Download (højre-klik for at downloade)
Som åbenbaret for Guds Budbringer
Marshall Vian Summers
den 22.april, 2011
i Boulder, Colorado
NOTE TIL LÆSERNE:
Denne oversættelse blev givet til The Society af en studerende af Det Nye Budskab, der meldte sig frivilligt til at oversætte den originale engelske tekst. Vi stiller denne oversættelse til rådighed for verden i denne tidlige form, for at give mennesker en mulighed for at engagere sig med en del af Det Nye Budskab på deres eget sprog.
Gud bevæger menneskeheden i en ny retning, en retning den ikke før har måttet bevæge sig i. For verden har forandret sig, og menneskeheden ser et Større Fællesskab af liv i universet i øjnene – en stor forandring, en stor tærskel i menneskehedens lange evolution, en tid med enorm omvæltning og uvished, en farlig tid for den menneskelige familie, en tid, der vil skride fremad med begivenheder, der hurtigt udfolder sig.
Gud bevæger menneskeheden i en ny retning, henimod et verdensfællesskab, som er i stand til at opretholde verden, som er i stand til at møde livets virkeligheder i universet, der vil blive skubbet ned over jer og bliver skubbet ned over jer, selv i dette øjeblik. Det er en stor forandring, som mange mennesker mærker men ikke begriber.
Verdens bevægelser accelererer, hvor folks liv vil blive overrumplet og overmandet af den store miljømæssige forandring, der finder sted, og gennem politisk og økonomisk omvæltning. Alt dette bevæger sig nu og kan ikke blive stoppet, kun afbødet. Det vil kræve en stor tilpasning.
Det er ved denne store tærskel i menneskehedens historie, at en Ny Åbenbaring er blevet sendt til verden, og en Budbringer sendt hertil for at tage imod den, forberede den og præsentere den. For ham er det en lang rejse, en lang og vanskelig rejse.
Budskabet for menneskeheden nu er mægtigt, mere udførligt og mere fuldkomment end noget Budskab, der på noget tidspunkt er sendt til verden, fuldkomment med lære og ledsagetekst, så dets visdom og Kundskab kan skelnes og gøres korrekt gældende og bliver ikke blot overladt til menneskelig fortolkning.
Folk ser ikke, hører ikke. De er fremmede for sig selv. Og deres medfødte færdigheder, med henblik på at skelne miljøet, er for mange gået tabt eller er uudviklede.
Dette gør Budbringerens opgave mere vanskelig. Han må bære Mysteriet, for Åbenbaringen er hinsides intellektets rige og er afgjort ikke betinget af folks forventninger, overbevisninger eller forståelse.
Gud bevæger menneskeheden i en ny retning, en retning, der altid var påtænkt, men for verdens folk vil den være ny. Den vil være ny for jeres forståelse.
Sådan er det altid med de store Åbenbaringer fra Skaberen. De præsenterer altid en ny virkelighed, en ny bevidsthed, en ny dimension og et større løfte.
Verden formørkes, og nu er der brug for dette større løfte. Kun Kundskabens lys, den større intelligens, som Skaberen har skænket den menneskelige familie og skænket alle racer i universet, kun dette kan nu gøre jer i stand til at forstå og reagere.
For du vender tilbage til Gud på Guds betingelser. Og Guds Budskaber må forstås, som de virkeligt er, og som de er tiltænkt at være.
Der vil være meget kamp og strid med dette, og Budbringeren og Budbringerens tilhængere må se denne vanskelighed i øjnene, denne frustration, og udvise stor tålmodighed.
En Åbenbaring, som denne, vil ikke i udgangspunktet blive accepteret, og kun de få vil fuldt ud kunne reagere. Men som tiden går, og som verden bliver mere turbulent, vil Det Nye Budskab få en større tiltrækningkraft, en større anerkendelse og større relevans.
Den besvarer spørgsmål, som I end ikke har stillet. Den er en forberedelse på fremtiden, så vel som et hjælpemiddel til nutiden.
Jeres filosoffer og teologer vil ikke vide, hvad de skal tænke om den. De vil have problemer med den. Den vil ikke indordne sig deres forståelse, til hvilken de har investeret sig selv så meget. Religiøse ledere vil kæmpe imod den, fordi den taler til en virkelighed, de endnu ikke har erkendt.
Gud bevæger menneskeheden i en ny retning. Budbringeren er her for at overbringe Åbenbaringen. Det har taget ham årtier at tage imod den. Det vil tage årtier for den at blive anerkendt i verden.
