dem, der ingen religion har, er den der.

Denne kraft vil se bag splittelse. Den vil se bag kompleksitet. Den vil se bag opgørelsen af scoringer, for at etablere en samarbejdende virkelighed, baseret på nødvendighed og ikke blot på høje idealer, baseret på menneskers grundlæggende behov, og på hvad der kan sikre, at disse behov imødekommes tilstrækkeligt.

Guds Nye Åbenbaring taler om denne større styrke i individet, lægger stor vægt på den, for den er det vigtigste. Uden den vil du være styret af frygt, begær og andres overtalelser. Du vil tage din gruppes parti, din stammes, din kulturs og måske endda din nations, eller kræfters og fraktioners i din nation. Du vil være blændet af deres ideologi, og du vil tro på noget, fordi du bliver så bange, at du gerne vil tro på noget, du kan holde dig til. Du vil ikke have lyst til at være alene, så du vil omgås folk, der virker stærke og beslutsomme.

Således bliver hele nationer ført i krig. Således bliver folk, der ikke engang forstår, hvad konflikterne egentlig handler om og ikke rigtigt ved, hvad de foretager sig og hvad de støtter, kastet ud mellem modsatrettede kræfter.

Radikale kræfter, radikale stemmer, vil vinde verdens opmærksomhed, som det har været tilfældet, fordi det er det, folk gerne vil høre. De ønsker ikke mådehold. De ønsker ikke tilbageholdenhed. De ønsker ikke diplomati. De ønsker at tage det, de tror, er deres, eller forhindre en anden i at tage det eller få det, der er tilbage, når verden svinder og forfalder. Det er en meget desperat situation, i en verden, hvor menneskeheden er så opdelt og så splittet.

Dette må I overvinde, forstår du, men du må begynde med dig selv, for du er opdelt og splittet i dit indre. Du er givet til radikale overtalelser. Du har en tendens til at undgå det, du ikke kan se, eller forsøge at sætte enkle løsninger på situationer, der virkeligt er vanskeligere at begribe og forstå.

Se på dine egne tendenser. Se, hvor dine tanker går, når du ser alvorlig uvished og udsigten til krig og konflikter i øjnene. Se, hvordan du automatisk tager parti eller antager overbevisninger, uden overhovedet at tænke eller tage dig tid til at forstå en situation dybere og mere grundigt, hvilket ville give dig en pause og forhindre dig i at komme til for tidlige konklusioner.

Gud har givet dig denne fremragende styrke til at se, til at vide og til at handle med vished. Men for at følge den, må du træde væk fra alle sindets andre forførelser, instrukser og tendenser. Hvis folk ikke vil gøre det, vil de falde i rangordener. De vil være partisanere i en splintrende og opløsende situation.

Kamplinjerne trækkes op. Nationer strides om kontrolpositioner. Mange, der leder disse nationer, forstår den store forandring, der kommer til verden. De ønsker at have en så stærk position som mulig, så vidt muligt kontrollere adgangen til ressourcer, så vidt muligt sikre deres sikkerhed.

Så de vil strides om kontrol og konkurrere med andre om kontrol. Men ingen af dem forstår den større trussel i verden, truslen om Intervention fra hinsides verden, der vil søge at bruge menneskelige konflikter, menneskelig ignorance og menneskelig ambition, med sine egne formål for øje.

Den forståelse, som menneskeheden må have, bliver ikke nok optaget, så Gud har givet et Nyt Budskab til verden – et advarselsbudskab, et styrkebudskab, et nådesbudskab, et budskab om stort håb. Men dette store håb kan kun opfyldes, hvis tilstrækkeligt mange mennesker kan tage imod Åbenbaringen.

Mange dele af verden står overfor mad- og vandrestriktioner, fordi naturen er skændet og verdens naturlige balance er kommet i uorden. Nu vil hele verden stå overfor voldsomt vejr, som vil ødelægge meget af verdens fødevareproduktion, og dermed også nationernes stabilitet, især i verdens fattigere nationer. Mens de stærkere nationer kappes om position, kappes med hinanden og bruger fattigere nationer som deres slagmark, vil de fattigere nationer i verden lide og forfalde.

