Det Nye Budskab Fra Gud

Hvad sker der efter døden? Mange mennesker undrer sig selvfølgelig over og forventer endda, hvilken slags virkelighed de vil møde, når de forlader denne verden. Faktisk er fokus på dette grundlaget for verdens religioner. For på en eller anden måde virker det for utroligt og uvirkeligt at tænke, at dette liv, med al din intelligens og alle dine evner, skulle ophøre, når din krop holder op med at fungere. Det virker på en måde som en selvmodsigelse. Det er ikke bare en frygt eller en angst. Det er en selvmodsigelse. For du blev født med en gnist af bevidsthed, og du vil forlade denne verden med en gnist af bevidsthed.

Mysteriet omkring dette og de mange filosofier og spekulationer, der omgiver det, bliver ved med at forvirre folk overalt. Faktisk er det en stor bekymring i hele det Større Fællesskab af liv i universet. Det er ikke noget, der kun optager mennesker.

Overvejelserne om, hvad der kan ske, når man forlader denne verden, er helt sikkert i de menneskers tanker, der står overfor alvorlig sygdom, og helt sikkert i de mange menneskers tanker, der er ved at nå de sidste stadier af deres liv i verden. Men det er noget, som alle lægger stor vægt på, for hvordan man lever sit liv her afgøres i høj grad af, hvordan man overordnet ser på sin tilværelse.

Hvis du identificerer dig med din krop, vil du føle dig lige så svag og sårbar som din krop. Du vil frygte tusinde ting, som kan skade eller tilintetgøre den. Du vil hellige dig til at beskytte den, pleje den, tjene dens fornøjelser og dens behov, og lindre dens smerter og dens vanskeligheder.

Hvordan du lever dit liv, afhænger således i høj grad af, hvad du identificerer dig med i dig selv.
Der er bestemt en større del af dig end din krop, og det er dit sind. Det er det sind, du tænker med. Det indeholder også dine erindringer, dine følelser og dine tilknytninger – alt det, der er prentet ind i dig i dette liv, siden du blev født. Og selvfølgelig identificerer mange mennesker – faktisk alle til en vis grad – sig med dette tænkende sind og med deres egne tanker.

Folk tror virkeligt, at de er et navneskilt. De tror, at deres personlighed – med alle dens særheder og unikke træk, dens svagheder, dens styrker og dens farer – er den, de virkeligt er, og at deres tanker virkeligt repræsenterer den, de er. Så, når du identificerer dig med sindet, vil du føle, at du har lidt mere almagt over din krops skrøbelighed. Du vil tænke: “Folk kan skade min krop, men de kan ikke skade mit sind. Jeg er stadig fri til at tænke mine egne tanker.”

Det er selvfølgelig en meget almindelig antagelse, men den er desværre usand, fordi du lever i et mentalt miljø, og du har absorberet 99 % af dine tanker fra dit miljø eller overtaget dem fra din familie eller andre betydningsfulde personer, for at opfylde sociale konventioner, opfylde andres forventninger, opfylde din families krav og ønsker og så videre. I virkeligheden har du meget lidt frihed i dit tænkende sind, fordi ting er blevet så indprentet i dig. Du tror, at du er fri, men i denne henseende er du ikke rigtigt fri.

Så, folk identificerer sig med deres tanker og endnu mere med deres faste overbevisninger. Folk er villige til at dø for deres overbevisninger, at dræbe andre mennesker for deres overbevisninger, at føre krig, at begå folkedrab, at ødelægge verden og at nedgøre andre, fordi de er fikserede på deres overbevisninger. De identificerer sig med deres overbevisninger. De tror, ​​at deres overbevisning er den, de er. Alle lider afgjort af denne vrangforestilling i en eller anden grad.

– Hvor ville du være uden dine politiske idéer og overbevisninger, dine religiøse idéer og overbevisninger? Eller dine sociale normer? Eller dine forventninger? Eller dine planer og dine rutiner og dine skemaer og dine vaner og dine hobbyer? Hvor ville du være uden alle disse ting? Ville du ophøre med at eksistere? Ville du fordampe?

