About Recording


Hør den oprindelige version af Åbenbaringen på engelsk:

Download (højre-klik for at downloade)

Som åbenbaret for Guds Budbringer
Marshall Vian Summers
den 1. april 2011
i Boulder, Colorado

Om denne optagelse


Dét, du hører i denne lydoptagelse er Den Englelige Forsamlings stemme, der taler gennem Budbringeren, Marshall Vian Summers
Her er den oprindelige kommunikation fra Gud, der eksisterer hinsides ord, oversat til menneskeligt sprog og forståelse af Den Englelige Forsamling, der fører tilsyn med verden. Forsamlingen leverer derefter Guds Budskab gennem Budbringeren.
I dette bemærkelsesværdige forløb, taler Åbenbaringens Stemme på ny. Ordet og Lyden er i verden. For første gang i historien, er den oprindelige talte åbenbaring tilgængelig for dig og for verden at opleve.
Må du være modtageren af denne Åbenbaringens gave og må du være åben for at tage imod dens unikke Budskab for dig og for dit liv.


NOTE TIL LÆSERNE:
Denne oversættelse blev givet til The Society af en studerende af Det Nye Budskab, der meldte sig frivilligt til at oversætte den originale engelske tekst. Vi stiller denne oversættelse til rådighed for verden i denne tidlige form, for at give mennesker en mulighed for at engagere sig med en del af Det Nye Budskab på deres eget sprog.

At leve i en Åbenbaringens tid og være præsenteret for denne Åbenbaring er en monumental begivenhed. Så stor vil den være, at den vil forvandle dit liv og din tankegang, din opfattelse og din forståelse af dig selv, af verden og af din skæbne. Selv hvis du fornægter Det Nye Budskab og bestrider det, vil det alligevel forvandle dit liv.

Du kan ikke komme ud for noget så stort, uden at det påvirker dit liv. Du kan ikke komme ud for en Åbenbaring, hvis lige kun gives årtusinde imellem, uden at den i høj grad vil påvirke dig.

Ligegyldigt hvordan du måtte reagere i dette øjeblik, vil den nå dybere i dig, til et sted, du knapt kender, til en del af dig, du kun har oplevet i øjeblikke med stor klarhed og alvor. Den vil tale ned gennem dit sinds Ældgamle Korridorer.

Skulle du studere den og læse den og følge dens retning, vil du begynde at høre og se ting, du ikke hørte og så før. Du vil få en større vision og en mere omfattende forståelse, en forståelse, der ikke blot er selvisk og selvglad, men noget, der kan se virkeligheden i øjnene og kan sætte pris på, at du er i verden på dette tidspunkt.

Hvis dette ikke var et Nyt Budskab fra Gud, kunne du behandle det på idéernes plan alene. Du kunne behandle det som en teori. Du kunne behandle det som en filosofi. Du kunne behandle det som blot en anden lære. Men det er langt større end det.

Af denne grund, hvis du overhovedet reagerer, vil den have en indvirkning på dit liv. Det er meningen, at den skal have en indvirkning på dit liv.

Du er påkaldt for at tage imod det, studere det og lære af det. Kun her vil du erkende dets gyldighed og dets store relevans for den verden, du ser i dag og den verden, du må se i øjnene i tiderne fremover – den store forandring, der kommer over horisonten og alt det, menneskeheden må stå overfor, de store prøvelser og de store muligheder, der afventer jer.

Det er en stor ting at falde over Guds Åbenbaring – større end dine idéer, større end dine overbevisninger, større end jeres institutioner, endda større end din nations eller kulturs eller religions idéer og overbevisninger. For disse er for hovedparten menneskelige opfindelser.

Men nu støder du på noget, der ikke er et produkt af menneskelig forestilling eller kreativitet. Du vil vide, at dette er sandt, på grund af den indvirkning den vil have.

Den kommer fra din Kilde – dit livs største kærlighed, dit livs Kilde, din dybere naturs Kilde, Kilden til dit formål med at være i verden, det formål, som endnu forbliver ukendt for dig og uopfyldt.

