Om det Globale Fællesskab

Det Globale Fællesskab (engelsk, The Worldwide Community, forkortet WWC) er et åbent fællesskab bestående af mennesker fra alle nationer, kulturer og trosretninger, der søger at tage imod, studere og leve Det Nye Budskab fra Gud. Det Globale Fællesskab er åbent for alle, der oprigtigt søger at engagere sig i Det Nye Budskabs tekster, dets lærer og dets vej.

Gud har talt igen, og Gud kalder på, at et Globalt Fællesskab af mennesker samles for at støtte Budskabets og Budbringerens mission, for at være Det Nye Budskabs første studerende og praktiserende, og for at dele denne Åbenbaring med andre, og samlet arbejde sammen med Budbringeren og The Society. Her er Det globale Fællesskabs mand og kvinde pionerer for en ny forståelse og oplevelse af Gud, af spiritualitet og af menneskelig skæbne.

Det Globale Fællesskab dannes ved et afgørende vendepunkt, idet verden står overfor sit største evolutionære vendepunkt i historien. Menneskeheden dukker op i et Større Fællesskab af liv i universet og er dog uforberedt. Menneskeheden står overfor Forandringens Store Bølger: tiltagende økonomisk uro, accelererende klimaforandringer og ressoucemangel. Religiøse opdelinger og vold tiltager rundt om i verden, på et tidspunkt, hvor behovet for sammenhold og samarbejde aldrig har været større. På samme tid opleves en stor åndelig fattigdom af mennesker globalt. Det er af disse grunde, at Gud har talt igen.

Det Nye Budskabs Globale Fællesskab er et vigtigt led i fremførelsen af Guds Nye Budskab i verden. Det er det fællesskab, der vil række Budskabet ud samordnet med Budbringeren og The Society, for at nå mennesker i alle verdenshjørner.

Det er Det Globale Fællesskabs evne til at tage imod og støtte Budskabet og Budbringeren, der vil være altafgørende for at bringe Guds Åbenbaring i dens rene form ud i verden på dette tidspunkt. Således er det dette fællesskabs opgave at studere, praktisere og leve Det Nye Budskab og være fortalere for Kundskab og for verdens opmærksomhed på Det Nye Budskab og dets Budbringer.

Det Globale Fællesskabs studerende yder en livsvigtig støtte til The Society for the New Message (The Society for Det Nye Budskab), den organisation, der er kernen i denne mission, – at bringe Guds Nye Budskab til verden. Ultimativt er det Budbringerens, The Societys og Det Globale Fællesskabs arbejde og bidrag, der vil få Det Nye Budskab til at slå rod i verden og gøre det til en stærk og levende kraft i generationer fremover. Med dette blomstrer Budskabets inderligste gave og bærer frugt og velsigner utallige mennesker, og vil ultimativt ændre kursen på menneskehedens historie, i overensstemmelse med Guds Større Plan for verden.

Hvem vi er

Vi er et varieret, globalt fællesskab af mennesker, der kommer fra alle samfundsklasser, trosretninger og socioøkonomiske baggrunde. Vi er muslimer, kristne, jøder og buddhister, og mennesker uden trostradition. Vi er unge forældre, enlige mødre, lærere, forretningsfolk, landmænd, skabsproducenter, arbejdsløse, sygeplejersker, studerende, kunstnere og pensionerede mennesker. Vi anerkender, at Gud har talt igen til menneskeheden og at Guds Budbringer lever i verden i dag. Vi deler den fælles opfattelse, at vi lever i en Åbenbaringens tid.

Det Nye Budskabs Globale Fællesskab strækker sig over hele verden. Vi er mennesker fra Nordamerika, Sydamerika, Afrika, Asien, Australien og Europa. Vi taler arabisk, swahili, koreansk, kinesisk, italiensk, spansk, fransk, tyrkisk og mange andre sprog. Om vi er i London, Sao Paulo, Denver eller Riyadh, lærer, lever og deler vi Det Nye Budskab fra der, hvor vi befinder os, sammen med andre rundt om i verden.

Vi anerkender, at Skaberen giver en Ny Åbenbaring af en størrelse og af en størrelsesorden, der ikke før er set på Jorden. Dette er en Ny Åbenbaring fra Gud for vor tid og for de vanskelige tider, der er forude. Vi søger at studere dette Nye Budskab og bringe dets profeti, dets visdom, dets magt og dets praksis ind i vore liv, vore familier, vore trostraditioner og til verdens kendskab.

Hvordan Vi Lever

Det Globale Fællesskab søger at opfylde det hellige mandat, at Det Nye Budskab fra Gud bringes til alle de af Jordens mennesker, der søger det. Skønt vi, som studerende af Det Globale Fællesskab, lever rundt om i verden under varierede omstændigheder og livssituationer, søger vi alle at opretholde følgende søjler for deltagelse.