Mange mennesker er meget bange for at opleve bare et øjebliks stilhed og tror, at de uden den konstante investering i deres tænkning og idéer, følelser, erindringer og forventninger bare vil forsvinde eller blive skøre eller miste kontrollen eller noget andet i den retning. Og så er der folk, der tror, at de har en sjæl, som på den ene eller anden måde er hinsides deres intellekt, men den er mystisk. Det er svært at tilskrive den noget som helst aspekt af sindet eller kroppen.

Nogle mennesker tror, at de har en æterisk krop, en slags gennemsigtig krop, fordi de ikke kan forestille sig selv, uden fysisk form af en eller anden art. Og andre tror, at deres sjæl har en masse idéer og på en måde bare er en anden version af deres intellekt og deres sociale indprentning. Men der er heldigvis mange mennesker, som anerkender, at der er noget ved dem selv og andre mennesker, som er hinsides sindet og kroppen. Og det er et håbefuldt tegn.

Hvis du lå på et hospital og ikke kunne bevæge dig, ville du være nødt til at møde dit sind, for der var meget lidt, du ellers kunne gøre. Eller, hvis du sad i kørestol og ikke kunne fungere på normale måder, ville du i langt højere grad være nødt til at forholde dig til dit sinds indhold, da du ikke ville kunne rende rundt hele dagen.

Men det kan være ødelæggende for dit sind, hvis livet skuffer dig, hvis du mister kærlighed eller privilegier, hvis du mister respekt eller beundring fra andre mennesker. Der er mennesker, som begår selvmord, når deres forestillinger om sig selv bliver alvorligt udfordrede eller draget i tvivl.

Så du vil sandsynligvis møde øjeblikke – enten en slags forudseenhedsøjeblikke eller øjeblikke af seriøs skuffelse – hvor du reelt ikke kan fortsætte med at forstærke dine idéer om dig selv og blive distraheret af dine overbevisninger og dine hobbyer, dine forfølgelser og dine fornøjelser, for livet har kastet grus i maskineriet. Livet har forstyrret din drøm, din selvoptagethed.

Nu må du se noget andet i øjnene i dig selv. Måske ved du ikke rigtigt, hvem du er. Måske er du ikke så sikker med hensyn til dine idéer. Måske er dine overbevisninger om Gud og livet og naturen og kulturen og civilisationen – måske er de ikke så sande, som du tidligere troede, de var. Og nu er du i tvivl. Nu er du ikke så sikker.

Folk er så fikserede og identificerer sig sådan med deres tanker, at det chokerer dem meget at have disse øjeblikke af selvtvivl. Det er, som blev hele deres liv kastet i tvivl, hele deres eksistens kastet i tvivl. Du troede, du vidste, hvem du var, og hvorfor du befandt dig i verden, og hvad du handlede om her. Dit liv var gennemtænkt. Du havde et mønster og et skema og en blueprint. Men nu er du ikke så sikker.

Det er altid et håbefuldt tegn, når nogen har den slags oplevelser, selvom folk gør store anstrengelser for at undgå dem og komme ud af dem så hurtigt som muligt. Det er disse øjeblikke, der kan give dig et vindue ind til dit indre Væsen og måske give dig et indblik i, at den, du virkeligt er, ikke er dit sind, dine tanker, din tro, dine overbevisninger, dine tilknytninger, dine erindringer, dine forventninger og alt dette.

Øjeblikke af stor skuffelse kan være reelle gennembrud i denne sag. Så hvis du oplever stor skuffelse eller stor tvivlen på dig selv, er det et lovende øjeblik for dig. Der er måske en chance for, at du undslipper dit sinds fængsel, din tros og dine tankers og overbevisningers fængsel.