Dette er svaret på de store bønner, der er ytret i nyere tid og op gennem hele historien, bønner for fred, for forløsning, for visdom og for styrke.

Du kan ikke give denne større magt til dig selv, skønt mange har prøvet. Den må skænkes dig af en større Kilde – en Kilde, der trodser definition, en Kilde, man ikke kan danne sig et begreb om eller begribe med intellektet.

For Skaberen lever hinsides intellektets rige, og Skabelsen med den. Du kan kun begribe dine umiddelbare omstændigheder og rækkefølgen af begivenheder, men herudover befinder sig der en Større Virkelighed, så sandelig langt større.

Det Nye Budskab forlanger ting af dig. Det forlanger, at du reagerer. Det forlanger, at du studerer det og er tålmodig og ikke kommer med for tidlige konklusioner, at du ikke følger dine fordomme, din vrede eller din bitterhed. Det beder dig om at udforske, ikke blot at være overbevist, for overbevisning er svag. At være overbevist er ikke tilstrækkeligt betydningsfuldt.

Du vil have brug for et større grundlag i dig selv, for at se en foranderlig verden i øjnene og stå overfor alt det, menneskeheden må se i øjnene på dette Åbenbaringstidspunkt.

Den er ikke blot en gave til dig personligt. Det er meningen, at den flyder gennem dig til andre. Hvis du skal tage imod, må du give. Du må være vidne til Åbenbaringen.

Du må ære Budbringeren. Han er ingen gud, og han vil ikke tillade folk at tilbede sig. Men han er Budbringeren, og der er ingen anden i verden, der har bragt et Nyt Budskab fra Gud hertil.

Det er længe siden, at en Åbenbaring er givet af denne størrelsesorden. Og aldrig før er en Åbenbaring blevet givet så fuldkomment, nu givet til en boglig verden – en verden med planetarisk kommunikation, en mere sofistikeret verden, en verden i større nød.

Du indser det endnu ikke, men det er skæbnebestemt, at du skulle finde den. Det er ikke blot et uheld eller en tilfældighed. Det er skæbnebestemt, at du skulle støde på Den Nye Åbenbaring. Det er skæbnebestemt, at du skulle høre om den.

Den er et stort kald. Men det, Gud vil, og hvad folk vil gøre, er ikke det samme.

Du er fri til at reagere på et utal af måder, skønt dette er en gave til dig, skønt dette indeholder løftet om at afsløre for dig dit højere formål og skæbne i verden og en større forståelse af dit liv og af de skiftende omstændigheder omkring dig.

Gud kan ikke kontrollere din respons. Gud kan ikke kontrollere dine tanker, din lidelse, din forvirring, dine formaninger, dine inderlige overbevisninger, dine beklagelser, din selvdestruktive opførsel, dine sølle fejltagelser og beslutninger.

Det er fordi du lever i Adskillelse. Men der er en del af dig, der aldrig adskilte sig fra Gud, og det er denne del, Det Nye Budskab vil tale til i dig, en del af dig, som kun kan reagere. Det er det mest naturlige i verden. Det er dit formål og din skæbne.

Skulle du tage imod det [Det Nye Budskab], må du dele det med andre. Og du må bringe det ind i dit liv og efter bedste evne gøre det gældende dér, og udsøge andre, der gør det samme, så de kan assistere dig i at blive stærk og bringe balance og formål til dine anliggender.

Du kan ikke bestride et Nyt Budskab fra Gud. Du vil kun forekomme at være tåbelig for de Større Magter, skulle du gøre det.

Du vil have mange spørgsmål, som du ikke kan besvare, og mange spørgsmål, som i en tid fremover faktisk ikke kan besvares.

Du må indse, at dette er et større engagement. Det er ingen intellektuel forfølgelse. Det er intet tidsfordriv eller en hobby. Det er her ikke for at give dig fornøjelser, velbehag og sikkerhed. Det er her for at kalde dig til større tjeneste i en verden, hvis behov eskalerer for hver dag, der går.

