Opvågningen

Uanset dine relationer eller din nationalitet eller kulturarv, er der visse spørgsmål, der er grundlæggende for din tilværelse her. Og når bestemte krav i livet er blevet opfyldt – grundlæggende krav, som mad, tøj, husly og sikkerhed; og nogle psykologiske krav, som relationer, kammeratskab og beskæftigelse –  støder du på en større række behov.

Disse større behov vil for nogle mennesker først komme senere i livet, efter at de har smagt på verdens glæder og sorger, nok til, at de indser, at der ikke er nogen opfyldelse for dem dér. Mens arbejde og relationer og familie er vigtige, er der noget vigtigere, der begynder at dukke op i deres liv.

For visse mennesker opstår disse spørgsmål meget tidligere, under dannelsen af deres personlighed og i begyndelsen af deres etablering i verden. De er optaget af en dybere række behov. De har brug for en reel fornemmelse af, hvorfor de er i verden, hvad de er her for at gøre, hvem de er her for at møde, og hvad de må dyrke og udvikle i dem selv, for at opleve og udtrykke et større formål med livet.

Det er tydeligt, at der er en kamp for overlevelse i verden. Der er en kamp for social accept. Der er en kamp for at tjene til livets ophold og have et bæredygtigt job eller en bæredygtig karriere. Der er en kamp for at etablere sig selv og for at bevare stabilitet i livets omskiftelige omstændigheder. Alle disse ting er meget fundamentale og repræsenterer behov, men der er en dybere række behov, behov, der ikke kun opfylder livets grundlæggende fornødenheder, men som skaber en større følelse af formål, mening og skæbne i livet.

Disse spørgsmål er ikke noget, som intellektet alene kan løse. Du har måske teorier eller idéer, eller kan tage idéer fra store tænkere eller filosoffer eller fra andre indflydelsesrige personer, som du måske er opmærksom på, under overvejelse, men i virkeligheden må disse spørgsmål henvises til en større autoritet i dig.

Det intellekt, som du tænker med hver dag, der i så høj grad afgør din oplevelse, er et produkt af, at du er i verden. Med tiden er det blevet udviklet til en sofistikeret kommunikations- og evalueringsmekanisme.

Men dit dybere formål blev skabt, før du kom til verden. Din skæbne blev etableret, før du kom til verden. Det er ikke intellektets forsyn.

Dit intellekt bliver nødt til at beskæftige sig med, hvordan du vil sigte dit liv højere, og alle de detaljer, der skal overvejes og behandles undervejs. Men meningen, formålet og retningen for dette større formål, er etableret på et dybere plan.

Denne efterforskning kan ikke være kortvarig. Den kan ikke kun opstå i tider med stor skuffelse, forvirring eller desillusion, for det er en meget stor undersøgelse. Det er ikke noget, du kan underholde dig med i en uge eller en måned og håbe på for alvor at få momentum og fremskridt.

Denne efterforskning forlanger et slags omslag i dig selv, som var en usynlig kontakt blevet kastet, og pludselig åbner der sig en anden dør i din indre oplevelse, og du tager ting under overvejelse, som du før måske kun tænkte på periodisk eller meget sjældent, som nu bliver en vedholdende række af spørgsmål og bekymringer.

Der er en dybere Kundskab i dig, en dybere Intelligens, der ikke er et produkt af at være i verden, som ikke er en konstruktion af sociale påvirkninger og tanke- og adfærdsmønstre. Den er Intelligens i verden men ikke af verden. Vi kalder denne for Kundskab, fordi den er relateret til din oplevelse af dyb indsigt og bevidsthed.

Dit behov for denne Kundskab vil vokse, idet du begynder at tage en dybere række spørgsmål om dit liv under overvejelse. Du vil indse, at intellektet kun har idéer, og selvom det forekommer at være meget velovervejede idéer, eller idéer med en lang tradition for kommentatorer, er de stadig kun idéer.