Hvor meget krig vil blive ført, og hvor mange liv vil blive tilintetgjort og mistet? Hvor meget jord vil blive ødelagt? Hvor mange byer vil blive ødelagte? Hvor meget tragedie skal der til, før tilstrækkeligt mange mennesker kommer til fornuft og indser, at deres problem ikke er med hinanden? Deres problem er med verden – deres stabilitet i selve verden, deres stabilitet i et Større Fællesskab af liv, hvor menneskeheden altid har levet, og som den nu må lære at kappes med.

Hvem vil lede menneskene? Hvad kan Gud tilbyde menneskene i en så alvorlig og kritisk situation: spild til verden af ting, der ikke må gå til spilde, af jord og infrastruktur, af mennesker og talenter og evner?

Intet kan spildes i denne nye verden, denne verden, der kræver mere, denne verden, der vil kræve menneskelig forening og samarbejde på et niveau, der aldrig før er set, ikke på grund af alles ideologiske enighed, men på grund af ren og skær nødvendighed, og på grund af, at menneskeheden står overfor modgang og Intervention fra universet omkring sig, der arbejder i smug i verden, bruger bedragets kræfter og overtalelseskræfter, kaster nation imod nation og folk imod folk, afskrækker hele befolkninger, så de vil miste troen på deres ledere og søge at blive ledet og styret af kræfter, de ikke forstår.

Dette er slagmarken. Enten ødelægger I det, I har efterladt, og i fremtiden kaster menneskeheden ud i en meget mere alvorlig og forfærdelig række af omstændigheder, eller også begynder folk at komme til fornuft, for at erkende, at alt er på spil. Ingen nation vil sejre, hvis verden går for meget tilbage, hvis for meget går tabt. Ingens velstand vil være sikker i en situation som den.

Så hvad vil sejre – visdom, værdighed og sund fornuft eller vrede, bitterhed og hævn? Dette er den store slagmark. Ikke om territorium, men om hvad der vil sejre i folks sind og hjerter. Hvor mange skal dø og lide og blive grusomt forkrøblede, før menneskeheden kan se, hvad den skal vælge, og forpligte sig til at tage denne løsningens vej?

Verdens religioner er splittede og strides endda i egne rækker. Alt for ofte er de blevet partisaner i de store kampe, om magt og dominans ført op gennem tiden og i historien. Hvad er det ledende lys dér?

Ikke alle vil blive kristne. Ikke alle vil blive muslimer. Ikke alle kan blive jøder. Ikke alle kan følge én trostradition eller ideologi. Og alligevel søger mange at dominere verden med deres synspunkter og deres religioner. Også de sår kimen til krig og konflikter og tankeløs ødelæggelse af verden.

Af denne grund har Gud talt igen – ikke for at fordømme folk, men for at byde på noget nyt, som ingen streng ideologi kræver, som ikke kræver, at I tager afstand fra nogen anden eller nogens gruppe eller nation, som ikke kræver, at I tror på en helt.

I står på slagmarken. Det er her I enten vil bygge en ny og mere retfærdig og forenet fremtid for den menneskelige familie, eller I vil tilintetgøre jer selv – gruppe for gruppe, nation for nation – kun for at blive udnyttet af nogen fra hinsides, som vil søge at bruge jer og lede jer ind i jeres svaghedstilstand, til fiasko og tilbagegang.

Hvis I kendte til de store farer, som I står overfor, ville krig stoppe i morgen. Den ville ingen mulighed være. Hvis I vidste, hvad I, som menneskehed, bliver nødt til at beskæftige jer med og se i øjnene, ville der kun være små uenigheder mellem nationer.

Dette er den store prøvelse, ser du. Kan menneskeheden komme over denne store tærskel intakt, med større beslutsomhed, forening og styrke? Eller vil den simpelthen gå i opløsning og tilintetgøre sig selv i lyset af, hvad den har skabt, i en verden, der er blevet overudnyttet, hvor den har forspildt sine dyrebare ressourcer, på konflikter, forspildt sin mulighed for at etablere en større forening her på Jorden? Og hvilken slags forening vil det være? Vil det være en fri forening, eller vil det være en undertrykt stat? Universet er fyldt med teknologiske, undertrykte stater.

