Det Nye Budskab Fra Gud

Et stigende antal mennesker i verden i dag fornemmer, at store forandringer er på vej, og mere end det, de er begyndt at reagere på budskaber fra Kundskab, den dybere intelligens i dem, der fortæller dem, at de skal gøre bestemte ting, gøre bestemte tilrettelser eller ændringer i deres liv og foretage bestemte former for handling.

Alligevel har så mange af disse mennesker ikke været i stand til at reagere. De mærker budskabets advarsel, eller måske ser de tegnene, men det tilskynder dem ikke til at handle. De erkender behovet. De erkender en mulig fare. Men de har ikke reageret. De har ikke foretaget sig noget i denne henseende.

Dette drejer sig om to problemer. Det første er, at Kundskab endnu ikke er stærk nok i individet til at bevæge vedkommende. Kundskab er faktisk stærk nok, men vedkommende har ikke en stærk nok forbindelse til den, til at mærke uopsætteligheden og bevægelsen i deres indre. Det er som en fjern stemme eller et forbigående billede eller en flygtig følelse, som kommunikerede Kundskab til dem langvejs fra, gennem en stor, tyk mur. Kundskab er magtfuld i dem, men de er endnu ikke i stand til at reagere på den.

Så denne manglende evne til at reagere, eller denne, kan man sige, “ir-response-ability”, denne ingen-reaktions-evne, er et grundlæggende problem. I Trin til Kundskab-studiet er der derfor en proces med at bygge bro fra dit tænkende sind – dit intellekt – som er formuleret gennem social konditionering og tidligere oplevelser, til Kundskabens dybere sind, som Gud har skabt, som er udenfor den sociale konditionerings rækkevidde, som ikke kan manipuleres eller ændres af nogen verdslig eller anden-verdslig kraft.

At bygge denne bro er meget vigtigt, idet mange mennesker vil se tegnene, mærke tegnene i deres indre, se tegnene i verden, men vil ikke reagere. De ryster måske på hovedet og siger: “Åh, det er foruroligende.” De siger måske til deres venner: “Åh, jeg havde en foruroligende tanke i dag,” eller “Jeg ser noget ske i verden, og det kunne blive meget vanskeligt.” De reagerer, men ikke på niveauet for handling. Tegnene vækker bekymring. De vækker mistænksomhed. De advarer pågældende, men pågældende kan endnu ikke rigtig reagere.

Så, mens disse tegn erkendes, fortsætter pågældende med at gøre det vedkommende altid gør, og fortsætter deres daglige liv, som om intet var hændt. Jo, der er en voksende bekymring. Jo, de fornemmer, at store forandringer og vanskeligheder er på vej. Jo, de kan være opmærksomme på specifikke områder, hvor der allerede er opstået vanskeligheder. Men de reagerer ikke på en måde, der vil bevæge deres liv.

Tegn gives dig ikke blot for at bygge dig op, blot for at underholde dig, blot for at vække alarm eller bekymring. De gives for at instruere dig og i mange tilfælde bevæge dig til bestemte former for handling. Men du må mærke disse budskaber. De kan ikke blot være fjerne små billeder eller flygtige følelser eller forbigående tanker. Du må engagere dig mere kraftfuldt med dem, for at tage imod den instruktion de indeholder.

Verden selv vil fortælle dig, hvad der kommer, hvis du ved, hvordan du læser den og kan skelne dens tegn og budskaber. Dette gør du, uden at projicere nogen af dine egne tanker eller fantasier eller frygt. Du ser blot og lytter, og stykke for stykke samles billedet. Men for at have sindets klarhed må du se, uden at komme til konklusioner, uden at forsøge at binde noget sammen, uden at forsøge at gøre noget enkelt og forståeligt. I stedet for tillader du brikkerne at vise sig og passe sammen. Ligesom når man samler et puslespil, lader du stykkerne vise sig og passe sammen.

Dette kaldes at se. De fleste mennesker ser ikke, fordi de ikke ser, med vægten lagt her. Utålmodige vil de have konklusioner. De vil have løsninger. De vil have svar. De vil gerne forstå det lige nu. De ønsker, at billedet skal være tydeligt lige nu – tydeligt og begribeligt. De venter ikke tålmodigt og holder øje med det tegnene fortæller dem, så billedet bliver klart, uden deres indblanding. Hvilket kaldes at se.