Nu vil du måske ikke være så ihærdig med at hævde dine idéer og overbevisninger, og så klar til at fordømme andre, der er uenige med dig, eller som ikke lever i overensstemmelse med dine normer og forventninger. Dette er altid et håbefuldt tegn, et tegn på, at du måske vil have en chance for at få et glimt af eller en påmindelse om, at du ikke er dine tanker; at du ikke er dit sind.

En større del af dig er hinsides alt dette. Du kan kalde den din sjæl. Du kan kalde den dit Væsen. Men derudover kan du ikke rigtig give den form. Du kan forestille dig, at den er gudelignende eller æterisk. Du kan forestille dig alle mulige ting, men i virkeligheden kan sindet ikke forstå Ånden.

Sindet er nødt til at sætte alt i form, og man kan ikke sætte Ånden i form. Ånden kan leve i form. Ånden indtager form, som det er tilfældet med dig og din nuværende eksistens, men du kan ikke rigtig få Ånden til at tage form. Du kan bygge en form op omkring Ånden. Ånden kan indtage en form, men, ser du, det er ikke det samme.

Du kan ikke forvandle Ånden til noget, den ikke er. Du kan ikke ændre, hvad Gud skabte, selvom alle ser ud til netop at prøve meget hårdt på at gøre det.

Verden skabte din krop. Dit liv i det fysiske univers skabte dit sind, som du er bevidst om det. Men Gud har skabt din Ånd. Naturen har skabt dit sind og din krop. Gud skabte naturen, men det, som Gud reelt skabte i dig, og som har varighed, er hinsides sindet og kroppen.

Dette repræsenterer et stort spring, et stort omslag i bevidsthed, en stor tærskel, hvis du kan opleve det, der præsenteres her. Mens du stadig lever i verden, fungerer, lever i en krop, bruger dit sind til at navigere i de konstant skiftende omstændigheder og livets utallige problemer, er det meget betryggende at have denne oplevelse af sig selv hinsides éns sind og hinsides éns krop. Det er en vidunderlig modgift til alle de frygtelige tvangstanker, som folk er så fikserede på, i deres glødende religiøse overbevisninger, i deres hobbyer, i deres romantiske forfølgelser, i deres besættende arbejde.

At se, at du eksisterer hinsides alle disse ting, giver dig en dybere tiltro og en dybere tillid til dig selv. Man kan ikke virkeligt stole helt på kroppen, fordi den er så fejlbarlig. Den skades så let. Den er tilbøjelig til at få så mange problemer. Og der er altid en risiko for, at man falder død om i morgen eller træder ud foran en bil, eller at en anden ulykke finder sted.

Du kan heller ikke rigtig stole på dit sind, fordi det er så konfliktfyldt og gennemsyret af så megen frygt og angst og antagonisme. I realiteten er det ret kaotisk, fordi det ikke har Ånden til at vejlede sig, og uden Åndens vejledning bliver sindet ret uberegneligt. Det er tilbøjeligt til alle mulige vanskeligheder og endda til selvdestruktiv adfærd.

De mest afbalancerede mennesker, hvis indre liv er mest harmonisk, har etableret deres identitet hinsides intellektets rige. Så indser de, at deres sind er her for at tjene noget. Hvis sindet kun tjener sine egne idéer, bliver det uberegneligt og konfliktfyldt, og som resultat er det, man ser, den verden, du oplever – at menneskeheden kan skabe ting af skønhed og ting af rædsel, at folk lider, selv med al den intellektuelle genialitet; de er ulykkelige; de er uærlige; de kan ikke være med sig selv; de kan ikke være nærværende for andre mennesker; de kan ikke sidde stille i et minut; de ved ikke, hvordan de skal være med dem selv; de ved ikke, hvordan de skal være med livet; de er begrænsede i deres evne til at opleve skønhed. Uden Åndens vejledning, drives sindet til vanvid.

Sindet blev skabt til at være et kommunikationsmiddel. Det er dets største formål. Men hvis dette formål ikke opleves, hvis det ikke forstås, hvis det ikke bruges fuldtud i en persons liv, vil vedkommende blive drevet til vanvid af sit eget og af andre menneskers sind. Det er en konstant larm.