Men du lever med noget som et levende Nærvær i dig selv, som ikke rigtigt er et produkt af idéer. Du vil have idéer om det. Du vil prøve at forstå det. Du vil prøve at lede efter beviser eller kommentarer om det fra andre vigtige personer, og det er passende. Men du beskæftiger dig dog med noget, der er hinsides intellektets område – en dybere manifestation, en dybere følelse af formål, en dybere og større række af kræfter.

Her må du acceptere dit livs mysterium og acceptere, at du vil føle dig lidt ude af kontrol med det. Du vil føle dig lidt usikker på det, fordi det er noget, der er større, som du kun kan følge og lære af. Overbebyrd ikke dit sind ved at forsøge at rumme denne virkelighed, for det vil du ikke være i stand til. Efterhånden som denne virkelighed vokser i omfang og oplevelse for dig, vil du se, at den konstant vil overskride og overgå dine idéer og antagelser.

Du må ikke nærme dig den, som forbruger, ikke som nogen, der forsøger at få det, de ønsker sig, men i stedet nærme dig den på en hellig måde, for nu har du at gøre med en hellig magt. Den forlanger, at du lægger vægten på at give dig selv, i modsætning til at tage til dig selv.

Sjælens behov må opfyldes af en større række kræfter. Hvem du er, og hvorfor du er her på dette tidspunkt, og hvorfor du er designet som du er, med alt det unikke i dit sind og ved dine karakteristika, er forbundet med et større formål, og dette formål er ikke noget, du opfinder.

Her skaber du ikke din egen virkelighed. Du tillader din virkelighed at komme frem i dig. Og du lærer om den, trin for trin, i stadier, og ændrer dit liv for at rumme denne større kraft, så den kan bevæge sig i dig og udtrykke sig gennem dig.

Dette er ikke en form for underholdning. Dette er ikke en intellektuel forfølgelse. Dette er ikke en hobby eller en fascination. Dette er den virkelige strømning i dit liv, en dybere strømning, der løber under intellektets område, som en gylden tråd, der passerer gennem et komplekst stof. Det er ligesom kobbertråden, der fører strømmen, selvom selve ledningen er skjult af alt det, der omslutter den.

Du vil begynde at mærke et dybere behov for at vide, ikke bare for at forstå, men for at vide noget. Dit liv går forbi dig. Uret tikker. Du bruger din tid, din energi, din livskraft op. Den bliver ofte brugt uhensigtsmæssigt, nogle gange upassende. Den bliver brugt hurtigt. Denne tid er dyrebar. Din energi og din livskraft er dyrebare, og du bruger dem hurtigt. Hvad foretager du dig? Bruger du bare tiden på at forblive stimuleret og glad og komfortabel, eller bliver din tid virkelig investeret klogt og passende?

Lever du det liv, du ved, du burde leve? Hvis ikke, så kræver det en dyb evaluering, en selvransagelse, en objektiv gennemgang af dine aktiviteter, dine relationer, dine involveringer – hvor du bor, hvem du er sammen med; dine aktiviteter, dine mål, dine hobbyer, alt. Læg alt på bordet for at blive genovervejet. Hver eneste trækker energi ud af dig. Du bruger hurtigt dig selv op på disse ting.

Er du hvor du har brug for at være? Er du sammen med de mennesker, du virkeligt har brug for at være sammen med? Tjener eller understøtter dit arbejde din udvikling hensigtsmæssigt? Bevæger dine relationer sig i den retning, som I virkeligt har brug for at bevæge jer i? Deler du et højere formål med de mennesker, du nu er forbundet med? Passer du tilstrækkeligt på dit mentale og fysiske helbred? Befinder du dig på det rigtige sted, med de rigtige mennesker, for det rigtige formål? Disse spørgsmål er alle meget nyttige til at hjælpe dig med at foretage denne dybe evaluering.