Det er det samme med at høre. Du hører bestemte ting, men i stedet for at drage konklusioner eller få disse ting til at forstærke dine nuværende antagelser og overbevisninger, har du dem simpelthen i mente – lader dem bygge sig op. Lad dem instruere dig, i stedet for at prøve at bruge dem til at styrke dine egne idéer eller holdninger.

Alt dette kræver selvfølgelig ydmyghed og villighed og forpligtelsen til at tilsidesætte formodninger, fordomme, forudfattede idéer og så videre. For at se og høre rigtigt, må du have denne tilgang. Men du må se oprigtigt, og du må lytte oprigtigt. Du må forpligte dig til at se og til at høre. Det er ikke noget du tilfældigt forfølger, noget du en gang imellem gør. Det er ikke noget du kun gør i perioder, bare for at se noget eller høre noget. Det er det, som dyrene gør, du må gøre. De ser og lytter altid, for der er fare, og de er udrustede til at reagere på den, ellers ville de ikke kunne overleve.

Nu er der for hele menneskeheden en voksende fare, og naturen har udrustet dig til at reagere på den, og du er nødt til at reagere på den for at overleve. Alligevel ser folk ikke og lytter ikke. De går i gang med deres ting, uden at se ud over horisonten, uden at lytte til verdens tegn. Og hvis de hører noget, vil de afvise det eller diskutere det med deres venner eller bruge det til at forstærke en holdning eller dom, de har med hensyn til en anden, og budskabet vil være tabt for dem. De vil ikke kunne tage imod instruktionen, som vil give en indikation af noget de skal gøre.

Hvis folk ser og hører, men ikke går til handling, har de ikke virkeligt set. De har ikke virkeligt hørt. Det er ikke nået videre, ikke nået dybere i dem selv, end til intellektet. De reagerer ikke virkeligt, og derfor er de ikke virkeligt ansvarlige.

For at forberede dig på de Store Bølger af forandring, bliver du nødt til at foretage mange handlinger. Nogle af dem vil i pågældende øjeblik virke meget ulogiske. Du vil ikke kunne retfærdiggøre dem eller forklare dem for andre. Men du må alligevel gøre dem, fordi Kundskab i dig, den dybere intelligens i dig, tilskynder dig til det. Du kan reagere på Kundskab, hvis din forbindelse til den bliver stærkere. Nu er den ikke længere blot en stille lille stemme eller et flygtigt billede eller et øjebliks genkendelse. Nu er den noget, der kommer frem i dig, som en dybere overbevisning, som en vedvarende bekymring eller behov. Du kan ikke længere så let ignorere, fornægte eller skubbe den fra dig, for nu konkurrerer den om din opmærksomhed.

Til at begynde med må du lære at være stille og opmærksom – at se efter uden at dømme, se efter uden at komme til konklusioner, se efter tegn. Tegnene vil ikke være overalt, men der er rigeligt nok til, at du vil begynde at se ting, hvis du, idet du går gennem din dag, er opmærksom og giver dig selv til at være opmærksom. Disse tegn vil skille sig ud fra alt andet. De vil skille sig ud. De vil gøre indtryk på dig, mere end de almindelige spændende eller foruroligende ting, du kan høre eller læse om. De vil gøre indtryk på dig på et dybere plan. Vær opmærksom. Skriv dem ned. Hav en optegnelse over dem, med dato og klokkeslæt og sted, så du kan begynde at samle puslespillets brikker.

Du bør se mere efter og tænke mindre, lytte mere og tale mindre, observere andre, uden fordømmelse eller domfældelse, lægge dine vaner med at bedømme og vurdere til side, for at lytte. Husk, at fuglene i luften og dyrene på marken altid lytter og ser efter. De bliver nødt til at være opmærksomme.

Menneskeheden, som så længe har været involveret i sine store nydelser, sine store konflikter, sine store tvangstanker og afhængigheder må nu lytte og se og være opmærksom, uden med falskhed at forsøge at befæste sig selv og uden at forsøge at kaste sortsyn og frygt over alt. Nu er det tid til at lytte, tid til at være opmærksom. Det er underligt, at det væsen, der er det mest intelligente i verden, mennesket, fungerer og handler på den mindst intelligente måde.

Derfor må Gud give en stor advarsel. Og advarslen må gives med medfølelse, dog med klarhed og styrke, fordi folk har for vane ikke at se efter og ikke at lytte og ikke være opmærksomme. De ved ikke, hvordan de skal skelne verdens tegn eller Kundskabens tegn i deres indre. Og de er ikke tæt nok på Kundskab i deres indre til at mærke Kundskabens bevægelse i deres indre – Kundskab, der får dem til at gøre noget bestemt, til at handle eller til at ændre deres aktiviteter på en bestemt måde.

