Selvom vi alle hver især værdsætter vores individualitet og understreger den meget, på måder, vi er bevidste og endda ubevidste om, er det det, vi har til fælles, der er det vigtigste … vores dybere natur. Hvem vi var, før vi kom til verden, hvem vi vil være, når vi forlader denne verden, repræsenterer vores dybere natur, den evige del af os, ikke den del, der er et produkt af kulturen og alt det, der sker med os, her nede på Jordens overflade.
Derfor, des mere du virkeligt udvikler dig åndeligt, desto tættere kommer du på denne dybere natur, hvis du gør et godt stykke arbejde. Hvis du gør det reelle arbejde for at komme ned til den, du er, og hvorfor du er her, ned til det, vi kalder Kundskab – det dybere sind, din dybere natur – så finder du ud af, at det er det, der er ens mellem dig og en anden, og mellem dig og alle mennesker, som virkeligt bliver det, der lægges vægt på.
Det er ikke det, der gør dig speciel eller unik eller fremtrædende. Den slags ting begynder at falde bort på den sande vej, fordi du undslipper usikkerhed – personlig usikkerhed, behovet for at være speciel, behovet for anerkendelse, behovet for at være nogen, behovet for at opnå godkendelse fra folk, hvis godkendelse du søger. Alle disse ting begynder gradvist at falde bort, naturligt, fordi du lægger vægten på det, der er væsentligt, det, der virkelig betyder noget, som er forbundet med din virkelige natur: hvem du er, hvorfor du er her, og hvem der har sendt dig.
Så, ved at tage rejsen til Kundskab, Trin til Kundskab, denne dybere intelligens i os, vender vi tilbage til det, der forener os med andre mennesker, ikke det, der adskiller os. Hinsides kultur, hinsides religion, hinsides ideologi, hinsides race, hinsides økonomisk eller social position. Hvor sker den egentlige forbindelse? Det bliver så, hvor vægten lægges. Det er det, du leder efter nu, mere end det, der får folk til at skille sig ud, mere end det, der får dig til at skille dig ud, de ting, kulturen fejrer i individet: deres unikke karakter, deres talent, deres særlige gaver, deres gode udseende.
Så, des mere vi går fremad her på Kundskabens Vej, desto mere ens bliver vi. Ikke helt ens, ikke identiske, for vi har stadig vores unikke egenskaber og tankegang. Men ens nok til, at vi kan forene os med mennesker, der er meget forskellige fra os, fordi det, der er ens i os, bliver stadig større og mere betydningsfuldt. Det, der forener os, er den måde vi er ens, ikke den måde vi er forskellige. Hvis forskelle mellem os er det, der lægges vægt på, så bliver ægte samarbejde, ægte forening i forhold, ægte fred mellem nationer og religioner det, du søger, men aldrig kan finde – altid undvigende, altid udenfor din rækkevidde. Det er det, der forener os: det, der virkeligt betyder noget i livet, hvem vi virkeligt er, hvorfor vi blev sendt. Vi blev alle sendt af den samme Kilde. Vi er alle i verden med et højere formål, der venter på at blive opdaget, hvis vi kan undslippe vores sinds overflade, vores socialt betingede sind og gå ind i vores indre rigers dybere oplevelse. Det er i disse dybere riger, at det, der er ens mellem os, bliver det, der lægges vægt på og bliver virkeligheden.
Du accepterer det anderledes i mennesker og i deres opførsel og måde at være på, men nu er noget vigtigere ved at komme frem, der gør os mere ens end forskellige fra hinanden. Og det er her, ægte forbindelse, ægte relation og ægte samhørighed med andre mennesker reelt bliver mulig.
Det, der betyder noget, med hensyn til at leve i verden, er stabilitet og tjeneste og inspiration, problemløsning, skæbne – ting af denne art, alt sammen af en højere orden, ikke produkter af personlighed eller ønsket om at være unik og speciel og adskilt. Disse er alle et produkt af det, der forener mennesker, giver dem mulighed for at forholde sig til hinanden på et dybere niveau, hvor virkelig mening og værdi bliver tydelige.
Therefore, seek in others what is the same: the same needs, the same deep yearning of the soul, the same aspirations that are fundamental to life, the same desire to give, the same need to make a difference in the world, to contribute something of value to others, the same need to discover your deeper nature and your higher purpose for being in the world. And in so doing begin to remember your Ancient Home and those who sent you here, for they are watching over you, even now.
Søg derfor det, der er ens i andre, det, der er det samme: de samme behov, sjælens samme dybe længsel, de samme forhåbninger, der er fundamentale for livet, det samme ønske om at give, det samme behov for at gøre en forskel i verden, at bidrage noget af værdi for andre, det samme behov for at finde din dybere natur og dit højere formål med at være i verden. Og ved at gøre det, begynde at huske dit Ældgamle Hjem og dem, der sendte dig hertil, for de våger over dig, selv nu.