Her er det vigtigt ikke at lede efter konsensus eller enighed med andre mennesker, for hvis de ikke mærker denne dybere bevægelse, vil de ikke forstå den. De vil ikke være enig i det. De vil stille dig spørgsmål. De vil så tvivl om dig. De vil spørge: “Hvad er der i vejen med dig? Du plejer at være sådan en morsom person, og nu er du så seriøs.” Og de vil gerne have dig til at gøre de ting, du plejede at gøre sammen med dem, eller ting, som de vil have dig til at gøre for deres skyld. De vil ikke genkende og ære de dybere bevægelser i din sjæl. Så, del ikke dine oplevelser med dem. Del ikke din inspiration med dem, for de vil i de fleste tilfælde tage modet fra dig.

Nu må du søge en anden slags relation til andre, der gennemgår en meget lignende opvågningsproces i dem selv, mennesker, der begynder at røre på sig efter en lang og urolig søvn. Du har brug for dem nu til at vidne om den proces, der sker i dig selv. Dit liv bliver rørt af en dybere række af behov og af fremkomsten af et større formål.

Det vil ændre dine værdier. Det vil ændre dine prioriteter. I stedet for konstant stimulering og undgåelse, vil du gerne opleve dig selv, og hvor du er. Du vil søge ro mere end stimulation, ærlighed i relation mere end underholdning. Du vil gerne vide, i stedet for at søge at flygte fra det, du ved.

Det er, som var du vendt 180 grader og alting føles anderledes, og dit forhold og din indstilling til alting er anderledes. En dybere række behov dukker op, og de kræver din opmærksomhed og opbakning. De forlanger, at der er andre, der er i stand til at ære dette i dig, uden at give det en definition eller en forklaring.

Det er, som havde du rundet et bestemt hjørne i livet. Et eller andet sted rundede du dette hjørne, og nu bevæger du dig i en lidt anden retning. Og selvom du forekommer at være den samme, og dine omgivelser ikke har ændret sig noget særligt, har noget indeni dig virkeligt ændret sig og har nulstillet dit liv og ændret dit forhold til universet lidt, men på en meget betydningsfuld måde.

Mange mennesker taler om store forandringer i deres liv, men når der virkelig sker store forandringer, er det umærkeligt. Men du ved, at en stor forandring finder sted, fordi du føler dig så anderledes med hensyn til alt. Ellers er forandring en øjebliksoplevelse. Den genererer en masse samtale, måske en masse spænding, men intet har virkeligt ændret sig.

Den store forandring er umærkelig. Den finder sted på et dybere plan. Den er ikke blot en re-evaluering eller en ny oplevelse. Noget har virkeligt flyttet sig i dit indre, på et niveau udenfor intellektets område, og nu må intellektet holde trit med det og gen-tilpasse sig og omstille sig.

Meget af det, du vil gå igennem i disse tidlige stadier, er en omstilling til en forandring, der allerede har fundet sted. Nu prøver du at give det udtryk. Du forsøger at forstå det og acceptere det – at acceptere det faktum, at et omslag har fundet sted, og at du har det anderledes med så mange ting.

Det er nu, at du må få en større oplevelse af Kundskab og erkende, at den er et dybere Sind i dig, et Sind, der ikke er et produkt af kultur eller religion. Den er et Sind, der befinder sig i verden, men ikke er af verden. Den står i skarp kontrast til dit intellekt – dit sociale sind, der er et produkt af din sociale konditionering og tilpasning til en foranderlig verden.

Dette dybere sind er frit. Det er ikke genstand for manipulation eller forførelse fra omverdenen og er derfor så kraftfuldt og pålideligt i dig. Men det bevæger sig på mystisk vis. Det er som det underjordiske vand, der bevæger sig beslutsomt men usynligt.. Dets vande er rent og uforurenet.

Nu drejer det sig om at tage Trin til Kundskab, at bygge en forbindelse mellem dit overflade sind, det sociale sind, og Kundskabens dybere Sind i dig. For du begynder at reagere på Kundskab, og det er det, der har skabt omslaget i dig. Nu må du bevidst bygge en forbindelse, så du kan opnå en større bevidsthed og bevæge dig mere effektivt, med mindre tilbageholdenhed, i den retning, som du virkelig skal gå.