Mange mennesker tager til stoffer, i forsøget på at undslippe deres egne indre modsætninger, deres sinds helvedestilstand. Folk synker ned i depression. Folk bliver besatte af deres vaner eller hobbyer. Mental sygdom bliver udbredt og er evigt tilstede. Hvis sindet ikke tjener Ånden, bliver det selvdestruktivt. Og selvom dets selvdestruktive tendenser holdes i skak, synes det hverken at kende til lykke eller tilfredsstillelse.

Den, du er, er større end dette, og det vil fortælle dig, at din eksistens vil fortsætte udover dette liv, for hvis den, du er, ikke er dit sind og din krop, så er kroppens ophør og selv sindets ophør, som du oplever det, ikke enden på din eksistens.

Så, når Vi kommer til spørgsmålet om, hvad der sker efter døden, afhænger den måde du vil se og forstå dette på, i høj grad af, hvad du tror, du er, og hvad du identificerer dig med. Hvis du tror, at du kun er en krop, ja, så er det det. Det er slut. Du er som et glas vand, der hældes tilbage i havet. Dine molekyler bliver bare en del af universets molekyler og bliver med tiden til noget andet – et træ eller en sten eller en del af et andet væsen, hvad som helst. Du var bare en del af det fysiske univers’ materiale.

Hvis du identificerer dig med dit sind og dine tanker, vil du forsøge at skabe en Himmel, hvor dit intellekt kan overleve og være relevant. Lad os se. Folk har udtænkt alle mulige himmelske tilstande, men ingen af ​​dem ser ud til at være særlig attraktive. Du kan ikke sidde og prise Gud hele dagen lang. Du kan ikke nyde glæde ret længe, uden at det bliver ret ulækkert og frastødende. Hvis du lever et liv i fuldkommen lethed og skønhed, bliver det særdeles kedeligt for intellektet.

Alle disse forestillinger om Himlen, hvor du stadig har dit sind og din krop, bliver efter nogen tid ret helvedesagtige. For hvad er Helvede, andet end et smukt sted, hvor du aldrig kan være lykkelig? Og den slags Himmel, som folk forestiller sig, hvor deres intellekt og deres krop kan overleve, bliver virkeligt efter et stykke tid som Helvede.

Nogle mennesker tror, at man bare smelter tilbage i Gud, men det er i virkeligheden udslettelse. Det er som at hælde et glas vand tilbage i havet. Og på en måde har det ingen relevans for dig, hvis du tror, at du bare er et intellekt og en krop. Selv hvis Gud er vidunderlig, vil de fleste mennesker ikke virkeligt byde udslettelse velkommen.

Så, at nærme sig dette spørgsmål om, hvad der sker efter døden, afhænger reelt af, hvordan man ser på sig selv og hvad man identificerer sig med. Der er mange mennesker, som absolut ikke kan tåle udsigten til ikke at have en krop. Det ville bare være utænkeligt kun at være et sind, i en eller anden tomrums-tilværelse, uden nogen kontrast, uden nogen kulisser?

Hvis du befandt dig i en fysisk virkelighed uden en krop, ja, så ville det være ret frustrerende, fordi du ikke kan deltage. Du taler til folk, men de kan ikke høre dig. Du vinker til folk, men de lægger ikke mærke til det. Du råber og skriger til dine kære, for at fortælle dem, at de ikke skal gøre det, de er ved at gøre, og de giver dig ingen opmærksomhed.

Det er derfor, at folk, når de forlader denne krop, eller dør, bliver taget væk fra deres kære, for det ville være så utroligt smertefuldt for dem og frustrerende at være sammen med deres kære og ikke ville kunne kommunikere. De får kun korte perioder med “besøg”.

Kan du forestille dig den frustration, det ville være, hvis du døde, og din kone giftede sig igen? Ville du gerne være tilstede til deres vielse, til deres elskov, til deres romantik? Ville du have lyst til at hænge ud og se dine børn lave fejl og få alvorlige problemer, og selv være helt ude af stand til at kommunikere med dem, advare dem og give dem råd?