Uanset hvilken forening det bliver, bliver I nødt til at være forenet, for at overleve i det Større Fællesskab. I kan ikke være en række stridende stammer. I kan ikke ødelægge verdens rigdom og pragt og ressourcer, på grund af jeres latterlige indbyrdes problemer. For stolthedens, arrogancens, magtens eller fordelens skyld, vil I ødelægge det, der er tilbage. Og så vil I stå overfor en række situationer, som den menneskelige familie som helhed aldrig før har været udsat for – hvordan man overlever i en decimeret verden, hvordan man overlever i et klima, der er ude af kontrol, et klima, der har mistet sin naturlige stabilitet, på grund af menneskelig forurening og menneskeligt misbrug.

At overleve i denne verden vil forlange alt, hvad I har – jeres videnskab, jeres opfindsomhed, jeres teknologi, menneskelig vilje og styrke. Og hvad I formår i denne henseende vil afgøre, hvad der sker på denne slagmark, og hvad denne prøvelse fører til.

Det er let at gå i krig. Det er sværere at etablere en forening. Det er let at falde fra hinanden, for det er det, folk gør, når de er svage og forvirrede. Det er sværere at stå fast og bevare sin styrke og beslutsomhed, i tider med store forandringer og uvished. Det er let at angribe en anden. Det er sværere at etablere en aftale mellem jer, der bakkes gensidigt op.

Tager I den nemme vej, vil I møde vanskeligheder, som den menneskelige familie som helhed aldrig har kendt. Og den verden, jeres børn vil være nødt til at leve i, og deres børn, vil være langt vanskeligere og farligere end den verden, du ser i dag.

Enten vil de velsigne jer eller forbande jer for det, I har gjort, i disse tider – denne ene store mulighed i denne æra, for at etablere en større forening, for at forberede sig på en ny verden og virkelighed og for at forberede sig på et Større Fællesskab af intelligent liv i universet; i denne Åbenbaringens tid, hvor Gud atter har talt til alle verdens folk, til alle nationer og alle verdens religioner, for at give dem dette større perspektiv og denne større styrke og denne større mulighed, som vil være fuldstændig spildt, hvis menneskeheden fortsætter på sine destruktive og ignorante måder.

Verdens folk, hør Himlens Stemme. Og til jer, der vil føre krig, især de religiøse, der hævder at være religiøse, Himlen vil ikke se positivt på jer, for I fører menneskeheden ud i trængsler og langt større farer og vanskeligheder.

Hvad vil sejre – menneskelig styrke og visdom, eller menneskelig svaghed og dovenskab? Hvad vil sejre? Det, der omhyggeligt må opbygges over tid, eller det, der er hensigtsmæssigt i øjeblikket? Hvad vil sejre i dig? Du kan altid bebrejde andre og tale om mennesker generelt, men hvad med dig selv? Hvor går dine tanker hen? Hvilken stilling indtager du? Hvad vil du støtte? Du kan ikke bare passe på dig selv, for det er destruktivt. Du må tænke over, hvordan alle kan få større stabilitet og opmuntring.

Dette er ikke en udfordring kun for ledere af nationer, store tænkere, filosoffer eller teologer. Det er en udfordring for hvert enkelt menneske, der erkender, at vedkommende virkeligt bliver nødt til at overveje, hvad der sker i verden, og hvad de kan gøre for at bidrage til et positivt og konstruktivt resultat.

Uanset om du kan lide det eller ej, om du kan tro det eller ej, står du lige nu på slagmarken – en økonomisk slagmark, en politisk slagmark, en militær slagmark, endda en slagmark i dig selv over, hvad du vil følge, og hvad du vil stå for, i en tid med større uvished og omvæltninger i verden.

Gud har talt igen til alle verdens folk, for at give dem styrke, mod og anstændighed, og en vej ud af forvirring og fare og selvdestruktion. Men hvem vil lytte til det og ikke blot forsvare sine gamle idéer og holdninger, eller kun tale for deres egen gruppe, eller beskytte deres egen særinteresse? Dig, der har taget parti og dig, der vil tage parti, kan du høre Gud tale til dig igen – formaner dig, korrigerer dig, ærer dig og leder dig?