Det er ved at opbygge denne forbindelse, at du vil finde styrken og selvtilliden og selvaccepten til at skabe reel forandring i dit liv – ikke bare en kosmetisk forandring, ikke bare en makeover af din nuværende tilværelse, men et reelt omslag, med hensyn til, hvor du bor, hvordan du bor og hvem du er sammen med.

I virkeligheden er det Gud, der påkalder dig, og du må rydde vejen, så du kan reagere og fortsætte med at reagere, som befandt du dig nu på en hel ny rejse i livet.

Måske havde du disse tilbøjeligheder tidligere, men nu har noget forandret sig og du er gået ind i en anden fase af dit liv. Du vil stadig gerne have mange af de samme gamle ting, men dine følelser har forandret sig. Din orientering har forandret sig. Nu konkurrerer sjælens dybere behov med dine personlige ønsker, frygt og forpligtelser. Og du vil være nødt til at vælge igen og igen, måske hver dag, hvilken retning du vil gå, hvilken række behov, der er mest presserende og vigtige.

Denne kamp i dit indre er meget reel, og den er særlig intens på bestemte vendepunkter i dit liv, for nu går du imod din sociale konditionering. Du går imod andres forventninger. Måske bliver du nødt til at bryde med nogle forpligtelser og associationer, og du vil føle dig bange og usikker. Og måske vil du spekulere over, om du er ved at blive tosset, men du er ikke ved at blive tosset. Du reagerer blot på et større kald. Dette sætter gang i et større momentum og en dybere følelse af engagement, men til noget, der ikke er set og ikke er erkendt. Derfor er det mystisk og svært at forklare, hvilket er grunden til, at du ikke kan forklare det til dine venner og familie.

Kun sjældent vil dine venner eller familie og en speciel person her kunne genkende og opmuntre dig, fordi de erkender frihedens kraft, og at der er en dybere frihed, som bestemte mennesker må følge. Har du sådan en allieret i livet, er du velsignet. Men du bliver stadig nødt til at kæmpe mod alle de kræfter, der er blevet påført dig, af din kultur, din familie, måske din religion, selv din nation, fordi det er en kamp om troskab.

Følger du den dybere Intelligens, som Gud har lagt i dig, vil det skabe en virkelig forandring, med hensyn til din troskab og din tilknytning og forpligtelse til andet. Hvis du har børn, må du stadigt opdrage dem, og du må muligvis tage dig af aldrende forældre. Men derudover er dit første ansvar overfor Kundskab, for den er Gud, der bevæger dit liv.

Du bliver nødt til at følge dette kald, uden at forstå det eller være i stand til at forklare det, endda overfor dig selv. Det er din evne til at gøre det – hvilket er en evne du opbygger på daglig basis, mens du tager Trin til Kundskab – der bryder din sociale konditionerings greb, bryder andre menneskers dominans og forventninger, frigør dig fra frygt og tilknytning og fra forpligtelse til noget, som ikke længere repræsenterer dine større behov.

I denne forstand er frihed ikke fri. Den kræver en stor indsats fra din side, et voksende engagement, en befrielse. Du kan ikke følge et større formål og have alt andet, du ønsker dig i livet, for det er at forsøge at bevæge sig i mange retninger på én gang. Og det vil blot holde dig på stedet, fast, som var du lænket til en mur – ude af stand til at vælge, ude af stand til at bevæge dig, ude af stand til at ændre dine omstændigheder eller dine aftaler med andre.

Det, du nu har brug for, er stilhed, indre lytning. Du må få en stærkere forbindelse til dit livs dybere strømning. I stedet for at være en flygtig og sjælden øjebliksoplevelse, har du nu brug for at forbinde dig med den og bygge forbindelsen, som byggede du en bro fra én bred til en anden. Og broer bygges ikke på én dag. De kræver stor indsats og konsekvent anlæggelse.

Derfor er det så vigtigt at tage Trin til Kundskab. Det gør du ikke med stormskridt, ellers vil din bro aldrig blive stærk og sikker. Ultimativt ønsker du at have én fod i denne verden og én fod i din åndelige virkelighed, vel vidende at hver bred er forskellig, og erkende, hvor forskellige de er, men hvordan den ene tjener den anden på en unik måde.

