Gud Har Talt Igen


Hør den oprindelige version af Åbenbaringen på engelsk:

Download (højre-klik for at downloade)

Som åbenbaret for Guds Budbringer
Marshall Vian Summers
den 24. februar 2011
i Boulder, Colorado

GHS Danish frontcover-6x9

Om denne optagelse


Dét, du hører i denne lydoptagelse er Den Englelige Forsamlings stemme, der taler gennem Budbringeren, Marshall Vian Summers
 
Her er den oprindelige kommunikation fra Gud, der eksisterer hinsides ord, oversat til menneskeligt sprog og forståelse af Den Englelige Forsamling, der fører tilsyn med verden. Forsamlingen leverer derefter Guds Budskab gennem Budbringeren.
 
I dette bemærkelsesværdige forløb, taler Åbenbaringens Stemme på ny. Ordet og Lyden er i verden. For første gang i historien, er den oprindelige talte åbenbaring tilgængelig for dig og for verden at opleve.
 
Må du være modtageren af denne Åbenbaringens gave og må du være åben for at tage imod dens unikke Budskab for dig og for dit liv.


NOTE TIL LÆSERNE:
Denne oversættelse blev givet til The Society af en studerende af Det Nye Budskab, der meldte sig frivilligt til at oversætte den originale engelske tekst. Vi stiller denne oversættelse til rådighed for verden i denne tidlige form, for at give mennesker en mulighed for at engagere sig med en del af Det Nye Budskab på deres eget sprog.

Gud har talt igen.

Gud har talt igen, fordi verden står overfor sin største modgang, sine vanskeligste udfordringer.

Den menneskelige familie har skabt en miljømæssig katastrofe, der har magten til at underminere dens civilisation – en katastrofe bestående af mange faktorer; en katastrofe, der vil ændre jeres miljø, forarme jeres jorde, udtørre jeres floder; en katastrofe, der vil sætte en stopper for jeres vækst og ekspansion; en katastrofe, der er produktet af årtiers og århundreders misbrug af verden, uden tanke for i morgen, som var verden en evig overflod, der uden begrænsning kan udnyttes.

Og verdens religioner, der alle blev initieret af Gud, er i strid med hinanden – sommetider voldeligt, ofte heftigt – i strid med hinanden, kappes om forrang og anerkendelse, i mange tilfælde hævder at være den største eller endda den eneste sande manifestation af Guds Åbenbaring, den ene sande vej at følge.

Gud har talt igen, fordi menneskeheden har udplyndret verden og nu står i en knibe, der kan føre til stort afsavn og konflikt.

Gud har talt igen, fordi religion har svigtet med hensyn til at finde sin samhørighed, undtagen mellem meget få enkeltpersoner og organisationer.

Den har svigtet med hensyn til at bygge bro mellem folks stammeidentiteter, identiteter, der i tilstrækkelig grad må overvides, så et verdensfællesskab kan etableres – til at transcendere sin nærmeste gruppe, sin regionale identitet, sine unikke skikke og unikke kultur, for at blive del af et verdensfællesskab.

Dette er evolution for menneskeheden, en evolution, der fører til stor mangfoldighed af kulturelle udtryk, men gør folk i stand til at leve og kommunikere og dele deres kreationer med hinanden.

Gud har talt igen, skønt mange siger, at dette ikke er muligt, at den sidste profet [havde] det store og endelige budskab til verden. Men hvilken person kan sige dette? End ikke Guds Budbringere kan hævde den slags.

For Gud kommunikerer, når Gud vil og er ikke bundet af menneskelige idéer eller overbevisninger. Hvilken arrogance at tænke, at Skaberen af alle universer vil være hæmmet af menneskeligt overmod og menneskelig formaning.

Igen er det derfor, at Gud har talt, for der er megen korrektion, der må komme til jeres forståelse af Den Guddommelige Tilstedeværelse og Magt i jeres liv og i verden og hinsides verden i et Større Fællesskab af liv i universet.

Menneskeheden står ved tærsklen til rummet, tærsklen til at møde et Større Fællesskab af liv – et Større Fællesskab, der er langt mere komplekst, krævende og udfordrende, end noget den menneskelige familie nogensinde har mødt.

Det er som om, at menneskeheden var en halvvoksen, der trådte ind i de voksnes verden, selvfølgeligt fuld af overmod og selvhøjtidelighed, men ubevidst og farligt naiv med hensyn til virkeligheden og vanskelighederne i de voksnes verden.

Verdens religioner, som blev givet for at opbygge menneskelig civilisation, blev ikke designet til at forberede menneskeheden på Det Større Fællesskab. Det var ikke deres formål eller funktion, ser du.