Folk tror, at man bare forstærker sit ydre i forberedelsen på vanskeligheder. Du fylder dit hus op med fødevarer, eller du prøver at indtage en mere defensiv rolle. Eller i ekstreme tilfælde opfører du dig, som om du stod på randen af krig, og du flytter til et fjernt sted, langt ude på landet, bevæbner dig og ser frygtsomt på alting.

Men det er tåbeligt, for den indre forberedelse er vigtigere end den ydre forberedelse. Du ved endnu ikke, hvad du forbereder dig på. Du kan ikke sige, hvordan det vil gå. Og da du i sidste ende er her for at tjene menneskeheden, snarere end at løbe væk fra den, engagerer du dig virkeligt ikke med sandheden i dit liv, hvis blot du forsøger at skabe sikkerhed for dig selv. Og enhver sikkerhed, du skaber for dig selv, vil alligevel være usikker, i lyset af de Store Bølger af forandring.

Du kan ikke løbe væk og gemme dig under en stor sten. Du får brug for andre til at hjælpe dig. Du bliver nødt til at dele dine talenter og dine færdigheder med andre. Du får brug for andres talenter og færdigheder. Du får brug for meningsfulde relationer, ellers vil du ikke klare det. At løbe væk til et fjerntliggende sted er ekstremt tåbeligt og ekstremt farligt.

Derfor er den indre forberedelse essentiel. Hvis du ikke ved, hvordan du læser verdens tegn, vil du ikke vide, hvad du skal gøre under omskiftelige omstændigheder. Du vil handle udfra frygt eller aggression, eller du vil fæste din lid til noget, du ikke bør fæste din lid til, eller du vil overgive dig til andre, hvilket kun vil føre dig ud i endnu større fare, eller overgive dig til politiske overbevisninger, der i sig selv er en risiko. Hvis du ikke kan se og ikke kan vide, vil du ikke vide, hvad du skal gøre, og du vil følge andre, der påstår de ved hvad de skal gøre, hvilket i de fleste tilfælde vil føre dig i endnu større fare.

Gud har givet dig et svar. Men du må lære svaret at kende, leve med svaret og anvende svaret, uden at ændre det, uden at fornægte det, uden at forsøge at forene det med andre ting. Du må leve med det i ydmyghed og tålmodighed, men også med engagement og vedholdenhed.

Hvis du som det eneste du gør i det ydre befæster dig, vil andre komme og tage det fra dig, du har. Hvis du blot stabler mad og andre fornødenheder op, og det er alt, hvad du gør, vil andre komme og tage det fra dig, du har. Der er ingen steder at løbe hen og gemme sig, ser du. Og når du endeligt kommer til at indse det, vil du erkende, at du ikke har noget svar, og måske da og først da vil du henvende dig til Kundskab. Du vil bede til Gud om vejledning. Du vil bede til Gud om assistance. Du vil bede til Gud om udfrielse. Og måske vil du have et åbent sind og indse, at uden reel indre vished, den vished, som Kundskab kan give, har du ingen fordele. Du har ingen sikkerhed. Du har ingen klarhed og ingen bestemt retning.

Denne evne til at se, vide og mærke Kundskabens bevægelse – at tage imod instruktion fra Kundskab i dig og fra verdens tegn, som vil få dig til at handle eller genoverveje dine handlinger, din adfærd, dine mål og dine målsætninger – er det virkelige vendepunkt.

Der er i dag et stigende antal mennesker – mange, mange mennesker – som er bekymrede for, hvad det næste er, der vil ske. De er oprigtigt bekymrede, men de flytter sig ikke. De flytter sig ikke med Kundskab. De forbereder sig ikke på de Store Bølger af forandring. De er bare bekymrede. Hvad skal der til for at bringe dem til det punkt, hvor de virkeligt tager til handling, ændrer deres livsforløb, ændrer deres målsætninger? Hvad skal der til?

Hvis de kan tage imod Kundskabens instruktion og reagere på dette niveau, vil de på forhånd kunne forberede sig på de Store Bølger af forandring. De vil have tid til at forberede sig og til at foretage de til tider svære ændringer og tilrettelser, der vil være nødvendige for at repositionere sig selv – at opnå en stærkere position, at fjerne sig fra fare, at mindske deres sårbarhed og dermed øge muligheden for, at de kan være til andres tjeneste.