Af denne grund tages vedkommende, der dør, væk fra deres kære, for deres oplevelse og eksistens ville være alt for smertefuld og frustrerende, hvis det ikke var sådan. I nogle relationer opretholdes forbindelsen, men er selv her kun sporadisk.

Når du dør, mister du dit fysiske befordringsmiddel. Det har udtjent sit formål, eller blev for tidligt ødelagt, hvad end tilfældet måtte være. Du døde ung. Du døde gammel. Din krop er et midlertidigt befordringsmiddel. Den bliver slidt. Den kommer til skade. Den bliver syg. Den bliver tilintetgjort i konflikt. Du begik den fejl at træde ud foran en bil eller var måske ikke opmærksom og ramte træet.

Folk synes at tro, at de dør på det, i en eller anden grad, perfekte tidspunkt, som var de færdige med livet. Men det er slet ikke sandt. Hvad som helst kan når som helst ske for dig. Derfor må du være opmærksom og nærværende for det, du foretager dig.

Folk tænker: “Nåh, denne person var klar til at dø.” Det er latterligt. Meget få mennesker er klar til at dø. Ældre mennesker, ja. Folk, der har haft længere tids sygdom, ja. Folk, hvis liv er blevet så elendigt, at det ikke er værd at leve, ja. Men, de fleste mennesker dør, når de dør. De er ikke rede til at dø. De dør bare. Enten overmander livet dem, eller vedkommendes krop bliver slidt, eller vedkommende begår en dum fejl, og så er det det.

Så, her er du. Du har ingen krop. Men du har stadig et sind – i nogen tid. Men det er en anden slags sindstilstand, for uden kroppen fungerer sindet ikke i samme kapacitet. Så meget af dit sind er optaget af at styre og dirigere kroppen, hvilket involverer planer og aktiviteter, erindringer. En stor del af dine mentale evner og din mentale energi bliver brugt på at styre kroppen og planlægge kroppens handlinger.

Når man ingen krop har, følger en stor del af intellektet med. – Vil du stadig tænke på, hvad du skal lave i næste uge, eller hvad du gjorde ugen før, uden kroppen? Er du stadig optaget af dine aktiviteter og dine engagementer med andre mennesker og alle jeres planer? Ingen krop, ingen aktiviteter. Ingen aktiviteter, ingen planer. Men du er der stadig.

Du vil måske et øjeblik være i stand til at få et glimt af dit liv, efter at du har forladt det, men så vil du være nødt til at passere ind i en anden dimension. Og i denne dimension, afhængigt af din sindstilstand, da du døde, afhængigt af din bevidsthed om dit liv hinsides dit sind og din krop, vil du måske eller måske ikke have et møde med et medlem af din Åndelige Familie.

Når mennesker dør i en tilstand af dyb uvidenhed, had eller vold, har de ikke denne kontakt bevidst. De bliver sendt ind i en slags limbo-tilstand, udenfor tid, hvor der forekommer ikke at ske noget. Og så får de en ny opgave, men det oplever de ikke. De går bare ind i en anden form for tilværelse, fordi de ikke har fuldført deres læringsmission i den fysiske virkelighed.

Du kan ikke vende tilbage til Gud, for dit sind og din oplevelse er endnu ikke klar til det. Og Gud vifter ikke en tryllestav over dig og opløser alle dine konflikter og vanskeligheder. For du har stadig et sind, og det er stadig fyldt med vanskeligheder, så du er ikke klar til at vende tilbage til Himlen eller træde ind i en større eksistenstilstand.

Så, der er ingen Dommedag her, hvor du går foran den store dommer og dit liv bliver evalueret, og hvis du er god, består du og kommer i Himlen, og hvis du er dårlig, sendes du nedenunder, i nogle helvedesagtige eller frygtelige tilstande. Det er helt igennem fantasi. Det bliver brugt af religiøse institutioner, til at gøre folk lydige, skræmme dem til god opførsel eller true dem med straf – i nogle tilfælde endeløs straf. Men det er slet ikke det, der sker. Folk, der tænker sådan, må tænke på Gud som et forfærdeligt Væsen! Voldsom! Grusom!

