Fængslet

Du kender til fængslet. Det er stedet, hvor folk er indespærret og forsømt og ofte misbrugt. Det er stedet, hvor folk bliver fjernet fra det normale liv og underlagt alvorlige indskrænkninger og opsyn. Det er stedet, hvor folk mister kontakten til omverdenen og ofte bliver glemt og overset.

I dag taler Vi om fængslet i dig selv, det, der låser dig inde og holder dig tilbage og tager dig væk fra livet og adskiller dig fra det, du elsker, som fornægter dig din skæbne og din frihed. Et fængsel uden mure, uden tremmer, uden vagter, et usynligt fængsel, fængslet i dit eget sind.

Når man ser på folk, er de der, men ikke virkeligt der. De er låst inde i deres perspektiv og deres holdninger og overbevisninger; i deres klager, deres drømme, deres håb, deres frygt og ængstelser. Man taler til dem, men de hører knapt én. Man ser på dem, men de kan ikke virkeligt se én. Man forsøger at nå dem med en elskværdig besked, og de ved ikke, hvad det er.

I bestemte nationer forekommer de at være frie. De kan bevæge sig rundt. De kan til en vis grad bestemme deres beskæftigelse, og har måske endda friheden til at vælge, hvem de vil gifte sig med, hvilket endnu er en sjælden frihed i verden. Men de befinder sig endnu i fængslet, ser du. Det er Adskillelsens fængsel, bygget over tid og omstændigheder, der former sig selv og bestemmer, hvad en person kan se og ikke se, gøre og ikke gøre, høre og ikke høre.

Der er en smule forskel på hvert enkelt individs fængsel, men virkeligheden er dog den samme. Det er dit mest grundlæggende problem, udover at tilegne dig de grundlæggende livsfornødenheder, som for mange mennesker stadigt er et alvorligt og presserende behov. Men når først dette behov er blevet tilstrækkeligt dækket og folk har en rimelig grad af tryghed i denne henseende, må de beskæftige sig med at nå en anden form for frihed, en frihed, der ikke virkeligt er påtvunget udefra, selvom den forstærkes der.

Det er fængslet, ser du. Du er lukket inde, holdt udenfor. Du kan ikke besvare din Kilde. Kundskab i dig, den dybere intelligens, som Gud har givet dig, giver dig tegn og fingerpeg hver dag, men du hører det ikke, du mærker det ikke. Og hvis du hører det, tror du, at det er noget andet, bare endnu en tanke i sindet blandt alle de andre tanker, som ingen steder kommer fra og ingen værdi har.

Det er det centrale dilemma, ser du, ved at leve i Adskillelse, leve i den fysiske virkelighed, leve i en krop, være omgivet af en verden i konstant forandring og uvished, i konkurrence og konflikt og den evigt nærværende frygt for at miste og lide afsavn. Her er det ikke så meget verden, der er fængslet, men selve dit sind. For du kan have alle de bekvemmeligheder, som penge kan købe, og alligevel være fortvivlet, som et dyr i bur, der går frem og tilbage, én, der har brug for konstant stimulation, konstant distraktion og besættelse, noget, der afholder dig fra virkeligt at opleve din elendige tilstand.

Det er først, når du indser, at du lever i dette fængsel, og at du ikke lever det liv, du blev sendt hertil for at leve og burde leve, at du begynder at runde et afgørende hjørne i livet. Det er her, Himlen virkeligt kan assistere dig. Men det er en runding med mange trin og stadier og tærskler. Det sker ikke på én gang, på én dag eller én måned eller ét år. Men det må begynde med dette grundlæggende behov for at kende sit større formål med livet og have den indre frihed til at opleve og udtrykke det.

Man kan være låst fast i kultur og samfund, økonomisk bundet til at tage sig af en familie eller til at fungere i en rolle, men alligevel kan man have denne indre frihed, ser du. Og hvis du har den, bliver du som en helgen, et fyrtårn, en uddeler af visdom, medfølelse og tilgivelse, en som folk med tiden vil komme til, for at søge råd og beslutsomhed, fordi du er den eneste mellem dem, der virkeligt er uden konflikt indeni, for du er trådt ud af fængslet og lever der ikke længere.