Denne bevidsthed og oplæring er ikke et produkt af spekulation, men af en samling af visdom, der er baseret på oplevelse. Den er grundlaget for visdom. Den er ikke en udførlig række af idéer.

Visdom er som et fundament af sten. Filosofi er som et fundament af pinde. Her kan hele din idealisme-dannelse falde fra hinanden efter en stor, chokerende oplevelse i livet, en stor skuffelse, en alvorlig sygdom. En bygning lavet af pinde kan brænde op på en time eller kollapse under tyngde eller pres eller under verdens bevægelse.

Men dit grundlag i Kundskab er en forbindelse hinsides verden. Den er dyb og omfattende. Den kan rystes og udfordres, fordi din troskab til den endnu ikke er fuldstændig eller hel, men i sig selv kan den modstå alt.

Det er at opbygge din forbindelse til Kundskab, der er grundlæggende. Det tillader spørgsmål at være ubesvarede. Det er at genkende de ting, du ved i dag, og holde dig til dem, men med et åbent sind.

Du opbygger din forbindelse til Kundskab ved at støtte de ting, du virkeligt ved, og ved at beskytte det, du virkeligt ved, mod andres tvivl og beskyldninger. I begyndelsen vil du ikke være stærk nok til at udholde det sociale pres og den kritik, du vil blive udsat for, hvis du er indiskret, med hensyn til den dybere oplevelse, du har.

Kundskab holder en større skæbne for dig, men først må den have din troskab. Først må du i stadier gennemgå en proces, hvor du om-orienterer dit liv og revurderer dine idéer, dine prioriteter og dine værdier. Og dette kan tage en del tid. Des længere tid det tager, desto mere lidelse er der, men i det væsentlige tager det dog tid at gennemgå de stadier, der ligger i omlægningen af dit liv.

Indtil videre er du stadig den samme person. For alle andre ligner du dig selv. Du ligner måske dig selv, selvom du muligvis opfører dig lidt mærkeligt, men der er virkelig sket noget monumentalt inden i dig selv. Og nu prøver du at håndtere det og acceptere det og følge det.

Men det kræver, at du afvikler meget af dit gamle liv, for du kan ikke bare lægge et nyt liv ovenpå et gammelt liv. Det er mere som at bygge en bro til et nyt liv. Men du ved endnu ikke, hvad det nye liv er. Din forbindelse til den anden bred er endnu ikke stærk nok. Du er ikke nået så langt endnu. Nu følger du impulsen til at bygge denne bro, uden at kende dens ultimative formål eller dens ultimative form.

Dette forlanger, at dit sind overgiver sig til en større kraft. Du kan ikke være ansvarlig for alting, have kontrol over alting, få alting forklaret, for du følger en større magt. Der må være en overgivelse her, og måske vil den ske gradvist, trinvist, men der må være en overgivelse her. På et tidspunkt indser du, at det, at fornægte denne dybere bevægelse, er en fornægtelse af essensen og meningen med dit liv, og selvom du ikke kan forstå denne dybere bevægelse eller kontrollere den eller definere den, må du følge den.

Hvis du ikke forsøger at beslaglægge den, eller gøre noget ved den, eller give den en form eller en definition, kan den lede dig sikkert, med styrke og stabilitet. Men hvis du prøver at tøjle den, bruge den, kontrollere den, stoppe den, vil dit liv blive så konfliktfyldt. Og der er ingen mængde af fornøjelse eller personlig flugt, der kan lette dig for denne konflikttilstand. Den eneste måde du kan overvinde den på, er ved at følge kraften og nærværet i dig.

Der vil være flere tærskler henad vejen, hvor du bliver nødt til at vælge igen, for dette er en rejse i mange stadier. Du behøver kun at være nærværende for det stadie, du befinder dig på. Du er ikke nået til disse bestemte steder langs vejen. Der er flere floder du skal krydse, men du er der ikke endnu, så lad være med at bekymre dig om dem.

