I efteråret 1981, i en alder af 32, havde Marshall Vian Summers et direkte møde med den Englelige Forsamling, der holder øje med verden. Dette møde ændrede for altid kursen på hans liv og initierede ham ind i en dybere relation med Forsamlingen, hvilket krævede, at han overgav sit liv til Gud. Og således begyndte den lange, mystiske proces med at tage imod Guds Nye Budskab til menneskeheden.
Efter denne mystiske initiering, i en alder af 33, havde han et andet møde med den Englelige Forsamling, hvor han blev instrueret i at begynde at modtage og “optage” deres Budskab til verden.
I årtierne derefter har en enorm Åbenbaring for menneskeheden foldet sig ud, til tider langsomt og til tider i stride strømme. I mange af disse lange år har han måttet fortsætte udelukkende med støtte af nogle få individer, uden at vide hvad denne voksende Åbenbaring ville betyde, og hvor den ultimativt vil føre hen.
Det meste af året bor Marshall i Rocky Mountains i USA, hvor han lever i relativ afsondrethed, assisteret af sin familie og medlemmer af The Society for det Nye Budskab. Det er der, han fortsætter sin mission med at tage imod, forberede sig og præsentere det Nye Budskab fra Gud for verden.
I sjældne tilfælde bliver Marshall instrueret af det Nye Budskabs Kilde til at rejse til bestemte steder rundt om i verden (Rejser) for at tage imod Guds Åbenbaring for den tid og dette sted og for at afdække den dybere sandhed i Guds Nye Budskab ved det Globale Fællesskabs særlige sammenkomster (Begivenheder).
Budbringeren har vandret en lang og vanskelig vej for at tage imod og præsentere den største Åbenbaring, der nogensinde er givet til den menneskelige familie. Endnu i dag fortsætter Åbenbaringens Stemme med at strømme gennem ham, mens han står overfor den store udfordring, at bringe Guds Nye Åbenbaring til en problemfyldt og splittet verden.