  1. Som Studerende: søger vi at lære og at leve Det Nye Budskab, ved at studere dets tekster og dets lærer, og ved at følge dets spirituelle vej for vores liv. Med dette praktiserer vi Trin til Kundskab, “De Store Praktikker” og søger at opbygge vores livs “Fire Søjler.” Vi søger at følge Kundskabens vejledning i vores arbejde, i vores interaktioner og i vores deltagelse i livet. Tilmed stræber vi efter at følge Budbringerens lærer og hans eksempel.
  2. Relation: vi søger at opbygge og opretholde vores relation til Gud, til Den Engelige Forsamling, til Kundskab, til Budbringeren, til The Society, til De Studerendes Globale Fællesskab og til hele menneskeheden og til verden selv, som vi er her for at tjene.
  3. Fortalervirksomhed: vi arbejder på at tale for Det Nye Budskab fra Gud og det, det lærer fra sig, både for den enkelte og for hele verden. Med dette søger vi at gøre det kendt, at Gud har talt igen, at Gud har sendt et Nyt Budskab, en Ny Budbringer og med disse, en ny vej frem for hvert enkelt menneske og ultimativt for hele verden.
  4. Tjeneste: vi arbejder på at tjene verden, enten ved at assistere The Society i den direkte mission, at bringe Guds Nye Budskab til verden, eller gennem andre veje af vigtig tjeneste, der imødekommer menneskers og Jordens behov, med Det Nye Budskab som vores vejleder og vores inspiration. Vi søger at finde og opfylde denne tjeneste i overensstemmelse med Kundskabens vejledning, i overensstemmelse med vores natur og vores design, og i overensstemmelse med menneskehedens behov.
  5. At give: vi giver finansielt for at støtte fremkomsten af Det Nye Budskab i verden og The Societys arbejde, stort eller lille, på et hvilket som helst niveau, i overensstemmelse med Kundskab og vore egne praktiske behov i verden.

Hvad Vi Praktiserer

Trin til Kundskab

Trin til Kundskab er en rejse på 365 trin / øvelser og er den centrale tekst i Det Nye Budskabs lærings- og levevej.

Trin til Kundskab Fortsættelses Træning fortsætter studiet i Trin, med en serie på 84 tilføjede trin / øvelser.

De Store Praktikker

Meditation
At gå under intellektets overflade, for at opleve Kundskabens tilstedeværelse og vilje i os.

Stilhed
Vi praktiserer at stilne sindet i mange slags situationer, for klart at kunne se og erkende beviset på Kundskab i os og i andre.

Indre Lytning
Vi praktiserer indre lytning i vores engagementer i verden, for at skelne sandheden eller fejl i vores tankegang, i vores beslutningstagning og i vores og i andres handlinger. Med dette kan vi begynde at skelne Kundskabens bevægelse i og omkring os.

Hver time
Vi stopper op hver time for at hvile vort sind, for at mærke, hvor vi er, hvad vi foretager os og ser, om der er noget Kundskab indikerer, som må ses, vides eller gøres.

At se
Vi øver os i at se hinsides sindets begrænsninger, at se efter større indsigt eller forståelse vedrørende situationer, dilemmaer og konflikter, der af natur er langsigtede, ude og over vores livs umiddelbare horisont. På denne måde kan vi fornemme verdens overordnede retning, og hvordan vi i øjeblikket må forberede os på fremtidige eventualiteter. At se kan involvere oplevelser med bemærkelsesværdige indsigter, hinsides almindelige tids- og rumparametre. Denne evne gøres mulig af Kundskab. Disse oplevelser kræver fortsat kontemplation og overvejelse.

Kontemplation
Vi tager tid til og sørger for objektivt at overveje meningen med og værdien af vores handlinger og beslutninger, spørgsmål og behov, og af andres handlinger. Tilmed praktiserer vi at overveje oplevelser med Kundskab dybt, for at forstå dem og for at vide, hvordan og hvornår vi skal handle. Sammen med dette går vi dybt i overvejelsen af visse aspekter af Det Nye Budskab, der har speciel betydning for vores studier og udvikling som mennesker af Det Nye Budskab.

Skarpsindighed og Diskretion
Vi tager tid til og sørger for objektivt at skelne, hvad der ligger foran os, og hvad vi ser i andre. Med diskretion søger vi at være selvbevidste og være bevidste om, hvad vi siger og gør i enhver given situation. På denne måde opretholder vi vores indre forbindelse med Kundskab, når vi engagerer os med verden.