Øv stilhed. Øv indre lytning. Læg din usikkerhed og behov for svar til side. Vær iagttagende. Vær så objektiv, du kan. Se ikke på andre mennesker med latterliggørelse eller fordømmelse, men se om deres liv demonstrerer en større Kundskab eller ej. Uanset om de er rige eller fattige, begunstigede eller ugunstigt stillede, så led efter og se, om der er beviser på, at Kundskab bevæger dem.

Det vil give dig helt andre kriterier for at skelne andre menneskers hensigter og virkelighed. Og de vil på dramatisk vis lære dig konsekvenserne af at leve, uden dette vejledende nærvær i én selv. Deres problemer, deres forfølgelser, deres besættelser, deres afhængigheder, deres depression, deres forvirring, vil alle give dig stor opmuntring, hvis du kan se deres situation objektivt og se efter Kundskab.

For, i livet er der kun Kundskab og behovet for Kundskab. Det er virkeligt alt, hvad livet kan vise dig. På denne måde er der frihed, eller der er undertvingelse.

Når du har gjort yderligere fremskridt med hensyn til at følge Kundskabens mystiske kraft i dig selv og har ladet dit liv gå gennem faser af forandring, vil du se på andre mennesker, som var de i lænker. Deres liv vil fremstå slavebundne og underkuede, med meget lidt kreativitet og forestilling, en slags trælle af deres idéer, deres overbevisninger og deres forpligtelser overfor andre. Selv hvis de er velhavende og kan nyde luksus, vil de se slavebundne ud for dig, som var de en gruppe dømte, der gik hen ad vejen i lænker.

Det er sådan det Englelige Nærvær ser på menneskenes tilstand. Men de ser med medfølelse, for de søger at befri de individer, der er klar til at være frie, der er klar til at opdage Kundskabens kraft og nærvær i dem selv.

Og befrielsen er ikke en politisk befrielse eller kun en flugt fra usunde omstændigheder. Den stikker meget dybere. Omslaget ligger i autoriteten i dit liv. Enten følger du de sociale mandater og kontrakter, der har formet dit sind og dine tanker og overbevisninger, [eller] også følger du Kundskabens mystiske kraft, der er her for at initiere dig ind i dit større formål og ind i en større række af relationer i livet.

Dette er en rejse og en proces. Du har brug for stærke ledsagere. Du har brug for nogen til at bevidne det, der sker i dig. Det er alt for svært at gøre alene, især hvis du er under pres fra dine venner og familie, til at indordne dig det, de har indordnet sig. Her vil du finde megen tvivl og måske modarbejdelse. Men ethvert menneske, der har måttet bryde nyt terræn i dem selv, har på den ene eller anden måde måttet se denne form for modgang i øjnene.

Find dig et roligt sted, hvor du kan øve dig i indre lytning. Øv dine Trin til Kundskab, for de vil lære dig, hvordan du kan stilne dit sind og lytte efter Kundskab hinsides dit sind, og hvordan du vænner dig til stilhed og erkender stilhed, som kontakt-miljøet i dig selv. I stedet for blot at være et mørkt og tomt og uhyggeligt sted, bliver det nu et tilflugtssted, hvor dit sind kan blive forfrisket, din energi fornyes og dit sind kan hvile. Nu søger du dette som trøst og tilflugt, ikke som pligt eller byrde eller forpligtelse. Og selvom dit sind plager dig i dine øvelsestider, er det faktum vigtigt, at du er der for at være opmærksom.

Hvis du ikke kan stilne dit sind her, så brug dit sind til at overveje bestemte ting, vigtige spørgsmål. Brug dit sind. Vær ikke slave af det. Led dit sind. Lad det ikke styre dig. Fokusér enten på stilhed, ved at bruge et objekt eller en idé eller et billede som fokuspunkt for dit sind og giv dig selv lov til at synke ned under sindets overflade. Hvis ikke du kan gøre det, så brug dit sind til at overveje noget vigtigt.

