Her præsenterer vi anbefalinger for at assistere dig, med henblik på at begynde at forberede dig på de Store Bølger af forandring. Da hver enkelt menneskes liv, omstændigheder og højere formål er unikke, er der ingen række af anbefalinger, der kan tale til alle omstændigheder og behov. Dog vil disse anbefalinger være vigtige, med hensyn til at hjælpe dig med at fokusere dine aktiviteter og støtte dig på din forberedelsesvej. Bemærk venligst, at dette er anbefalinger, ikke regler. Brug dem og tilpas dem til dine forhold. De er givet her for at assistere dig i at bringe balance, styrke og retning til dit liv.
Forberedelse af Dit Ydre Liv:
~ Spar på energi så meget som muligt. Reducer dit energiforbrug med 25-50 % eller mere, for at hjælpe med at redde dit fællesskab og verden fra udtømning og ødelæggelse.
~ Opbevar en forsyning af mad, vand og medicin, som forberedelse på de kommende vanskeligheder – mindst en forsyning til 90 dage. Er dit boligareal begrænset, så opbevar den mængde forsyninger, du kan.
~ Opbyg en økonomisk nødkasse, hvis det er muligt, for at opretholde dig under økonomiske afbrydelser eller tab af job. Indtag en mere aktiv rolle med henblik på at administrere, dirigere og opbygge dine økonomiske ressourcer, i lyset af de Store Bølger.
~ Overvej tilgængeligheden af medicinske tjenester i dit område, og hvordan de kan fungere, eller måske ikke fungere, under en katastrofe eller under en længerevarende nødsituation. Hav en tilstrækkelig stor forsyning af receptpligtig medicin ved hånden, til folk, med kroniske medicinske lidelser.
~ Overvej at lære at dyrke nogle af dine egne fødevarer. Det kan du gøre på egen hånd eller sammen med andre.
~ Ej færre ting. Sørg for, at alt, hvad du ejer, virkeligt tjener dig. Rejs let og skab tid til vigtigere ting.
~ Overvej, hvor du bor i lyset af de Store Bølger af forandring. Kan og er du villig til fra dit nuværende sted at rejse, uden at benytte dig af en bil? Vil du være i stand til at hjælpe andre, givet din nuværende lokation og omstændigheder? Vil du være klar til at hjælpe andre i nødtider, eller vil du selv være i fare?
~ Overvej dit erhverv, og stil dig selv disse vigtige spørgsmål: Vil mit arbejde være bæredygtigt i de kommende år givet begrænsningerne på energi, mad og andre ressourcer? Er mit erhverv eller arbejdsområde involveret i at levere essentielle goder eller tjene reelle behov, eller involverer det produkter eller tjenester, der er ikke-essentielle, og som måske ikke kan opretholdes i de vanskelige tider forude?
~ Uddan andre, inklusive dine venner, familie, naboer og kolleger, om de Store Bølger af forandring. Des flere mennesker omkring dig, der er opmærksomme, desto bedre forberedt vil jeres fællesskab være.
~ Tænk på de svage, de ældre og de udsatte i dit lokale fællesskab eller nabolag. Overvej på forhånd, hvordan du måske kan hjælpe dem, hvis det bliver nødvendigt.
~ Støt jeres lokale købmænd, landmænd og producenter, for de vil være betydningsfulde ressourcer i fremtiden, når transportmuligheden for varer og tjenesteydelser vil være langt mere begrænset end i dag.
~ Find ud af, hvor dine essentielle ressourcer kommer fra, hvordan du muligvis kan erhverve dig dem, hvis der kom afbrydelser i leveringen, og hvad du ville gøre, hvis de af en eller anden grund skulle blive utilgængelige.
~ Vær følsom og opmærksom på muligheden for naturkatastrofer, som kunne udgøre en fare for din sikkerhed i dit område. Hav en beredskabsplan for, hvad du ville gøre i sådan en ekstrem situation.
~ Forhør dig i din lokale by, storby eller regionale regering, om deres planer og forberedelser, hvis de har nogen, med hensyn til Store Bølge-scenarier, der sandsynligvis vil dukke op i dit område. Sørg for at give feedback til dine repræsentanter og andre lokale embedsfolk.
~ Opbyg stærke personlige relationer, der kan hjælpe dig i din forberedelse. Reagerer dine nærmeste på de Store Bølger af forandring, eller oplever du, at du må overtale og overbevise dem, ofte uden held?
~ Fortsæt med at uddanne dig selv om de Store Bøger af forandring, idet de udfolder sig i verden. Vær forsigtig og brug skelneevne, når du overvejer andres meninger og eksperters kommentarer.
Forberedelse af Dit Indre Liv:
~ Tag stille tid hver dag, til at overveje visdommen i dine tanker og handlinger, og for at være opmærksom på hver enkelt indsigt, du har haft. Før dagbog over disse indsigter og evaluér dem ofte.