Men hvis de venter på, at behovet for forandring bliver overvældende, vil det være for sent. Så vil alle gå i panik. Ligesom en flok dyr på marken, vil de gå i panik. De vil løbe i alle retninger. De vil ikke handle udfra nogen vished eller årsag. Deres handlinger vil være fortvivlede.

Hvis du venter til beviserne er overvældende, vil det være for sent for dig at forberede dig klogt. Din position vil være uholdbar. Du vil befinde dig i en ekstrem magtesløsheds- og sårbarhedsposition. Dine muligheder vil være meget få. Der vil ingen fødevarer være på hylderne i butikkerne. Bankerne vil være lukkede. Folk vil gå i panik. Der skal ikke meget til at skabe panik.

Du har ikke lyst at være i den position. Du må handle før andre handler. Du må forberede dig før andre forbereder sig. Du må gå med Kundskabens styrke i dig selv og med beviserne i verden og ikke med konsensus fra andre mennesker. For når alle er enige om, at de Store Bølger af forandring er over dem, vil det være for sent at forberede sig. Du må have denne styrke og denne integritet.

Som nævnt i begyndelsen, er der to problemer forbundet med at kunne reagere på Kundskabens bevægelse. Den første er simpelthen den manglende evne til at reagere, fordi din bevidsthed om Kundskab og forbindelse til Kundskab endnu ikke er stærk nok til, at du kan mærke dens bevægelse i dit liv, tage imod dens budskaber og handle på dem.

Det andet problem er dine pligter og forpligtelser overfor andre mennesker. Dette repræsenterer en bred vifte af situationer. Hver enkelt er noget anderledes end andre. Men dette bringer store problemer op for mange mennesker, som måske har et familiemedlem, der er i store problemer eller vanskeligheder, og de føler sig bundne og ansvarlige for at forsørge denne person. Så hvordan skal dette betragtes? Hvad er retningslinjerne her? Hvordan skal man komme videre? Hver situation er til en vis grad unik og derfor er retningslinjerne meget generelle og meget brede, men der er et par ting, du må vide fra begyndelsen.

Dit første ansvar er overfor Kundskab, for det er dit ansvar overfor Gud. Det er ansvaret for at følge din samvittighed – at følge din samvittighed fremfor dine idéer, fremfor dine overbevisninger, dine kompromiser med andre; fremfor dit ønske om nydelse og din frygt for smerte; fremfor din erhvervelse af rigdom og frygt for fattigdom – fremfor alt. Det er dit første ansvar.

Hvis dette ansvar skal blive en funktionel realitet for dig, må det over tid overføres til mange situationer, og det er derfor, du har brug for tid til at forberede dig. Du har ikke lyst at stå på stranden, når de Store Bølger kommer.

Så er der problemet med afhængige forhold. Det repræsenterer en lang række situationer, men udover den første retningslinje, som er, at dit første ansvar er overfor Kundskab, er der også andre betingelser og omstændigheder. Det er dit ansvar at opdrage dine børn til voksenalderen. Du kan ikke forlade dem. Du må blive hos dem. Kun i en meget ekstrem situation, hvis de er meget selvdestruktive og umedgørlige, ville du måtte skilles fra dem. Men dette ville kun være i de sidste stadier af deres udvikling og ville kun være en virkelig undtagelse fra reglen.

Hvis du har forældre, der ingen mulighed har for at forsørge sig selv, må du i visse situationer sørge for dem, og det vil være et ansvar. Det vil selvfølgelig være tilfældet for mange mennesker. Tro ikke, at regeringen eller plejesystemer i fremtiden vil sørge for de ældre, og at du ikke vil have noget ansvar her. Mange mennesker bliver nødt til at se dette ansvar i øjnene, og det bliver nødt til at være en del af deres forberedelse.

Så er der situationer, hvor du reelt må tjene et andet menneske. Du er der for at tjene vedkommende. Og du må passe vedkommende. Normalt involverer dette mennesker, der er svært handicappede, og du vil mærke, at du har en forpligtelse overfor dem. Og selvom det vil være svært og til tider en ekstrem prøvelse, vil du vide, at du må blive hos dem. Det vil være tydeligt.