På dette stadie er du kun indskrænket af begrænsningerne i dit ydre liv, mens dit indre liv bliver mere grænseløst, mere rent, ikke plaget af konstant frygt og det konstante behov for at flygte fra frygt, som for næsten alle er den grundlæggende tilstand.

Dette er et problem for hver enkelt person, ikke kun for de mennesker, der er valgt, eller de mennesker, der er mest lovende eller de rigeste eller de mennesker, der har de største muligheder. For Gud har sendt hvert enkelt menneske til verden, for at tjene verden på en unik måde, med bestemte mennesker og i bestemte situationer. Det faktum, at de fleste mennesker ikke er engageret på denne måde, er årsagen til lidelse på alle niveauer og frembringer den verden, som du ser og rører og hører hver dag.

På grund af dette er det alles problem, kernen i alles centrale behov. Uanset hvor meget folk prøver at tilfredsstille sig selv, med fornøjelser og ejendele og romantik og søgen efter magt og prestige, lever dette grundlæggende behov stadigt i dem og kan ikke opfyldes på nogen anden måde.

De befinder sig stadigt i fængslet, ser du, nu endnu stærkere bundet af deres lidenskaber og deres stræben og deres ambitioner, stadigt mere bange for, at de kan miste alle disse ting. Nu har de fjender. Nu har de konkurrenter. Nu trues de af utallige andre kræfter. Så selvom de i materiel forstand kan forekomme at hæve sig over alle andre, er de vredere end den gennemsnitlige person og vil kun sjældent opleve et øjebliks fred og lindring.

Skønt dette kan være verdens forfølgelse, har Himlen sendt dig hertil med et større formål. Og kun Guds Nye Åbenbaring til verden taler direkte om dette. Den forlanger ikke at man tror på en stor budbringer eller på en helgen. Den forlanger ikke, at man overholder en streng religiøs filosofi eller ideologi. Den forlanger ikke, at du tilhører et religiøst system eller en religiøs organisation. Du kan være indenfor eller udenfor disse ting, for dit grundlæggende behov er udenfor disse ting.

Kun Gud ved, hvordan man befrier dig fra dette fængsel. Du kan prøve en hvilken som helst form for flugt, forsøge at leve et rent, lykkeligt og enkelt liv; forsøge at leve et pastoralt liv; forsøge at leve et landbrugsliv; forsøge at bygge dit liv op på en sådan måde, at du ikke føler, at du konstant overtræder din indre tilbageholdenhed. Men, hvis du prøver om du kan, hvis du bruger dit liv i forsøget på at formulere den perfekte række af omstændigheder for dig selv, er du ikke undsluppet dit grundlæggende problem. Og, hvis du ikke kan sikre dig, at disse omstændigheder, som du har kunnet skabe, kan opretholdes og beskyttes, vil de således give anledning til konstant frygt og forværring.

Gud forstår denne knibe, fordi den styrer hele det fysiske univers, et fysisk univers, hvor de adskilte må leve, i utallige former, i utallige verdener, i utallige kultur- og civilisations udtryk, på utallige forskellige niveauer af teknologisk og social udvikling. Det er betingelsen for at leve i Adskillelse, i denne verden og i alle verdener, hvor intelligent liv har udviklet sig, eller hvor det har etableret en bosættelse. Så grundlæggende er dette her.

Gud gav dig friheden til at gå ind i Adskillelse, til at være et individ, til at være alene, til at fremstå som selv at bestemme over dit liv. Men dette har været din byrde såvel som din frihed. Gud forstår din knibe, og Gud har givet svaret til den menneskelige familie og til alle familier af intelligent liv overalt, i alle dimensioner og universer. Den lever i dig i dag. Den er din vej ud af junglen. For den er ikke korrumperet. Den har ikke bøjet sig. Den er ikke tilpasset verden. Den behøver ikke godkendelse eller belønning her. Den er uden frygt, for den kan ikke tilintetgøres. Den er den eneste del af dig, der er ren og frygtløs, vis og medfølende. Den er den del af dig, der aldrig har forladt Gud og stadig er forbundet med Skabelsen.