~ Optag en enkel meditationspraksis for at lindre stress og for at forbinde dig med Kundskab, den dybere intelligens i dig. Trin til Kundskab-studiet leverer en adgangsvej til dette.
~ Hav få meninger. Dan dig ingen meninger om et problem, medmindre du har brugt lang tid på at studere problemet og dets mange udtænkte fortolkninger og løsninger. Spørg dig selv, om du virkeligt er sikker på noget eller kun gætter.
~ Hold op med at klage. Spild ikke din dyrebare tid og energi på at klage over noget, hvis ikke du er parat til at handle på det. Brug i stedet din tid og energi, dine tanker og ressourcer på at forberede dig, på at forberede andre og på at styrke din forbindelse til Kundskab.
~ Revurdér dine mål og planer, for at se, om de virkeligt vil være mulige i en radikalt foranderlig verden. Spørg dig selv: “Er mine planer og mål praktiske og levedygtige i en verden med svindende ressourcer, miljøforringelse og økonomiske vanskeligheder?” Du vil begynde at mærke sandheden om dette.
~ Tilgiv andre. Tilgiv dem, der synes at fejle imod dig og verden. Spørg dig selv, hvilket ægte behov de forsøger at udtrykke og opfylde gennem deres adfærd. At praktisere tilgivelse vil spare din følelsesmæssige energi og holde dit sind klart.
~ Ær dine forældre, og prøv at forstå de omstændigheder i deres liv, der afgjorde deres beslutninger og adfærd.
~ Tilgiv dig selv. Lær af dine egne fejl, og erkend og brug den visdom, de har givet dig. At kende sine tidligere fejltagelser og lære af dem, vil hjælpe én med at møde og navigere i de Store Bølger af forandring. Hvis du ikke tilgiver dig selv, mister du selvtillid, som du bliver nødt til i stigende grad at fæste din lid til i fremtiden. Du opbygger mest kraftfuldt selvtillid ved at følge Kundskab i dig.
~ Opbyg og vedligehold dit livs Fire Søjler. Tænk på, at du har Fire Søjler, der, ligesom de fire ben på et bord, holder dit liv oppe:
~ Relationernes Søjle
~ Helbredets Søjle
~ Arbejdets og Forsøgerskabets Søjle
~ Den Åndelige Udviklings Søjle
For at være glad, stabil og succesfuld må du opbygge og vedligeholde hver enkelt af disse Søjler og ikke ofre nogen for de andre.
~ Buk ikke under for frygt, eller tro, at du ingen magt har i lyset af disse store forandringer, for du har Kundskabens kraft i dig, til at vejlede og beskytte dig, hvis du kan følge den. Din oplevelse af Kundskab, eller indre viden, vil gøre dig i stand til at sætte en ny retning, vurdere problemer klart og træffe kloge beslutninger, selv hvis ingen andre omkring dig gør det.
~ Opbyg selvtillid. Du får selvtillid ved at se, hvad der er nødvendigt, og handle på det. Du begynder med at gøre små ting, alt hvad du kan se at gøre, trin for trin, for at forberede dig selv, forberede dit sind, forberede dine omstændigheder, forberede dit hjem og forberede dine relationer.
~ Vær en katalysator for forandring, og fæst ikke din tillid til konsensus eller enighed fra andre. Lær at ære vigtigheden af dine beslutninger, og hvordan du træffer disse beslutninger baseret på den dybere Kundskab i dig. Denne selvtillid og Kundskabens styrke kan meget vel redde dit liv.
~ Vurdér dine relationer. Hvem har en ægte skæbne sammen med dig? Er det disse mennesker, du er sammen med nu?
~ Lær at følge Kundskab, den dybere åndelige intelligens i dig, og at erkende de Store Bølger af forandring, der kommer, så du rettidigt kan være informeret og forberedt. Oplevelsen af Kundskab kan tage form af et billede, en kraftfuld indsigt eller en vedvarende følelse, der ikke forsvinder.
~ Hav stor tro på Kundskab i dig selv og i menneskeheden som helhed. Ellers vil de Store Bølger virke overvældende – for store til at overveje, for store til at forberede sig på, for store til at navigere i. Og så vil du simpelthen give op og føle dig besejret, inden de rigtige prøvelser begynder.
~ Erkend, at du går ind i en tid med store udfordring og forandring i verden, og at denne udfordring og forandring vil gøre dig stærk og vil kalde de større gaver ud af dig, som du er blevet sendt til verden for at give. For du er kommet til verden på en mission, og virkeligheden af denne mission er indeholdt i Kundskab, den dybere intelligens i dig, der venter på at blive opdaget.
Afslutningsvis, som det er sagt mange gange, er løsningen på de udfoldede planetariske spørgsmål i sin kerne åndelig. Interesserede læsere opfordres til at udforske de andre bøger skrevet af MV Summers og udgivet af New Knowledge Library på www.newknowledgelibrary.org.