Men nu har den evolutionære fremgang og proces bragt menneskeheden til denne store tærskel. Idet den nu lever i en verden af svindende ressourcer og voksende befolkning, må den se den virkelighed, vanskelighed og store mulighed i øjnene, der er i forbindelse med at stå overfor et Større Fællesskab af liv.

For hinsides jeres frygt, hinsides jeres ængstelse, hinsides jeres undgåelse og fornægtelse, vil I kunne se, at De Store Bølger af forandring, der kommer til verden, og menneskets møde med et univers af intelligent liv, er de to største ting, de to største motivationer, der endeligt vil lede menneskeheden til at samarbejde og etablere en fungerende og rimelig verdensorden, en verdensstabilitet, der aldrig før er blevet fundet her.

Denne stabilitet kan ikke eksistere under et undertrykkende styre, i så fald vil det ikke lykkes at skabe den. Den genereres nu af nødvendighed. For nationer, der konkurrerer og slås imod hinanden vil kun opbruge verden yderligere og hurtigere. Og med et foranderligt klima og skiftende miljø, vil nationer være nødt til at samarbejde, hvis de skal overleve og forsyne deres befolkninger.

Det er liv på et så enkelt og elementært niveau, der er tabt for det moderne sind, som kun tænker på dets ønsker og dets frygt, dets fantasier og dets kreationer, med sådan besættende nydelse, at det ikke kan se selve livets virkeligheder.

Hvis I plyndrer jeres miljø, vil det underminere jer. Det vil arbejde imod jer. Hvis I slås imod hinanden, vil krig være vedvarende. De [gamle] klager vil fornys, og nye klager [vil] etableres.

Verden har brug for en Ny Åbenbaring. For kristendommen kan ikke redde verden. Islam kan ikke redde verden. Buddhisme og hinduisme kan ikke redde verden. Og jødedommen blev aldrig designet til at redde verden.

Nu, hvor der er et verdensfællesskab med stor indbyrdes afhængighed og megen skrøbelighed og stor sårbarhed, både overfor intern kollaps og ekstern konkurrence og intervention, er det tid for menneskeheden at blive voksen. Det er tid for mennesker i alle nationer til at ændre hjertet – en gøren op med situationens virkelighed, en forståelse af De Store Bølger af forandring og deres magt til at påvirke og underminere en stabil verden.

Det er tid for Gud at tale igen. Gud ved dette, naturligvis, skønt kun få mennesker erkender det.

Mange mennesker afventer opfyldelsen af deres tidligere profetier – tilbagekomsten af Imamen, Maitrayaen [eller] Jesus. Men de vil ikke vende tilbage, ser du. Og dem, der kommer og hævder disse titler og disse identiteter vil ikke være de åndeligt oplyste og de åndeligt beskænkede, men dem fra Det Større Fællesskab, der er her for at drage fordel af menneskelig tåbelighed og forventning.

Gud har talt igen. Hvis du ærligt kunne anerkende behovet for dette – behovet for dette at ske i dit liv, i dit fællesskab, i din familie, i din nation, mellem jeres nationer – så kunne du se, at en Ny Åbenbaring er påkrævet, og at du virkeligt lever i en Åbenbaringen tid.

Men her må du være meget klar, for Gud giver jer ikke en ny superhelt at tro på. Gud giver jer ikke et massivt doktrin at holde jer til under den alvorlige trussel om straf, hvis det ikke skulle lykkes jer. Gud beder jer ikke om at tro på en lærer. Gud beder jer ikke om at have en teologi eller en filosofi.

I stedet bringer Gud Kundskabens magt til den enkelte, og med denne magt, ansvar i verdens tjeneste. Gud vil ikke give menneskeheden en ny idé, som den i uenighed vil slås over. Det vil give jer noget mere fundamentalt, noget man i virkeligheden kun kunne give et verdensfællesskab, der ser stor fare og omvæltning i øjnene.

Dette er en mere avanceret Åbenbaring – nu ikke givet i enkle historier og anekdoter, ikke givet i formaninger, ikke malet i enkle pastorale billeder, ikke givet i mystiske identiteter med løftet om oplysning, men givet for at bringe den enkelte til en erkendelsestilstand og en fornemmelse af ansvar, ikke kun for sig selv, men for redningen af selve den menneskelige civilisation.

I begyndelsen vil folk ikke forstå dette, for de ser ikke den store fare, menneskeheden står overfor. De tænker at livet vil være, som det før har været, måske mere problematisk, mere vanskeligt, mere uvist. De erkender ikke, at de lever i en ny verden – en verden, der umærkeligt har forandret sig, en verden, der ikke vil være den samme, som den verden de voksede op i, deres forældres eller forfædres verden. Og de vil se, at uden Kundskabens vejledning i dem selv, er de fortabte i denne verden – denne verden, der vil blive stadigt mere foruroligende, stadigt mere uvis.