Derfor er der ingen Dommedag. Derfor er der intet Helvede eller nogen forbandelse, for en del af dig lever stadig i Skabelsen og kan ikke adskilles fra Gud. Men den del af dig, der er blevet kastet ud og er overladt til sig selv, som rejser gennem den fysiske virkelighed, det er hvor du befinder dig i dag. Men dette taler om din større virkelighed, din større oprindelse, din større skæbne, som eksisterer udenfor din egen tros og krænkelses fængselsmure.

Gud har nøglen til din fængselsport. Og den er perfekt. Og alligevel tøver du, fordi du ikke er rigtigt sikker på, at du vil forlade dit eget sinds rammer. Selvom du lider der, er du også tilpasset den og er bange for forandring, og tænker, at uden denne indespærring, ville du blive fortabt. Du ville blive tilintetgjort. Du ville forsvinde. Men intet af dette er sandt. Du ville stadig være her. Du ville stadig være dig. Du ville se ud som den samme i spejlet. Dine ydre omstændigheder har ikke ændret sig. Du døde ikke og tog et andet sted hen.

Det er, at dit sind bliver åbnet, og du begynder at opleve ting, du aldrig før har mærket. Og du begynder at indse, at du altid har haft øjeblikke med denne oplevelse. Og du ville se dette, som sådan en kontrast til din normale daglige sindstilstand, som er krybende, selvironisk, frygtsom og mistænksom.

Fordi du blev sendt til verden med et større formål, må du finde friheden til at opdage dette formål. Du må finde friheden til at finde de mennesker, som det handler om. Du må finde modet til at påtage dig forberedelsen herpå. Du må opbygge styrken og selvdisciplinen til at tage på en anderledes rejse. Du må opbygge selvtillid, undslippe din selvforstødelse og de skyer, der hænger over dig.

Derfor er Guds første formål at aflaste dig, at give dig chancen for at se, at dit virkelige liv er udenfor dette fængsel, og at du har nøjedes med alt for lidt i livet. Der er en større virkelighed, der afventer dig – et større kald, et større formål, en større oplevelse af livet.

Selvom du er bundet fysisk, kulturelt, bundet af fattigdom og omstændigheder, bliver dit sind stadig en kanal for nåde. I stedet for et individ, der kæmper og stræber efter at overleve og opnå lykke fra alt, hvad der kan erhverves, bliver du nu en portal, hvorigennem Himlen kan tale og skinne på verden, en verden, der bliver mørkere for hver dag, der går, en verden, der er står overfor de Store Bølger af forandring.

Uden denne kraft og denne nåde, vil du blive stadigt mere bange og utilfreds, efterhånden som verden omkring dig ændrer sig og bliver vanskeligere. Du vil blive mere og mere påvirket af mennesker, som nu bliver mere vrede, mere fordømmende, mere truede af den store forandring, der sker i hele verden. Du vil blive mere isoleret. Du ville føle, at din overlevelse og din velstand og dit velvære er under konstant angreb. Du ville give andre skylden for dette, måske endda hele nationer af mennesker, som du ikke engang kender. Du vil tage parti. Du ville være konfliktfyldt. Du ville være i krig med dig selv, fanget i krige, der finder sted over hele verden.

Men Gud har sendt dig hertil på grund af en større plan og et større formål, ikke for at falde i denne helvedes fælde, ikke for at synke i kaos og elendighed i dit eget sinds fængsel, men for at tillade dit sind, dette vidunderlige kommunikationsinstrument, at være et medium, hvorigennem større gaver kan gives til verden gennem dig, som du blev perfekt designet til.

Det er så sådan Gud vil forløse dig og genoprette dig – ikke fordi du har antaget en foretrukken tro; ikke fordi du har troet på Jesus, Buddha eller Muhammed, men fordi du har åbnet dig for den Kundskabens kraft, som Gud har lagt i dig. Her bliver Jesus, Buddha og Muhammed eksempler på bidrag, på frihed på de største mulige måder.

Selvom du ikke bliver bedt om at gøre det, de gjorde, gennemgår du i bund og grund den samme forberedelsesproces. Men dette må være en bevidst rejse. Tro ikke, at du allerede er på denne rejse, og at du gør store fremskridt. Indtil din indre tilstand begynder at ændre sig, dine værdier begynder at ændre sig, dine prioriteter begynder at ændre sig, karakteren af din indre oplevelse begynder at ændre sig, så er du ikke rigtig på denne rejse endnu. Måske står du på bredden og ser på det store hav foran dig og undrer dig over, hvad der er på den anden side.