Overvej for eksempel spørgsmålet om, hvordan du kan stole på og følge Kundskab i dig selv, og i hvor høj grad du vil følge Kundskab? Og hvilke situationer, der ville tage modet fra dig, afskrække dig eller overvinde dig i denne henseende?

Her giver du dit sind noget nyttigt at tænke over. I stedet for, at sindet bliver ved og ved i al sin angst og usikkerhed, i al sin stræben, sine idéer og forestillinger, giver du det noget rigtig vigtigt at gøre, i Åndens tjeneste, i Kundskabens tjeneste.

Idet du har opnået en højere position på livets bjerg og har fået en større styrke og selvtillid og et større visdomsgrundlag, vil du ultimativt se, at sindet enten bør være stille eller bør tjene et højere formål. Men på det tidspunkt er Kundskab blevet grundlaget for dit liv, og du vil i langt højere grad operere fra en Kundskabsposition, end du gør i dette øjeblik.

Sjælens behov er grundlæggende. Du kan ikke tilfredsstille dem med fornøjelse, med hobbyer eller distraktioner, med underholdning, romantik, seksualitet, beruselse. For sjælens behov er, at du kan genkende, opleve og udtrykke et større formål med livet, og tilegne dig det liv og de tilknytninger, der vil gøre denne opdagelse og dette udtryk mulig. Intet andet vil tilfredsstille sjælens dybere behov.

Det formål, du skaber, vil blive skabt i forening med bestemte andre mennesker, og måske vil du kun indtage en støttende rolle i dette formål, som I har til fælles. Men det er nok. Du behøver ikke at være en superstjerne eller en leder eller en innovatør her. Det er meget sjældent.

Din Åndelige Familie har sendt andre til verden, som vil dele dit formål og din skæbne med dig. Nogle af dem vil være med dig i en menneskealder; nogle kun i meget korte perioder. Men du bliver nødt til at finde disse mennesker, og denne søgen repræsenterer din dybere søgen efter relationer. Det er ikke kun et behov for at undgå ensomhed eller for at have kammeratskab eller venskab eller ægteskab. Det er søgen efter de mennesker, du er bestemt til at møde. Søg efter dem først. Skab ikke et liv herudover, ellers vil det hele blive sat i tvivl, når dit dybere kald dukker op, og det vil være meget vanskeligere at håndtere.

Udvikl dit indre liv. Se objektivt på dit sind. Anerkend den grad til hvilken det er styret af din sociale konditionering, og hvor bange det er for livet og for fremtiden.

Det personlige sind er baseret på usikkerhed. Idet det er født af Adskillelse, føler det, at det ikke har noget virkeligt grundlag. Det får ingen større støtte. Det er svagt. Det identificerer sig med kroppen og tror derfor, at det er dødeligt og vil stå overfor udsigten til uendelige tab og afsavn. Det er virkelig ynkeligt, indtil det kan tjene et større formål. Og så vil dets rigtige styrke, magt og evner blive opdaget og oplevet.

Som et kommunikationsmiddel er dit sind storartet. Det kan utrolige ting. Men det udgør en meget dårlig gud. Svagt, ustabilt, tilbøjelig til ekstremisme, urokkeligt, selvdestruktivt, destruktivt overfor andre, grusomt, dominerende, underdanigt – uanset hvilken rolle det spiller, er det født af en grundlæggende frygt og usikkerhed. Behandl det som et barn, der har brug for en stærk, vejledende hånd – en kærlig, vejledende hånd – og denne vejledende hånd er Kundskabens kraft og nærvær i dig.

Du kan bede inderligt til Gud om vejledning og om udfrielse, men Gud har givet dig Kundskab til at vejlede dig, beskytte dig og forberede dig og lede dig til et større liv i verden, under selve de omstændigheder, der nu dukker op.

Dette genetablerer dit forhold til verden, til Gud, til dit formål med at komme her. Her begynder du at se værdien af dit sind og din krop som kommunikationsmidler. Her begynder du at forstå, at din unikke natur er passende og værdifuld til det virkelige formål, du er her for at tjene og for at opdage.

