Marshall Vian Summers’ Historie

Marshall Vian Summers

Marshall Vian Summers har givet de sidste 41 år af sit liv til at tage imod og i stilhed undervise i det Nye Budskab fra Gud.

Det meste af året arbejder han fra Rocky Mountains i USA, hvor han lever i afsondrethed, omgivet af sin familie og nære ledsagere.

Ved sjældne lejligheder rejser Marshall andre steder hen i USA og i udlandet, for at give den advarsel, velsignelse og forberedelse, der er i det Nye Budskab.

TIDLIGE ÅR

Marshall blev åndeligt ansporet i en tidlig alder, specielt gennem sine oplevelser i naturen. Som ung mand bidrog hans rejser gennem det Nordamerikanske vildnis til hans mystiske uddannelse.

Efter sin eksamen fra universitetet blev han lærer for blinde børn. I løbet af denne tid begyndte han at opleve og fæste sin lid til en indre stemme til at vejlede sig i sit arbejde.

Anerkendt for sine talenter på dette felt, blev han tilbudt muligheden for at gøre dette til sit livsværk. Dog nødede den indre stemme ham til at betakke sig og atter vandre ud i vildnisset i mange måneder. Efter denne opgørelses og opgivelses tid, vendte han tilbage til verden af mennesker og kultur og begyndte at undervise i Selv-Kundskabens principper, hvilket han gjorde i syv år.

I 1981, i en alder af 32, havde han et direkte møde med De Usete, det Englelige Nærvær, som havde vejledt og forberedt ham hele tiden. Dette møde ændrede for altid kursen på hans liv og initierede ham ind i en dybere relation til dem, hvilket forlangte, at han overgav sit liv til Gud.

Kort efter dette møde vidste Marshall, at han måtte forlade sine elever og sin undervisning, sine relationer og sit hjem i storbyen, for igen at vandre. Dette var en vanskelig, uforklarlig og ensom periode for ham. Hans vandring førte ham til at trække sig tilbage til ørkenen i det amerikanske sydvest, hvor det Englelige Nærvær igen kom til ham. Og således begyndte den lange, mystiske proces, med at tage imod Guds Nye Budskab til menneskeheden.

EN LANG VEJ

I årene, der fulgte, måtte Marshalls rolle som lærer udvikle sig, så han, som den, der var bestemt til at være modtageren af det Nye Budskab og dets Budbringer, ville være klar. Han måtte have nok verdslig visdom og nok færdighed og integritet, som formidler, som lærer og som én, der er visionær og har indsigt, for at kunne tage imod et Budskab af denne størrelsesorden, givet over en meget lang periode. Han måtte lære om virkeligheden og spiritualiteten af intelligent liv i Universet, som i det Nye Budskab kaldes det Større Fællesskab. Derudover måtte han være i stand til at udholde tusindvis af timers direkte kontakt med det Englelige Nærvær, tage imod og optage det Nye Budskab fra Gud. Dette var en stor belastning for ham, både mentalt og fysisk. Det er en proces, som kun få i verden i dag forstår.

Selvom Marshall Vian Summers blev sendt til verden, bestemt til at være Budbringeren, ville han ikke vide dette i mange år. Det ville først blive røbet for ham meget senere, i de sidste stadier af selve modtagelsen af det Nye Budskab. For der er altid en risiko for, at Budbringeren svigter – ved at manipulere med Budskabet, fornægte Budskabet eller være ude af stand til løbende at ofre det, der kræves, for at modtage og præsentere Budskabet. Derfor var det nødvendigt, at Marshall nåede et niveau af personlig modenhed og visdom, for at kunne tage imod den større mission og det større kald, som var hans at gøre krav på.

NU OG REJSEN FREMAD

Selvom han har båret vægten og ansvaret for denne Nye Åbenbaring i mange år, har Marshall Vian Summers bevaret sin ydmyghed og menneskelighed gennem hele sin lange og uforklarlige rejse, med at bringe et Nyt Budskab fra Gud til verden. Ingen Budbringer har nogensinde været i stand til at gøre dette alene. Således førte et mystisk begivenhedsforløb folk til ham. Den første til at finde og slutte sig til ham var hans kone, som har støttet ham siden 1983 og gjort sine egne ofre, for at sikre, at det Nye Budskab kunne blive leveret. I årenes løb fulgte en lille gruppe individer, én efter én, et kald, som ultimativt fik dem til at indtage deres stilling, med henblik på at støtte dette store arbejde. Han blev også velsignet med en søn, som nu har valgt at slutte sig til ham i hans mission.

Nu, efter mange års rolige arbejde, uden verdslig anerkendelse, er tiden kommet for ham og for de påkaldte, til at hjælpe ham med at bringe gaven af det Nye Budskab ud til menneskeheden, i denne tid med store forandringer og stor uvished.

Læs den særlige Åbenbaring: Budbringerens Historie