Det er så sådan, Gud vil forløse dig og genoprette dig – ikke fordi du har antaget en foretrukken tro; ikke fordi du har troet på Jesus, på Buddha eller på Muhammed, men fordi du har åbnet dig for Kundskabens kraft, som Gud har lagt i dig. Her bliver Jesus, Buddha og Muhammed eksempler på bidrag, på frihed, på størst mulige måder.

Selvom du ikke bliver bedt om at gøre det, de gjorde, gennemgår du i bund og grund den samme forberedelsesproces. Men dette må være en bevidst rejse. Tro ikke, at du allerede er på denne rejse, og at du gør store fremskridt. Indtil din indre tilstand begynder at ændre sig, dine værdier begynder at ændre sig, dine prioriteter begynder at ændre sig, karakteren af din indre oplevelse begynder at ændre sig, så er du ikke rigtig på denne rejse endnu. Måske står du på bredden og ser på det store hav foran dig og undrer dig over, hvad der er på den anden side.

Guds første formål er at aflaste dig, hvilket giver dig flugt fra dit fængsel, fordi du i dit fængsel ikke kan se, ikke kan vide, og ikke kan høre tilstrækkeligt til at genkende den større rejse, som er din at foretage. Du er alt for lukket inde i dig selv og underlagt andre menneskers indflydelse, der undertrykker dig, for at have styrken og viljen til at tage af sted.

På denne rejse forlader du ikke nødvendigvis din familie eller din situation, for i mange tilfælde er dette ikke muligt eller passende. Dette er en indre rejse, den største, du nogensinde vil tage, den mest dybtgående, for det er Himlens Vilje, at du gør dette – grundlæggende, essentielt, hinsides alle overbevisninger og perspektiver, hinsides religion, hinsides nationalitet, hinsides race og stamme, kultur og skik.

Dette er din kontrakt med Gud. Det er det, der har bragt dig til denne verden, med et større formål. Og det er dette, der vil genoprette dig her, for du må befinde dig her, for at blive genoprettet på denne måde.

Du kan bede. Du kan falde på knæ. Du kan recitere de hellige skrifter. Du kan prøve at leve perfekt, i henhold til religionens forskrifter. Skønt det er et ædelt foretagende, garanterer det ikke din flugt fra fængslet.

For mange mennesker uddyber dette ovenikøbet deres indespærring. Nu bliver de kategoriske omkring deres tro og dømmende overfor alle andre. Nu tror de, at deres tro er den eneste eller den vigtigste overbevisning, som alle burde tro på, og at de, der ikke vil og ikke kan tro på den skal straffes eller udvises eller endog tilintetgøres. De har nu forvandlet Guds fremragende Åbenbaring til et våben, for at blive brugt til magt og fordømmelse.

Dette er at forsøge at tro inde fra dit fængsel. Sådan ser det ud, hvis du ikke finder flugt og befrielse internt fra din indespærring.

Det er unaturligt at være indespærret. Det er du ikke designet til. Det er unaturligt at være bundet så stramt, så tilbageholdt af sin kultur og sin egen indre overbevisning og følelsestilstande. Det er unaturligt alene at basere sit liv på ideologi, for i éns naturlige tilstand, har man ingen ideologi. Du har ikke brug for en ideologi. Mens du befinder dig i denne verden, har du i din naturlige tilstand brug for en ramme at arbejde indenfor, men du ser, at Gud bevæger sig i og hinsides alle ting. Idet det suser som vinden gennem skovens træer, er det ikke bundet dertil, selvom det også lever der.

Søg derfor flugt fra dit fængsel. Anerkend dit fængsel. Hvis du bliver opmærksom på dine egne indre tilstande og holdninger, så objektivt, du kan, vil du se, hvor tilbageholdt du er, hvor besat du er, hvor deprimeret og undertrykt du er – ikke kun af ydre kræfter og omstændigheder, men af dine egne indre tilstande.