Beslutningstagning
Vi stiller de mange spørgsmål og overlader vores livs beslutninger til Kundskab, så den kan vejlede vores handlinger og forme vores liv, for at forberede os på at finde og følge vores større formål med at være i verden.

De Fire Søjler
Vores liv og formål er bygget på Fire Søjler: Arbejde og Forsørgelsesevne, Mentalt og Fysisk Helbred, Relationer, og Åndelig Udvikling. Stærke Søjler gør os i stand til at få et stærkt fundament i vores liv og være fri til at påtage os en større tjeneste i verden. Vi indser, at vi ikke kan komme udenom at måtte opbygge hver af disse Fire Søjler, selv hvis man er i Det Nye Budskabs tjeneste.

Vagttårnet
Vi dyrker en vis forståelse af fortiden og en skarp vision om vores fremtid. Vi praktiserer at se forud, således at vi muligvis vil kunne se, hvad der er på vej over horisonten af vores umiddelbare fremtid og forberede os på de eventualiteter, de muligheder og de vanskeligheder, der kan opstå. Dette vil gøre det muligt for os at forberede os viseligt på fremtiden, idet vi benytter os af Kundskabens magt, som Gud har givet os.

Selv-Kundskab
Vi søger at dyrke en større grad af ærlighed og opmærksomhed omkring vores tanker, vores forfatning og vores sindstilstande, såvel som vores livs overordnede forfatning. Vi gør dette, så vi kan foretage konstruktive ændringer i vores liv, for at blive dygtige og parate til at deltage i verden.

Hvad Vi Opfatter som Sandt

Gud

Gud er Skaberen af universet i alle dets dimensioner og er Kundskabens Kilde i alle sansende væsener. Gud er ingen person eller en singulær bevidsthed, men derimod en gennemtrængende kraft og virkelighed, der gennemsyrer alt liv. Kundskab eksisterer hinsides grænserne for al teologi og religiøs forståelse. Gud taler til den dybeste del af hvert menneske, gennem Kundskabens kraft, der lever i dem. Lær mere…

Det Nye Budskab fra Gud

Gud har sendt en Ny Åbenbaring, en Lære og en Vej, for at genoplive menneskehedens forhold til Skaberen, idet vi står overfor livet i en oprørt og tilbagegående verden. Det Nye Budskab kommer med Guds Vilje og Magt, for at forny verdens religioner, for at standse vores uophørlige konflikter og for at kalde de større gaver frem, som hvert enkelt menneske har bragt ind til verden. Det Nye Budskab er den største Åbenbaring af sin art nogensinde givet til menneskeheden. Lær mere…

Den Englelige Forsamling
Et Engleligt Nærvær overvåger vores verden. Forsamlingen, der overvåger vores verden, har oversat Guds Vilje gennem hele vores historie, og gennem Det Nye Budskab fra Gud nu for vores tid. Lær mere…

Budbringeren
Gud har sendt en Budbringer til verden, for at tage imod Det Nye Budskab fra Gud. Hans navn er Marshall Vian Summers og han er den første nogensinde af Guds Budbringere, der åbenbarer virkeligheden af Det Større Fællesskab af liv i universet. Han lever i verden i dag og har brug for vores støtte. Lær mere…

Guds Tidligere Budbringere og Åbenbaringer

Gud har indviet alle verdens store religioner og har sendt Budbringere til verden, hver af dem fra Den Englelige Forsamling, udvalgt, forberedt og sendt, for at tage imod Guds Åbenbaring, ved store vendepunkter i menneskehedens historie og evolution.

Det Større Fællesskab

Vores verden er ved at dukke op i et Større Fællesskab af intelligent liv i universet. Vores isolation er ovre, men vi har intet kendskab hertil og er uforberedte. Gud har sørget for en åbenbaring om de ting, vi har brug for at vide, i forbindelse med denne livets større arena, samt en forberedelse, som hver enkelt kan påtage sig, en forberedelse på vores forudbestemte møde med livet hinsides vores verden.

Kundskab
Kundskab er den større intelligens i os, et dybere sind hinsides intellektet. Det er vores direkte forbindelse til Gud. Kundskab repræsenterer den del af os, der aldrig har forladt Gud og stadigt er forbundet med Guds Vilje og Nærvær.

Formål og Skæbne
Hver enkelt af os er sendt til verden med et højere formål, der venter på at blive opdaget. Dette højere formål holder til hinsides intellektets domæne og rækkevidde, i Kundskab, der lever dybt i os.

Forhold og Højere Formål

Hver enkelt af os har en skæbne sammen med bestemte enkeltpersoner, for at udrette visse ting, i overensstemmelse med vores højere formål og verdens behov, denne verden, som vi er her for at tjene.

