8. februar, 2016
Der er en større Intelligens, der bor i dig, en Intelligens, der ikke er et produkt af din formelle uddannelse, eller af dine religiøse studier eller af indflydelsen fra din familie og venner. Det er en større intelligens, der bor i hver enkelt person, der venter på at blive opdaget. Gud har lagt den der, for at vejlede dig, beskytte dig og lede dig til dit større arbejde og tjeneste i verden. Du kan ikke bruge denne større Intelligens til personlig fortjeneste. Du kan ikke bruge den til egoistiske formål. Du kan ikke bruge den til at skade andre eller til at opnå ting, som du ønsker, for denne Intelligens har sit eget formål og design for dig, skabt før du kom til verden, givet til dig som den eneste forsikring om, at det kan lykkes dig i dette liv.
For du er kommet med et større formål, sendt til verden med et større formål, hvilket betyder, at du har en ægte skæbne i forbindelse med at være her. Og denne større Intelligens er inden i dig, for ubønhørligt at orientere dit liv i denne retning, på trods af hvad du måtte forsøge at gøre med dit liv, eller hvordan du kan være indskrænket af usunde situationer eller vanskelige omstændigheder.
Dette betyder, at du har to sind. Du har det sind, verden har dannet og skabt, som du lever i hver dag. Så har du et dybere sind, som er det sind, du havde, før du kom til verden, og det sind, du vil have, når du afgår. Dette repræsenterer den permanente og udødelige del af dig.
At forstå dette er at begynde en stor rejse, for at bringe dit verdslige sind i forbindelse og i forhold til den dybere Kundskab, som Gud har lagt der, for dit velvære og din succes i livet.
Den større Intelligens er blevet fremhævet i alle de store religiøse traditioner, men for det meste har den været skjult for folket, så religiøse ledere og institutioner kunne gøre krav på fuld magt og autoritet over menneskers liv, når i sandhed Skaberen af alt liv har givet frøet til denne [kraft] i dig.
Kundskab er langt visere og mere intelligent, denne dybere Kundskab, som jeg taler om, end dit personlige sind, men den orienterer dig i den rigtige retning, når du kan reagere på den. Den fungerer uden at tale, fungerer mere som en kraft eller et nærvær, som holder dig tilbage fra at give dit liv væk til håbløse og meningsløse ting og skubber dig fremad på visse tidspunkter, i retning af et engagement i livet, der virkelig vil være gavnligt for dig.
Gud har nu talt igen og bragt en stor Åbenbaring til verden, til en verden, der står overfor stor krise og nød, og dette Budskab, er den primære lære om den større Intelligens. For mere end alt, bliver mennesker nødt til at bruge denne større Intelligens, til at forstå en foranderlig verden og til at møde de vanskelige udfordringer, der kommer, og have visdom og vejledning til at navigere i en stadig mere usikker verden.
Den større Intelligens våger over dig og venter på det tidspunkt i dit liv, hvor du vil søge den, efter at være blevet skuffet over verden, frustreret over verden, måske slået fejl med hensyn til verdens forventninger. I et øjebliks stor nøgternhed og selværlighed, vil du komme til den, for at søge retning, visdom og klarhed.
Dette er det øjeblik, som Himlen har ventet på, at du i dit liv vil søge denne større Intelligens, ved at erkende verdens begrænsninger og den håbløse jagt på selvopfyldelse, som fortærer så manges liv her, sjældent med et godt resultat.
Guds Nye Åbenbaring til verden giver den ældgamle lære med Trin til Kundskab, for at engagere dig med denne større kraft, på en sådan måde, at du vil begynde at forstå, hvordan den virker gennem dig, og hvordan den har virket gennem dig tidligere, og hvorfor den repræsenterer din sande integritet, din sande opfyldelse og din sande styrke, noget, der ikke kan findes på nogen anden måde.
Lad derfor denne større Intelligens guide dig. Begynd at stilne dit sind, ved at opgive fordømmelse af andre samt selvfornægtelse, ved at opgive domfældelse af dig selv og andre, for at begynde at lytte. For der er et større nærvær og en større kraft i dig, og det holder for dig den sande retning i dit liv, din fremtids sande relationer og dit større formål med at komme til verden på dette tidspunkt.