Engagementet



Hør den oprindelige version af Åbenbaringen på engelsk:

Download (højre-klik for at downloade)

Som åbenbaret for Guds Budbringer
Marshall Vian Summers
den 16. april, 2011
i Boulder, Colorado

GHS Danish frontcover-6x9

Om denne optagelse


Dét, du hører i denne lydoptagelse er Den Englelige Forsamlings stemme, der taler gennem Budbringeren, Marshall Vian Summers
 
Her er den oprindelige kommunikation fra Gud, der eksisterer hinsides ord, oversat til menneskeligt sprog og forståelse af Den Englelige Forsamling, der fører tilsyn med verden. Forsamlingen leverer derefter Guds Budskab gennem Budbringeren.
 
I dette bemærkelsesværdige forløb, taler Åbenbaringens Stemme på ny. Ordet og Lyden er i verden. For første gang i historien, er den oprindelige talte åbenbaring tilgængelig for dig og for verden at opleve.
 
Må du være modtageren af denne Åbenbaringens gave og må du være åben for at tage imod dens unikke Budskab for dig og for dit liv.


NOTE TIL LÆSERNE:
Denne oversættelse blev givet til The Society af en studerende af Det Nye Budskab, der meldte sig frivilligt til at oversætte den originale engelske tekst. Vi stiller denne oversættelse til rådighed for verden i denne tidlige form, for at give mennesker en mulighed for at engagere sig med en del af Det Nye Budskab på deres eget sprog.

I dag skal Vi tale om Gud, Den Højere Autoritet.

Den Højere Autoritet taler til dig nu, taler gennem Det Englelige Nærvær, taler til en del af dig, der er selve din Værens center og kilde, taler hinsides din sociale konditionering, hinsides dine idéer og overbevisninger og din kulturs og endda din religions idéer og overbevisninger.

Den Højere Autoritet har et Budskab for verden og for hver enkelt person i verden. Budskabet er mere end en idé. Det er endda mere end en samling af idéer. Det er et kald og en bekræftelse, der påkalder din besvarelse og bekræfter, at der er en dybere natur i dig og i alle mennesker i verden. Bekræftelsen er et vendepunkt for din evne til at besvare.

Magten og Tilstedeværelsen præsiderer over det fysiske univers, et univers langt større og mere ekspansivt end det, du overhovedet kan forestille dig, og går endda hinsides det fysiske univers til Skabelsens højere riger, som kun få mennesker i verden endda anser for at være muligt.

Og dog taler Den Højere Autoritet til dig i dit mest private sted, centeret af din Væren, dybt under din forstands overflade.

Dette er dit største forhold og Kilden til mening og formål i alle dine forhold til mennesker, til steder og endda til ting.

Du har nu brug for denne Højere Autoritet til at tale til den dybere del af dig, til at gøre dig bekendt med den dybere del af dig selv, og til at forberede dig på at leve i en ny verden og engagere dig med et univers af intelligent liv, der er Det Større Fællesskab af liv. Du kender ikke til disse ting, men de er en del af dig.

Måske har du oplevet din dybere natur i tider med klarhed, i tider med forudseenhed og endda tider med skuffelse, idet du kunne høre hinsides dine ønsker og din frygt og andres ønsker og frygt.

Den Højere Autoritet kalder på dig, kalder på dig ned gennem dit sinds Ældgamle Korridorer, kalder på dig hinsides dine overbevisninger og det, der optager dig.

For Gud har talt igen og Ordet og Lyden er i verden. Det er en dybere kommunikation, langt dybere og mere gennemgribende end intellektet kan fatte.

Det taler om et højere formål og et mere dybtgående ansvar og en større association, både i denne verden og hinsides. Og gennem denne association, bliver du en bro – en bro til verden, en bro til dit Ældgamle Hjem, hvorfra du er kommet og hvortil du vil vende tilbage.

Folk ønsker mange ting. De har stor frygt – frygten for at miste, frygten for ikke at have, frygten for afsættelse, frygten for undertrykkelse, frygten for smerte og lidelse og frygten for dødens smerte.

Men Den Højere Autoritet taler hinsides alt dette. Det er Skaberen, der taler til Skabelsen.

Skabelsen i dig er det dybere sind, Vi kalder Kundskab. Det er den permanente del af dig. Det er den del af dig, der eksisterede før dette liv og som vil eksistere efter dette liv, som rejser gennem Adskillelsens riger, kun ledet af Stemmens magt.

Denne er en permanent del af dig, der eksisterede før dette liv og som vil fortsætte med at eksistere efter dette liv, på rejse gennem Separationens riger, vejledt kun af Stemmens kraft.)