Men i mange andre tilfælde er situationen anderledes. Hvis du har et forhold til en person, som ikke vil forberede sig på de Store Bølger af forandring, eller som nedgør dig i dit forsøg på at gøre det, kan du være nødt til at forlade vedkommende og gøre dette hurtigt, for de står i vejen for dig. De holder dig tilbage. De underminerer dine fremskridt. De nedgør dig og dit forhold til Kundskab. Her bliver du nødt til at klippe navlestrengen over og lade folk gå – ikke med fjendtlighed, men med vished om, at I ikke kan komme videre sammen.

Hvis du har en ægtefælle eller et seriøst forhold til en, der er psykisk forstyrret eller som er dysfunktionel på nogen måde, vil det være op til Kundskab, om du bliver hos vedkommende eller ej. Men du må være parat til at forlade vedkommende, hvis det bliver nødvendigt – for at beskytte dig selv, beskytte dine børn eller beskytte dine aldrende forældre, hvad end dit ansvar forlanger. Det er upassende for dig at blive trukket ned af nogen, der ikke vil eller ikke kan komme videre i livet.

Dette repræsenterer for mange mennesker deres første store tærskel, fordi det er sådan en enorm hindring, og det holder allerede deres liv oppe og har måske gjort det i meget lang tid, så de støder ind i dette problem med det samme ved at blive elev af Kundskab. “Der er denne person i mit liv, som jeg er bundet til, men vi er ikke forenede. Vi er ikke sammen. Og vi har skabt en slags usund afhængighed af hinanden.”

I de fleste tilfælde må du løsrive dig fra disse situationer. Kun hvis Kundskab, den dybere sandhed i dig, gør en undtagelse fra dette, bør du gøre en undtagelse fra dette. Du kan ikke komme videre, hvis du holdes tilbage af andre. Du kan ikke komme op ad bjerget, hvis du bliver tilbage for andres skyld – gøre det muligt for dem; støtte dem; forsøge at overbevise dem, overtale dem, undervise dem eller ændre dem. Du bliver nødt til at bryde navlestrengen. Livet forlanger det. Kundskab forlanger det. Du ved, at dette er sandt. Og det vil give dig større styrke, opbygge din integritet, og give dig selvtillid tilbage at gøre dette, selvom det måtte være meget vanskeligt.

Hvis nogen er bestemt til at fejle og er forpligtet til det, må du lade dem fejle. Du kan ikke holde dem oppe. Du må lade dem følge deres egen vej i livet. Du er ikke ansvarlig for dem. Kun hvis de repræsenterer dine børn eller dine aldrende forældre er der en undtagelse herfra. Men selv her må der i ekstreme situationer gøres undtagelser.

Hvis dit første ansvar er til Kundskab, er du fri. Men frihed må fortjenes. Frihed må vindes. Du må overvinde de andre tendenser i dit sind – skyld, forpligtelse, andres fordømmelse, behovet for godkendelse, behovet for økonomisk sikkerhed, behovet for social anerkendelse. Disse ting må nu overvindes, som kæmpede du en kamp mod fjendens styrker. De må overvindes i dit indre. Du kan ikke have alt. Du kan ikke blive, hvor du befinder dig og komme videre. Du kan ikke vinde andres godkendelse og følge Kundskab i dig selv.

Du kan prise Gud. Du kan tilbede Gud. Du kan falde på knæ. Du kan kaste dig næsegrus i templet. Men hvis du ikke gør det, som Gud har givet dig at gøre, så ærer du ikke Gud. Du værdsætter ikke Gud. Og du opfylder ikke det Gud har sendt dig hertil for at gøre, hvilket i de fleste tilfælde vil være meget anderledes end dine idéer om dit liv og dine forestillinger om tilfredsstillelse og glæde.

Du må acceptere, at du ikke kender dit større formål og opgive alle forsøg på at gætte, hvad det kan være. Det er bedre at have et åbent sind og komme videre, end at have store konklusioner.

Det egentlige spørgsmål ved forberedelsen på de Store Bølger er, om du kan se dem, høre dem og mærke dem, og om du kan tage de mange trin, som forberedelsen kan forlange. Intet andet betyder noget – dit politiske synspunkt, din sociale status, din vurdering af dig selv, dine interesser, dine hobbyer, dine venner, dine tilknytninger, dine talenter, dine færdigheder. Hvis du ikke kan se, vide og reagere, vil ingen af disse ting nu hjælpe dig.