Men problemet er tid. Menneskeheden har ikke megen tid til at forberede sig på en ny verden og på kontakt med liv i universet – kontakt, der allerede nu sker, kontakt, med et farligt formål og en farlig hensigt.
Folk er besatte af deres behov, deres problemer, deres længsel og de ting, de higer efter. De ser ikke verdens bevægelse. For verden har forandret sig. Men folk har ikke forandret sig med den. Og nu står I overfor en ny række af virkeligheder.
Hvad skal Gud sige om dette, når folk føler sig overvældede, når deres profetier for fremtiden ikke realiserer sig, når deres frelsers tilbagekomst ikke sker, når de tror, at Gud skaber alle disse problemer for dem?
Åbenbaringen taler om alle disse ting. Men du må være åben for Åbenbaringen, og du må se muligheden for stor forandring i øjnene, for den er over dig og verden, og den vil skride fremad.
I kan ikke gå tusinder af år tilbage og prøve at forstå, hvad der foregår i dag. For menneskeheden stilling har flyttet sig til en ny position, til en dominerende position i verden og en position af større sårbarhed i universet.
Hvor vil denne uddannelse begynde at forberede jer på en ny verden og på Det Større Fællesskab af liv – to begivenheder, der vil ændre forløbet af menneskets historie og påvirke hvert eneste menneskes liv?
Regeringerne ved det ikke. De religiøse ledere ved det ikke. Eksperterne ved det ikke. Universiteterne kan ikke forberede folk.
Åbenbaringen må komme fra Skaberen af alt liv, og det er dette, der sker nu. For du lever i en Åbenbaringens tid, og Budbringeren er i verden. Så længe han er i verden, har du en lejlighed til at modtage og til at forberede dig. Når han er borte, vil det være anderledes. Det vil blive mere vanskeligt. I dette, er han Lyset i verden.
Han er en ydmyg mand og hævder ikke andet end at være Budbringeren, for det er den rolle, der er tilskrevet ham. Han må forberede menneskeheden på en ny verden gennem Åbenbaringen. Han må forberede menneskeheden på Det Større Fællesskab gennem Åbenbaringen. Han må tale om den store forandring, der kommer og som allerede er over folk overalt, gennem Åbenbaringen.
Gud bevæger menneskeheden i en ny retning. Kan menneskeheden flytte sig? Kan folk reagere? Kan du reagere? Kan du acceptere, at du lever i en Åbenbaringens tid og overveje, hvad dette betyder for dit liv og den udfordring, dette lægger foran dig?
Folk erkender ikke, hvor meget deres liv og omstændigheder afhænger af verdens tilstand og verdens bevægelser. Kun i de fattigere nationer er denne større virkelighed allestedsnærværende. I velstående nationer, isolerer velstanden jer i nogen grad fra livets større virkeligheder, i en periode. Men denne velstand vil mindskes, og de større virkeligheder er over jer.
Hvordan menneskeheden reagerer og forbereder sig, vil gøre hele forskellen. Det, der informerer det enkelte menneskes beslutning, vil gøre hele forskellen. Hvilken stemme de lytter til, om det er Kundskabens magt og tilstedeværelse, som Gud har givet dem, til at lede dem og beskytte dem, eller om det er deres kulturs stemme, deres frygts stemme, eller vredens eller ambitionens stemme.
Disse valg er grundlæggene for den enkelte, og hvad enkeltpersoner beslutter, vil afgøre menneskehedens skæbne og fremtid. Sådan vil ansvaret være alles, ikke kun lederes og institutioners.
Det er grunden til, at Gud bringer Det Nye Budskab til folket og ikke til nationernes ledere. For lederne er ikke frie. De er bundet af deres embede og til de mennesker, der fik dem udpeget, til andres forventninger. Derfor kommer Åbenbaringen til dig og til folket. Det er disses beslutninger og afgørelser, der vil gøre hele forskellen.
Folk ønsker mange ting. De har ikke lyst til at miste det, de har. De er fanget af øjeblikket. De har ikke perspektivet til at se, hvor deres liv tager dem.
Åbenbaringen vil være et stort chok og en stor udfordring for hvert enkelt menneske. Men dette chok og denne udfordring er chokket over Åbenbaring. Udfordringen ligger i at være konfronteret med Skaberens Vilje. Udfordringen ligger i, om du kan reagere, samt i din reaktions natur.
Du kan ikke stå, hvor du er, for verden har forandret sig, og den vil forandre sig yderligere. Den flytter sig. Du må flytte dig med den. Det er at være i harmoni med livet. Det er at komme ud af isolation. Det er at befri dig selv fra distraktioner og besættelser. Det er at lære at lytte, at se, at stilne din forstand, så du kan se. Dette er at opgive beklagelser, så du kan forstå, hvor du er. Dette er at tage Trin til Kundskab, så Guds Tilstedeværelse og Magt kan tale gennem dig og til dig.