Hvorfor skulle Gud straffe dig, når du blev anbragt i en verden, hvor det var så let at begå fejl, og hvor chancen for at blive klog var så lille? Gud forstår, at uden Kundskab til at vejlede dig, den dybere intelligens, som Gud har lagt i dig og skabt i dig, er det, at begå fejl, det eneste, du kan gøre.

– Ville Gud straffe dig, hvis du ikke anerkendte og oplevede denne vejledende kraft og dette vejledende nærvær i dit liv? Det ville være som at straffe et barn for at være et barn eller straffe en tåbe for at være en tåbe. Uden Kundskab til at vejlede sig, denne dybere intelligens, som Gud har skabt, ja, så kan man kun begå fejl.

Denne idé om god opførsel og dårlig opførsel, jo, hvis du virkeligt foretog dig forfærdelige ting i livet, ville du blive sendt ind i en anden form for eksistens, i et forsøg på at gøre det godt igen, for at rehabilitere den del af dit sind, der ligger hinsides intellektet. Dette sind bærer du til en vis grad hinsides fysisk liv. Men det mister mange af sine tanker og bekymringer, for når man ikke har en krop, hvorfor så have bekymringer? Udenfor det fysiske rige er 90 % af éns tanker bare irrelevante og har ingen sammenhæng.

Hvis du var voldelig og uvidende, hvis du døde på en voldelig måde, eller hvis du var meget vred på Gud, eller hvis du bare var meget, meget konfliktfyldt, ville du blive tildelt en anden eksistens, sandsynligvis i den samme verden, men i nogle tilfælde ville du måske blive sendt et andet sted hen i universet.

Hvis du døde i en tilstand af større sindsro og selvaccept, er det yderst sandsynligt, at du vil møde et medlem af din Åndelige Familie, og du vil vågne op i deres nærvær, og det ville være ligesom, “Wow! Hvor har jeg været?” Og I vil alle genkende hinanden, selvom I ingen form har.

Det vil være som at vågne op fra en lang og urolig søvn. Du vil være tilbage, hvor du var før, i en helt anden slags tilværelse. Men det er endnu ikke Himlen. Det er endnu ikke rigtig en højere tilstand. Din Åndelige Familie, som våger over dig i denne verden, vil tage imod dig, hvis du forlader denne verden i en tilstand af accept og i en tilstand af åbenhed. Og hvis du har levet et liv, der ikke er ekstremt voldeligt eller konfliktfyldt, vil du få æren og fornøjelsen af at slutte dig til din læringsgruppe, som du har været med længe. Og de vil give dig mulighed for at vælge, hvad du skal gøre, for at fortsætte din tjeneste til livet i det fysiske univers, for du vil have den perfekte Kundskab om, at det er det, du må gøre.

Denne evne til at vælge er vigtig, fordi den vil give dig en større mulighed for Selv-Kundskab i din næste oplevelse i fysisk virkelighed. Og du kan få tildelt en meget større opgave med større muligheder. Hvis du ikke forsøger at rette op på noget nu, kan du få tildelt en større opgave, en større mulighed.

Det afgøres både af dig og af din Åndelige Familie. Det guides af det Englelige Nærvær. Det er en realitet, som du næppe kan forestille dig nu, så prøv ikke at give den form. Her taler Vi om en dyb oplevelse, ikke om et landskab.

Alle vil med tiden vende tilbage til Himlen, men det kan tage utrolig lang tid og en hel del lidelse at nå dertil. Tro dog ikke, at dette repræsenterer begrebet karma, som folk ofte tænker på det. Folk bruger karma til at retfærdiggøre elendige forhold for så mange mennesker i verden, og tænker, “Jamen, de var dårlige i deres sidste liv, så de får dette liv som straf.” Det er slet ikke tilfældet. Det er som en grusom undskyldning.