I er på vej ind i meget uvisse tider. Tingene vil i stigende grad ændre sig og sommetider på meget uforudsigelige måder. Nu bevæger Kundskab dig, men du må reagere på Kundskab for at mærke, hvad du skal gøre. Denne bog har sørget for en række “Anbefalinger”. Du vil komme meget langt, hvis du kan følge dem. Herudover må du være elev af Kundskab, lære Kundskabens Vej og følge Kundskabens kraft og nærvær i dit indre og i andre.

Men du må være fri til at reagere på Kundskab og bevæge dig med Kundskab. Ingen idé, ingen overbevisning, ingen forpligtelse overfor andre og ingen anden pligt bør stå i vejen for dette. Måske vil du mene, at du er egoistisk og selvcentreret, og andre mennesker kan beskylde dig for at være egoistisk og selvcentreret. Men hvis dine handlinger er sande, så tjener du i virkeligheden Gud. Du udfører de anvisninger, som Gud giver dig, og du gør det på en sådan måde, at du ikke går på kompromis for at imødekomme andres behov, forventninger eller godkendelse. Her vil din frihed til at følge Kundskabens bevægelse være hårdt vundet. Tro ikke, at det bliver nemt, ellers vil du undervurdere modstanden, og du vil overvurdere dit løfte om succes.

Gud har givet dig Kundens kraft og nærvær. Du kan bede til Gud om mirakler. Du kan bede Gud om at redde dig på dit synkende skib. Du kan bede for alle mulige ting. Men hvis du ikke kan reagere på det, Gud har givet dig, så er dine bønner og dine påkaldelser virkeligt uærlige. De skyldes uvidenhed, arrogance og tåbelighed. Gud vil ikke straffe dig, men du vil bringe dig selv i fare, og du vil stå overfor en stadig mindre række af valg og muligheder.

Det er at rådgive dig, advare dig, opmuntre dig og forberede dig, der er formålet med det Nye Budskab. Det Budskabet forbereder dig på, er noget, der er meget anderledes end det, du har oplevet før og på en større skala – på en skala, der er så stor, at du næppe kan forestille dig det.

Hvis du mener, at dette blot er en trussel, hvis du mener, at dette blot er sortsyn og forudsiger undergang, så erkender du ikke den kærlighedsgave dette virkeligt er, og du er endnu ikke lydhør eller ansvarlig overfor den større magt, der lever i dig, som Gud har lagt der – til at vejlede dig, velsigne dig og forberede dig.

Nu er det tid til at se, lære, lytte og følge. Se på verden. Lyt efter dens tegn. Tag imod det den lærer dig og fortæller dig er på vej. Begynd at forberede dit liv, at forenkle dit liv, at lette dit liv. Det kan alle gøre lige nu. Forenkl dit liv. Det, der er unødvendigt – ejendelene, forpligtelserne, ejerskabet, selv de relationer, der ikke er essentielle for dig – tager kun energi fra dig, berøver dig dit incitament, distraherer dig, fylder din tid op, holder dine øjne borte fra verden og borte fra dine omstændigheder. Hvis dit sind er besat af alle andre ting, vil du ikke se advarselstegnene, før noget vanskeligt og farligt opstår.

Så, helt fra begyndelsen må der forenkles og klarlægges. Dit forhold til en hvilken som helst ting, et hvilket som helst menneske eller sted, som ikke er essentielt, eller som er kontraproduktivt, vil fratage dig vision, energi, formål og mening. Du kan begynde med dine ejendele, og derefter må du gennemgå dine relationer, dine aktiviteter og dine forpligtelser. Frigør din tid. Frigør din energi til at begynde at forberede dig på de Store Bølger af forandring, for de vil forlange enormt fokus og mod af dig.

Der er så mange mennesker der bor, hvor de ikke burde bo, og engagerer sig i ting, de ikke burde engagere sig i. De velhavende spilder deres tid og deres liv på meningsløs stræben og meningsløse erhvervelser – spilder deres fremragende ressourcer, som kunne være i verdens og i andres tjeneste, giver sig til deres afhængighed, deres nydelser og fornøjelser, på bekostning af fokus og meningen med deres liv. På mange måder er de mere ynkelige end fattigere mennesker, for de viser det reelle spild og den reelle uforskammethed, som menneskeheden har genereret for sig selv, med sin ødelæggelse af verden, med sin ødelæggelse af sine ressourcer og med sin opbrugning af sin naturlige arv.

Du må begynde med den Dybe Evaluering, og denne evaluering vil dække alt i dit liv.