I kan på et vist tidspunkt ikke løbe fra dette. I kan ikke leve i en fantasitilstand eller fornægtelsestilstand, idet I projicerer jeres skyld og fjendskab på jeres forældre eller på jeres kultur eller organisationer eller regeringer.

Der må være en afregning, ser du, og des tidligere denne afregning sker for den enkelte, desto tidligere begynder de at gøre status over deres liv.

Men det, der vil lede menneskeheden er det, der påvirker og afgør jeres beslutninger. Om du er leder af en nation eller en fattig, der lever udenfor storbyen, er det det, der informerer dine beslutninger og det, du kan høre og se i dig selv og andre, der vil gøre hele forskellen med hensyn til det, du vælger at gøre i lyset af De Store Bølger af forandring og den grad af visdom, du kan bringe til dine egne omstændigheder, ligegyldigt, hvor vanskelige disse måtte være.

Gud giver menneskeheden noget, som menneskeheden end ikke ved den har brug for – det ene nøgleelement, det manglende stykke, den del som kun Gud kan sørge for, styrken, magten og visionen, som kun Gud kan give.

Uden disse, vil jeres teknologi ikke redde jer. Jeres opfindsomhed vil ikke redde jer. Held vil ikke redde jer. Fornægtelse eller undvigelse vil ikke redde jer. At fordybe jer selv i jeres hobbyer eller distraktioner vil ikke redde jer. Derfor har Gud talt igen.

Budskabet er ærligt. Det er så ærligt, at folk vil løbe fra det. Det er så ærligt, at det måske i begyndelsen vil forvirre den person, der tager imod det. Det er så ærligt, fordi det beder dig om at være så ærlig.

Det beder dig om at være det, Gud skabte i dig, og få hånd om den del af dig selv, der er et produkt af at leve i verden – et stort krav, men et ærligt krav, hvis du skal kunne se en tilbagegående verden og Det Større Fællesskabs virkeligheder i øjnene, hvor barnlighed og tåbelighed vil skade dig og gøre dig svag.

Verden har forandret sig. Guds fremragende Åbenbaringer må nu gives det næste stadie af deres udtryk – ikke for at erstatte dem, men for at opløfte og rense dem, og for at bringe dem i harmoni med hinanden. De er alle veje til Kundskab, ser du. Det er det, de virkeligt er.

De er vendt til noget andet, af regeringer, af enkeltpersoner og af institutioner, af nationer, der søger magt og dominans. De er blevet blandet med kultur og skikke og lokale opfattelser i sådan grad, at deres essentielle betoning og formål kan være vanskelig at skelne.

Dette er for at bringe folk tilbage til åndelighedens essens, som er Kundskabens magt og tilstedeværelse i den enkelte, Kundskabens magt og tilstedeværelse – denne større intelligens, som Gud har givet hver enkelt person, Kundskabens magt og tilstedeværelse, som arbejder gennem grupper og folks nationer, støtter frihed og tilgivelse, erkendelse, kommunikation, arbejde, indsats, ansvar.

Dette er ikke blot en mulighed, for den verden, du ser i øjnene, vil blive langt mere vanskelig og meget mere krævende. Og de beslutninger, du vil være nødt til at træffe, vil få store konsekvenser for dig og andre.

Du kan ikke fjolle rundt i lyset af De Store Bølger af forandring. Du står på tærsklen til Det Større Fællesskab. Kun Gud kan forberede dig på disse to store virkeligheder. Og Gud giver dig denne forberedelses essentielle komponenter.

Gud giver verden det, den har brug for, men folk kan ikke se det. De vil have en kriger, som leder. De vil have en militær magt. De vil have en Barabbas, ikke en Jesus. De vil have herren over landene, ikke Himlenes Herre. De vil have materiel magt. De vil have materiel løsning. De vil have deres problemer løst for sig. De vil overgive tøjlerne, i stedet for at tage imod ansvarets gave.

Det Nye Budskabs mirakel er alle Åbenbaringernes mirakel. Det er den personlige åbenbarings mirakel. Det er den personlige forløsnings mirakel. Det er miraklet af det personlige og individuelle ansvar og bidrag til samfundet og til andre. Det er miraklet af at give. Det er tilgivelsens mirakel. Det er miraklet af at genlyde med en anden på et dybere plan, hinsides intellektets rige og rækkevidde. Det er miraklet af din sande virkelighed, der udtrykker sig selv i en vanskelig og midlertidig verden.

Det, der vil informere dine beslutninger, vil gøre hele forskellen med hensyn til at afgøre resultatet. Gud har givet dig stemmen og samvittigheden til at lede dig, men det er ikke din stemme eller din samvittighed. Den er del af en større Stemme og højere samvittighed.