Dette er Åbenbaringen, der tager menneskeheden i en ny retning. Er folk villige til at flytte sig eller vil de lades tilbage – stå overfor De Store Bølger af forandring, mens de sover på stranden, idet De Store Bølger bygger sig op, leve i vandkanten og tænke, at alt er godt, leve for øjeblikket, ude af stand til at reagere på verdens tegn, leve med antagelser, der ikke er i overensstemmelse med livets virkeligheder?
Hvem kan reagere? Hvem vil se efter? Hvem vil lytte? Hvem vil sætte deres idéer, deres overbevisninger og deres præferencer tilside, længe nok til at se noget, høre noget, vide noget?.
Det er det, Budbringeren vil bede jer om at gøre. Det er det, Åbenbaringen forlanger. Det er det, at leve i en ny verden, forlanger. Det er det, at dukke op i Det Større Fællesskab, forlanger.
Vil menneskeheden være tåbelig og klodset, uvidende og ikke reagere og dens større intelligens forblive uerkendt og uanvendt? Disse er spørgsmålene. Svarene er ikke indlysende, for de er endnu ikke blevet til. De har ikke mødt den virkelige prøve, der er over den menneskelige familie.
Men Skaberen af alt liv elsker verden og elsker menneskeheden og har sendt forløsningsmagten til verden – til at forløse den enkelte og til at genoprette deres magt og integritet, for at imødekomme livets store udfordringer, der nu dukker op over horisonten.
Gud bevæger menneskeheden i en ny retning. Det er tid til at forberede sig, tage imod og støtte Åbenbaringen.
Folk vil beklage sig. De vil protestere. De vil modsætte sig. De vil beskylde Budbringeren. De vil tage afstand fra Åbenbaringen. Ude af stand til at reagere, uvillige til at genoverveje deres liv og deres idéer, vil de modsætte sig den.
Dette sker altid på et Åbenbaringstidspunkt. De mennesker, der har en største investering i fortiden, vil modsætte sig en ny verden og alting i den. De kan ikke se. De vil ikke vide. De har ikke modet til at genoverveje deres stilling. De har ikke ydmygheden til at stå i Åbenbaringens lys.
Hvad kan Gud gøre for dem? De bedte Skaberen om så meget, men de kan ikke reagere på Skaberens respons. Hvad kan Gud gøre for dem?
Vær blandt de første til at reagere, så dine større gaver i livet kan blive etablerede og få en mulighed for at komme frem i dit livs dage og år.
Dette er Åbenbaringens magt – at frigøre visdom og Kundskab, som menneskeheden desperat har brug for nu, for at forberede sig på en fremtid, der ikke vil ligne fortiden.
Velsignelserne er med dig. Forløselsesmagten er i dig, i Kundskab i dig. Men hvad kan tænde denne Kundskab og kalde den frem og gøre dig i stand til at nærme dig den, forstå den og følge den med succes?
Den må tændes af Gud. Åbenbaringen er her for at sætte gang i den større forløsning af enkeltpersoner, der er under forberedelse på en ny verden og på menneskehedens skæbne i universet, som endnu mangler at blive anerkendt og opfyldt.
Det er tid til at reagere. Det er tid til at blive virkeligt ærlig overfor dig selv, ikke basere dit liv på dine præferencer eller på din frygt, men på sand erkendelse i dig selv.
At se Åbenbaringen i øjnene, vil udfordre dig til at reagere med denne dybere ærlighed. At se Åbenbaringen i øjnene, vil udfordre dig med denne dybere ærlighed. Det er dit livs største udfordring. Det er dit livs vigtigste udfordring. Det er dit livs vigtigste begivenhed.
Gud bevæger menneskeheden i en ny retning.
Kapitel 1: Proklamationen
Kapitel 2: Recitationen
Kapitel 3: Engagementet
Kapitel 4: Gud Har Talt Igen
Kapitel 5: Profeternes Segl
Kapitel 6: Budbringerens Mission
Kapitel 7: Initieringen
Kapitel 8: Velsignelsen
Kapitel 9: At leve i en Tid for Åbenbaring
Kapitel 10: Forsamlingen
Kapitel 11: Guds Nye Budskab til Verden
Kapitel 12: Gud Bevæger Menneskeheden i en Ny Retning
Kapitel 13: Verden Må Tage Imod Guds Nye Budskab
Kapitel 14: Kaldet