Folk ønsker mange ting. De har stor frygt. Mange mennesker har faste overbevisninger. Men Den Højere Autoritet taler hinsides disse ting til alle, der kan se og høre og som kan reagere på et dybere niveau.

Du kan ikke vurdere dette. Det er større end din forstand. Du kan ikke debattere dette, for det er hinsides dine evner.

Det er mystisk, fordi det er gennemtrængende. Dets oprindelse er hinsides verden og alle verdener, så du kan ikke forestille dig det.

Men oplevelsen er så dyb, at den kan ændre dit livs retning og vække dig fra din drøm om Adskillelse, kalde dig ud af det, der optager dig og af dine associationer og af alt andet, så du kan høre den Ældgamle Stemme, så gammel, at den taler om et liv udover din beregning. Men et liv, der er dit liv.

Gud ved, hvad der kommer over horisonten. Gud ved, hvorfor du er her. Gud har sendt dig hertil med et formål. Dine planer og mål tager sjældent højde for dette.

Det er noget større. Det er noget, der er mere enkelt og mindre pompøst. Det er noget, der er essentielt for din Væren og for din natur og dit design.

Det er det mest primære forhold du har, den dybeste kærlighed, det største tilhørsforhold. Det forener dig med dig selv og bringer dit liv i fokus.

Det kalder dig ud af situationer, der er skadelige eller som intet løfte har for dig. Det kalder dig til en større deltagelse i verden, ledet af den mystiske Ældgamle Stemme, en Stemme, der ikke ligner noget, du nogensinde har hørt, der er dybere end noget, du nogensinde har følt, der er større end noget, du kan se eller røre.

Folk ønsker mange ting. De er drevet af stor frygt. Selv deres fornøjelser er fyldt med frygt og ængstelse.

Men Den Ældgamle Stemme er hinsides frygt, og når du reagerer, er du hinsides frygt.

Hvem kan sige, hvad dette er? Hvem kan vurdere dette?

Vær ikke dum og tænk i retning af produktivitet. Vær ikke analytisk. For dette foregår på et dybere og mere gennemgribende niveau.

Vig ikke tilbage fra dette. For dette er dit liv, dit formål og dit kald.

Nærværet og Nåden er med dig. Men du ser på andre ting. Din opmærksomhed er andre steder. Det, der forløser dig og genopretter dig, er med dig nu. Men du ser i en anden retning.

Åbenbaringen er i verden. Gud er kommet igen med et større Budskab for menneskeheden, og med en forberedelse på en vanskelig og farlig fremtid for den menneskelige familie.

Hvad er dette? Hvad betyder det? Hvorfor sker det? Hvordan forbereder du dig?

Kun Åbenbaringen kan besvare disse spørgsmål. Ved at skille dig selv ud, kan du ikke besvare disse spørgsmål.

Folk ønsker mange ting. De er meget distraherede. De er meget optagede. Men de ved ikke, hvor de befinder sig eller hvad de foretager sig. Deres mål er for hovedparten samfundets mål. De ved ikke, hvorhen de går i livet, eller hvorfor de er her, eller hvem der sendte dem hertil og hvad der vil genoprette dem og opfylde dem og give deres liv formål og retning.

Den Ældgamle Stemme taler til dig nu. Og du vil høre den Ældgamle Stemme svare i dig selv, for jeres forbindelse er meget dyb. Den er som floderne, der løber i undergrunden, under ørkenen, undergrundsfloder med det reneste vand, men som ikke kan ses fra overfladen og som ikke kan findes, undtagen med andre midler.

Mens du lever dit liv på overfladen, er du dybt derunder forbundet med Det Guddommelige. Og denne forbindelse mærkes gennem Kaldet og responsen, ved at følge en dybere Stemme og en højere retning.

Folk spørger Hvorfor? Hvorfor sker dette? De må standse op og lytte og lære at lytte, for helt at bringe deres opmærksomhed ind i øjeblikket, så de kan høre og mærke og se, at Åbenbaringen rører sig i dem.

Så Åbenbaringen rører på sig, Åbenbaringen i hver enkelt person. Det er således Gud taler til verden i tiden for Åbenbaring. Dette er forhold på det dybeste og mest betydningsfulde niveau.

Du kan ikke bryde fri af Gud. For Gud går overalt med dig. Gud er med dig hvert øjeblik, i alle de aktiviteter, du foretager dig.

Kun i dine tanker kan du være adskilt og associere dig selv med andre ting, identificere dig med andre ting. Men Den Ældgamle Stemme er i dig og kalder på, at du besvarer, leder dig, holder dig tilbage.

For at forstå dine dybere forudanelser og dit hjertes tilskyndelser, må du begynde at lytte. Lyt til dit indre. Lyt til verden, uden at dømme og fordømme. Lyt efter tegnene på, hvad der er på vej. Lyt efter, hvordan du skal reagere. Lyt efter, hvem du skal være sammen med og hvem du ikke skal være sammen med.