Her ser du din fortid som en demonstration på liv uden Kundskab, men i din fortid ser du også, at visse færdigheder er blevet udviklede, visse talenter har bevist deres tilstedeværelse. Nu bliver din fortid en nyttig ressource til dyrkningen af visdom, for dette visdomsgrundlag vil give Kundskab i dig den største mulighed for at komme til udtryk.

I stedet for en fortid fyldt med fortrydelser, skuffelser og selvanklager, bliver den nu en visdomsressource. Og andre menneskers liv bliver en visdomsressource. Og du søger efter denne visdom. Du har brug for denne visdom. Des stærkere dit grundlag i visdom er, desto stærkere kan Kundskab kommunikere gennem dig, og desto større kan din tjeneste til andre være. Her høster du dit livs afgrøde, selvom det har været vanskeligt.

Men du må blive ved hver dag. Fortsæt med at gøre dine øvelser hver dag. Styrk din troskab til Kundskab hver dag. Lær at være tolerant og medfølende overfor andre hver dag. Lær at være tolerant og medfølende overfor dig selv hver dag. Og hold fast ved de ting, som du dybest ved, for de er de mursten, som dit fundament er bygget af. Og des mere du kan ære, hvad Kundskab allerede har givet dig, desto mere vil du åbne dig selv for, hvad Kundskab endnu ikke har givet dig, og hvad Kundskab vil give dig, idet du går fremad.

Dette er at følge Kundskabens Vej, en større rejse. Her vil Gud sende dig en forberedelse, når du er klar til at forpligte dig til en åndelig praksis. Denne forberedelse vil ikke blot være noget, der pirrer dit sind eller dine ambitioner, men noget, der kraftfuldt taler til din dybere natur. Og andre, som selv viser et større løfte, vil komme ind i dit liv, og de vil lære dig, gennem deres visdom og deres fejltagelser, hvordan du kan skelne og følge Kundskab i dig selv.

Når du fortsætter, vil du indse, at du har en større skæbne her, og at den ikke er et produkt af dine forestillinger. Den er ægte og kraftfuld og evig, og den vil give dig styrke og integritet, som før gik tabt for dig.

Gud har sendt dig til verden, for at tjene bestemte mennesker, under bestemte omstændigheder og at omgås bestemte mennesker, for at opdage dette formål og opfylde det. Og der vil være bestemte mennesker hen ad vejen, som vil inspirere dig og vil hjælpe med at pege på vejen, så du ikke fortaber dig selv i verden, så du ikke tager den forkerte vending, for der vil være mange knudepunkter.

Din troskab til og oplevelse af Kundskab er endnu meget ung. Den har ikke vokset sig stærk nok til at kunne rette alle fejl. Selv når du har gjort fremskridt, vil du indse, at potentialet for fejl stadig er i dig, og du vil søge assistance fra andre, der er stærke med Kundskab.

Du bringer noget sjældent og ekstraordinært ind til verden, noget verden ikke selv kan levere, for Guds Kraft og Nærvær vil komme over denne bro, du har bygget, ind til verden, og du vil være et rør og en kanal for dette. Og selvom det kan komme til udtryk under meget verdslige omstændigheder – ved at give folk mad, tage sig af folk, hjælpe folk, passe på miljøet, sikre andre dyre- og plantearters velbefindende – uanset dit specifikke bidragsområde, bringer du Magten og Nærværet ind til verden, og med det, alles erindring om, at de også blev sendt hertil med et større formål, og at det er reelt og magtfuldt, og at det ikke vil forlade dem.

Må Kundskab vokse sig stærkere i dig hver dag. Må du tage hver dag som en proces for at lære om Kundskab og om behovet for Kundskab. Må du sætte dig selv i en position til at drage fordel af dine fejl og af andres fejl, og opbygge dit visdomsgrundlag og opbygge din forbindelse til den vejledende tilstedeværelse og kraft i dit liv. Og efterhånden som du opnår selvtillid og tillid og kunnen, vil du kunne give disse ting til andre, for behovet i verden er enormt.