Forandringens Store Bølger
Vi står på tærsklen til Store Bølger af miljømæssig, økonomisk og politisk forandring og uro, der vil forandre Jordens overflade. Menneskeheden må nu forberede sig og samarbejde tilstrækkeligt, for at forebygge store konflikter, stor lidelse og den menneskelige civilisations tilbagegang.

Mentalt Miljø

Vi lever både i et mentalt og i et fysisk miljø. Det Mentale Miljø indeholder kræfter, der påvirker vores tænkning og sindstilstande og kan dominere os, indtil vi bliver stærke med Kundskab.

Større Mørke

Der finder en Intervention sted af visse racer fra Det Større Fællesskab, der er her for at drage fordel af en svag og splittet menneskehed, mens vi står overfor de Store Bølger af forandring. Som denne verdens indfødte folk, tilkaldes vi til højlydt at modsætte os denne Intervention, til at varsko og oplære andre, og til at hjælpe med at opbygge menneskelig forening, i lyset af disse, der er menneskehedens største udfordring.

Menneskehedens Allierede

Velvidende at menneskeheden står overfor en Intervention, har Gud tilkaldt de frie racer i vor region af rummet, til at sende deres visdom og vejledning, for at gøre menneskeheden i stand til at modarbejde Interventionen og forberede os på vores fremtid og skæbne, som en fri race i Det Større Fællesskab. Denne visdom og vejledning er givet til Budbringeren, der er kommet til verden, for at bringe Større Fællesskabs bevidsthed, Større Fællesskabs visdom og Større Fællesskabs spiritualitet til menneskeheden.

Åndelige Familie
Vi er hver især del af en Åndelig Familie skabt efter Adskillelsen, for at gøre alle enkeltpersoner i stand til at arbejde henimod større tilstande af forening og forhold, som kan opretholdes over en lang tidsperiode, og kulminere i vores endelige tilbagevenden til Gud. Vores Åndelige Familie repræsenterer de forhold, vi har genvundet gennem Kundskab, under vores lange rejse gennem Adskillelse. Nogle medlemmer af vores Åndelige Familie befinder sig i verden og nogle befinder sig hinsides. De Åndelige Familier er en del af Guds mystiske Plan for at befri og genforene alle, der lever i Adskillelse.

Ældgamle Hjem

Vores Ældgamle Hjem er en forbindelses- og relationstilstand til vores Åndelige Familie, til Forsamlingen og til Gud. Nogle gange omtalt som Himlen, er det Ældgamle Hjem en bevidstheds- og relationstilstand, som vi hver især havde, før vi kom til verden, og som vi hver især vil vende tilbage til, efter dette liv. Lær mere…

Det Globale Fællesskabs Mission

Vi er forbundet gennem Kundskab, vores Gudsforbindelses mystiske nærvær, der bevæger os til at studere, oversætte, støtte, beskytte og bevidne Det Nye Budskab fra Gud og dets Budbringer, Marshall Vian Summers. Dette gør vi for at opnå følgende:

  • Vi bestræber os på at lære og at leve Det Nye Budskab i alle aspekter af vores liv.
  • Vi søger at opbygge vished, stabilitet og et netværk af målrettede relationer.
  • Vi lever enkelt og på en bæredygtig måde, for at hjælpe med at sikre den menneskelige families overlevelse samt for Jordens bevarelse.
  • Vi lærer at følge Kundskab, som kilden til vores styrke, vores visdom og vores opfyldelse, og forstår, at Kundskab forbinder os med Gud og vores højere formål med livet.
  • Vi støtter hinanden, som elever af Det Nye Budskab og i vores træning med Trin til Kundskab, Det Nye Budskabs åndelige udviklingsvej.
  • Vi støtter alle de mennesker, der træder ind i Det Globale Fællesskab, og ansporer deres styrke og studievirksomhed på denne større rejse i livet.
  • Vi søger at være kanaler for Kundskab og legemliggøre dens visdom, så vi vil kunne være til tjeneste for alle de mennesker, vi kommer i kontakt med.
  • Vi deler Det Nye Budskab med andre, med det formål at opfylde Guds hensigt med at bringe det til menneskeheden, i disse tider med stort behov, der er uden fortilfælde i verden.
  • Vi oversætter Guds Nye Budskabs ord og Budbringerens ord til vores sprog og deler dets visdom og omfattende Åbenbaring i vores by, vores region, vores land og vores verden.
  • Vi anerkender og taler for ægtheden af Budbringeren og støtter dennes livsvigtige arbejde i verden. Vi står på denne måde ved hans side.
  • Vi støtter The Society i deres mission om at bringe Guds Nye Åbenbaring ud i denne tid, hvor der er allermest behov for den.