Du er forpligtet, fordi du har et større formål med at være her – et formål, du ikke opfandt og ikke kan opfinde, et formål, der endnu ikke er afsløret helt for dig, et formål, der er anderledes end dine ønsker og dine præferencer og dine idéer om dit liv.

Du er forpligtet, fordi du blev sendt til verden. Forpligtelsen lever i dig. Den er del af din dybere natur, en dybere natur, Vi kalder Kundskab.

Den [Kundskaben] er det ypperste i alle åndelige studier, i alle religioner. Den er det, der vil forløse dig. Den er det, der vil transformere dit liv, din opfattelse og din forståelse. Men den må aktiveres af Gud.

Du har et ansvar for at være i verden. Du er ansvarlig overfor dem, der sendte dig hertil. Du har en større rolle at spille. Du har en højere tjeneste at levere.

Det Nye Budskab husker dig på dit større formål, dine ansvar og din ansvarlighed. Det gør dette, uden truslen om straf eller skyld. Det gør dette for at genoprette dig, spare dig for din egen ærgrelse og lidelse, for at gøre dig i stand til at forløse dit liv og bringe balance dér, for du har større arbejde at gøre i verden.

Kun en Ny Åbenbaring kan have en sådan kaldelse. Kaldet lyder over hele verden. Det er ikke blot for én gruppe eller én nation, én religion eller én del af samfundet. Nu begynder det at lyde over hele verden.

Det er en ydmyg begyndelse. Det Nye Budskab kommer her som en kimplante, som et barn – rent, ukorrumperet af verden, skrøbeligt, fintfølende, men med Skabelsens Magt bag sig. Så længe det kan forblive rent og Budbringeren ikke bliver vanhelliget, så vil dets renhed klinge frem.

Du har denne store lejlighed til at tage imod et rent Budskab, en Åbenbaring for denne tid og for tiderne, der følger.

Tror du, at dette er et uheld? Tror du, at dette sker ved et tilfælde? Hvis du gør, undervurderer du det, du her tager imod. Og du overvurderer dine egne idéer og forståelse.

Gud søger at genoprette magt til den enkelte, så de, der blev sendt til verden, kan bidrage til en verden i nød. Verdens fremtid afhænger af dette.

Din rolle vil være ydmyg. Den vil ikke samle stor opmærksomhed og hyldest. Du vil arbejde bag kulisserne, uden fanfare og anerkendelse. Og ved at gøre det, vil du undslippe dit sinds eget fængsel og alt, der driver dig og forbander dig og holder dig tilbage.

Det Nye Budskab vil blive fornægtet og bestridt. Det vil blive latterliggjort. Det sker altid på en tid for Åbenbaring.

Budbringeren vil ikke imødekomme folks forventninger, for han er en enkel og ydmyg mand. Han er ikke gudelignende og almægtig og fyldt med charme og karisma. Ingen med disse egenskaber ville nogensinde blive valgt til at være Budbringer, til at bringe et Nyt Budskab fra Gud til verden.

Han er uden ambitioner. Han har været under forberedelse i meget lang tid. Det har taget ham meget lang tid at tage imod Budskabet, for det er meget stort og omfattende.

Det vil tage dig tid at tage imod Det Nye Budskab, for det er større end det, du tænker og tror og forstår i dette øjeblik. Det indeholder et vindue til et større liv i verden og til menneskehedens fremtid og skæbne i et Større Fællesskab af liv i universet.

Noget af denne art er aldrig blevet givet til menneskeheden før, men nu må det gives. Nu er det altafgørende med henblik på at afgøre den fremtid og det udfald, som menneskeheden vil være nødt til at se i øjnene.

Nærm dig derfor dette med ydmyghed. Begynd at overveje, at også du har et større liv, og at du endnu ikke lever dette liv, at du har brug for stor assistance og en stor Åbenbaring, for at forstå det og for at tage rejsen til dette større liv, tage Trin til Kundskab, for at blive ledet af en større styrke, et større mod og en større beslutsomhed.