Når du kommer til verden, må du forholde dig til verden. Du kommer måske ind i en række meget dårlige forhold. Det har ikke noget at gøre med, om du var god eller dårlig i din sidste livsoplevelse. Det er ingen straf. Hvis du har opnået en vis udvikling og et vist åndeligt velvære, kan det være et valg. – Hvor mange helgener er ikke opstået i slummen og under menneskehedens elendige forhold? Fattigdom er en bedre grobund for helgenskab end rigdom og velstand er.

Så, du må sætte disse idéer om, at et liv er en betaling for livet før, til side. Sådan er det slet ikke, ser du. Kun i den forstand, at hvis du ikke tjente andre i ét liv, vil du i et andet liv blive sat i en position, hvor du kan tjene andre. Men det betyder ikke, at du bliver kastet ud i forfærdelige forhold og vil blive brutalt behandlet, skønt du kan vælge dette som en mulighed.

Men, når du træder ind i fysisk eksistens, bliver erindringen om dit Ældgamle Hjem og din Åndelige Familie erstattet, ikke ryddet, men erstattet, af din oplevelse af den fysiske tilværelses vanskeligheder. Dette begynder at lægge et helt nyt lag af bevidsthed og forståelse på det, der er grundlæggende og evigt for dig.

Hvis du var et virkeligt dårligt menneske og gjorde forfærdelige ting, ja, så vil du måske, du ved, blive tjener, eller sygeplejerske eller opsynsmand, indtil sårene fra din tidligere eksistens er helet og kompenseret for. Men du bliver ikke straffet, ser du. Dette er anderledes.

Der er mange Væsener, som venter på at komme ind i fysisk eksistens og vælger forhold, som I her på jorden ikke ville vælge for jer selv, fordi de erkender, at muligheden for at gøre krav på deres Åndelige Arv, at genkalde sig deres Åndelige Familie, mens de er i verden, vil være mere optimal i sådanne miljøer.

Hvis man fødes ind i rigdom og komfort og pragt, frister alle disse ting én så meget, at det udgør en reel ulempe for én, der gerne vil til verden, for at bringe sine sande åndelige gaver frem i lyset.

De rige er langt mere vildledte end de fattige. De er langt mere distraherede. De er langt mere forførte. De har langt større tilknytning til ting af ringe værdi end fattige har. Af denne grund vælger mange mennesker fattigdom som en større mulighed. Det retfærdiggør ikke fattigdom, for fattigdom er stadig ekstremt vanskelig og endda i mange tilfælde forfærdelig. Så der er ingen undskyldning for folks livseksistens her.

Men det åndelige arbejde finder sted overalt – blandt de rige, blandt dem, der gerne vil være rige, blandt de fattige og selv blandt dem, der er fortvivlede. Det åndelige arbejde finder sted overalt.

Det er grunden til, at folk, der generelt er fattigere, er mere religiøse end folk, der generelt er rigere, fordi de føler vigtigheden af ​​det. De erkender grænserne for deres fysiske eksistens. De fæster i højere grad deres lid til åndelig kraft i deres indre. Måske er de mere overtroiske, men de er som helhed også mere ærbødige.

Derfor efterlader du kroppen og en stor del af dine tanker og tænkning, planer, mål, skemaer og holdninger, som alle går med kroppen, når du forlader kroppen, for nu er der ikke længere nogen kontekst for dem. Men du har stadig et sind. Du har stadig det verdslige sind.

Hvis du går ind i denne fase og denne større bevidsthedstilstand med et minimum af mislyde og konflikter, vil du støde på din Åndelige Familie, som vil give dig din næste opgave, som kan løses i den samme verden eller et andet sted i det Større Fællesskab af liv i universet. Generelt vender folk tilbage til den samme verden, men det er ikke altid tilfældet.