Du kan ikke ændre dine ydre omstændigheder for at gøre alt fuldstændig acceptabelt, uden at blive selvbedragerisk eller forskruet. Men du kan åbne dit sinds fængselsporte, og Gud har givet Trin til Kundskab, for at gøre dette muligt. Gud har sørget for vejen ud – ikke kun noget at tro på, ikke kun retningslinjer for personlig opførsel, ikke kun bud for at leve i verden, men den reelle vej ud af dit fængselshus, ud af forvirringens og selvforstødelsens tåger.

Alt det, der er destruktivt i det menneskelige sind, kilden til al destruktiv opførsel, kilden til al grusomhed, kilden til al vold og klagen, er forvirring. Og forvirring er resultatet af at være unaturlig. Det er en unaturlig forfatning. Dér, hvor du er kommet fra og hvortil du vil vende tilbage, er ikke en tilstand af forvirring, men af stor vished og ydmyghed.

Forsøg derfor ikke at finde ud af, hvordan du kan blive lykkelig i livet. Der er afgjort problemer at løse og dilemmaer at adressere. Der er afgjort korrektioner at gøre, som du kan se, selv i dag. Men du kender ikke vejen ud af denne jungle, for du har ikke nøglen til dit fængsel.

Men endnu en gang sørger Gud for nøglen. Denne gang bliver den givet i en ren form, og bliver for første gang i hele menneskehedens historie optaget i sin rene form – så ren, at du endda kan høre Vores Stemme, Stemmen, der talte til Jesus, Buddha og Muhammed. Du kan høre. Du kan læse. Du kan forstå – for dette er Himlens Stemme, der taler til dig. Og dens første formål er at give dig frihed – ikke fuldkommen frihed, for det ikke er helt muligt her, men friheden til at finde og skelne den dybere stemme, som Gud har lagt i dig, og at følge denne stemme og tillade den at ændre din tænkning og dit liv.

Der er ingen i verden, der kan regne ud, hvordan man får dette til at virke, selvom folk bliver ved med at prøve. Så Gud giver dig en vej ud. Den er ikke fyldt med ophøjethed og mirakler og løfter om ekstase. Den er kun vejen ud. Den genopretter for dig den primære forbindelse mellem dit verdslige sind og Kundskabens dybere Sind i dig. Og gennem denne forbindelse får du ting at gøre, som virkeligt er genoprettende, som bringer løsning til dit liv, som modvirker de kræfter og tendenser i dit sind, som forværrer dit fængsel og holder dig fastlåst der.

Så hvilken velsignelse det er at leve på en Åbenbarings tid, hvor en sådan gave er til din rådighed i den renest mulige form, at leve på et tidspunkt, hvor Guds nye Budbringer befinder sig i verden og bringer denne Åbenbaring til så mange mennesker som muligt. Du er velsignet ved at høre dette og at modtage dette.

Gud har forsøgt dette før, men Guds Åbenbaringer er blevet fejlanvendt og misforstået, misbrugt og forvandlet til en form for undertrykkelse, et åg for folk.

Kun de mennesker, der har en større fornemmelse af Himlen, kan se hinsides disse ting og kan bruge de store traditioner gavnligt. Men det forlanger en dybere sans. Du må tænke udenfor fængslet, for at mærke disse ting – for at mærke denne større association; at have en følelse af, at du bliver overvåget, gavnligt, med stor visdom og medfølelse; se, at dine synder, hvor dybe de end er, ikke kan forhindre dig i at tage imod Himlens Nåde.

Målet er her ikke at undslippe verden eller dø og komme i en eller anden himmelsk tilstand, men at være den, det virkeligt var meningen, at du skulle være her, uanset hvilke omstændigheder du befinder dig i, uanset om du er rig eller fattig, om du er fri til at rejse eller ikke er fri til at rejse.

Uanset om du kan ændre dine omstændigheder eller ikke ændre dine omstændigheder, bliver du et lys i verden, fordi du er befriet fra fængslet – fri nok til at leve udenfor det, til at se stjernerne bag skyerne, være vidne til naturens skønhed hvert øjeblik, undre dig over livets tusinde enkle fornøjelser, mærke Himlen nærvær velsigne dig, så du kan have styrken og muligheden for at velsigne andre med det, der er rent og hinsides definition.