Gud regerer ikke over verden, styrer ikke vejret. Gud er ikke kilden til ulykker og katastrofer, orkaner og jordskælv og oversvømmelser. Det er bare naturen i funktion.

Gud har sendt dig ind i en vanskelig og uforudsigelig verden, ligeså smuk, som den er, for at genindvinde Kundskabens magt, og med denne magt, blive ledet til at give det, du specifikt er designet til at give, hvor dit bidrag kan få den største virkning.

Dette vil selvfølgeligt transcendere det menneskelige intellekt, for du vil aldrig forstå Skabelsens og Himlens virkemåde, der strækker sig langt hinsides det fysiske univers, som i sig selv er så enormt, at ingen race nogensinde har kunnet begribe dets helhed eller dets fulde mening.

Her forenes det praktiske og det mystiske. Her danner det indre og det ydre deres væsentlige forbindelse. Her er forstanden styret af en større intelligens, så intellektets vældige evner kan anvendes viseligt og viseligt gøres gældende. Her tager folk ansvar, ikke blot for at bringe orden og balance i deres egne affærer, men også for at se, hvad de må gøre, for at assistere den menneskelige familie, hvor deres gaver end kan gives.

Du vil i fremtiden være nødt til at se på verden med stor medfølelse. Du vil se megen fiasko og tab. Du vil se stor tåbelighed, endog se menneskehedens tilbagevendende laster blive mere ekstreme.

Du vil være nødt til at tilgive og se på verden med medfølelse. Du kan ikke helt koble dig fra den, for du er forbundet med den, du er sendt for at tjene den, og dit formål og din skæbne er relateret til den.

Målet er ikke [indre] fred. Målet er at bidrage. Selv de største helgener har måttet erkende dette og blive sendt ud i verden for at undervise og prædike og bidrage, hvor de end kan.

Dine præstationer i verden, og endda dine åndelige præstationer, er der alle for at blive brugt til at tjene, til at lette de menneskers byrde, der befinder sig omkring dig, opmuntre folk til at vende tilbage til den Magt og Tilstedeværelse, der er deres Kilde og deres forbindelse med Det Guddommelige – ved at benytte de overbevisninger eller symboler eller billeder eller personage, de finder mest inspirerende.

Det, der er væsentligt og vigtigt, er forfølgelsen og erkendelsen af, at du lever med to sind – den verdslige forstand og Kundskabens dybere sind.

Dette er for alle, ikke kun for én stamme, én gruppe eller én tid i historien, eller for at imødekomme ét stort afsnit i menneskehedens tilstedeværelses lange historie i denne verden.

Gud har nu talt igen om større ting – ting hinsides det ordinære og ting, der er ekstremt ordinære og vigtige. Gud har talt om Det Større Fællesskab, De Store Bølger af forandring, meningen med din indre virkelighed [og] den væsentlige forfølgelse, som det er at genindvinde din forbindelse til Kundskab, der er her for lede dig, beskytte dig og føre dig til dine større præstationer i livet.

Det er et vældigt gennembrud for den enkelte. Og det vil være enkeltpersoner, der vil gøre hele forskellen, med hensyn til at afgøre menneskehedens skæbne og fremtid.

Og det, der informerer deres beslutninger – om det er ambition, overbevisning, frygt, stolthed eller deres tidligere forståelse, eller den større inspiration, som kun Kundskab kan give – vil afgøre resultatet i hver eneste situation.

Gud har talt igen. Du må komme til Åbenbaringen for at se dette. Vær ikke tåbelig og stil dig udenfor og forsøg at dømme den eller forstå den, for du vil ikke forstå den. Og at dømme den demonstrerer blot din tåbelighed og din mangel på ærlighed.

Dette er en stor Åbenbaringens tid. Det er en stor tid til at forberede sig på fremtiden. Det er en stor tid til at bringe sit liv i balance og harmoni og forberede sig på at leve i en ny verden, en krævende verden, men også en forløsende verden, hvis menneskeheden vælger at følge det, Gud har givet.

 
 

Gud Har Talt Igen – Indholdsfortegnelse

Introduktion

Kapitel 1: Proklamationen

Kapitel 2: Recitationen

Kapitel 3: Engagementet

Kapitel 4: Gud Har Talt Igen

Kapitel 5: Profeternes Segl

Kapitel 6: Budbringerens Mission

Kapitel 7: Initieringen

Kapitel 8: Velsignelsen

Kapitel 9: At leve i en Tid for Åbenbaring

Kapitel 10: Forsamlingen

Kapitel 11: Guds Nye Budskab til Verden

Kapitel 12: Gud Bevæger Menneskeheden i en Ny Retning

Kapitel 13: Verden Må Tage Imod Guds Nye Budskab

Kapitel 14: Kaldet