Når du er et fuldkomment Væsen i den fysiske virkelighed, er det sind, som holder dig forbundet med livet på dette niveau, ikke længere en del af din oplevelse. Nu fungerer du på det rene Kundskabsniveau, og din individualitet bliver et lys i universet.

Nu skinner du som en stjerne og flyder ikke som en rullesten. Så er du vokset fra behovet for at være i form, behovet for at gå gennem forandringer, behovet for at rette op på noget, selv behovet for at yde specifikke bidrag. Og du vil komme ind i det større panorama af Skabelsen, der er hinsides den fysiske virkelighed.

Du kan ikke nu forestille dig dette, og måske ser det ikke engang ønskværdigt ud for dig, fordi det ikke er dér, du er i din udvikling, i din fremgang. Det er ikke relevant for dine behov i øjeblikket. Det er som at fortælle en seks-årig fordelene ved at være 35. Jo, den seks-årige synes måske, det ville være sjovt at køre bil eller have andre friheder, men det ville reelt være udenfor hans eller hendes rækkevidde. Så, når Vi taler om livet hinsides den fysiske virkelighed, er det i realiteten udenfor dit rige og din rækkevidde. Du er kun seks år, og vi taler om en, der er 35 år, med denne analogi, selvfølgelig.

Folk er naturligvis bange for at dø, og naturen har lagt denne frygt i jer, så folk forhåbentlig ikke vil handle tåbeligt og afslutte deres liv for tidligt, før de har en chance for virkeligt at gøre noget her. Hvis du skal gøre en forskel i livet, må din vilje til at leve være stærkere end din vilje til at dø, og det er en god ting. Sådan er tingene indrettet, forstår du. Ellers ville folk bare give op – livet bliver hårdt, og de giver bare op.

Det kan du ikke. Du bliver nødt til at være her. Det er hensigten, at du er her. Det er derfor, du er her, for at give et unikt bidrag til livet, på dette tidspunkt, under disse omstændigheder. Dette forløser dig og bidrager til livets udvikling og velvære i universet.

Når først du indser, at du har et liv hinsides dit sind og din krop, vil du begynde at opleve, at du er i verden med et formål, og dette formål har den største betydning for din eksistens, og er også grunden til, at du søger relationer. Det repræsenterer tydeligvis de dybere motivationer, der ligger bag alle de ting, du søger og foretager dig i dit liv.

Dette er nu rejsen foran dig. Dette er årsagen til, at Gud har præsenteret Trin til Kundskab. Dette er årsagen til, at der er et Nyt Budskab til menneskeheden i verden. Dette er årsagen til, at der nu er en stor afklaring, for menneskeheden må i højere grad forene sig, for at imødekomme de Store Bølger af forandring, der kommer til verden, og dens fremtid indenfor et Større Fællesskab af intelligent liv.

Derfor må din forståelse af åndelighed og religion; din forståelse af livet; din forståelse af dit eget sande formål, din egen sande mening og retning i høj grad afklares for dig nu. Og der må lægges vægt på alt det, der er sandt, i alle verdens religioner, nemlig at du er sendt til verden med et formål, og at dette liv er din mulighed for at opleve og udtrykke dette formål, og at dette formål ikke er noget, du skaber, men at du må skabe et liv, der vil tillade dette formål at komme frem i din bevidsthed, og at du er her for at tjene en verden i nød og derved blive tjent til gengæld.

Du er kommet fra døden hertil. Døden er både begyndelsen og enden, men den er kun et stadie i din store eksistens og din store tjeneste til livet.

Tænk over disse ting. Overvej dem. Men indse, at dit intellekt ikke helt kan forstå det, for intellektet kan ikke rigtig forstå Ånden. Det kan kun tjene Ånden, og det er dets store formål og dets store pligt.

Men vid, at dit liv er større end denne ene eksistens, og at den, du er, er hinsides sindet og intellektet og kroppen. Dermed åbner du en dør til en større oplevelse og en større vished og en større kraft, som du kan tage imod og bidrage med til verden omkring dig.