Du var forpligtet, endda inden du kom til verden. Denne forpligtelse lever i dig nu.

Guds Åbenbaringer har magten til, som en gnist, at antænde og initiere dette dybere ansvar. Vig ikke tilbage fra dette, for alt det, der er stort og betydningsfuldt, vil komme herfra. Alt det, der er magtfuldt, alt det, der er medmenneskeligt, alt det, der er befriende, alt det, der er frigørende, vil komme herfra.

Gud har plantet frøene til forløsning i jer, men de må dyrkes, og I må tilgå dem på rette vis og have den rette holdning. Og Kaldet må være dér.

Det er forpligtelsen. Den beder dig kun om at være ærlig, rigtig ærlig, så ærlig, at du kan mærke det, du ved, hinsides dine ønsker, din frygt og dine præferencer, [så] du kan se sandheden hinsides det, du gerne vil og det, du fornægter.

Det Nye Budskab beder dig om at være ærlig. Måden, du reagerer på, vil afgøre, hvorvidt du er ærlig og oprigtig.

Det er ikke et spørgsmål om, hvad du tror på, om dette passer ind. Hvorfor skulle Guds Åbenbaring overhovedet passe med, hvad du tænker og tror? Den indordner sig ikke menneskelige forventninger, menneskelige konventioner, længe-etablerede overbevisninger eller menneskelig spekulation, for det er et Nyt Budskab fra Gud, og ikke et produkt af menneskelige idéer.

Den forbereder jer på et ikke-menneskeligt univers. I har ingen idé om, hvordan I forbereder jer på det. Den forbereder jer på en verden af svindende ressourcer og større omvæltning og spænding. I har ingen idé om, hvordan I forbereder jer på det. Den forbereder hver enkelt af jer på at leve et større liv. I har ingen idé om, hvordan I opnår det.

Gud ved, naturligvis, dette og derfor må den store Åbenbaring nu gives, for denne tid og for kommende tider, og påkalde den forpligtelse, der lever i mennesker – for de menneskers skyld, der er klar til at reagere, for de menneskers skyld, der har beboerens ærlighed og frihed til at reagere, for de menneskers skyld, der ikke er bundet af deres religiøse ideologi, deres kulturelle tankegang eller andres vilje og præference.

Dette er udfordringen ved at leve i en tid for Åbenbaring. Den vil konfrontere dig med dig selv – din styrke og din svaghed og de menneskers styrke og svaghed, der er omkring dig. Det er en konfrontation med en større sandhed og med et højere formål.

Vær taknemmelig over, at dette kunne blive givet til dig. For uden dette, ville du famle blindt rundt i verden, jage drømme og fornøjelser, altid leve med truslen om frygt, truslen om afsavn, under vægten af dit eget sind, et sind, der ikke bliver ledet af Kundskab.

Vær taknemmelig, for Herren over alle universerne giver menneskeheden nøjagtigt det, den har behov for – ikke for at besvare alle dens spørgsmål eller opfylde de ting, den sigter på eller har lyst til, men for at give den nøjagtigt det, den har brug for, til at finde sin styrke og komme videre med større samarbejde og harmoni i verden.

Du er kommet til verden på dette tidspunkt for at tjene under disse omstændigheder. Dette er din tid, en Åbenbaringens tid. Dette er dit øjeblik, et øjeblik til at øve en dybere ærlighed og en dybere oprigtighed.

Dette er et kald – et kald hinsides din tænkning og idéer, dine følelser og emotioner til en dybere virkelighed i dig.

Forsøg ikke på at forstå dette. Det går udover din forstand. Sammenlign det ikke med andre ting, for du ved ikke, hvad du ser på. Du har ikke udforsket Det Nye Budskab, levet det og gjort det gældende, så du kan ikke bedømme det med nogen visdom eller ærlighed eller oprigtighed.