Her følger du ikke frygt. Her er der ingen fordømmelse. Her er der en større skarpsindighed og en større genkendelse.

Gud har lagt Kundskab i dig, for at lede dig, beskytte dig og føre dig til et større liv og en større deltagelse i verden. Den holder til hinsides intellektets rige og rækkevidde. Det foregår på et dybere niveau.

Når du én gang begynder at opleve dette, begynder du at blive mere skarpsindig. Du bliver omhyggelig med, hvad du foretager dig og hvem du associerer dig med. Du lytter mere indgående til andre, for at se, om du skal deltage sammen med dem og hvad de kommunikerer til dig.

Folk tror mange ting, men de ved meget lidt. De lever på deres sinds overflade, der er turbulent og kaotisk og styret af verdens vinde og lidenskaber.

Deres overbevisninger er en erstatning for det dybere forhold. Det, der optager dem, er en undgåelse af det større engagement, de er skæbnebestemt til at have.

Idet de står for sig selv, kan de ikke se. De kan ikke vide. De kan ikke reagere. De er domineret af deres tanker, deres forstand, deres reaktioner. De er slaver, der lever slavisk.

Men Mysteriet er i dem. Mysteriet er det vigtigste i livet. Hinsides at nå sine mål, sikre sin rigdom og partnerskab og anerkendelse i samfundet, er det det vigtigste, fordi det er arenaen for et større engagement.

Mysteriet er kilden til alt det, der er vigtigt. Alle de store opfindelser og bidrag, de stærke forhold, de store oplevelser – kommer alle fra Mysteriet – den du er, hvorfor du er her, det, der påkalder dig, din større association, din skæbne med bestemte mennesker i verden, din evne til at finde vej, mens alle andre omkring dig sover, drømmer og ikke reagerer. Dette er en rejse du må tage, for ellers vil dit liv være en urolig drøm og intet andet.

Når du vender tilbage til din Spirituelle Familie, efter du har forladt denne verden, vil de se på dig, for at se, om du har fuldført din opgave, om du etablerede den dybere forbindelse. Og du vil vide, om du gjorde eller ikke gjorde.

Der er ingen domfældelse eller fordømmelse, kun erkendelse her. Her bliver det, der før var mystisk, selve virkeligheden, og dine prioriteringer er klare. Der er ingen distraktioner. Der er ingen modstand.

Og du vil gerne vende tilbage, idet du siger til dig selv, ”Denne gang vil jeg huske det. Nu ved jeg det. Nu kan jeg se det. Jeg vil huske det.”

Men du må huske det, mens du befinder dig her. Det er det, der gør hele forskellen. Det er begyndelsen på alt det, der er vigtigt. Det er dit livs vendepunkt.

Det er kun mystisk, fordi du har været adskilt fra det, grebet af formens verden, fortabt i verden, opvokset som et individ, tilpasset en vanskelig og foranderlig verden. Så kommer der noget, der påminder dig, og du begynder at mærke, at Mysteriet er med dig og i dig og øver sin indflydelse på dig.

Dets Kilde er hinsides den fysiske virkelighed, for den, du er, er hinsides den fysiske virkelighed. Hvor du ultimativt tager hen er hinsides den fysiske virkelighed. Men meningen er, at du er her, for du er sendt hertil med et formål. Dette er Mysteriet.

Vi taler om disse ting for at engagere dig på et dybere niveau, for at kalde det frem, der er autentisk, for at tale til en del af dig, du knapt nok kender, som er den større del af dig. Og denne del af dig vil reagere, på grund af Vor ældgamle fælles forpligtelse.

Du er bange for det, men på samme tid higer du efter det. Det er naturligt at hige efter, mere naturligt end noget andet, du foretager dig eller kunne foretage dig i verden.

Dette er Engagementet.

 
 

Gud Har Talt Igen – Indholdsfortegnelse

Introduktion

Kapitel 1: Proklamationen

Kapitel 2: Recitationen

Kapitel 3: Engagementet

Kapitel 4: Gud Har Talt Igen

Kapitel 5: Profeternes Segl

Kapitel 6: Budbringerens Mission

Kapitel 7: Initieringen

Kapitel 8: Velsignelsen

Kapitel 9: At leve i en Tid for Åbenbaring

Kapitel 10: Forsamlingen

Kapitel 11: Guds Nye Budskab til Verden

Kapitel 12: Gud Bevæger Menneskeheden i en Ny Retning

Kapitel 13: Verden Må Tage Imod Guds Nye Budskab

Kapitel 14: Kaldet