Indenfor de næste tyve år vil verden være fattig, fattigere end du kan forestille dig, hvis de resterende gode ressourcer spildes. Menneskeheden kan muligvis overleve, men i en meget tilbagestående tilstand. Det er ikke en verden, nogen virkelig får gavn af. Selv de få, der har rigdom, vil være omgivet af dem, der ikke har. Deres position vil ikke være holdbar.

Dette er alvoren af disse tider. Det er vigtigheden af dit liv. Du kom her ikke blot for at være en græshoppe på jorden og fortære alt i syne, som de velhavende så ofte gør. Du kom her for at give noget unikt og specielt til en verden i nød.

Beklag dig ikke over verden, for dette er den verden, der vil tilbyde dig forløsning, hvis du kan forstå den og reagere korrekt på den. Fordøm ikke dig selv, for du kender ikke til dit større formål, din større oprindelse og din større skæbne.

Hver enkelt af jer er vigtig. Hver enkelt af jer har gaver til verden – gaver, som I ikke kan fastslå udfra jeres egne ønsker og præferencer, men som er noget, der må kaldes ud af jer af verdens omstændigheder, ofte af omstændigheder, som I måske vælger at undgå eller har undgået tidligere. Det er dette, der bringer storhed ud af folk, ikke deres patetiske små ønsker og tvangstanker og fantasier.

I står på slagmarken og afgør menneskenes fremtid og skæbne. Hver enkelt af jer og I alle vil bidrage til dette, på den ene eller den anden måde. Der er ingen neutral grund. Du kan ikke stå adskilt og tænke på dig selv, som var du over og hinsides alt dette, for dette er den verden, du er kommet for at tjene. Og Kundskab, den større styrke, som Gud har givet dig, er fast besluttet og fokuseret på, at du finder denne tjeneste og opfylder den her.

Det er okay, at tingene ikke er perfekte. Beklag dig ikke over det. I fare gør folk de største ting. Når der er det største behov, skabes de mest fremragende kreationer. Når de største behov råder, kommer de største opfindelser frem. Du bliver ikke stor af fornøjelse og ladhed, men af bidrag og uselvisk given, af dig selv og liv og ressourcer.

Tro ikke, at din tro på en stor frelser vil redde dig, medmindre du kan give det til verden, som du kom for at give. Tro ikke, at din religiøse ideologi vil sætte dig over og hinsides alle andre. For hvis du ikke kan bidrage til menneskelig forening og menneskeligt samarbejde mellem folk fra forskellige nationer og religioner, så arbejder du imod menneskehedens velfærd og velvære, uanset hvad du tror på, eller hvem din helt eller heltinde måtte være.

Himlen ser på dem, der kan bidrage til menneskelig forening, menneskeligt samarbejde og menneskelig tilpasning til en Ny Verden og til et Større Fællesskab af liv. For jeres isolation i universet er forbi, og I får den aldrig igen. Det er tid for menneskeheden at slås med dette, og der er ingen løben væk fra denne virkelighed.

Det er det nødvendige, der er vigtigt. Det er det, der må være, der er vigtigt. Det er mod, formål og skæbne, der er vigtige. Tro ikke, at din intellektuelle position er betydningsfuld. Det er kun, hvad du giver og ikke giver, hvad du støtter og ikke støtter, der gør en forskel på resultatet for dit liv og din skæbne og for verdens velbefindende. Her må der være stor ydmyghed og stor tjeneste, ellers vil du ikke forstå, hvorfor du er her, hvad du må gøre, og hvad verden kalder på i dig og kræver af dig.

Du står på slagmarken. Der er ingen gemmen sig. Der er ingen løben væk. Der er ingen leven i fantasi. Der er ingen tanker om, at du er speciel og unik på grund af noget som helst.

Verden er i tilbagegang. Menneskeheden sår kim til fremtidige konflikter. Krig raser her, der og alle vegne. Klimaet er ustabilt. Økonomierne skrumper ind. Du må deltage i denne større virkelighed og tjene, hvor end din sande tjeneste kan ydes. I dette vil du kende Himlen, og Himlen vil kende dig, uanset din religiøse overbevisning.

Enten befinder I jer ved begyndelsen af en ny æra af menneskelig forening og menneskeligt samarbejde, eller en ny æra af menneskelig selvdestruktion. Resultatet vil blive afgjort på slagmarken – den slagmark, som du står på i dag.