Dette er en gave til verden, men den må gives fra person til person. For andre må du være vidne til den, og finde de mennesker, der er parate og villige til at reagere. Det er del af dit formål, ser du. Det er del af din gave. Det er del af det, som din dybere genkendelse venter på.

Det var meningen, at du skulle leve i en tid med Åbenbaring. Åbenbaringen er her. Din skæbne påkalder dig. Det er blot et spørgsmål, om du er klar eller ej. Hvad dette angår, kan du kun selv gøre rede for dette.

Du kan ikke bestemme, hvad andre mennesker vil sige eller gøre. Det er en udfordring for dig og for andre enkeltmennesker, der har velsignelsen og muligheden for at tage imod en Ny Åbenbaring fra Gud. Lad være med at bekymre dig om, hvad de andre vil gøre, hvad verden vil gøre. Dette er dit kald.

Kun Gud ved, hvordan man når den dybere del af dig. Den kan du ikke finde på egen hånd. Kun Gud ved, hvordan man kalder det frem, der udgør din største gave og tjeneste. Det kan du ikke kalde ud af dig selv.

Kun en Ny Åbenbaring vil forberede menneskeheden på en fremtid, der ikke vil ligne fortiden, og forberede den på at se en større virkelighed af liv i universet i øjnene.

Vær taknemmelig. Vær ydmyg. Vær modtagelig. Du behøver ikke at tro, kun at bevidne og tage imod, lære og gøre det gældende. Gaverne vil være indlysende for dig, og de vil med tiden demonstrere deres relevans og deres fuldkommenhed for dig.

Menneskeheden kan ikke opfylde sig selv. Den må have stor assistance. Den kan ikke forberede sig på fremtiden. Den er for blind og for arrogant i dette øjeblik. Den ser ikke, hvad der kommer over horisonten, for den tænker, at den stadigt lever i fortiden.

Den ser ikke, at den træder ind i et Større Fællesskab af liv i universet, et Større Fællesskab, der er udfordrende og vanskeligt, hvor frihed er sjælden og hvor konkurrencen er ekstensiv og udføres med stor færdighed og overbevisning.

Kun Gud kan forberede jer på dette. Kun Gud kender det menneskelige hjerte og den menneskelige forstand, den menneskelige sjæl og den menneskelige historie.

Du må acceptere dine begrænsninger for at kunne tage imod en større forståelse. Det er del af dit kald.

Menneskehed, hør Mine ord. Vi taler om en større virkelighed – en større sandhed, der lever i hver enkelt person, en større sandhed, der ikke kan begribes gennem intellektuelle debatter eller spekulation, en dybere sandhed, der må leves og opleves for at blive erkendt og udtrykt klart.

Hør Mine ord, folk af denne verden. I har en større skæbne i universet, men I må se en verden i forfald i øjnene. I må se de større omvæltninger, der kommer, i øjnene. I må forene jer og samarbejde med en større klarhed og beslutsomhed.

Dette er Guds Åbenbaring. Det er en Åbenbaring hinsides menneskelig forståelse. I kan kun nærme jer den og begynde at lære den, men I vil aldrig opbruge dens visdom, dens klarhed eller dens magt.

Gud Har Talt Igen – Indholdsfortegnelse

Introduktion

Kapitel 1: Proklamationen

Kapitel 2: Recitationen

Kapitel 3: Engagementet

Kapitel 4: Gud Har Talt Igen

Kapitel 5: Profeternes Segl

Kapitel 6: Budbringerens Mission

Kapitel 7: Initieringen

Kapitel 8: Velsignelsen

Kapitel 9: At leve i en Tid for Åbenbaring

Kapitel 10: Forsamlingen

Kapitel 11: Guds Nye Budskab til Verden

Kapitel 12: Gud Bevæger Menneskeheden i en Ny Retning

Kapitel 13: Verden Må Tage Imod Guds Nye Budskab

Kapitel 14: Kaldet